KØBENHAVNS KOMMUNE VEJEN TIL ØGET SKOLELYST OG STYR- KEDE RELATIONSKOMPETENCER MED LEG OG LÆRINGSTEKNOLOGIER

Relaterede dokumenter
FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER

VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING FEARFIGHTER

Metodehåndbog til VTV

INSPIRATIONS- KATALOG FOR MEDARBEJDERE OG LEDERE I BORGERCENTER BØRN & UNGE OG BORGERCENTER VOKSNE

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Velfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] LEG- OG LÆRINGSTEKNOLOGI

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske

0,0 vurdering af rullebord fra Standard Systemer

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM. Enheden for Velfærdsteknologi. Socialforvaltningen, Københavns Kommune

VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.

Vurdering af MotiView

Vurdering af medicinvogn fra Standard Systemer

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen

VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING AFPRØVNING AF IPADS OG LÆRINGSAPPLIKATIONER I U-TURNS DAGBEHANDLING

Vurdering af Body dryer

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

0,1 vurdering af rullebord fra Standard Systemer

0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

VTV af Opus 5 multifunktionel seng

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Vurdering af Sara Stedy

VTV af Raizer løftestol

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vurdering af duka PC

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering

Vurdering af medicinvogn fra Scan Modul

Velfærd gennem digitalisering

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

0,0 vurdering af medicinkassen

VTV af GDV sengeramme

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Strategi for læring på Egtved skole

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Derfor taler vi om robusthed

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Strategi for læring Daginstitution Torsted

VTV af spiseteknologi 0,2 Test

Vurdering af AssiStep

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Vurdering af CareCube

Vurdering af Doff n Donner

Evalueringsresultater og inspiration

På kondicykel med virtual reality

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Tiimo en ven på armen

Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Strategi for læring på Egtved skole

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Guide til elevnøgler

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Gevinsttræ Skærmbesøg

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Vurdering af Easy Line

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen?

Pædagogisk vejledning til. Materialesæt. Dash Og Dot

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Vurdering My Video Coach

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

0,0 vurdering af doseringsunderlag

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

LEKTIONSPLAN SAMMENDRAG RESULTATER OG EVALUERING LÆRERENS FORBEREDELSE. OVERBLIK: Lektionsplan 3

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Program for velfærdsteknologi

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Teknologi i eget hjem

Linjer og hold i udskolingen

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE VEJEN TIL ØGET SKOLELYST OG STYR- KEDE RELATIONSKOMPETENCER MED LEG OG LÆRINGSTEKNOLOGIER

Indhold 1.0 Baggrund og formål... 3 2.0 Teknologierne... 4 2.1 Dash and Dot... 4 2.2 Parrot Travis drone... 4 2.3 Samsung Gear 360 graders kamera og Denver VR brille... 4 3.0 Metode og fokuspunkter... 5 3.1 Fokuspunkter... 5 3.2 Datagrundlag og metode... 5 4.0 VTV af digitale undervisningsmidler... 6 4.1 Borger... 6 4.2 Organisation... 7 4.3 Teknologi... 8 4.4 Økonomi... 9 4.5 Samlet vurdering... 9 5.0 Konklusion... 11 6.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi... 12 2

1.0 Baggrund og formål Dette afprøvningsprojekt er et samarbejde mellem to af Borgercenter Børn og Unges (BBU) skole- og behandlingshjem Donekrogen og Orøstrand. Projektets målgruppe er interne og eksterne specialskoleelever, som dækker den almindelige folkeskolealder på 6-16 år. Projektet er primært målrettet den elevgruppe, som er svære at motivere med traditionel undervisning, og som er udfordret af tilknytningsforstyrrelser, tidlig omsorgssvigt, ADHD eller lignende problematikker. På begge institutioner er teknologierne blevet en del af skemalagte undervisningsaktiviteter to gange om ugen. Her er eleverne er blevet delt op i små grupper (ca. tre elever i hver), hvor de har haft mulighed for at arbejde med teknologien. Undervisningen med teknologierne blev som udgangspunkt skemalagt til at vare 1,5 time, men ret tidligt i afprøvningsforløbet blev det klart, at dette skulle nedjusteres til 45 min., da eleverne havde svært ved at koncentrerer sig i længere tid. Fælles for målgruppen er, at eleverne ofte har haft dårlige oplevelser med at gå i skole, når de påbegynder deres forløb i BBU. Deres motivation for at gå i skole er ofte helt i bund og deres selvværd er meget lavt. Den overvejende bevæggrund for at begive sig ud i et velfærdsteknologisk afprøvningsprojekt er, at vi har observeret at nogle af eleverne er meget optaget af den digitale verden. Derfor fandt vi det relevant at undersøge om denne interesse kunne udnyttes, som et bevidst værktøj til øget skolemotivation og læring. Ydermere er eleverne udfordret af deres evne til at indgå i sociale relationer. Derfor har projektet også haft fokus på, hvordan man kan bruge digitale undervisningsmidler til at skabe en fælles opgaveløsning, der kan være med til at udvikle og træne elevernes samarbejds- og relationskompetencer. Denne VTV behandler resultaterne fra de to skole- og behandlingshjem i en samlet vurdering, erfaringer fra de to steder præsenteres gennem udvalgte eksempler. Projektets primære formål er: At motivere eleverne til læring via digitale undervisningsmidler, samt træne deres relationskompetencer indbyrdes via et fælles tredje. Det fælles tredje er i dette projekt værktøjer, som skal udfolde og udfordre den digitaliserede verden, de er en del af. Hvorvidt teknologierne kan bidrage til at indfri dette formål, vurderes ud fra to parametre: 1. Vi ønsker kvalitativt at se på om eleverne bliver mere motiveret til at løse skoleopgaver via digitale løsninger, og derved får et lavere fravær og mere skoleglæde og selvværd. 2. Vi ønsker kvalitativt at se på, om eleverne øger deres samarbejde i forhold til de digitale opgaveløsninger og derved øger deres relationskompetencer og deres selvværd. 3

2.0 Teknologierne Til projektet er der indkøbt forskellige teknologier, udviklet til leg og lærings formål. Udover de teknologier der præsenteres nedenfor, er der indkøbt tablets og smartphones, som er nødvendige for at kunne anvende de øvrige teknologier. 2.1 Dash and Dot Dash and Dot er to robotter, som kan anvendes til at træne programmeringskompetencer. Robotternes egenskaber samt tilbehør åbner op for mange spændende programmeringsmuligheder og læringspotentialer. Dertil kan man få Dash and Dot til at kommunikere med hinanden, hvilket giver mulighed for at skabe et sjovt sammenspil med mange anvendelsesmuligheder. I projektet er Dash and Dot blevet anvendt til at introducere elverne til programmering, hvor eleverne har skulle køre baner med Dash. De har derudover været inddraget i geografi undervisningen, hvor Dash skulle navigeres til et bestemt land på hjemmelavede plancher med de forskellige verdensdele. 2.2 Parrot Travis drone Parrot Travis er en minidrone, der kan styres med smartphone eller tablet. Den kan flyve i syv minutter i en afstand op til 20 meter via dens Bluetooth Smart teknologi. Dronen kan anvendes til at træne programmeringskompetencer i programmet Scratch ved at anvende applikationen Tickle. I projektet er dronen blandt andet anvendt til at udfordre elevernes rumforståelse via selvudviklede forhindringsbaner, som eleverne skulle navigere i. Dertil er dronerne også blevet anvendt som en del af geografiundervisningen. 2.3 Samsung Gear 360 graders kamera og Denver VR brille Gear 360 (2017) er et lille, let kamera, med to individuelle kameraer, der optager i høj opløsning, og giver naturtro billeder. Man kan enten filme i et 180 graders synsvinkel, eller få alle omgivelserne med i en 360-graders film. Ved at overføre billederne eller videoerne til mobilen og anvende VR briller, kan man opleve det optagede endnu engang. VR brillen er blevet brugt i projektet til at lave en 360 graders oplevelse af dyreparken på Orøstrand. Her blev et 360 graders billede af parken kombineret med små informationsvideoer af dyrene i parken. 4

Økonomi Teknologi Organisation Borger 3.0 Metode og fokuspunkter Evalueringsrammen for afprøvningen er en Velfærdsteknologisk Vurdering (VTV). Dette indebærer, at man i evalueringen tager udgangspunkt i fire dimensioner: borger, organisation, teknologi og økonomi, der tilsammen bidrager til en helhedsorienteret vurdering. Som udgangspunkt for evalueringen har de deltagende medarbejdere og ledere, med hjælp fra borgercentrets velfærdsteknologikoordinator, indledningsvis udarbejdet en række fokuspunkter. Disse fokuspunkter har dannet rammen for indsamling af data og evalueringen af projektet. Fokuspunkterne præsenteres og uddybes i tabel 4.1 nedenfor. 3.1 Fokuspunkter FOKUSPUNKTER Skoleglæde Selvværd Relations- og samarbejdskompetencer BEGRUNDELSE Der er et ønske om at undersøge, hvorvidt brugen af digitale undervisningsmidler kan øge elevernes motivation for skole og læring. Dertil er der fokus på at øge elevernes selvværd ved at skabe undervisning, der søger at ramme eleverne på deres egen banehalvdel og derved give dem nogle vigtige succesoplevelser i en skole- og undervisningskontekst. Det er også et ønske, at teknologierne kan understøtte arbejdet med at træne elevernes relations- og samarbejdskompetence. Personale Øget samarbejde mellem personalegrupper Erfaringsudveksling Ledelse Rammesætning Understøtte nytænkning og videndeling Projektet har til formål at styrke det kollegiale fællesskab og sikre øget erfaringsudveksling og videndeling på tværs af personalegrupperne på de to tilbud. For at dette kan lykkes kræver det klar rammesætning fra ledelsen samt et tydeligt fokus på, hvordan man som ledelse kan understøtte organisatorisk nytænkning. Afprøvning og implementering af teknologierne skal derfor være med til at afsøge potentialerne i at bruge teknologi til både at skabe nye samarbejdsformer og undervisningstilgange indenfor specialskole området. Driftsikkerhed Brugervenlighed Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Tidsforbrug For at teknologien skal skabe værdi for både elever og personale skal den være brugervenlig og passe til forskellige teknologiske kompetence niveauer blandt brugerne. Dertil er det afgørende, at teknologien er driftsikker og kan fungere på trods af udsving i wifi forbindelsen, hvis det skal kunne lade sig gøre at fastholde elevernes koncentration og motivation for at bruge teknologierne. Da projektet er finansieret af begrænsede midler uden, at der frigøres yderligere midler i institutionernes budgetter til projektet, er det afgørende at der ikke følger høje drifts- og vedligeholdelsesomkostninger med indkøbet af teknologierne. Derudover tilføres der ikke yderligere personaleressourcer til projektet, og det er derfor et centralt fokuspunkt, at implementeringen og brugen af teknologierne ikke kræver øget forberedelsestid af lærerne før undervisningen eller omfattende klargøringstid i undervisning, der vil mindske den reelle undervisningstid. 3.2 Datagrundlag og metode Vurderingens datagrundlag udgøres af videooptagelser af eleverne der bruger de digitale undervisningsmidler. Videoerne er suppleret af interviews med en enkelt elev samt de involverede medarbejdere fra de to institutioner. Disse interviews afdækker lærernes observationer af og refleksioner over, hvorvidt og hvordan teknologierne bidrager til at opnå projektets målsætninger. 5

4.0 VTV af digitale undervisningsmidler 4.1 Borger 4.1.1 Skoleglæde/motivation Overordnet set har teknologierne har haft periodevis tiltrækningskraft på eleverne. Generelt er interessen for teknologierne størst hos de yngre elever, da flere af de ældre elever hurtigt mister interessen og har sværere ved at vise entusiasme, bl.a. fordi nogle af teknologiernes design (eksempelvis Dash and Dot) primært retter sig mod en yngre målgruppe. Teknologierne har haft en indvirkning på nogle af de elever, som ofte er svære at motivere til at deltage i den almindelige undervisning. Dette er kommet til udtryk ved, at netop disse elever er dukket op til undervisningen når teknologierne skulle anvendes. Lærerne beretter derudover om flere elever som direkte kom og spurgte til hvornår det var deres tur, eller hvornår de igen skulle anvende dem i undervisningen. Dette gælder alle teknologierne og er specielt rettet mod programmeringsdelen. Ift. programmeringen, var det en motivationsfaktor at resultatet af deres arbejde var et spil de kunne spille efterfølgende. 4.1.2. Selvværd De udvalgte teknologier og deres anvendelighed har haft en positiv indvirkning på elevernes selvværd. Det har fungeret godt, og givet ro for eleverne, at det blev tydeliggjort, at de ikke kunne gøre noget forkert i programmeringen - hvis ikke det lykkedes første gang, kunne de blot prøve igen. Det har ligeledes fungeret godt, at eleverne kunne se med det samme når de havde succes med programmeringen. En anden ting som har været med til at styrke selvværdet hos eleverne er, at teknologierne ikke udstiller deres faglige niveau på samme måde, som det de arbejder med i den almindelige undervisning. Eleverne oplever ikke på samme måde at blive rangeret som gode og dårlige i forhold til hinanden, som det typisk sker i den almindelige undervisning. På samme måde oplevede de det ikke som et nederlag når f.eks. Dash kørte bagud hvor den skulle have kørt frem eller drejet da rammen for brugen af teknologien gjorde det klart, at det var tilladt at fejle. De fleste elever havde en nå, jamen så gør jeg bare lige sådan her i stedet for tilgang til brugen af teknologierne, som væsentligt adskiller sig fra deres tilgang til f.eks. matematik opgaver. Succesoplevelser med Dash and Dot bidrog til, at en elev der normalt er udfordret i skolen troede mere på sig selv, hvilket smittede af på andre elever, og fremmede en så kan jeg også godt attitude blandt eleverne. 4.1.3 Samarbejds- og relationskompetencer Teknologierne har formået at fungere som et fælles tredje i samarbejdet mellem elever, der normalt har udfordringer med at arbejde sammen med andre. Eksempelvis har tre elever som ellers ikke kan arbejde sammen formået at hygge sig om programmeringen af Dash and Dot. Brugen af teknologierne har skabt et rum, hvor eleverne arbejder på samme niveau, hvilket har muliggjort at eleverne har kunnet arbejde sammen om opgaverne. I flere situationer har eleverne selv initieret samarbejdet to og to uden lærerne har bedt dem om det, hvilket normalt sjældent forekommer. Eleverne har ligeledes været gode til at spørge hinanden til råds og instruere hinanden uden at gå ind og overtage arbejdet for hinanden. Elever der ellers ikke plejer at anerkende hjælp fra de andre elever har aktivt selv opsøgt hjælp hos deres klassekammerater. Det har desuden været en god retorisk øvelse for eleverne at tage ordet og instruere, forklare og udtrykke sig overfor de andre i klassen. I forhold til relationen mellem lærer og elever, blev robotterne oplevet som et interessant fælles tredje, som lærerne kunne snakke med eleverne om, og som derfor har potentiale til at styrke lærer-elev relationen. Ele- 6

ver der normalt ikke tog del i undervisningen begyndte at snakke med lærerne (og hinanden) og spørge ind til undervisningen med teknologierne. 4.2 Organisation 4.2.1 Ledelse: Rammesætning, der understøtter nytænkning og videndeling Ledelsen satte meget frie rammer for afprøvningen og det var frivilligt for medarbejdere at deltage. For at udbrede forståelsen for de anvendte teknologier blev de præsenteret på et fællesmøde. Nogle medarbejdere havde sværere ved at se teknologiernes anvendelsesmuligheder end andre, og var derfor mindre motiveret til at deltage i afprøvningen. Resultatet blev, at projektet blev organiseret forskelligt på de to skoler, med hhv. en og tre ansvarlige lærer på projektet. Erfaringen herfra er, at det er fordelagtigt at have en større gruppe lærere involveret. Dette gav mulighed for at lærerne kunne inspirere og hjælpe hinanden med at organisere hver undervisningsgang således, at eleverne fik så meget ud af det som muligt. Når der kun er en enkelt ansvarlig medarbejder kan det gøre projektet mere sårbart i tilfælde af f.eks. sygdom, og at muligheden for sparring omkring projektet enten mindskes eller går helt tabt. De frie rammer for afprøvningen betød, at medarbejderne selv organiserede anvendelsen af teknologierne. Der fulgte ikke undervisningsmaterialer med teknologierne, hvilket stillede store krav til lærerne om at definere, hvordan teknologierne kunne anvendes i undervisningssammenhænge. Det har været en udfordring at tænke teknologierne ind i undervisningen som andet end leg, og lærerne har givet udtryk for, at de godt kunne have tænkt sig materiale eller inspiration til anvendelsen af teknologierne i undervisningen. Vigtige erfaringer ift. rammesætningen af undervisningen med teknologierne Det er vigtigt at have fokus på rammerne der sættes for undervisningen i afprøvningen af ny teknologi, og på de udfordringer der har indvirkning på teknologiens potentiale. Nedenfor er oplistet nogle af de vigtige erfaringer, der er fremkommet omkring rammesætningen af undervisningen med leg og lærings teknologier. For den type elever der går i skole på Orøstrand og Donekrogen skal der ikke være særlig meget modstand før en stor del af eleverne giver op. Derfor kræver det, at man som lærer er fuldstændig skarp og kan forklare eleverne hvad de skal. En udfordring er ligeledes, at eleverne hurtigt mister interessen, hvis man som lærer ikke er hurtig til at komme med nye ting man kan bruge teknologierne til. I nogle tilfælde er op mod 90 % af undervisningstiden gået med at få eleverne samlet om det fælles tredje. Dette resulterede i, at der ikke blev brugt så meget tid med teknologierne, som ønsket. En læring er derfor, at man med fordel kunne prøve at ligge undervisningen med teknologierne på forskellige tidspunkter af dagen for at blive klogere på, om der er tidspunkter, hvor det er nemmere at samle eleverne omkring teknologierne. Fordi eleverne let bliver distraheret af hinanden, er det erfaringen, at det er svært at være mange elever sammen om at bruge teknologien. Allerede ved en hold størrelse på kun otte elever, var det svært for eleverne at holde fokus på opgaven. Lærerne giver udtryk for, at det kunne have været givende at bruge mere tid på, at tale mere overordnet med eleverne om, hvordan teknologi kan bruges i dagligdagen til mere end bare at være legetøj. Dette kunne gøres ved at lave noget undervisning, der kan give eleverne et indblik i, hvor stor en rolle teknologi spiller i vores samfund i dag. 7

4.2.2 Personale: Øget samarbejde og erfaringsudveksling Det blev oplevet positivt, at projektet blev kørt på tværs af de to skoler og projektet har givet anledning til snak på tværs af skolerne. Det fælles intromøde fungerede godt til at sætte en fælles ramme for projektet og gav mulighed for sparring omkring, hvordan teknologierne kunne anvendes, hvordan man skulle kigge på afprøvningens resultater og de ting man var nysgerrige efter at blive klogere på. Lærerne har dog erfaret, at en højere grad af løbende videndeling på tværs kan være fordelagtig ift. at tilpasse og justere form og indhold af undervisningen. Ligeledes foreslås det, at der i højere grad bør udveksles undervisningsmateriale, og evt. introduktionsmaterialer, for at kunne inspirere hinanden og gøre forberedelsen lettere. 4.3 Teknologi 4.3.1 Brugervenlighed Teknologierne var lette at anvende, og eleverne kunne med meget lidt eller slet ingen introduktion anvende både dronerne og Dash and Dot. Dertil gav Dash and Dot et godt udgangspunkt for at kunne gå til programmeringen af dronerne. De instruktionsvideoer som var tilgængelige har enten været på engelsk, ikke relevante for undervisningen eller forældede i forhold til de nuværende systemer (eksempelvis VR). Derfor har en af lærerne på Orøstrand selv udviklet instruktionsvideoer, som også vil kunne anvendes fremadrettet. Dash and Dot findes kun på engelsk. Det er en udfordring, men giver også en sproglig læring. I forhold til de tilhørende applikationer virker de godt og er lette at anvende. Det kan dog være svært at finde dem i Google Play/App Store, hvis man ikke ved præcis, hvad man skal søge efter. Dash and Dot henvender sig primært til de yngre aldersgrupper grundet designet. Dronerne er fine til de fleste aldre, specielt når man kombinerer dem med andre faglige elementer. Det gælder for både Dash and Dot og dronerne, at det er smart, at man ikke kan ødelægge noget i programmet. Man kan bare blive ved med at prøve. Det er en let måde at lære eleverne at programmere, som ikke kræver en masse undervisning VR kamera og brillerne har været lidt sværere at arbejde med, da det kræver noget mere viden om teknologierne og træning ift. at kunne producere gode VR videoer i 360 graders formatet. Derudover var de tilgængelige instruktionsvideoer forældet, hvilket gjorde det svært for eleverne at få en retvisende vejledning i, hvordan de skulle programmere videoerne. Teknologiens sværhedsgrad betød også en større usikkerhed hos lærerne omkring arbejdet med teknologien, hvilket smittede af på elevernes tiltro til, at deres projekter med VR kunne lykkes. Resultat blev at VR briller og kamera blev lagt på hylden tidligt i processen. 4.3.2 Driftsikkerhed I afprøvningsperioden har teknologierne ikke været gået i stykker eller ikke virket. Udfordringen for en stabil drift er dog behovet for hyppig opladning. Det foreslås derfor, at der laves en form for lade station, der muliggør at flere teknologier kan oplades samtidigt. Dash and Dot er langtidsholdbare og kører langt på literen. Man kan godt bruge dem i mere end en undervisningssession uden at skulle oplade dem. Kun enkelte gange er bluetooth forbindelsen hoppet fra midlertidigt. 8

Ift. til dronerne er det dog værd at overveje, hvordan man kan få mere ud af dem i undervisningen idet de kun har strøm til at flyve i 7 min. når de er ladet helt op. Det er ikke muligt at nå at lade dem op igen inden for samme undervisningsgang. Alternativt kunne man have ekstra batterier liggende. 4.4 Økonomi 4.4.1 Vedligeholdelsesomkostninger Der har ikke været nogen vedligeholdelsesomkostninger i projektet. 4.4.2 Tidsforbrug Fælles for teknologierne gør det sig gældende (som det typisk gør med ny teknologi), at det tog en del tid for lærerne at sætte sig ind i teknologiernes potentiale. Når dette var gjort, var det forholdsvist let at sætte eleverne ind i det og efter en kort introduktion til programmering gik det fint med at bruge dem. Begge steder er der investeret ressourcer i, at en medarbejder har haft Dash and Dot og dronen med hjemme for at dygtiggøre sig i brugen og udforske potentialet, dette anbefales også fremadrettet. 4.5 Samlet vurdering Med udgangspunkt i velfærdsteknologivurderingens fire dimensioner og de generiske vurderingsspørgsmål, ser den samlede velfærdsteknologivurdering ud som illustreret i nedenstående matrix. Organisation - Ledelse Organisation - Personale Teknologi - Brugervenlighed 4 3 2 1 0 Teknologi - Funktionalitet Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed Forud for gennemgangen af de enkelte resultater, skal det påpeges, at enkelte af de generiske spørgsmål vurderes ikke at være relevante for netop dette afprøvningsprojekt, hvilket i de fleste tilfælde kommer til udtryk ved en lav scoring (0). Kategori: Borger Fokus område: Anvendelighed Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Opfylder teknologien borgernes behov? Teknologien imødekommer ikke et specifikt behov hos eleverne men teknologien har vist sig anvendelig i undervisningen og har haft en indvirkning på elevernes motivation for at deltage i undervisningen Ønsker borgerne at anvende teknologien? Eleverne har været motiveret og ivrige efter at anvende teknologierne 9

Kategori: Borger Fokus område: Værdi Delvist(1) Slet ikke (0) Begrundelse Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? Ikke relevant Er teknologien årsag til større livskvalitet? Kategori: Organisation Fokus område: Personale Teknologierne har skabt glæde, motivation og styrket selvværd hos eleverne. Delvist(1) Slet ikke(0) Begrundelse Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Teknologierne har ikke en direkte effekt på arbejdsmiljøet, men projektet har givet lærerne et nyt og spændende fælles tredje at samarbejde omkring. Er der motivation for at bruge teknologien? De lærer, der har valgt at gå aktivt ind projektet, har været meget motiveret. Kategori: Organisation Fokus område: Ledelse Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Der har været ledelsesmæssig opmærksomhed og opbakning til projektet Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Selve teknologien understøtter eller skaber ikke direkte gode arbejdsgange, men afprøvningen af teknologien har været med til at sætte fokus på nye gode arbejdsgange. Kategori: Teknologi Fokus område: Brugervenlighed Er teknologien let og intuitiv at anvende? Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Teknologien har været let og intuitiv at anvende både for lærere og elever. Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? De tilgængelige manualer og vejledninger var anvendelige. De er dog kun tilgængelige digitalt og findes kun på engelsk. Dertil savnede lærerne noget inspirationsmateriale til, hvordan teknologierne kunne anvendes i f.eks. en undervisningssituation. Kategori: Teknologi Fokus område: Funktionalitet Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Teknologierne kunne det, som fra projektets udgangspunkt blev forventet af dem, både ift. de tekniske funktioner, men også det de kunne give eleverne socialt ved at arbejde med teknologierne. Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Teknologierne har fungeret hver gang de skulle anvendes. 10

Kategori: Økonomi Fokus område: Drift Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Teknologierne frigiver ikke tid hos lærerne, da de skal være tilstede i samme omfang som i den almindelige undervisning. Ikke relevant Kategori: Økonomi Fokus område: Investering Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? Der kræves ikke ressourcetung kompetenceudvikling at anvende teknologierne, men mængden af ressourcerne der bruges på arbejde med teknologiernes og deres anvendelse afhænger af, hvor ambitiøs man er omkring teknologiernes anvendelsesmuligheder. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter? Teknologierne kræver ingen ombygning eller indkøb af omkostningstunge produkter. Der skal dog sættes midler af til indkøb af applikationer og evt. telefoner eller tablets. 5.0 Konklusion På baggrund af afprøvningen kan det konkluderes, at teknologierne har vist sig anvendelige ift. formålet om at få eleverne på de institutioner motiveret til læring, samt træne deres relationskompetencer indbyrdes via et fælles tredje. Det er overordnet set institutionernes vurdering, at afprøvningen har leveret nogle resultater der har kunnet måle sig med den tid og de ressourcer, som de har investeret i projektet. Projektet har åbnet op for lidt mere samarbejde og en generel videndeling på tværs af institutionerne, men der kunne med fordel have været meget mere fokus på dette element. Teknologierne, specielt Dash and Dot og dronerne, har bidraget til at motivere elever der ellers ikke finder motivation i almindelig undervisning, og har ligefrem skabt en lyst og efterspørgsel efter den slags undervisning, som ikke tidligere er oplevet af lærerne. For flere af de ældre elever forsvandt motivationen dog med nyhedsværdien, og det har været svært at fastholde elevernes koncentration omkring teknologierne i længere tid. Lærerne har set, at teknologierne har haft en effekt på selvværdet hos de elever, der normalt har store udfordringer i undervisningen, fordi anvendelsen af teknologierne skaber en undervisningssituation, hvor elevernes faglige begrænsninger ikke udstilles på samme måde, som i den almindelige undervisning. Afprøvningen har formået at gøre teknologierne til noget fælles tredje, der har åbnet op for nogle samarbejdsrelationer mellem elever, der normalt er udfordret når der skal samarbejdes med klassekammeraterne. Ligeledes har afprøvningen indikeret at teknologierne også kan spille en rolle ift. at styrke relationen mellem lærer og elever. Både eleverne og lærerne har haft gode oplevelser med arbejdet med teknologierne og gåpåmodet og motivationen har smittet af på både elever og lærere. Det at teknologierne er meget brugervenlige og har fungeret uden driftsmæssige vanskeligheder, har haft stor betydning for afprøvningens succes. 11

Teknologierne er blevet en del af værktøjskassen til undervisningen, og det udarbejdede materiale og instruktionsvideoerne gør det muligt for andre lærere, der ikke tidligere har været en del af projektet, at gå i gang med at anvende teknologierne. 6.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi Det er vigtigt at være opmærksom på matchet mellem teknologierne og målgruppen særligt ift. den aldersgruppe man anvender teknologien sammen med. I organiseringen er det vigtigt, at der er mere en én lærer der arbejder med teknologierne, så der flere der kan støtte op om at inkorporere teknologierne i undervisningen og samarbejde om, at udvikle meningsfulde opgaver og aktiviteter for eleverne. For at sikre engagement fra medarbejdere er det vigtigt at arbejde med at udbrede forståelsen for teknologiens potentiale, således at det giver mening for medarbejderne at bruge teknologierne, og det ikke blot er en ledelsesmæssig beslutning. Det vil være fordelagtigt at udarbejde et inspirationskatalog med relevante undervisningsaktiviteter til de forskellige alderstrin og fag. Da det kan være en udfordring at integrere anvendelsen af teknologierne i den almindelige undervisning, så anvendelsen ikke primært bliver til leg. Dertil vil udarbejdelsen af et overblik over relevante applikationer til de forskellige teknologier være givende, da det vil spare lærerne tid og hjælpe dem udvælge relevante applikationer til undervisningen. Lærerne ser et særligt potentiale i at anvende teknologierne i fagene matematik, fysik/kemi, geografi og engelsk. 12