Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Relaterede dokumenter
Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Samfundsfag Fælles Mål

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020

Kompetencemål for samfundsfag:

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Samfundsfag. Måloversigt

Samfundsfag Årsplan 15/16

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Årsplan Samfundsfag 8

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendomskundskab Fælles Mål

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Færdigheds- og vidensområder

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Kristendom delmål 3. kl.

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet.

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Samfundsfag. Måloversigt

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

Årsplan for kristendom i 2.a

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Læseplan for faget samfundsfag

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Delmål og slutmål; synoptisk

Historie Fælles Mål 2019

Historie Kompetencemål

Undervisningsbeskrivelse

Religion på Rygaards skole

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

Undervisningsplan 1617

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

færdigheds- og vidensområder

Historie Årsplan 2016/2017

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Fra årsplan til emneudtrækning

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

Undervisningsbeskrivelse

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Svarark til emnet Demokrati

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Undervisningsbeskrivelse

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

Beskrivelse af forløb:

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Årsplan for projekt på 9.årgang

Samfundsfag er sammensat af de fire discipliner: politik, sociologi, økonomi og internationale forhold.

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Undervisningsbeskrivelse

Preview af formularskabelon

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

med selvvalgt problemstilling.

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for hold E i historie

Religion C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag på Århus Friskole

Undervisningsbeskrivelse

Fagplan for Samfundsfag

Transkript:

Årsplan for, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie, Samfundsfag og kristendom samt/eller historie og samfundsfag. Dette fordi fagene har mange lighedspunkter og fælles berøringsflader. Fagene er alle 1 times fag, hvilket kan gøre det svært at komme i dybden med emner og diskutioner. Ved at arbejde med fælles emner, på tværs af fagene giver mulighed for at belyse emnerne med fra flere vinkler. Nogle emner vil inddrage alle 3 fag, andre kun 2 eller 1. Der vil veksles mellem klasseundervisning, miniprojekter, gruppearbejde og individuelle opgaver. Vi vil løbende arbejde med kildekritik og snakke om hvordan man vurdere kildens værdi. Vi vil arbejde frem mod eksamen ved at slutte emnerne af med at lave en oversigt med underemner og produkter der ville kunne bruges, hvis man trak det pågældende emne til en evt. eksamen. Emne Beskrivelse Mål Evaluering Fag Billederne fortæller Vi skal kigge på historiske og religiøse billeder. Hvordan kan disse hjælpe os til at fortælle historien. Der skal snakkes kildekritik og forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer tolke de bibelske Eleverne skal vælge et billede/kunstværk der er typisk for en periode og præsentere for klassen. Kristendom

forskellige kilder. fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser 70 erne/ Oliekrisen er ikke kun gamle dage, historien fra da mor og far var barn har også haft indflydelse på hvordan vores hverdag ser i dag. Hvad er hipppier, bilfrie søndage, kollektiver, fri abort og hvilke samfundsmæssi ge ændringer om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt Emne arbejde/præsentat ion på klassen Samfundsfag

gjorde at det slog igennem i 70 erne. Reformation I forbindelse med 500 året for reformationen vil vi arbejde med Luther, de 95 teser og reformationen. reflektere over kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark Udstilling Kristendom I samarbejde med kirken. om begivenheders forudsætninger, forløb og følger målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger

Korstog/ mødet mellem forskellige kulturer Mennesket har altid haft en holdning og at det de mener er det rigtige, og at hvis ikke resten af verden mener det samme som dem, så tager de fejl. Hvilke tanker lå der bag korstogene dengang, hvilke kulturelle forskelle mødte de, hvordan tacklede de dem og hvilke konsekvenser fik det for tiden efter? Tages der på korstog i dag? I danmark kan vi komme i skole, til læge forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt om funktion af historie i fortid og nutid om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken Tegneserie: korstog anno 2017/2018 Kristendom Økonomi og velfærdstaten om privatøkonomiske Budget i Matematik Samfundsfag (matematik)

samt køre på vejene uden at skulle betale hver gang. Vi betaler gennem skatten og opnår derved en velfærdsstat. Hvilken betydning har dette for samfundet? Forskellige former for økonomisysteme r. begreber om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettighe der forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincippe r om markedsøkonomi og blandingsøkonomi Den kolde krig/ styreformer Efter en lang periode med krig havde verden efter anden identificere demokratiformer og andre styreformer Øst/vest planche En visuelle sammenligning samfundsfag

verdenskrig brug for stabilitet og sikkerhed, men blev i stedet trukket ud i en lang periode med usikkerhed og frygt. Hvad skyldes denne fjendlighed mellem øst og vest, hvilke politiske overbevisninger lå til grund for det og hvilken betydning fik det for samfundet i den gang, i dag og i morgen? Fra enevælde til demokrati. Vi synes alle at demokrati er den bedste om demokratiopfattelser Grundloven/ideologier analysere den aktuelle parlamentariske situation og Grundloven anno 2017/2018 Samfundsfag

styreform, men hvilke andre former er der og hvilke tanker ligger der bag? Hvilke samfundsmæssi ge forhold ligger til grund for at grundloven ser ud som den gør og hvordan ville den se ud hvis den skulle laves i dag? partiernes indbyrdes placering om demokrati og retsstat, fx grundloven om politiske ideologier og grundholdninger Verdensreligionerne Hvilke forskelle og ligheder har de forskellige verdensreligion er? Hvordan ser de på den hellige bog, fødsel, dåb, ægteskab, renselse, død og begravelse? Kan vi lære om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner Religionstræ Kristendom

noget af hinanden og hinandens forskelle og livsopfattelser Med forbehold for ændringer LJ