Årsrapport 2009 for Kregme skole og SFO

Transkript

1 Årsrapport 2009 for og SFO Side 1 af 11

2 1. Sammendrag Kregme Skole har indfriet de tværgående resultatkrav. Kregme Skole har arbejdet målrettet og seriøst med at indfri resultatkravet at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel, for såvel elever som personale. Skolens MED udvalg har været særlige aktive i forbindelse med fokus på sygefravær og arbejdsglæde. Elevernes trivsel og sundhed har ligeledes været prioriteret højt blandt personale og forældre i såvel dagligdagen, som ved særlige arrangementer henover året. Kregme Skole har i 2009 arbejdet målrettet på at afdække personalets kompetencer med henblik på at udvikle disse i såvel skolens som personalets favør. Arbejdet er en naturlig fortløbende proces. Kregme Skole har fokus på kvaliteten i de opgaver, som skolen er sat til at løse. Begge Kregme Skoles virksomhedsspecifikke resultatkrav er delvist indfriet. Det ene er et 2 årigt resultatkrav for 2009 / Det andet har grundet resursemangel ikke kunne indfries helt. Skolen har arbejdet overordnet med en generel indførelse i arbejdet med elev og årsplaner. Dernæst er der arbejdet individuelt i de selvstyrende team. Dette har betydet, at de enkelte team har fået mulighed for, at tilpasse sammenhængen mellem årsplaner og elevplaner til netop deres målgruppe. Der er ikke udarbejdet et egentlig format som først planlagt. Ledelsen har vurderet, at der ikke var resurser i indeværende år til, at udvikle et sådan. Kregme Skoles mission er formuleret: Den virkelige fleksible skole Kregme Skole har indfriet de områdespecifikke resultatkrav. For at indfri det ene resultatkrav, har Kregme Skole valgt at fokusere på såvel specialundervisningen, teamarbejdet, SFO skoletimer og fælles kursus for alle lærerne. Resultatkravet dækker bredt og har derfor været tema i alle fora. SFO en har fået en bedre faglig bevidsthed om indholdet i det pædagogiske arbejde. Kregme Skole har gjort status over virksomhedens i øvrigt Af andre betydningsfulde opgaver henover året kan nævnes: Jobrotation blandt lærere, den nye arbejdstidsaftale for lærerne, ledelsens egen etablering og udvikling, rummelighedsdebatten, skolens egne økonomiske vilkår og kommunens kassekredit udfordring. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Side 2 af 11

3 Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Kregme Skole har arbejdet målrettet og seriøst med at indfri resultatkravet at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel, for såvel elever som personale. Skolens MED udvalg har været særlige aktive i forbindelse med fokus på fravær og arbejdsglæde. Elevernes trivsel og sundhed har ligeledes været prioriteret højt blandt personale og forældre i såvel dagligdagen, som ved særlige arrangementer henover året. MED udvalget har tæt fulgt medarbejdernes sygefravær, som kun er blevet forbedret i indeværende år sammenlignet med foregående. Man har dog alligevel valgt at sætte aktivt ind i forbindelse med udarbejdelse af en tydelig og aktiv sygdomspolitik. Vi er dog netop blevet overhalet indenom af det kommunale projekt aktiv omsorg, der i høj grad afspejler det arbejde MED udvalget har iværksat. Kregmes egen sygdomspolitik er således på stand by indtil der er afviklet kurser mm i det kommunale projekt. Skolesport projekt er implementeret i SFO- tid med såvel pædagoger og lærere, og med stor brugertilfredshed. Skolens trivselsdag blev afholdt i uge 6 og er en markering af skolens trivselsfremmende arbejde Skoler kan bruge Skolernes Trivselsdag til at synliggøre deres trivselsarbejde og markere, at de arbejder aktivt for at forebygge og bekæmpe mobning blandt eleverne. En trivselsdag giver fælles oplevelser og markerer samhørighed på skolen. Der er indført skolemadsordning gennem udbyderen GIA skolemad. Der er stor fokus på kostrigtig mad, og der tilbydes kun kage om fredagen. Der har i hele 2009 kørt en skolekoordineret frugtordning for alle klassetrin. Bevægelse og motion ind i undervisningen løb og læs, gymnastikopvisninger, og årlige motionsbegivenheder. MED udvalget har analyseret på årets Trivselsundersøgelse og udvalgt temaet omkring arbejdsopgaver som et indsatsområde, da man her vurderede, at der var størst utilfredshed at spore blandt svarene. SR, TR og ledelse har (udover deltagelse på den årlige MED dag med tema om arbejdsglæde), deltaget i en konferencedag om arbejdsglæde, og har efterfølgende lavet en procedure for det fremadrettede arbejde med arbejdsglæde. (se bilag 1) Side 3 af 11

4 Sociale arrangementer er en fast del af Kregmes kultur. Der har dog i 2009 været en langt større SFO deltagelsesprocent i disse, end tidligere. Der var i begyndelsen af året et initiativ med en massagestol til personalet. Den blev dog kun anvendt i et meget lille omfang og blev derfor afviklet igen. Der har været nedsat en trivselsambassadør gruppe blandt forældrene. Resultatet af deres arbejde er blandt andet et idekatalog til forældrene, og som findes på skolens hjemmeside. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Kregme Skole har i 2009 arbejdet målrettet på at afdække personalets kompetencer med henblik på at udvikle disse i såvel skolens som personalets favør. Arbejdet er en fortløbende proces. Afholdt MUS i EPOS De fleste kursusønsker er imødekommet, og afholdt med tilfredshed. Tre medarbejdere har deltaget i special pædagogisk kursus mhp en styrkelse af specialundervisningen. Alle Kregme Skoles lærere nu har deltaget i kurset klasserumsledelse. To lærere har afsluttet meritlæreruddannelsen og tre nye er gået i gang. Skolelederen er påbegyndt Diplom i ledelse og to moduler er pt afsluttet. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Kregme Skole har fokus på kvaliteten i de opgaver, som skolen er sat til at løse. Dette er bl.a. sket ved, at der er foretaget en kvalitetsgennemgang af den afdelingsopdelte skole ved en pædagogisk weekend i starten af Resultatet af denne weekend bliver samlet i et idékatalog, der skal bruges til at sikre, styrke og udvikle den afdelingsopdelte skole. Kregme Skole måler desuden tilfredshed og trivsel blandt eleverne med Side 4 af 11

5 godskole.dk, det sker i oktober og maj måned. Denne måling er desuden blevet suppleret af målinger af elevernes karakterer og matematiktest på udvalgte klassetrin, således at skolen konstant har fokus på kvaliteten af undervisningen. Videndeling og faglig sparring har dannet udgangspunkt for skolens arbejde med kvalitet, hvilket har betydet, at opgaveløsningens styrkesider og forbedringsområder er sket gennem dialog blandt forskellige parter. Desuden skal sammenhængen mellem årsplaner og elevplaner forbedres, således at skolen også kan kvalitetssikre på dette punkt fremover. Yderligere har tydelig målsætning været et af ledelsens primære værktøj i den daglige virke for at synliggøre kvaliteten i skolens resultater. Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 er i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse formuleret en mission for synliggørelse af Kregme Skoles værdisæt og vision. Der er udarbejdet handleplaner på området, og arbejdet med implementering af disse er påbegyndt i efteråret Resultatkravet er et 2 årigt krav, og derfor kun delvist indfriet. Kregme Skoles mission er formuleret: Den virkelige fleksible skole. Formuleringen er sket i et samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse. Den egentlige synliggørelse af skolens værdigrundlag vil ske i takt med at skolens strategier via missionen bliver omsat til praksis, og på den måde åbner op for implementeringen af værdigrundlaget. Skolebestyrelsen har nedsat et udvalg der har til formål, at udarbejde implementeringsstrategier. De første konkrete resultater og dermed dokumentation for Kregme Skoles stræben efter synliggørelse og implementering forventes at kunne præsenteres i årsrapporten Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 er udarbejdet et format til bedre sammenhæng mellem årsplaner og elevplaner. Formatet er taget i brug af skolens lærere i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, hvilket disse afspejler. Side 5 af 11

6 Skolen har arbejdet overordnet med en generel indførelse i arbejdet med elev og årsplaner. Dernæst er der arbejdet individuelt i de selvstyrende team. Dette har betydet, at de enkelte team har fået mulighed for, at tilpasse sammenhængen mellem årsplaner og elevplaner til netop deres målgruppe. Der er ikke udarbejdet et egentlig format som først planlagt. Ledelsen har vurderet, at der ikke var resurser i indeværende år til at udvikle et sådan. har benyttet sig af en konsulent, der har givet lærerne/pædagogerne et udvalg af redskaber til en forbedret sammenhæng mellem årsplanerne og elevplanerne. Dette er efterfølgende blevet behandlet på en fælles planlægningsdag, hvor lærerne/pædagogerne i teams arbejdede videre med emnet. Målet var, at årsplanen, der blev afleveret d. 1. sep.09 og skoleårets første elevplaner i efteråret 09, skulle afspejle den naturlige sammenhæng de to i mellem. Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 10: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. For at indfri resultatkravet har Kregme Skole valgt at fokusere på såvel specialundervisningen, teamarbejdet, SFO skoletimer og fælles kursus for alle lærerne. Omstrukturering af specialundervisningen. Det har åbnet for en langt højere grad af fleksibilitet, der tilgodeser her og nu behov, og betyder en langt mere effektiv udnyttelse af resurserne. Prioritering af teamarbejde krav fra ledelsens om forventningsafstemning teammedlemmer imellem i klasseteamene. Dette kræver dog en forsat opfølgning og en længere implementeringsperiode. Omfordeling af SFO timer i skoletiden der er til stor fordel for rummelighedsudfordringen. Dette arbejde fortsætter ind i Alle lærere på Kregme Skole har fulgt kurset Klasserumsledelse Side 6 af 11

7 Resultatkrav 11: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Resultatkravet dækker bredt og har derfor været tema i alle fora. Der er som resultat af en pædagogisk weekend i januar, udarbejdet en procedure for overleveringen mellem husene.(se bilag 2) Skole/hjem samtalerne er i højere grad blevet behovsbestemt. Dette har øget fleksibiliteten for såvel forældre som for medarbejdere. Forældrene overtog undervisningen en dag i maj. Skolebestyrelse og ledelse har været repræsenteret på skoleårets første forældremøder. Skolebestyrelsen og elevrådet arbejdede sammen om at afholde et vælgermøde i forbindelse med det kommunale valg i efteråret. Resultatkrav 12: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger SFO en har fået en bedre faglig bevidsthed om indholdet i det pædagogiske arbejde. Der har været fokus på, at der er en dybere mening med vores aktiviteter, og at SFO en ikke skal opleves som et sted, hvor vi opbevarer børnene. Vi har lagt SFO en sammen fra to til et spor, hvor alle børn er blandet på tværs af alder og interesse i dagens aktiviteter. SFO en har i den periode fået et bedre samarbejde i personalegruppen. Hvor den før var meget opdelt i de 2 spor, og hvor der var tendens til at tænke vores og jeres børn, er billedet nu ændret, så alle børn hører til i samme SFO. Dette har betydet, at der i den efterfølgende periode har været flere forskelligartede tilbud i dagligdagen. SFO en har arbejdet med forskellige temaer, hvor vi har arbejdet målrettet med større grupper af børn. Der er også i perioden blevet arbejdet med at tage udgangspunkt i årstidernes Side 7 af 11

8 forskellighed og traditioner forbundet hertil. SFO en har målrettet aktiviteter efter en gruppe børn, hvor der har været behov for, at der skulle ydes en særlig indsats. Fokusgruppen har været børn, som har haft svært ved at indgå i sociale relationer. Der er blevet fokuseret på at skabe rum for det enkelte barns positive udvikling ved at målrette aktiviteter til den enkelte. Derudover har SFO en lavet målrettede aktiviteter med vores 3. klasser. Målet har også været, at børnene skulle styrke båndene i mellem klasserne og i de enkelte vennegrupper. Dette har klart styrket nye venskaber - både i klasserne, men også på tværs. I den forbindelse har SFO en tilknyttet 2 medarbejdere, der har haft 3. klasserne som deres primære kontakt og arbejdsområde. Aktiviteterne med gruppen har været igangsat fra uge 43. Her har klasserne været samlet og været medbestemmende på aktiviteter. Med udgangspunkt i deres ønsker om aktiviteter og med erfaringerne fra tidligere år, har de 2 medarbejdere udarbejdet en projektplan for periodens indhold. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Året 2009 har budt på mange udfordringer nogen mere positive end andre. Allerede ved udgangen af 2008, blev vi klar over, at der ville skulle foretages afskedigelser (mhp optagelse i jobbanken) på flere skoler. Kregme Skole valgte, at lade være med at ansætte fast personale i ledige stillibger, for at undgå at skulle stille medarbejdere i den situation. Det betød, at vi senere på året var forpligtet til at jobrotere personale fra andre skoler. Det havde en vis menneskelig omkostning for de lærere der blev omplaceret. Set med virksomhedens øjne, betød det, at Kregme Skole fik endnu to ikke læreruddannede, hvilket ikke umiddelbart er optimalt i lyset af de mange år skolen har haft mange ikke læreruddannet personaler. Det lader dog på nuværende tidspunkt til, at vi alle er kommet godt ud af en problematisk situation. Ledelsen har arbejdet og arbejder forsat målrettet med at skabe sammenhængskraft i hele virksomhedens ledelse mhp at styrke samarbejdet hele vejen rundt i organisationen. Sideløbende med denne indsats, er vi i gang med at udarbejde en kompetenceanalyse samt en udviklingsplan for ledelsen. Side 8 af 11

9 En tilbagevendende problematik vedrørende rummeligheddebatten, PPRs (lange) ventetid og frustrationer blandt personalet i forbindelse med håndtering af udadreagerende elever har kostet mange spekulationer. Det har dog adstedkommet mange gode ideer til, hvordan vi kan forsøge at løse det. Vi kan forsøge at indrette os anderledes. Eks. omstrukturere frikvarterende for indskollingen og i langt højere grad benytte det pædagogiske personale i SFO en til denne opgave. Etablere pusterum / tepause/ pausen. Anvende SFO skoletimer og de specialpædagogiske timer i en mere effektfuld henseende. Fra 2008 og frem til sommeren 2009 forsøgte vi os med en særlig indskolingsklasse. Dette blev desværre aldrig en succes. Kregme Skole overførte fra året 2008 et underskud, som vi har forsøgt at formindske i indeværende år. Kommunens samlede økonomi har kun været med til yderligere at vanskeliggøre opgaven. Det er heldigvis i en vis grad lykkes, men det har også gjort ondt på såvel elever og personale. Vi har blandt andet set os nødsaget til at aflyse alle lejrskoler og indkøb af nyt undervisningsmateriale. Vi har sågar sparet små poster som vinduespolering væk. Dog skal det nævnes, at man valgte at betale til en introtur i forbindelse med sammenlægningen af 3 ottende klasser. Den nye arbejdstidaftale for lærerne har desuden været et stort tema, og implementeringen er stadig en udfordring. Der er umiddelbart taget godt imod den, men den gør op med timetælleriet og den nye tankegang, tager tid at vænne sig til. Det er desuden hent, at der er sket forvekslinger mellem kommunens/ skolens økonomiske udfordringer og de nye arbejdsformer aftalen lægger op til. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct , ,00 96,89 Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal Oversigt over bilag + bilag Procedure for arbejdet med arbejdsglæde (bilag 1) Procedure for overlevering mellem husene på Kregme Skole (bilag 2) Side 9 af 11

10 BILAG 1 Om arbejdsglæde Initiativer til fremme af arbejdsglæden på en arbejdsplads kan med bred pensel opdeles i to kategorier. Den ene omhandler tiltag, der foretages for at højne arbejdsmiljøet, i form af diverse sociale arrangementer eller etablering af job-goder. Disse tiltag vil normalt altid være en fordel for såvel medarbejdere som ledelse, men afhjælper sjældent konkrete forhold, der skaber dårligt arbejdsmiljø. Den anden kategori tager sigte på at afdække og afhjælpe konkrete forhold, der hæmmer arbejdsglæden hos den enkelte medarbejder. Følgende skitserer en proces til at implementere denne sidste kategori. Procedure for arbejdet med arbejdsglæde med særlig fokus på arbejdsopgaver (1) I de enkelte personalegrupper diskuteres, hvorvidt gruppen mener, de på nuværende tidspunkt dels har behov for og dels har overskud til at arbejde med arbejdsglæde, og fælles forsøge at afhjælpe de problemer der hæmmer arbejdsglæden hos den enkelte medarbejder. Hvis personalegruppen ikke mener at dette er relevant eller muligt for nærværende droppes emnet. (2) Der tages en eller flere runder, hvor hver medarbejder fortæller om der er en eller flere ting på deres arbejdsplads, som i alvorlig grad hæmmer deres arbejdsglæde. En lang række medarbejdere vil i denne runde formentlig blot kunne erklære sig tilfredse med deres arbejde, hvorfor de i denne fase undlader at blande sig. Det er vigtigt at de medarbejdere, som har alvorlige områder i deres arbejde, som hæmmer deres arbejdsglæde, er så konkrete som overhovedet muligt i deres beskrivelse. Desuden er ingenting hellige ledelsesproblemer, forældre og/eller elev-problemer, kollegaer, arbejdspres tingene skal kunne siges åbent og ærligt. (3) Personalegruppen vælger i enighed et og kun et problem af de under punkt (2) fremsatte forhold. Dette problem vælges ud fra, at det skønnes i fællesskab at kunne løses inden for en overskuelig tid. Problemet kan udmærket blot angå arbejdsglæden for en enkelt medarbejder, det behøver ikke (men må genre være) generelt. Der opstiles i plenum en handleplan for problemets løsning, idet hele huset byder ind med, hvad den enkelte kan tilbyde. Der aftales et tidspunkt, hvor problemet forventes løst og sagen tages op på et senere møde. 1 (4) Når problemet er løst gentages punkt (1) - (4) Side 10 af 11

11 BILAG 2 Procedure for overlevering af elever/klasser mellem husene på KS. Procedurens formål. Proceduren skal primært sikre en højere grad af forudsigelighed og tryghed blandt eleverne, ved husskifte. Proceduren skal være med til at sikre, at værdifuld viden om elever ikke går tabt, hvis en medarbejder forlader skolen. Proceduren skal sikre, at undervisningsforløb, ekskursioner, placering af lejrskoler mm., ikke gentages i det nye hus eller af en ny lærer. Overleveringen kan/ skal i en vis grad, medvirke til en form for kontinuitet i elevernes rutiner og vaner, - socialt som fagligt. Proceduren for overlevering skal sikre optimale betingelser for de modtagne læreres planlægning af indhold og opstilling af mål. Betingelser for en vellykket overlevering. En god overlevering af klasser mellem husene, er betinget af at lærerne i klasserne har tid til at planlægge hvordan og hvornår overleveringsaktiviteterne skal foregå. Derfor er en god overlevering betinget af, at fagfordelingsprocessen og deraf følgende aktivitetsplaner er færdige i tide, så lærerne kender deres fremtidige opgaver. I lyset af ovenstående er udarbejdet følgende principper: Det er klasselærerne i afgivende og modtagende klasses ansvar, at en overlevering finder sted. Overleveringsaktiviteterne forsøges lagt i de sidste uger inden sommerferien. Aktiviteterne omhandler besøg af nye lærere, klassebesøg i det nye hus, flytning af klasselokale, indretning af klasselokale mv. Det er klasselærerens ansvar at videregive vigtige oplysninger om særlige forhold om elever og forældre. Dette kan være alt fra særlige hensyn omkring sygdom, eller diagnostiserede elever, til samarbejdsvanskeligheder mm. Dette kan foregå på et møde eller skriftligt. Afgivende klasselærer bør overlevere en kort beskrivelse af de aktiviteter ud af huset, der har været i klassen, således at disse ikke gentages i en form der ligner for meget Det er tilstræbes at nye og gamle klasseteams mødes for at høre om undervisningsmetoder, materialer, rutiner, elevers standpunkter og elever generelt. Alle lærere i afgivende og modtagende klasser har, i et samarbejde mellem hinanden, frihed til selv at vurdere i hvilken grad overleveringsaktiviteterne finder sted. Lærerne er i kraft af deres indsigt i eleverne, selv i stand til at vurdere hvor stort et behov der er for at skabe tryghed blandt eleverne med reference til husskiftet Side 11 af 11