Tabel 1: Skabelon for erfaringsopsamling Oversigt over Fritids spørgsmål idrætspolitik Hvordan er arbejdet med visionspolitikker foregået? Politikkens temaer har udover vision 2017 tage afsæt i nationale udfordringer på området, idet de i store træk afspejles i Randers Kommune. Et nyt dialredskab har medført en anderledes borgerinddragelse. På udvalgsmøder i KU FU følges der efterfølgende kontinuerligt op på handlingsplanen i den vedtagne politik. Kulturpolitik* Kulturpolitik 2009-13 lægges til grund for besvarelsen, da politik 2013-17 er under vedtagelse. Kulturpolitikkens temaer t afsæt i byrådets visioner, i udfordringerne efter kommunalrefor men fra 2007 samt de tværgående emner, der var mest påtrængende nationalt, regionalt lokalt. Udviklingsaftaler ne for de kommunale kulturinstitution er tager afsæt i kulturpolitikken. Forvaltningens administrative praksis, herunder Frivillighedspolitik Kultur fritid inddraget i debatmøde har givet sparring til tekstudkast. Sundheds- Politik Kultur fritid inddraget i flere arbejdsgrupper i forhold til udarbejdelse af handlingsplan for sundhedspolitikk en. Bosætningspolitik Uddannelsespolitik Kultur fritid inddraget i en stor del af udformningen af politikken, dels som sparringspartner i procesdesignet, i styregruppen i flere arbejdsgrupper. Øvrige politikker Klima, natur miljøpolitik Kultur- fritid perifert inddraget i politikudviklingsf asen desuden så i høringsfasen. Vi indbudt til enkelte infomøder om resultater erfaringsopsamlinger, primært den gennemførte Epinionsundersøgelse, der gav udslag på bl.a. kulturaspekterne. Mobilitetspolitik Politik for land byudvikling (landdistrikspolitik) Erhvervspolitik Børn- ungepolitik Ældrepolitik Politik for det fælles ansvar overfor borgere med særlige behov Erfaringer på tværs af politikker Samarbejde på tværs af forvaltninger om udarbejdelse af politikker kan med fordel bruges som løftestang til at nedbryde den klassiske silotænkning. Der har i disse politikker ikke været særlige opgaver eller opmærksomhed spunkter, som vedrører Kultur fritids- Ledelsesniveauet det politiske niveau kan inddrages i højere grad derved kvalificere samt øge ejerskabet til den enkelte politik.
Hvad har visionspolitikken konkret bidraget med? Politikkens handlingsplan har funktion som en opgaveliste til medarbejderne. Økonomiske midler prioriteres med reference til politikken. tilskudsbevilling, rådgivning udviklingsarbejde tager ligeledes afsæt i politikken Politikken har været med til at fokusere på legitimere de institutioners potentialer som nationale kulturlokomotiver. Desuden har politikken bidraget til væsentlig fornyelse af kulturfeltet Arbejdet med politikken har bidraget til øget samarbejde mellem kultur fritidsafdelingen Frivilligværket. Der er iværksat et arbejde om frivillighed på tværs af forvaltninger. Arbejdet med politikken har medført øget samarbejde med Sundhedscentret ældresektoren om konkrete opgaver. Arbejdet med bosætningspolitikken har ikke medført væsentlige resultater på kulturområdet, idet implementering en af bosætningspolitikken primært har fokuseret på bebyggelser, erhverv Politikken har til dels kastet nyt lys over, hvordan uddannelsespolitiske udfordringer delvist kan håndteres ved kulturfeltets tilgang til at arbejde med børn unge i uformelle læringsrum. afdelingen. Det er d samtidig en stor udfordring at engagere afsætte de nødvendige ressourcer til de visionspolitikker, der ikke har haft udgangspunkt i kultur- fritid. Det er trods alt det stærkeste udgangspunkt for vores arbejde.
Erfaringer ift. udfordringer succesoplevelser Erfaringer ift. inddragelse (borgere mv.) en bred gruppe målgruppe er ressource krævende. Et nyt online system Folkets Randers til debat idegenerering blandt alle borgere viste sig at tiltrække de unge samt de gennem fokus på tværsektorielt samarbejde kunstnere. De institutioner har mulighed for at omsætte politikken til handling via deres drift. De frie projektgrupper forfølger primært egne impulser kan ikke planlægge langt. Derfor er de vanskeligere at inddrage i politiske planlægningsprocesser. I udviklingen af politikken blev der i videre omfang end tidligere draget nytte af kulturaktørernes erfaringer. Den rene borger- Sammensætning en af arbejdsgrupper var i høj grad tegnet af deltagere på ledelsesniveau. Det har givetvis øget beslutningskompetence i arbejdsgrupperne. Forvaltningen for Sundhed Ældre har etableret en fornem proces med grundig ledelsesniveau fra øvrige uddannelsesområdet. Det vanskeligt at skabe lydhørhed for kulturfeltets potentialer, sandsynligvis fordi de er af ikke-målbar karakter. I de indledende faser har der været rigtig fine intensioner om at inddrage sektorer. Men i den gradvist mere konkrete politikudformningsarbejde har de fag - sektorspecifikke tilgange ekskluderet en reel tværgående politik Forvaltningen vurderer, at der med uddannelsespolit ikken en høj grad af borgerinddragels e, hvilket har været meget
Erfaringer ift. ensartethed de tværgående visionspolitikker uorganiserede, som ikke tidligere har vist interesse sig for denne politik. På den anden side blev foreningerne ikke tiltrukket af modellen. Herudfra konkluderes, at der skal flere metoder til for at ramme alle borgergrupper. Det vil blive nødvendigt med overvejelser om, hvor stor en indsats forvaltningen skal gøre sig for at få alle grupper inddraget. Der har løbende været politikere samt forvaltninger. Der synes ikke at være konsensus om, hvorledes politikkernes inddragelse har vist sig ret vanskeligt at gennemføre, da respondenterne altid har vist sig at være kulturaktører i en eller anden forstand. Der er ikke gjort forsøg på at ensarte kulturpolitikken i Området for frivillighed bevæger sig hen over grænse- forvaltninger institutioner. Deres forarbejde synes at have medført en lang række konkrete indsatsområder, hvor de involverede parter indgik forpligtende samarbejde. inspirerende. Det er d samtidig en mulighed, der især eksisterer i uddannelsesfeltet, idet brugerne her består af den bredest tænkelige borgerrepræsentation.
Forslag til forbedringer målgruppe bestemmes. Skrives der eksempelvis til borgeren eller til samarbejdspartnere. politikere kan forbedres ved at styrke dialen om det politiske greb. forvaltninger i forhold til handlingsplanen kan forbedres eksempelvis i stil med sundhedspolitikkens proces. forhold til visionspolitikker. Kulturpolitikken er udformet med kulturfeltet som primær målgruppe. forvaltningsområder dermed så visionspolitikker vil fremadrettet give god mening, da de indledende sektoroverskridelser nu har fundet sted. området mellem særligt to forvaltninger. Politikken kan herved medvirke til at fastholde en adskillelse af sociale folkeoplysende foreninger, hvilket ikke altid er at foretrække. Resultaterne af epinionsundersøgelsen peger på, at der er et uudnyttet bosætningspotentiale i kulturfeltet i Randers, som det tager sig ud på nuværende tidspunkt. Samarbejdsfelterne kan muligvis styrkes gennem dialmøder mellem de to udvalg gennem konkrete projektsamarbejder De perspektivrige potentialer i samarbejde mellem uddannelsesområder kulturfeltet især inklusion, overgange formelle læringsrum kunne med fordel følges op af konkrete samarbejdsprojekter på både forvaltnings- institutionsniveau.
mellem forvaltningerne institutioner i de to områder.