udpege områder med behov for kvalitetsforbedring

Relaterede dokumenter
Tværsektoriel e-kommunikation i relation til indlæggelsesforløb. V/Peter Qvist Overlæge, lektor, Center for Kvalitet Region Syddanmark

Arbejdsgruppens opgave:

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO

SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

8. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb og Socialpsykiatrien

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

Grundaftale om hjælpemiddelområdet

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

Måling og kvalitetsvurdering af tværfagligt samarbejde. Peter Qvist Overlæge CFK og SHS, RSD

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Medcom arbejdsgange i Omsorgssystemet

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Analyse af det akutte og ambulante område

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

SUNDHEDSAFTALE

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Forslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder

Auditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem

Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri)

Rammeaftale. om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg

1.A.2 Udarbejdelse af regional samarbejdsaftale

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Revideret rammeaftale

DSR 4. og 5. oktober 2011 Workshop

Plejeforløbsplan XDIS2131

Grundaftale om indlæggelsesforløb

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Områder som har positiv betydning for patientsikkerheden i det tværsektorielle samarbejde

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

1 VERSION AUGUST 2017

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

APPENDIKS. Den ældre medicinske patient Udskrevet fra medicinsk afdeling. Kommunikation og samarbejde - Hvordan står det til?

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Den eksisterende generelle samarbejdsaftale mellem Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Kommune er fortsat gældende indtil udgangen af 2007.

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

SUNDHEDSAFTALE

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

OPFØLGNING PÅ SUNDHEDSAFTALER 2008 Afrapportering 2010 til Sundhedskoordinationsudvalget fra det lokale samordningsforum for.

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Kvalitetsstrategien

Udskrivelsesrapport XDIS1831

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Status på forløbsprogrammer 2014

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner

Resume af forløbsprogram for depression

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg

Syddanmark. Sydvestjysk Sygehus På Sydvestjysk Sygehus er screenings- og forløbsvejledningen imple- Region

Arbejdsgruppens opgaver:

Sundhedsaftaler

MedCom 7 Styregruppen 10. februar Den Gode og Elektroniske Genoptræningsplan

Trondheim 22. september Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Opsamling og kommentarer fra møde med nøglepersoner, SAM-BO d. 30/ :

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Definitioner. Målgruppe. Formål. Mål PROCEDURE

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

(journal)audit. Audit:

Den Ældre Medicinske Patient

HØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

SAM:BO aftalen. Mandag d. 23. september v/projektleder Susanne Magaard, Klinisk IT Psykiatrien

Status for 2012 på arbejdet med sundhedsaftalerne i de lokale samordningsfora

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Transkript:

Indledning Som en del af sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner blev der i 2009 i region Syddanmark udfærdiget såkaldte Sam:Bo aftaler vedrørende det tværsektorielle samarbejde om indlæggelse og udskrivning af patienter med behov kommunal opfølgning efter sygehusindlæggelse. Kvalitetsmonitorering har været et udtrykt krav i såvel sundheds- som samarbejdsaftaler i regionen. Med henblik på udfærdigelse af forslag til form og indhold i den løbende kvalitetsopfølgning blev der i foråret 2009 nedsat en tværregional arbejdsgruppe 1, som publicerede anbefalinger på området i en rapport fra maj 2010 (ref. 1). Rapporten indeholder bl.a. forslag om gennemførelse af tværsektorielle audits i relation til Sam:Bo aftalerne. Forslagene bygger på en pilotafprøvning af såvel implicit som eksplicit audit, som blev gennemført i forbindelse med udredningen i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens vurdering var, at regionen bør foretrække en eksplicit auditmodel. Imidlertid var der efter pilotafprøvningen fortsat uafklarede forhold vedrørende både design og praktisk anvendelse. Det regionale Center for Kvalitet (CFK) tilbød derfor at foretage en udvidet afprøvning, som samtidig kunne give et billede af, hvor langt vi i regionen er nået et år efter tidspunktet for implementering af aftalerne, der trådte i kraft d.1.juni 2009. Nærværende rapport har således til formål dels at redegøre for anvendelsen af selve audit metoden, dels at give en regional status over implementeringsgraden og de foreløbige erfaringer med Sam:Bo 2. Sam:Bo aftaler Sam:Bo aftalerne (ref. 2) indeholder krav/forventninger til indhold og tidsfrister for den elektroniske kommunikation mellem kommune og sygehusafdeling under patienters indlæggelse på sygehus. Det overordnede formål med informationsudvekslingen er at optimere indlæggelsesforløbet med særlig fokus på udskrivelsen, så denne er velplanlagt i forhold til kommunens videre håndtering af patienten/borgeren. Implementering af aftalerne i form af en relevant faglig informationsudveksling er således bl.a. betinget af velfungerende IT-systemer. Kvalitetssikring ved brug af auditmetoden Overvejelser om brug af auditmetoden er beskrevet i ref.1. Formålet med audit er at vurdere, om ovennævnte Sam:Bo aftale efterleves for en stikprøve at patienter/borgere, som er omfattet af aftalen. I det aktuelle auditdesign anvendes som udgangspunkt for vurderingen to auditskemaer udfærdiget med et antal spørgsmål i relation til kravene i aftalen. Spørgsmålene fungerer således som kvalitetsindikatorer. De to skemaer dækker henholdsvis krav til indlæggelsesrapporter sendt fra kommune til sygehus ved indlæggelsen, dels krav til den primære forløbsplan, der afsendes fra sygehus til kommunen efter modtagelse på sygehus. Begge skemaer fylder en A4-side, og for hvert spørgsmål anføres hvorvidt oplysningerne er fyldestgørende, mangelfulde, ikke oplyst eller ikke relevante (bilag 1). 1 Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra kommuner, sygehusene, regionens afdeling for kommunesamarbejde, afdelingen for kvalitet og forskning, center for kvalitet og regionens IT-afdeling. 2 De to formål kan ikke adskilles helt, idet anvendeligheden bl.a. må vurderes ud fra, om metoden er i stand til at udpege områder med behov for kvalitetsforbedring 1

Gennemførelse af tværsektoriel audit Den praktiske gennemførelse af audit er foregået efter følgende plan: Inklusion af i alt 5 kommuner og 5 sygehusafdelinger 3 Afdeling Sygehus Kommune Medicinsk / hæmatologisk afdeling Sygehus Lillebælt Vejle Vejle Neurologisk afdeling N Odense Universitetshospital Odense Medicinsk afdeling M Odense Universitetshospital Svendborg Svendborg Medicinsk afdeling Sygehus Sønderjylland Åbenrå Åbenrå Medicinsk afdeling 272 242-200 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg/Grindsted Esbjerg For hver kommune/sygehusafdeling udfyldtes auditskemaer på 20 tilfældigt udvalgte patienter for både indlæggelsesrapporter og forløbsplaners vedkommende. Auditskemaer for førstnævnte blev udfyldt af sygeplejerske på sengeafdelingen, skemaer for sidstnævnte blev udfyldt af kommunale visitatorer Opgørelse og fremstilling af resultater v/cfk, efterfølgende udsendt til deltagende kommuner og sygehusafdelinger Auditmøde med deltagelse af relevante repræsentanter fra begge sektorer og CFK Resultater 1. Indlæggelsesrapporter I bilag 2 ses resultater af de 5 kommuners fremsendte indlæggelsesrapporter, som de blev bedømt af ansvarshavende sygeplejerske på de deltagende sygehusafdelinger. I bilaget findes også den samlede regionale opgørelse. I forbindelse med udfyldelse af auditskemaer var der lagt op til at medtage såvel automatisk genererede oplysninger som manuelt genererede supplerende oplysninger. De automatisk genererede oplysninger er generelt sparsomme, men omfatter dog en række basale borger-/patientdata. Forskelle mellem kommunernes IT systemer har betydet at de automatisk genererede oplysninger ikke i alle tilfælde har været medtaget i forbindelse med skemaudfyldelsen. Dette er forklaringen på, at der i resultatopgørelsen tilsyneladende i nogle tilfælde mangler stamoplysninger, selvom disse oplysninger faktisk har været tilgængelige. Det samlede billede ovenstående taget i betragtning - viser begrænset variation på tværs i regionen og tyder på, at der sjældent er problemer med videregivelse af oplysninger vedrørende Persondata (navn, CPR) Egen læge Pårørende Kommunal kontaktperson Boligform - at der i nogen grad er problemer med videregivelse af oplysninger vedrørende Hjælpemidler Aktuel medicinstatus - at der ofte er problemer med videregivelse af oplysninger vedrørende Madordning 3 I udvælgelsen tilstræbtes bred repræsentation på tværs i regionen 2

Frekvens og omfang af hjemmesygepleje/hjemmehjælp Habituel fysisk og mental tilstand Aktuel fysisk og mental tilstand Sociale forhold (ud over boligform) 2. Forløbsplaner Bilag 3 indeholder resultater fra de til kommunen fremsendte forløbsplaner 4. Forløbsplanerne blev oftest vurderet af en af de kommunale visitatorer samtidig med modtagelsen af planerne. På tværs i regionen er der heller ikke her de store forskelle i vurderingerne. Følgende oplysninger er oftest fyldestgørende: Stamdata Kontaktperson sygehus Sygehusafdeling Foreløbig diagnose Følgende oplysninger er for en del patienter fyldestgørende: Forventet udskrivningstidspunkt Forventet funktionsevne ved udskrivelsen Følgende oplysninger er ofte mangelfulde/manglende: Forventet behov for pleje/bistand efter udskrivning Forventet genoptræningsbehov Behov for udvidet koordinering Nogle af de mangelfulde oplysninger kan evt. være anført i reviderede forløbsplaner sendt senere i indlæggelsesforløbet. Disse reviderede planer er ikke vurderet som led i aktuelle audit. For både indlæggelsesrapporter og forløbsplaner blev meget få af de anførte spørgsmål (indikatorer) anset for ikke relevante For både indlæggelsesrapporter og forløbsplaner gælder endvidere, at det i visse tilfælde har været vanskeligt at se det nøjagtige tidspunkt for afsendelse/modtagelse af rapporterne. Erfaringer vedrørende brug af auditskemaer Det viste sig, at de anvendte auditskemaer var lette at anvende og hurtige at udfylde, hvis skemaerne blev udfyldt samtidig med gennemlæsning af den aktuelle rapport/forløbsplan. Med hensyn til svarmuligheder var der til gengæld muligheder for fortolkningsbias mellem svarmulighederne: ikke oplyst og mangelfuld, specielt for indlæggelsesrapporternes vedkommende. Hvis en borger fx modtager meget begrænset kommunal hjælp kan oplysninger mangle af den grund, at borgeren ikke forud for indlæggelsen har været i kontakt med hverken hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske. Ved eventuelle fremtidige audits bør der i skemaerne tages højde for, at kommunen i nogle tilfælde ikke har mulighed for at levere de ønskede oplysninger. På samme vis anføres det fra sygehusafdelingernes side, at kravene om oplysninger i den primære forløbsplan i visse tilfælde er urealistiske at forvente pga. den meget korte tidsfrist. 4 Man kunne også vælge at auditere på den reviderede forløbsplan (= udskrivningsrapporten). Den primære forløbsplan blev valgt for at fokusere på tidligst mulig planlægning af udskrivelsen (jfr. hensigten om at tænke udskrivelse ved indlæggelsen ) 3

Erfaringer vedrørende opgørelse af data og resultatfremstilling CFK har i denne undersøgelse stået for distribuering af skemaer, indsamling af data, databearbejdning og grafisk/skematisk fremstilling. Ressourceforbruget i den forbindelse har været begrænset 5, men det skønnes af stor betydning, at der ved evt. fremtidig anvendelse af auditmetoden afsættes de nødvendige midler til databearbejdning og -fremstilling som en støtte til diskussionerne i forbindelse med. auditmøderne (se under perspektivering). Erfaringer vedrørende afholdelse af auditmøder Der blev på alle 5 enheder arrangeret opfølgende auditmøder 6 i samarbejde mellem deltagende kommuner og sygehusafdelinger og CFK. Der er ikke foretaget nogen systematisk evaluering af udbyttet af auditmøderne, der i denne afprøvningsfase har været gennemført som uformelle møder af ca. 1½ times varighed med følgende agenda: Præsentation af lokale og regionale resultater Kommentarer til resultatopgørelse fra sygehuse og kommuner Diskussion af forbedringspotentiale Den generelle opfattelse var, at meningsudvekslingen på tværs af sektorgrænser var givtig for begge parter og en forudsætning for udpegning af de mest relevante fokusområder. Vi har ikke oplysninger om omfanget af lokal opfølgning i kommuner og på sygehusafdelinger efter audits. Uddrag fra auditdiskussioner Emner og fokusområder i de 5 auditmøder varierede lidt afhængig af lokale forhold og deltagerkreds. Mht. behovet for forbedring af informationsudvekslingen var der dog rimelig konsensus på tværs i regionen jfr. de nogenlunde ensartede resultater mellem sygehusenhederne. Nedenstående er derfor angivet nogle hovedpunkter, som var gennemgående temaer. Sygehusafdelingerne vurderer, at man har konstateret en vis forbedring af den tværsektorielle kommunikation ifm. indførelse af Sam:Bo aftalerne men at der fortsat er et stykke vej til fuld implementering i forhold til målsætningen. Specielt er opdaterede oplysninger som supplement til de automatisk genererede indlæggelses advis stadig for sparsomme, hvilket fører til fortsat behov for hyppige telefonkontakter til kommunen. Sygehusafdelingerne fremfører bl.a. flg. problemområder: Akutte modtageafdelinger har ofte brug for oplysninger tidligere end fastsat i aftalerne (24 timer efter indlæggelse) pga. stigende forventning om hurtig udredning og afklaring af akut syge patienter De oplysninger, der har størst betydning for planlægning af indlæggelsesforløbet, er desværre de oplysninger der oftest mangler. Det drejer sig specielt om patientens habituelle fysiske og mentale tilstand samt eventuelle ændringer op til indlæggelsestidspunktet. Nogle indlæggelsesrapporter indeholder for mange oplysninger, som ikke er relevante for sygehusafdelinger, hvilket kan gøre rapporterne svære at overskue. Kommunernes respons på ovenstående er generelt At kravene i Sam:Bo ikke altid kan efterkommes pga. begrænset kendskab til borgeren/patienten jfr. tidligere kommentar At kommunens kendskab til og viden om borgeren ofte ikke er dokumenteret tilstrækkeligt i forhold til kravene i Sam:Bo. Det er således tidskrævende at generere disse oplysninger i forbindelse med afsendelse af supplerende oplysninger At der fortsat er IT-mæssige besværligheder nogle steder 5 Ca. 5 timers arbejde pr. gennemført audit (2x20 skemaer) 6 To af auditmøderne endnu ikke afholdt på tidspunktet for denne rapports færdiggørelse 4

Kommunerne vurderer tilsvarende, at indførelse af forløbsplaner for nogle patientforløb har givet et kvalitetsløft i forhold til tidligere. Der er dog fortsat en del problemer: Det er langt fra alle afdelinger, som fremsender forløbsplaner for de borgere/patienter, der er omfattet af aftalen. Specielt modtager nogle kommuner for få planer fra akutte modtageafdelinger. Den primære forløbsplan er ofte relativt ufuldstændig og/eller forsinket ud over de aftalte 48 timer efter indlæggelsen. Som for indlæggelsesrapporterne er det desværre ofte de for kommunen mest relevante oplysninger, der mangler. Det drejer sig specielt om oplysninger vedrørende forventet pleje og bistand efter udskrivelse, forventet genoptræningsbehov og et realistisk bud på udskrivningstidspunktet. Sygehusafdelingernes respons på ovenstående er generelt At gode forløbsplaner bl.a. er afhængige af gode indlæggelsesrapporter, idet nogle af de krævede oplysninger i forløbsplanerne bygger på kommunale oplysninger om fx patientens habituelle tilstand og de kommunale ydelser, patienten fik op til indlæggelsen At der ofte ikke er overblik over undersøgelsesresultater, diagnostik og behandling på det tidspunkt, hvor den primære forløbsplan forventes afsendt At det fortsat er svært at forudsige udskrivningstidspunktet tidligt i forløbet At der fortsat er IT-mæssige besværligheder nogle steder At de ansvarlige for dokumentation og udveksling af information ikke er tilstrækkelig opmærksomme på modtagerens behov Perspektivering Som nævnt indledningsvist er der to formål med denne rapport, dels at vurdere anvendeligheden af den afprøvede metode, dels at give en aktuel status over implementeringen af Sam:Bo i regionen. Som det fremgår af resultaterne og udbyttet af diskussionerne ved auditmøderne, må metoden vurderes at være velegnet som udgangspunkt for prioritering af indsatsområder. Tidsforbruget indbefatter udfyldelse af auditskemaer, analyse/fremstilling af data samt afholdelse af auditmøde. Sidstnævnte er det mest ressourcekrævende ressourcerne kan dog begrænses ved en snæver sammensætning af auditgruppen. Som tidligere nævnt er kvalitetsmonitorering et krav i sundhedsaftalerne. På sigt vil dette evt. i højere grad kunne foregå ved hjælp af automatisk registrerede indikatorer. Erfaringerne fra denne afprøvning tyder dog på, at afholdelse af auditmøder har en selvstændig værdi, dels til styrkelse af den gensidige tværsektorielle forståelse for samarbejdsparternes arbejdsvilkår, dels som baggrund for diskussion af praktiske muligheder for kvalitetsforbedrende tiltag. Det er derfor CFK s vurdering, at den afprøvede model er den for tiden mest anvendelige til kvalitetsmonitorering af Sam:Bo aftalerne. Hvis samordningsfora vurderer, at det vil være relevant at anvende denne form for audit systematisk fremover, vil der efter vores mening være behov for fastlæggelse af en monitoreringsplan. En sådan plan kunne fx indbefatte årlige eller halvårlige audits i relation til hver af regionens kommuner, evt. med skiftende deltagelse af relevante sygehusafdelinger. Som det fremgår af afsnittet vedrørende auditmøder, har aktuelle afprøvning allerede synliggjort væsentlige indsatsområder. Vi har ikke i CFK set det som vores opgave at pege på konkrete løsningsforslag på baggrund af de indsamlede data og auditmøderne. Vi modtager dog gerne tilbagemeldinger fra samordningsfora og andre interessenter vedrørende det videre arbejde med monitorering af Sam:Bo og andre dele af sundhedsaftalerne. 5

Referencer: 1. Kvalitetsmonitorering af sundhedsaftaler og kronikerindsatsen i Region Syddanmark. Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende kvalitetsmonitorering. Maj 2010. Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark. 2. SAM:BO Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark. 2009 Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kvalitetsmonitorering Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kvalitetsmonitorering 6

Bilag 1 Auditskema indlæggelsesrapport Indlæggelsesrapport afsendt fra kommunen 1. Er en manuelt ajourført indlæggelsesrapport afsendt indenfor 24 timer efter indlæggelse? www.centerforkvalitet.dk Ja Nej Ved ikke 2. Hvordan vurderer du indlæggelsesrapportens oplysninger vedrørende: a. Patientens stamdata b. Navn og tlf.nr. på pårørende c. Navn og tlf.nr. på kontaktperson i kommunen d. Navn og tlf.nr. på egen læge e. Aktuel medicin (opdateret medicinliste) f. Hjælpemidler g. Hjemmehjælp/sygepleje h. Madordning i. Patientens aktuelle tilstand umiddelbart op til indlæggelse: o Fysisk (personlig hygiejne, af- og påklædning, ernæringsmæssig tilstand, mave-tarmfunktion) o Psykisk (velorienteret, læser mv.) o Socialt (bolig, familie, netværk) Ikke relevant Fyldestgørende Mangelfuld Ikke oplyst j. Patientens habituelle tilstand: o Fysisk (personlig hygiejne, af- og påklædning, ernæringsmæssig tilstand, mave-tarmfunktion) o Psykisk (velorienteret, læser mv.) o Socialt (bolig, familie, netværk) 3. Er indholdet i rapporten fyldestgørende i forhold til planlægning af patientens indlæggelsesforløb? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4. Hvor lang tid har det taget at udfylde skemaet? 1 min. 2 min. 3 min. > 3 min. 7

Auditskema forløbsplan Forløbsplan afsendt fra sygehuset 1. Er forløbsplanen afsendt indenfor 48 timer efter indlæggelse? 2. Hvordan vurderer du forløbsplanens Ikke oplysninger vedrørende: relevant a. Patientens stamdata b. Navn og tlf.nr. på kontaktperson på sygehuset c. Afdeling d. Foreløbig diagnose e. Forventet funktionsevne ved udskrivning f. Forventet behov for pleje og praktisk bistand efter udskrivning g. Forventet behov for genoptræning, hjælpemidler og forebyggende foranstaltninger h. Behov for udvidet koordinering i. Forventet udskrivningstidspunkt 3. Er der tvivlsspørgsmål i forhold til ovenstående, der skal afklares ved kontakt til sygehuset? www.centerforkvalitet.dk Ja Nej Ved ikke Fyldestgørende Mangelfuld Ikke oplyst Ja Nej Ved ikke Hvis ja, hvilke: 4. Er der enighed mellem kommunen og sygehuset om behovet for evt. udvidet koordinering? Ja Nej Ved ikke Hvis nej, på hvilke områder er der forskel i vurderingen: (fx væsentlige ændringer i borgerens situation i hjemmet, -borgerens funktionsevne eller omfanget af kommunens indsats) 5. Er skabelonen for forløbsplaner anvendt? Ja Nej 6. Hvor lang tid har det taget at udfylde skemaet? 1 min. 2 min. 3 min. > 3 min. 8

Bilag 2 Kvalitetsvurdering af indholdet i indlæggelsesrapporter fra de 5 deltagende kommuner i Region Syddanmark Indlæggelsesrapport sendt indenfor 24 timer Ved ikke 14 Nej 31 Ja 54 0 20 40 60 80 Data indlæggelsesrapporter 5 kommuner i RSD 100 90 85 90 90 87 91 95 80 74 74 70 60 66 64 63 62 59 50 40 30 20 10 0 36 29 39 0 0 0 0 Patientens stamdata Navn/tlf. nr. pårørende Navn/tlf. nr. kontaktperson kommunen 19 Navn/tlf.nr. egen læge 42 37 31 22 20 20 15 12 11 11 9 5 7 7 2 3 2 2 3 2 2 1. Fysisk 2. Psykisk 3. Socialt 1. Fysisk 2. Psykisk 3. Socialt Aktuel medicin Hjælpemidler Hj.hjælp/sygepl. Madordning Patientens aktuelle tilstand Patientens habituelle tilstand Ikke relevant Fyldestgørende Mangelfuld/ikke oplyst 9

Fyldestgørende indhold ift. planlægning af pt.forløb Mindre grad/slet ikke 68 I nogen grad 30 I høj grad 5 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Tidsforbrug > 3 min. 13 3 min. 22 2 min. 45 1 min. 24 0 10 20 30 40 50 60 70 80 10

Bilag 3 Kvalitetsvurdering af indholdet i forløbsplaner fra de 5 deltagende sygehusafdelinger i Region Syddanmark Data fra Forløbsplaner RSD 80 74 70 60 50 52 53 53 53 46 40 30 20 10 0 Afsendt indenfor 48 timer efter indlæggelse Tvivlsspørgsmål, der skal afklares ved kontakt til sygehuset Enighed om behov for udvidet koordinering Ja Nej/ved ikke Data fra Forløbsplaner RSD 100 86 84 80 60 40 20 0 23 74 73 11 34 22 20 58 50 1 1 1 47 61 6 33 67 12 42 51 1 58 44 Patientens stamdata Navn og tlf. nr. på kontaktperson på sygehuset Sygehusafdeling Foreløbig diagnose Forventet funktionsevne ved udskrivning Forventet behov for pleje og praktisk bistand efter udskrivning Forventet behov for genoptræning, hjælpemidler mv. Behov for udvidet koordinering Forventet udskrivningstidspunkt Ikke relevant Fyldestgørende Mangelfuld/ej oplyst 11

Forløbsskabelon anvendt Nej 7 Ja 98 0 20 40 60 80 100 Tidsforbrug > 3 min. 10 3 min. 34 2 min. 49 1 min 16 0 20 40 60 80 100 12

13