Indholdsfortegnelse. Forord

Relaterede dokumenter
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Usserød Skoles værdiregelsæt

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRITIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

SFO pædagogik skal frem i lyset

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. Børneuniverset Kibæk SFO. August 2014 Børn og Unge 1

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

Mål og Indholdsbeskrivelse Resen skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Skolestart på BillundSkolen

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Vision, værdier og menneskesyn

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Indhold. Forord: Pædagogiske mål: Selvvalgte aktiviteter: Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Holbergskolens SFO. Læreplaner 2014

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse

Læreplaner og læring i fritiden

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Vi er her for børnenes skyld!

Specialklasserne på Beder Skole

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Transkript:

Indholdsfortegnelse. Forord ------------------------------------------------------------------------------------- 3 PALS---------------------------------------------------------------------------------------- 4 Beskrivelse af Brædstrup SFO--------------------------------------------------------- 5 Krop og bevægelse----------------------------------------------------------------------- 6 Børn med særlige behov--------------------------------------------------------------- 7 Medindflydelse--------------------------------------------------------------------------- 8 Samspil med skolens undervisningsdel-------------------------------------------- 9 Samspil med førskoleområdet-------------------------------------------------------10 Efterskrift----------------------------------------------------------------------------------12 2

Forord. SFO`en er en vigtig del af skolens samlede virke, da både undervisning og fritid er vigtige for barnets trivsel og udvikling. Mål- og indholdsbeskrivelsen er et redskab til at synliggøre og dokumentere SFO ens bidrag til barnets trivsel, udvikling, læring og generelle dannelse. Gennem mål- og indholdsbeskrivelsen skabes der et grundlag for at styrke dialogen og samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Brædstrup skole. Den vil ligeledes være et vigtigt led i forældresamarbejdet. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal bidrage til refleksion over metoder til opfyldelsen af SFO ens pædagogiske mål, samt hvordan det pædagogiske arbejde dokumenteres og evalueres. Derudover skal beskrivelsen være med til at fremme, at SFO en i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf samt at egne mål komplementere skolens samlede virksomhed både tids og indholdsmæssigt; 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere. Gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Give dem forståelse for andre lande og kulturer. Bidrage til forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk.3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyrer. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Handlingsplanen indeholder de lovbestemte temaer og krav jvf. Bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Derudover bygger handlingsplanen på, at SFO en udøver sin virksomhed i både undervisningstiden og udenfor undervisningstiden i børnenes fritid. På den måde bidrager SFO en til barnets alsidige udvikling med henblik på, at barnet oplever en sammenhæng i hverdagen. Brædstrup SFO d. 1-1-2013. 3

PALS. Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Efter sammenlægningen mellem Sdr. Vissing Skole og Brædstrup Skole fandt personale og ledelse det vigtigt at få startet en ny kultur med en fælles tilgang og mere ensrettede pædagogiske retningslinjer, samt et fælles sprog. PALS var en blandt flere muligheder, som kunne være med til at opfylde vores mål omkring en ny fælles kultur. I skoleåret 2015/16 besluttede vi forlade det samlet koncept, men mange af de enkelte komponenter har vi valgt, at holde fast i, da vi kan se de har en god effekt for den daglige trivsel blandt børnene. PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer. PALS er med til at støtte det daglige arbejde med at gøre vore værdier levende og synlige for alle. Tanken bag PALS er, at det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor, uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktivt og forbyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler over for børnene og forbygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer. PALS bygger på: - Børn skal udvikle sig i den sociale kontekst, de lever deres liv i. - Anerkendelse, ros og opmuntring. - Tydelige regler og forventninger. - Tydelige grænser, overskuelighed, tryghed og ro. - Milde forudsigelige konsekvenser - Relation mellem barn og voksen er en kardinalfaktor. - Regulering af egne følelser - Kortlægning af risikofaktorer og beskyttende faktorer - At føre tilsyn for at observere adfærd - Forældrerådgivning - Individuelle støttetiltag 4

Beskrivelse af Brædstrup SFO. Brædstrup SFO består af 2 afdelinger. Henholdsvis Stjerneskuddet og Klubben. 0, 1 og 2 klasse går i Stjerneskuddet og 3, 4, 5 og 6 klasse går i Klubben. Der er indskrevet ca. 200 børn i SFO 1 (0-3 klasse) og ca. 60 børn i SFO 2 (4-6 klasse). Den daglige drift af Brædstrup SFO ledes af SFO lederen, som er ansvarlig for den daglige virksomhed overfor skolelederen og skolebestyrelsen. SFO en skal i samarbejde skabe grundlaget for at støtte og fremme det enkelte barns personlige, faglige og sociale udvikling, så det kan gå ud i verden som et livsdueligt menneske. Det skal ske i samarbejde med forældrene. SFO en skal ligeledes bidrage til det enkelte barns trivsel og generelle udvikling, gennem vekslende aktiviteter, samarbejdsformer og oplevelser. Vi vægter den frie leg. Igennem den frie leg får barnet mulighed for at lege sig ind i livet og forstå den verden, de lever i. I den frie leg udvikler barnet sociale, motoriske og sproglige færdigheder. SFOèn har en bred vifte af aktiviteter, der understøtter børnenes mulighed for at udvikle deres fantasi og kreativitet og ikke mindst lysten til fysisk aktivitet. Det er børnenes lyst og engagement, der er styrende for valg af den enkelte aktivitet. Vi tilstræber at skabe trygge og stabile rammer, med nærværende voksne, da tryghed giver lyst til at udfolde og udvikle sig. Vi støtter og hjælper børnene efter behov. Vi bestræber os på at give børnene forudsætninger for at udvikle sig i det daglige samspil med voksne og andre børn. Børnene skal have det sjovt, og de skal lære at begå sig og danne venskaber uden mobning. 5

Krop og bevægelse. Den pædagogiske indsats i SFO en omfatter som en naturlig del fysisk aktivitet, idet vores fysiske rammer er med til at give børnene lyst til bevægelse. Vi har en stor tumlesal, hvor der altid er aktivitet, boldspil, leg o. lign. Desuden har vi et stort udeareal med klatrestativer, multibane og cykelområde. Der er også mulighed for at deltage i rollespil, bordtennis, samt forskellige lege og aktiviteter. Børnene har mulighed for at komme med i hallen tre gange om ugen, samt i svømmehal en gang om ugen. MÅL: At motivere børnene til at bruge de mange muligheder SFO en rummer for sport, leg og aktivitet. At motivere de børn, som normalt ikke er fysiske aktive, til at deltage og give dem lyst til at være fysisk aktive gennem leg. TILTAG: At der planlægges daglige alsidige aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at være i fysisk aktivitet og samtidig indgå i et fællesskab. At vi planlægger alternative aktiviteter for de børn, som er fysisk inaktive og der igennem give dem lysten til bevægelse. TEGN: Et mere alsidigt aktivitetsniveau. At flere børn bliver fysisk aktive og at der bliver flere børn der vælger at gå med i hallen, svømmehallen, samt andre aktiviteter. EVALUERING. Målene evalueres af personalet 2 gange om året på et personalemøde. Tiltagene evalueres 1 gang hver mdr. 6

Børn med særlig behov. Vi lægger stor vægt på, at børn med særlige behov bliver inkluderet i fællesskabet. Derfor tilrettelægger vi en hverdag, der er overskuelig for børn med særlige behov. Barnet bliver guidet til at deltage i SFO ens aktiviteter ved hjælp af bl.a. piktogrammer, tavle i fællesrummet og de voksne omkring barnet. Det tætte samarbejde mellem pædagoger, lærer og forældre skal sikre informationer om det enkelte barn og dermed tilgodese barnets behov. Vi har fokus på de relationer som barnet indgår i og tilrettelægger målrettet aktiviteter, som tilgodeser barnets trivsel og udvikling. MÅL: Vi vil blive bedre til at inkludere børn med særlige behov. TILTAG: Vi laver individuelle handlingsplaner for børn med særlige behov. Vi tilrettelægger aktiviteter evt. i mindre grupper som kan tilgodese børn med særlige behov. Vi deltager i møder ang. børn med særlige behov (forældresamtaler, resursecentermøder, o. lign.) Tegn: At barnet trives og er glad for at gå i SFO. At barnet indgår i fællesskaber. At barnet knytter venskaber. At barnet udvikler sig og får succesoplevelser. EVALUERING: Gennemgang og opfølgning af handlingsplanerne en gang om måneden på personalemøderne. 7

MEDINDFLYDELSE. Brædstrup SFO bygger på værdierne i det danske folkestyre, for at forberede børnene til medbestemmelse, medansvar, frihed, lighed og demokrati. Sfo en skal give børnene en følelse af tilhørsforhold gennem medbestemmelse og inddragelse af dagligdagsaktiviteter og ved arrangementer. Graden af medbestemmelse øges i takt med børnenes udvikling. Vi vægter at børnene får kendskab til, hvad de enkelte aktiviteter indebærer. Dette giver børnene mulighed for at bruge deres indflydelse til at vælge fra og til. Generelt tilbyder vi et bredt udvalg af aktiviteter, men har også fokus på at skabe rum for børnenes selvvalgte lege og aktiviteter. Mål: At give børnene mulighed for at skabe og præge deres hverdag i Brædstrup SFO. Samt at personalet finder den rette balance mellem voksenorganiseret aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Tiltag: Vi afholder børnemøder årgangsvis. Hvor børnene har mulighed for at få indflydelse på hvilke aktiviteter de kunne tænke sig. Tegn: En aktiv børnegruppe, som i højere grad er med til at planlægge deres egen fritid. Evaluering: Løbende på personalemøderne. Balancen i aktivitetsniveauet tages op som punkt på Personalemøde når nyhedsbrevet bliver lavet. 8

Samspil med skolens undervisningsdel. Brædstrup SFO har et velfungerende samarbejde med skolens undervisningsdel. SFO ens pædagoger er med i skolens årgangsteams fra 0. til og med 3 klasse. Pædagogerne fungerer som bindeled mellem barnets hverdag i skolen og fritiden. Pædagogerne har dermed en vigtig rolle i at sikre, at arbejdet og samarbejde med børn og forældre sker ud fra et helhedssyn på barnet. I forlængelse af undervisningen bidrager SFO en til, at børnene i samspil anvender sprog, symboler og tekst, at de lærer at kunne bruge viden og information, samt anvende IT. Mål: At skabe helhed i barnets hverdag for at udvikle barnets sociale og faglige kompetencer. Tiltag: Vi hjælper barnet med at finde legekammerater. Vi hjælper barnet med at komme i gang med aktiviteter. Et højt informationsniveau mellem skole og SFO om børnenes trivsel, hvilket vil give bedre mulighed for at tage hånd om det enkelte barns behov. Pædagoger deltager på relevante møder. Tegn: Vi oplever, at børnene trives sammen og dermed færre konflikter blandt børnene. Evaluering: Vi tager informationsniveauet op løbende på personalemøderne, så vi har mulighed for at justere og dermed sikre os et vedvarende højt informationsniveau. 9

Samspil med førskoleområdet. Hvert år modtager vi ca. 65 førskolebørn fra Daginstitutionerne Brædstrup. Børnehaverne og SFO leverer hver 50 % til personaledækningen af Den røde tråd`. Vi har normalt 2-3 opstartsmøder med personalet. Hvad vi arbejder med: - Samarbejdet mellem børnehaverne og SFO. Indsigt og forståelse for hinandens arbejde. - Sikre en passende vidensformidling fra børnehave til SFO/skole. - Planlægning af førskoleforløbet. - Formidling af viden omkring børn. Børnehavepædagogerne danner børnegrupper inden starten af førskolen ud fra deres kendskab til børnene og ud fra principperne: - Ligelig fordeling af drenge og piger. - Lige store grupper. - Passende fordeling efter sind. I april inviteres forældrene til et informationsmøde, også kaldet HOT DOG MØDE. Hvor der er lejlighed til at møde børnehaveklasseledere og pædagoger. Ved mødet får forældrene mulighed for at få oplysninger om, hvad skolen og SFO en kan tilbyde, samt få afklaret gensidige forventninger for et givtigt skole/hjem samarbejde. Mål. De overordnede mål for arbejdet med ``Den røde tråd`` er at sikre en god og tryg opstart for alle de kommende skolebørn og forældre. At skabe sammenhæng mellem børnehavernes læreplaner og mål for 0. klasse og SFO. At sikre sårbare børn optimale forhold i overgangen til skole/sfo. At få dannet så optimale klasser som muligt. At børnene danner nye venskaber At få et fællesskab i grupperne. At børnenes kompetencer udfordres og udvikles i et nyt læringsmiljø. 10

Tiltag. Vi viderefører arbejdet med barnets bog. Vi planlægger og udfører aktiviteter i praksis. Vi støtter det enkelt barn, så det knytter venskaber. Vi øver børnene i skolens struktur. Vi præsenterer børnene for SFO`ens værksteder. Gruppearbejde med forskellige opgaver, f.eks. rim og remser, ord og bogstavkendskab, motorik/bevægelse. Tegn. At alle børnene trives og er trygge. At børnene får skabt nye sociale relationer At børnene selv kan navigere rundt i Stjerneskuddet og trygt henvende sig til forskellige voksne. At børn uden opfordring f.eks. leger med rim og remser, bogstavlyde, skriver små ord og tal. Evaluering. Løbende evaluering af hverdagen. Førskoleforløbet bliver evalueret på et aftenmøde i juni. Alle medarbejder der har været involveret i førskoleforløbet deltager. 11

Efterskrift. Handlingsplanen er stykket sammen af SFOens tidligere arbejdspapir, samt informationer og debatter i personalegruppen. Handlingsplanen skal ses som en løbende proces og hele tiden gennemgå en udvikling ud fra den virkelighed vi befinder os i. Fremover skal forskellige teams arbejde med de enkelte områder i handlingsplanen. Så personalet får et stort ejerskab for planen. Der vil blive afsat tid til de enkelte teams til perspektivering, udvikling, samt bringe tanker og diskussionerne op på personale møderne. Personalet beslutter i fællesskab, hvilke nye tiltag og aktiviteter, der skal til for at nå vores mål. På den måde vil handlingsplanen hele tiden blive ajourført og være i overensstemmelse med den virkelighed vi befinder os i. Poul Nørgaard SFO leder 12