Årsrapport 2009 for Ølsted skole

Relaterede dokumenter
Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Melby skole

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Hundested børnehave

Årsrapport 2009 for Ølsted børnehus

Årsrapport 2009 for Troldehøjen

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus

Årsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Årsrapport 2009 for Gydebakken

Årsrapport 2008 for Ølsted Skole

Årsrapport 2009 for Børnehuset Ebbedal

Årsrapport 2009 for Højbjerg børnehave

Årsrapport 2009 for Musikskolen

Årsrapport 2009 for Ungdomsskolen

Årsrapport 2009 for Dagplejen

Årsrapport 2009 for Storebjergskolen

Virksomhedsaftale 2010

Årsrapport 2009 for Døgninstitutionen

Årsrapport 2009 for Aktivitetshusene

Årsrapport 2009 for Solhjem

Årsrapport 2009 for Lerbjerg vuggestue

Årsrapport 2009 for Naturbørnehaven

Årsrapport 2009 for Børnehuset

Årsrapport 2010 for Løvdalen

Årsrapport 2009 for Løvdalen

Årsrapport 2009 for Kregme skole og SFO

Tema Beskrivelse Tegn

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Skolebestyrelsens principper

Årsrapport 2009 for Arresøparken

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Tema Beskrivelse Tegn

Årsrapport 2009 For Humlehaven

Principper for skolehjemsamarbejdet

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Principper for trivsel

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Skolebestyrelsernes dag

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

Virksomhedsaftale 2008

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Referat af skolebestyrelsens møde den 7. september 2016:

Principper og forretningsorden

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1


1. Princip om skolen som et fælles projekt

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Årsrapport 2009 for Lynæs børnehave

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen.

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Årsrapport 2009 for Sundhedstjenesten

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Skolereform din og min skole

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

Virksomhedsaftale 2010

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2008/2009

Transkript:

Årsrapport 2009 for Side 1 af 6

1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan, særligt på læseområdet. Dette er en positiv platform, som vi arbejder videre med og som fremgår af Ølsted Skoles virksomhedsplan for 2010. Arbejdet med resultatkravene i 2009 har været givtigt og langt de fleste er også blevet indfriet. Udfordringen har, i en tid med nedskæringer og færre ressourcer, imidlertid været at gennemføre nye udviklingsinitiativer. At vi står overfor denne udfordring afspejles også ved at skolen i 2009 har haft et underskud på driften. At virksomheden samlet set kommer ud af 2009 med et overskud skyldes derfor en tvungen opsparing fra tidligere år. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Skolen har nedsat en trivselsgruppe, der iværksætter initiativer til gavn for medarbejdernes trivsel. Der er indkøbt lysterapilamper og lavet aftale med en massør. Der er blevet afholdt faste møder i hhv. sikkerheds- og trivselsudvalget. Der er blevet arbejdet konsekvent med en handleplan på baggrund af APV en. Der er indgået aftale med en fysiurgisk massør/manuel behandler. Falck Health Care er blevet anvendt aktivt og skolen har bevilget hjælp til medarbejdere med behov. Med henblik på børnenes sundhed og trivsel har skolen deltaget i projekter med inddragelse af bevægelse i undervisningen. SFO en har deltaget i et kommunalt projekt med fokus på krop og bevægelse for børnene. Herunder har man taget Sundhedstegnet. Side 2 af 6

Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Medarbejderne har deltaget på relevante kurser. Der har været opmærksomhed omkring de smalle fag og en medarbejder er af samme grund i gang med at tage linjefag i tysk, mens andre tager en meritlæreruddannelse. Individuelle udviklingsplaner er blevet drøftet i forbindelse med afholdese af MUS samtaler. SFO en har haft to medarbejdere på kursus i anerkendende pædagogik. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Skolen har oprettet en læsevejlederfunktion. Der er skabt en bedre struktur og sammenhæng på specialcenterområdet. Lærerne føler sig derfor bedre rustet til dette arbejde. I indskolingen og på mellemtrinnet har lærerne øget kvaliteten i undervisning med interaktive whiteboards ved at arbejde med anvendelsen heraf på afsnitsmøder samt gennem konsulentbistand fra kommunens IWB konsulent. Skolen har i arbejdet med sårbare børn og familier med særlige behov implementeret Halsnæsmodellen. Herunder er der foretaget en opkvalificering af samarbejdet med Familieafdelingen. I SFO en har man gennem en ændret struktur for årsplanlægningen øget fokus på kvaliteten i planlægningen af aktiviteter blandt andet gennem udformningen af et overskueligt årshjul. Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Side 3 af 6

Inden udgangen af 2009 har vi styrket vores fagudvalg og den faglige vidensdeling mellem personalet. når den faglige sparring og ideudveksling foregår i de respektive fagudvalg. Der er blevet arbejdet med resultatkravets grundlag og struktur, men der mangler stadig at blive arbejdet med indholdet. Dette er i høj grad et resultat af nedskæringer og manglende ressourcer. Resultatkravet anses på baggrund af ovenstående for ikke at være indfriet. Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 forventes det, at der er skabt en basis, så vi kan udarbejde et fælles værdigrundlag for skolen og SFO. når vi er afklarede i forhold til de fælles værdier, der kan indgå i et egentligt værdigrundlag. Der er blevet arbejdet med skolens og SFO ens værdier i PU samt til Pædagogisk Rådsmøder. I Skolebestyrelsen har man arbejdet med at formulere fælles værdier, der kan indgå i et værdigrundlag. I SFO en har man på en personaleweekend indledt arbejdet med værdier. Personalet har formuleret værdiord, der karakteriserer SFO ens arbejde og herefter fordybet sig i og diskuteret deres betydning. Ovenstående udgør en basis for det videre arbejde med et egentligt værdigrundlag. Resultatkravet anses derfor for at være indfriet. Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 6: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. Side 4 af 6

Medarbejdere har deltaget i kurser om læringsstile, klasserumsledelse samt cooperative learning. Undervisning på flere forskellige måder har været i fokus på de enkelte afsnit. Der har været afholdt tværfaglige forløb. Der er blevet introduceret store-lille venner, hvor større og mindre klasser skal bruge hinanden i undervisningen. Der er generelt blevet arbejdet med at imødekomme det enkelte barns læringsstil ved at skabe arbejdspladser udenfor klasselokalet. Resultatkrav 7: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Der har i 2009 været øget fokus på brug af elektronisk kontaktbog i kommunikationen med hjemmene. Skolebestyrelsen har påbegyndt en proces omkring udformning af principper for kontaktforældres rolle i skole-hjemsamarbejdet. Flere informationer er blevet lagt på hjemmesiden. Lærere har i stigende omfang gjort brug af SkoleIntra som en kommunikationskanal. Infokiosken er for alvor blevet taget i brug. Resultatkravet anses på baggrund af ovenstående for at være indfriet, men dette er på trods af tidsmæssige beskæringer samt færre forældremøder og skole-hjemsamtaler. Resultatkrav 8: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger Side 5 af 6

Mål- og indholdsbeskrivelse for Ølsted Skoles SFO ligger på hjemmesiden. Der er blevet redegjort for en del af mål- og indholdsbeskrivelsen i forbindelse med afholdelse af intromøde for forældre i den nye bh.kl. Mål- og indholdsbeskrivelsen ligger desuden på skolevæsenets hjemmeside. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt På grund af det udsatte byggeri og den manglende renovering af skolen, står vi pt. med en nedslidt bygningsmasse, der i mange situationer giver et noget uinspirerende undervisningsmiljø. Dette er en opgave vi ikke selv kan løse inden for det givne budget. Vi mangler grupperum og andre arbejdspladser, der støtter op omkring moderne undervisningsprincipper. Det udsatte byggeri har ligeledes konsekvenser i forhold til den ønskede udvikling af faglige miljøer, videndeling samt fora for fagligt samarbejde generelt. Der er ikke tidssvarende muligheder for at personalet kan forberede sig til undervisningen ligesom lokalerne ikke lever op til de krav om samarbejde og tilstedeværelse, der kræves i en folkeskole i dag. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct. 22.609.810,33 23.025.973,00 98,19 Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal 2009. Ølsted Skole har, som det fremgår af ovenstående foreløbige regnskab, uforbrugte midler svarende til 1,81% af det samlede budget. Inkluderet i ovenstående budget 2009 er frivillig opsparing og overførte midler for i alt kr. 930.108,00. Fratrækkes disse midler budget 2009 ville Ølsted Skole være kommet ud af 2009 med et underskud på driften svarende til kr. 513.945,33. Dvs. en forbrugsprocent på 102,23. De ubrugte midler ønskes overført til budget 2010. 5. Oversigt over bilag + bilag Side 6 af 6