2. Håndtering af situationer i undervisningen

Relaterede dokumenter
Krisehjælp ved akutte konsekvenser af alkohol- og stofmisbrug

Lærernoter Session Køreplan for Session Introdelen Præsentation af KLIPS-handleplanen Depression vidensdel...

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Digitale Sexkrænkelser

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Forberedelse - Husk inden:

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Farvel til kedelige møder

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Den vanskelige samtale

Procesværktøj om trivsel

Mindful Self-Compassion

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Har I plads til unge i jeres forening?

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

- At få fokus på mål, muligheder og handling på en legende måde

Side 1 af

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Differentieret undervisning

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Nej. Sponsorskab er en vigtig og værdifuld hjælp til bedring, men det er ikke obligatorisk.

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TASK FORCE TIL LØSNINGEN AF ORGANISERINGENS GÅDE Tredje AL-session Mandag d. 29. april 2019

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE

DET EFFEKTIVE MØDE E-BOG

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

21. sept ember Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

DAG 4. Kommunikation

10 nemme tips til en bedre mødekultur

dig selv og dine klassekammerater

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

GUIDE Udskrevet: 2019

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Undervisningsmiljøvurdering

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

Personalevejledning. Baggrundsviden

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Fem danske mødedogmer

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU

Samarbejde og inklusion

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

DIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind?

Kortlægning elev. Baggrundsoplysninger. 1 - Sæt kryds ved, om du er dreng eller pige. 1 - Mor 2 - Far. 1 - Sæt kryds ved den uddannelse, du går på

INNOVATION. BLOGS. KU. DK

Pårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Bliv dit barns bedste vejleder

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Transkript:

2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering. Situation 1: En kursist afbryder gentagne gange Hvad skyldes afbrydelserne? Er det et behov for at styre undervisningen? Er det en lyst til at diskutere med instruktøren og de andre kursister? Er det en utilfredshed med undervisningen? Stil dig ved siden af kursisten. Sig noget i stil med: Kan vi høre fra andre, som ikke har budt ind endnu? Skriv emnet på Spørgsmålsparkeringspladsen og se, om der kan vendes tilbage til det på et senere tidspunkt. Inddel kursisterne i mindre grupper eller i par, så den afbrydende person ikke længere tager så meget af taletiden. Italesæt rammerne. Sig fx: Vi har meget, vi skal nå i dag, og selv om de spørgsmål og kommentarer, I (evt. du, hvis man henvender sig direkte til personen) kommer med, er meget relevante, så kan vi ikke diskutere og besvare alle spørgsmål. Så jeg forbeholder mig retten til at afbryde, hvis spørgsmål og kommentarer tager for meget tid. Dette kan med fordel siges i introduktionen til undervisningen, så man kan referere til det undervej, hvis det bliver relevant. Så kan man fx sige: Som jeg nævnte i starten.

Situation 2: Kursisterne ser ud til at have mistet opmærksomheden Taler jeg for meget? Giver jeg kursisterne mulighed for at deltage aktivt i undervisningen? Anerkender jeg kursisternes bidrag, og motiverer jeg til aktiv deltagelse? Er der brug for en pause? Kan jeg tilføre energi til undervisningen? Har vi berørt emnet tidligere i undervisningen, evt. fordi vi har bevæget os uden for undervisningsmaterialets struktur? Befinder kursisterne sig på et fagligt niveau, hvor de ikke føler sig nok udfordrede? Igangsæt en aktivitet, hvor kursisterne skal bidrage aktivt, fx et oplæg til diskussion. Hold en kort pause. Spørg kursisterne, om det, I taler om, er noget, de allerede ved, evt. fordi I har berørt det tidligere. Hvis det er tilfældet, så skip evt. den del, du er i gang med, eller gennemgå den hurtigt. Forsøg at skabe energi i undervisningen med en forandring. Du kan fx bede kursisterne om at rykke stolene ind i en cirkel, så I sidder anderledes under næste øvelse. Inddrag dig selv på en overraskende måde, fx ved at fortælle en personlig erfaring som psykisk førstehjælper. Brug en Energizer til at skabe et skift i energien. Situation 3: Der er for få fremmødte kursister til at gennemføre den planlagte (gruppe) aktivitet Kan aktiviteten udskiftes, undlades eller tilpasses? Inddel kursisterne i par i stedet. Lav aktiviteten fælles for hele gruppen.

Situation 4: Der er en ophedet diskussion i gang, og tidsplanen begynder at skride Hvor relevant er diskussionen? Er det dig selv, der holder diskussionen i gang? Tag styringen. Fortæl kursisterne, at I er nødt til at runde diskussionen af efter de næste to-tre kommentarer for at holde tidsplanen. Lav evt. en talerliste. Opsummér herefter de centrale pointer, som kom frem i diskussionen, og vend tilbage til programmet. Anerkend kursisternes interesse i og forskellige holdninger til emnet. Brug evt. Spørgsmålsparkeringspladsen. Situation 5: Kursisterne ønsker at bruge længere tid på en aktivitet, end du havde planlagt Får kursisterne så meget ud af denne øvelse, at jeg kan rykke noget af det følgende til næste session? Er det muligt at nå de centrale pointer for denne session og stadig bruge lidt mere tid på aktiviteten? Træf et tydeligt valg og argumentér for det. Anerkend kursisternes interesse i emnet, men henvis til tidsplanen for at kunne nå de centrale pointer i sessionen. Lad kursisterne fortsætte med aktiviteten og gennemgå resten af programmet lidt hurtigere. Situation 6: Tidsplanen er skredet, og du vil ikke kunne nå at formidle de centrale pointer fra sessionen Hvor meget tid har jeg tilbage? Hvad er det mest essentielle at nå igennem? Gå hurtigt igennem resten af programmet. Gennemgå de mest centrale pointer. Stop aktiviteterne før planlagt, og prioriter en længere afrunding på sessionen, hvor du kan dække de emner og centrale pointer, som du ikke nåede undervejs.

Situation 7: Du bliver stillet et spørgsmål, som du ikke kan besvare Ligger spørgsmålet inden for rammerne? Er det værd at finde svaret? Sig, at du ikke umiddelbart kender svaret. Spørg kursisterne, om de kender svaret. Hvis det ikke er tilfældet: - Skriv spørgsmålet på Spørgsmålsparkerings-pladsen og fortæl, at du vil undersøge det og vende tilbage senere/næste dag. - Spørg, om kursisten selv vil undersøge emnet, og sig at du vil gøre det samme. Derefter kan I begge vende tilbage i næste session/den kommende dag. - Kig i undervisningsmanualen. Situation 8: En deltager fortæller om en personlig oplevelse Kan tidsplanen rumme en personlig oplevelse? Hvis ja: Hvordan kan den personlige erfaring almengøres, så det bliver et fælles anliggende for kursisterne? Hvis nej, hvordan kan historien lukkes ned på en respektfuld måde? De personlige erfaringer anerkendes, men der inviteres ikke til at gå langt ind i personlige historier. Stil ikke uddybende spørgsmål for at afdække problemet. Kursisten kan komme til at fortælle mere, end han eller hun egentlig ville i andres påhør. Almengør den personlige erfaring, så emnet bliver et fælles anliggende. Sig evt. Det, du fortæller om, minder meget om det, vi har berørt under (nævn fx angst-delen eller depressions-delen) og er et godt eksempel på det, vi talte om. Sig tak for, at personen ville dele sin oplevelse, og fortsæt undervisningen, hvor du slap. Hvis du lukker ned, så italesæt, at du gør det samt hvorfor.

Situation 9: En kursist bliver følelsesmæssigt berørt af det, der tales om i undervisningen Er det nødvendigt at sætte de øvrige kursister i gang med en øvelse og tage en kort snak med kursisten uden for lokalet? Vær opmærksom på de øvrige kursisters reaktion (elefanten i lokalet). Fortæl, at nogle emner på kurset kan give anledning til tanker og frustrationer af privat karakter, og at det er helt almindeligt, at man kan blive følelsesmæssigt berørt undervejs. Husk at følge op på, om kursisten er ok. Brug evt. egne erfaringer som psykisk førstehjælper. Brug vi og os, sig fx: Som psykiske førstehjælpere kan vi møde situationer, som kan berøre os følelsesmæssigt, og her er det vigtigt altid at sætte sin egen sikkerhed først. Situation 10: Kursisterne er meget aktive i undervisningen, og tidsplanen er svær at holde Hvordan kan programmets rammesætning formidles, så kursisterne får indblik i, hvad der kan rummes inden for tidsplanen? Husk at anerkende kursisternes bidrag og engagement. Til meget aktive kursister kan det være en fordel at gentage kursets rammesætning undervejs. Fortæl evt. før hver del af programmet, hvornår der er plads til diskussion, afklarende spørgsmål og kommentarer. På den måde er rammesætningen sat på forhånd, og du kan henvise til den ved eventuelle afbrydelser.

Situation 11: Kursisternes erfaring og forhåndsviden om emnet er meget forskellig Kan det udnyttes til en fordel, via vidensdeling mellem kursisterne? Er denne forskel i viden tydelig for kursisterne? Spørg ofte kursisterne, så deres viden integreres i undervisningen. Bed de deltagere, der har viden om emnet, om at dele deres viden. Det giver dem en følelse af, at deres viden er værdifuld, og de undgår samtidig at komme til at kede sig. Giv dem dog ikke mere taletid, end planen kan holde til. Italesæt, at nogle af kursisterne godt kan have mere viden om nogle af kursets emner, men at denne viden ikke nødvendigvis bliver berørt. Situation 12: En kursist kommer for sent Er der en god grund til det, fx at kursisten har haft vigtige aftaler i undervisningstiden. Fortæl, at I har et stramt program, og at det derfor er vigtigt, at rammerne overholdes. Referer til dette, hvis deltagerne gentagne gange ikke overholder tidsplanen. Hvis deltagerne har vigtige aftaler i undervisningstiden, så bed dem informere dig, hvis de kommer til at være fraværende i løbet af undervisningen. Italesæt evt., hvordan det påvirker dig som underviser, at der er et rend ind og ud ad døren.

Situation 13: Kursisternes brug af mobiltelefoner virker forstyrrende på din undervisning Hvordan påvirker det dig som underviser, at der er nogle, der er meget optagede af deres mobiltelefon? Hvordan påvirker det rummet, og det eventuelle gruppearbejde, de er i gang med? Italesæt fra kursusstart, hvilke forventninger du har til brug af mobiltelefon i undervisningen. Foreslå en regel, og spørg kursisterne, om de kan bakke op om reglen. Hvis kursisterne besvarer opkald eller sms er undervejs, og du oplever, at det forstyrrer, så henvis til den regel, I er blevet enige om indledningsvist. Italesæt, at det bryder koncentrationen for både dig og de andre kursister. Appellér til, at de bruger pauserne til samtaler/beskeder. Situation 14: En kursist skal gå før tid Hvor meget af undervisningen vedkommende går glip af? Hvilken betydning det har for et eventuelt igangsat gruppearbejde? Hvilken betydning det har for de øvrige kursister? Henvis til de krav, der er for at modtage et certifikat som førstehjælper. Vurderer du, at fraværet er minimalt, kan du bede kursisten læse det afsnit, der gennemgås, mens han/hun er fraværende. Vurderer du, at fraværet er stort, kan du: - Foreslå, at vedkommende deltager på et andet af dine kurser for at få dækket den del, han eller hun mangler. - Acceptere, at vedkommende deltager så meget som muligt, men gøre opmærksom på, at han eller hun ikke kan få certifikat som førstehjælper.

Situation 15: En kursist deltager ikke Er det i bestemte situationer, at personen ikke deltager? Er det fx i gruppearbejde eller i plenum, at personen undlader at sige noget? Kan det skyldes, at personen er genert eller usikker? Overvej, om det faglige niveau er for højt i undervisningen. Hvis niveauet er for højt, kan nogle trække sig tilbage i og blive mindre deltagende. Tag en snak med personen i en pause. Lav evt. en aftale med kursisten om, at han eller hun kan springe gruppearbejdet over, hvis det er særligt svært at deltage i det. Tag højde for din målgruppe i undervisningen (se afsnittet Tips til undervisning ). På den måde kan du lægge et mere passende fagligt niveau. Skab trygge rammer for undervisningen: Sørg for at stille åbne spørgsmål, og undgå at konfrontere kursisterne på deres viden.