BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN AUGUST 2014 NATIONAL OPEN ACCESS-STRATEGI UENIGHED OM KERNEOPGAVEN? MEDIEVANER 2014 07 Tema Udnyt de sociale medier bedre Fire fagfolk giver deres bud på hvordan
smart ny automat Bibliotheca s nye automat er med sit flotte, klassiske design og smarte funktioner et stort hit på bibliotekerne. smartserve 1000 leveres med ekstra stor skærm, og kan leveres med ekstra bordplads og i alverdens farver. Kontakt os - så fortæller vi mere! axiell Danmark a/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
TEMA VÆR EN ATTRAKTIV BORDHERRE Hvis virksomheder og organisationer skal have det fulde udbytte af en indsats på de sociale medier, kræver det en klar strategi, systematisk overvågning samt evnen til at finde den relevante viden. Perspektiv har sat fire fagfolk i stævne for at høre om deres erfaringer. 12 INDHOLD 07 40 22 LÆNGE VENTET NATIONAL STRATEGI FOR OPEN ACCESS 04 Aktuelt interview: Reelt kan ét bibliotek i fremtiden levere alle online services 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 24 Gadget 26 En cadeau til biblioteket i øvrigt Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 36 Nye bøger 43 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 27 Vi vil gerne oplyses danskernes medievaner 2014 28 Bibliotekarforbundet til Folkemødet 29 Resumeer fra Del Din Viden 30 Motivationen er, at det kan bruges 32 Jeg vil ikke gå ned på fakta 38 Da børnene erobrede biblioteket Artikel fra Del Din Viden 40 Er I enige om kerneopgaven på din arbejdsplads? August 2014 Perspektiv 3
Aktuelt interview I de næste 10-15 år vil vores brug af digital teknologi skabe større omvæltninger i samfundet, end vi regner med, mener internetforsker Niels Ole Finnemann. Første september tiltræder han som professor på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Reelt kan ét bibliotek i fremtiden levere alle online services TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Du har tidligere været ansat som professor på Center for Internetforskning og Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, hvorfor rykker du nu til IVA? - Jeg blev tilbudt et professorat på IVA, og jeg har haft fokus på bibliotekerne gennem flere år. Bibliotekerne er på mange måder eksemplariske, når man ser på digitaliseringens historie, og jeg har ofte brugt biblioteket som modeleksempel i min forskning. I starten digitaliserede man for eksempel kartotekskortene og tænkte gamle strukturer ind i den nye teknologi, men nu er vi nået til at kunne tage nogle store skridt ved at gentænke måden at gøre tingene på, for eksempel ved at skabe nationale online services. Hvad bliver dine opgaver på IVA? - Undervisning og forskning indenfor mit felt, der bredt beskrevet er internetteori, mediehistorie og elektronisk kulturarv. Jeg beskæftiger mig med de digitale mediers betydning for kultur- og vidensformidling. De digitale materialer bliver eksempelvis mere komplekse. Før var de ordnet i databaser, som få mennesker kontrollerede, og kunne findes gennem velorganiserede søgninger. I dag står vi med en teknologi, hvor alle konstant kan publicere på mange platforme et digitalt kaos. Det bliver en af mine opgaver i samarbejde med forskere fra både IVA og eksempelvis fra Film og medievidenskab i et internationalt samarbejde at beskrive de nye former for komplekse digitale materialer. Ønsket er jo at kunne søge på tværs af medier og»overalt«på nettet. På hvilken måde vil den digitale udvikling påvirke bibliotekerne? - De næste 20 år vil vi opleve en diskussion af, hvordan de lokale biblioteker skal forme sig, og eksempelvis hvor de skal ligge. Ét bibliotek kan reelt levere nationale online services til hele landet modsat i dag, hvor hvert bibliotek laver det samme. Arbejdsdelingen og samarbejdet vil blive mellem onlinefunktioner. Så diskussionen vil gå på, hvorfor et bibliotek skal ligge, hvor det gør. Biblioteket skal finde nye måder at forankre sig på i forhold til lokale interesser. Men bibliotekerne vil på den måde også nærme sig arkiver, museer og eksempelvis Danmarks Radios domæne, så vi får også en diskussion af hele public service-begrebet. For skal videns- og kulturformidling være statens ansvar, skal det ske på mere kommercielle vilkår, eller skal der måske være et større civilt ansvar? Hvad har din tidligere forskning handlet om? - Jeg lægger stor vægt på at se de digitale medier i en bred mediehistorisk ramme for at få en forståelse af, hvordan de interfererer med den kultur, vi har. Mange føler måske, at det er teknikken, der bestemmer udviklingen, men det er altså de kulturelle og sociale behov, der bestemmer. Facebook opfyldte eksempelvis et behov for at have en nær kommunikation med hinanden. Det er kun de ideer, der imødekommer et behov, der virker og overlever, for der er ingen, der bruger it for it ens skyld. Til gengæld er der kommet en langt større vifte af behov for digital teknologi, fordi stort set alle har adgang til den. Det betyder også, at vi de næste 20-30 år vil se mange flere online services af alle mulige slags. 4 Perspektiv August 2014
Professor Niels Ole Finnemann har arbejdet med digitale medier i mere end 25 år, blandt andet på Center for Internetforskning og på Institut for Æstetik og Kommunikation Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Han har skrevet bogen Internettet i mediehistorisk perspektiv og forudser store forandringer i samfundet de næste 10-15 år på grund af udviklingen af de digitale platforme. August 2014 Perspektiv 5
FORMANDENS LEDER Ambitiøse mål for fri adgang til digital forskning Kort før sommerferien præsenterede uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen den nye nationale strategi for Open Access, som skal sikre alle gratis adgang til forskningsresultater. Det har vi i Bibliotekarforbundet længe efterspurgt, og jeg er glad for, at der nu ligger en række klare målsætninger for, hvordan vi får brudt betalingsmurene omkring forskningen ned. I de kommende tre år skal en styregruppe, hvori der blandt andet sidder repræsentanter fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, sørge for implementeringen af strategien, og jeg er overbevist om, at fag- og forskningsbibliotekarerne kommer til at spille en vigtig rolle i at vejlede omkring, hvordan vi etablerer de rette procedurer og infrastrukturer, der kan håndtere Open Access. Målsætningerne i strategien er ambitiøse. Eksempelvis er den danske målsætning om, at der i 2017 skal være uhindret digital adgang til 80 procent af alle danske fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner, der er publiceret i 2016, højere end den europæiske, som er på 60 procent. Desuden lægges der op til, at det ikke kun er forskning finansieret af offentlige midler, men også af private, som skal omfattes af kravet om Open Access. Er det for ambitiøst? Måske, men det sender et vigtigt signal fra ministeren om, at hun ønsker at sætte gang i en bevægelse, hvor vi skubber til vores analoge tankegang og gør os mere umage med at gøre den digitaliserede viden tilgængelig for flere. For paradoksalt nok er digitalisering ikke altid lig med nem adgang. Dette gælder for forskning, men det gælder også for den digitale kulturarv, som det med de nuværende regler kan være vanskeligt at få adgang til. Lad mig nævne et eksempel. Statsbibliotekets Mediestream giver digital adgang til radio, tv og reklamefilm og snart også 32 millioner avissider, men vel at mærke kun på en række pc er på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Det Danske Filminstitut og på uddannelsessteder med en licens. Vi mangler med andre ord digitale løsninger, der kan vække nyt liv i samlingerne og give ikke blot forskere, men også almindelige borgere med interesse for historie, kultur og samfund oplevelser og ny inspiration. Lad os holde fast i de ambitiøse målsætninger og fortsætte med at sætte nye, for det sender et klart signal om, at vi skal videre af den vej, hvor vi bevæger os fra at tænke analogt til at tænke mere digitalt, så både vores viden og vores kulturarv bliver tilgængelig for langt flere mennesker. Søren Kløjgaard Søren Kløjgaard skl@bf.dk 6 Perspektiv August 2014
NYHED ingen ridser er for dybe Kasserer du dyre spil eller film pga. dybe ridser? den nye Quicksand er billigere end genanskaffelse af bare 5 spil eller film! Vi er stolte over at præsentere nyeste skud på stammen af discreparationsmaskiner fra amerikanske VenMill: Den lille smarte Quicksand er en bror til vores sorte Hybrid-maskine, som på kort tid er blevet en favorit på mange biblioteker, når det gælder vedligeholdelse af musik-, DVD- og spilsamlinger. Men hvor du før skulle bruge op til 20 minutter på meget dybe ridser, kan reparationstiden nu reduceres markant! Ingen ridser er for dybe til Quicksand, som gør forarbejdet på få sekunder. Disc en færdiggøres herefter i din nuværende maskine på nogle ganske få minutter. Quicksand passer perfekt sammen med VMI Hybrid, VMI Buffer, VMI2550i, Disc-Go-Devil og Disc-Go-Roboto. Ring til os i dag eller se mere på sundsound.dk. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ 6 3480 FREDENSBORG TLF. 45 76 18 88 MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP December ONLINE 2013 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 7
overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 1. august 270 kommende studerende tilbydes plads på IVA I 2014 har Det Informationsvidenskabelige Akademi optaget 270 studerende. 210 kommende studerende skal starte i København, mens 60 nye studerende har fået plads i Aalborg. København har oplevet et øget ansøgertal i forhold til sidste år med 587 i år mod 502 sidste år. Dog har lidt færre haft studiet som førsteprioritet. Samtidig er kvotienten steget, således at den nu er på 6,0 i København. Det samme gør sig ikke gældende i Aalborg, hvor alle er blevet optaget. I Aalborg er der stadig ledige studiepladser, hvilket studerende, der ikke lige kom ind på drømmestudiet, vil blive gjort opmærksomme på i deres afslagsbreve. I København er 28 studerende desuden optaget på standby. 28. juli Lerche Undersøgelse viser, at forskere er mere positive over for Open Access Forlaget Taylor & Francis Group har spurgt, hvordan amerikanske, canadiske og europæiske forskere har det med Open Access, og undersøgelsen bygger på knap 800 svar. I 2014 vurderede 35 procent af de forskere, der deltog i undersøgelsen, at offentliggørelse i Open Access-tidsskrifter gav en bredere eksponering end et almindeligt tidsskrift. Den øgede positive holdning over for Open Access er et skridt på vejen til flere forskningsartikler, der bliver tilgængelige for alle, men andelen af forskere, der er usikre på, om de vil offentliggøre forskningsartikler som Open Access, er stadig forholdsmæssig stor. 47 procent af forskerne svarede, at de var usikre på, om de ville offentliggøre deres forskning som Gylden Open Access, mens 41 procent var i tvivl, om de ville offentliggøre forskningen som Grøn Open Access. Nogle af hindringerne, for at forskere vil offentliggøre deres forskning som Open Access, er ifølge undersøgelsen manglende viden om forlagenes politik, men også teknik og for lidt tid blev nævnt som årsager til ikke at offentliggøre forskning som Open Access. 11. juli Fem spor for fremtidens biblioteker Lerche Et halvt års intensivt samarbejde mellem bibliotekarer, antropologer og designere i Projekt Folkets Bibliotek er nu endt med en rapport og fem udviklingsspor til bibliotekerne. Undervejs i projektet Folkets Bibliotek er der blevet udviklet 11 koncepter til bibliotekerne, og de fire bedste er blevet videreudviklet og testet af de otte medvirkende biblioteker: Ideen om et fælles nationalt biblioteksblad Etableringen af en national portal til videndeling og idéudvikling Idéen om»bibliotekaren ud af huset«et ungekorps for og med unge brugere. Projektet blev udover en rapport afsluttet med en konference i Kulturstyrelsen den 18. juni. Projektleder, antropolog Rikke Hoelgaard Andersen, understregede, at resultaterne af projektet kan bruges af alle biblioteker i hele landet som en ledetråd i den udviklingsproces, mange af dem står i. Læs mere om Projekt Folkets Bibliotek og find rapporten og anbefalingerne på Kulturstyrelsens hjemmeside. 11. juli Pop-up biblioteket i Odense Odense Centralbibliotek har skabt et Pop-up bibliotek i bymidten for at skabe liv og kulturelle aktiviteter i juli og august. Konceptet er lånt fra restauranter, hvor Pop-up restauranter åbner i kortere perioder i for eksempel tomme butikslokaler. Odense Centralbibliotek åbnede 5. juli det første Pop-up bibliotek i Odense City, hvor folk kan låne bøger, bruge børnehjørnet, og i løbet af sommeren vil biblioteket arrangere aktiviteter. 10. juli Mønsted Mønsted Lær om børn, sprog og litteratur Vejle og Odense Centralbibliotek afholder kurser for biblioteksmedarbejdere, der arbejder med opsøgende biblioteksbetjening og sprogstimulering af små børn. Kurserne bygger på de mange erfaringer, bibliotekerne har høstet, siden Bogstart begyndte i 2009. Kurset giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med bogstartsformidlere og andre biblioteksmedarbejdere, der interesserer sig for børnelitteratur, opsøgende biblioteksbetjening og sprogstimulering, og vil være en blanding af faglige input fra eksperter, forskere og praktikere indenfor området børn, sprog og litteratur, skriver Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse. Der afholdes to identiske kursusforløb, bestående af to kursusdage med 5-6 ugers mellemrum. Første kursusforløb foregår på AROS i Aarhus den 9. oktober og 11. november, mens Nordatlantisk Hus i Odense lægger lokaler til andet kursusforløb den 29. januar og 5. marts. Læs mere om kurserne, og tilmeld dig på centralbibliotekernes hjemmeside. 9. juli Mønsted Første introduktionsstilling på biblioteket Solrød bibliotek ansatte i juni, som den første kommune i landet, en medarbejder i en såkaldt introduktionsstilling. En ordning, som blev aftalt ved OK13 for at få nyuddannede akademikere, der har været ledige i mere end et år, ud på arbejdsmarkedet. På Solrød bibliotek har de ansat Aya Sawahiro i en et-årig introduktionsstilling. Hun har oplevet at være ledig i halvandet år efter sin kandidateksamen på Det Informationsvidenskabelige Akademi og glæder 8 Perspektiv August 2014
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION Mest læste på perspektiv.dk i juni og juli klikkede på interviewet med 649 Lone Frank Vi mister koncentrationen sig nu over en mulighed for at bruge sin uddannelse. Det særlige ved introduktionsstillingen er, at lønnen er 80 procent af startlønnen for akademikere i staten, mod at en del af arbejdstiden på 37 timer afsættes til kompetenceudvikling. På statslige arbejdspladser kan man også søge om tilskud til kurser eller uddannelse til den ansatte, hvor man selv skal sørge for kompetenceudviklingen på de kommunale arbejdspladser. Drift- og personalechef på Solrød Bibliotek, Julie Frost, ser introduktionsstillingerne som en god mulighed for biblioteket.»vi har en masse nye opgaver, vi gerne vil have udviklet, men da vi er underlagt et sparekrav, havde vi ikke midler nok til en hel stilling, men vi havde mulighed for at ansætte en ny medarbejder til de 80 procent af grundlønnen, som ordningen kræver,«siger hun i en artikel fra Kompetencesekretariatet, der er overenskomstparternes fælles sekretariat og rådgiver arbejdspladser om kompetenceudvikling. Læs mere om mulighederne på www.kompetenceudvikling.dk/ introduktionsstillinger 1. juli Skal der være mindstekrav for biblioteksbudgetterne? Mønsted Den store forskel på, hvor meget kommunerne bruger på deres biblioteker, får formanden for Danmarks Biblioteksforening til at foreslå, at man sætter en nedre grænse for, hvor lidt man må bruge på sit bibliotek.»vi har da et super bibliotek, selv om vi ikke prioriterer det så højt.«det er essensen af Anne Bonefelds (V), der er kulturudvalgsformand i Odder Kommune, syn på sit lokale bibliotek. I Odder har lokalpolitikerne besluttet, at 293 kroner pr. indbygger pr. år må være nok at drive et lokalt bibliotekstilbud for. Det er lige fem kroner mindre pr. indbygger end Haderslev Kommune, der bruger 298 kroner pr. indbygger, og det giver de to kommuner en bundplacering på listen over, hvor meget kommunerne bruger på deres biblioteker. Det er Ugebrevet A4, der igen sætter fokus på de store forskelle, der er mellem biblioteksbudgetterne på tværs af kommunegrænserne. Og de store forskelle er ikke noget, som formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, bryder sig om. Til Ugebrevet A4 siger han: Det er i hvert fald et område, hvor der er stor kommunal råderet nogle gange måske også lige lidt rigeligt. Han overvejer, om en løsning kunne være en fastsat standard. Måske kunne man sætte nogle minimumsstandarder. Man kunne overveje at sige, at vi skal sikre, at alle borgere i Danmark har muligheder for en ikke alt for utilgængelig bibliotekssektor. 27. juni Så er det sommerferie Lerche I Roskilde var 250 børn klar til at modtage Kronprinsesse Mary, der kom for at indvie årets sommerbogskonkurrence fredag den 20. juni. Bagefter læste Kenneth Bøgh Andersen op af Antboy-bøgerne. Den meget virak handlede om at skabe opmærksomhed om Sommerbogen og give børn lyst til at læse. Allerede den første weekend efter indvielsen modtog Pallesgavebod.dk over 500 anmeldelser, og dermed har årets læselystkonkurrence fået en rigtig god start. Lerche 27. juni Kampagne skal få flere til at søge ind på IVA Med slogans som»jeg skaber innovation med information«og»jeg skaber tryghed med information«har Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) lanceret en ny kampagne, der skal få flere til at søge ind på IVA. Kampagnen lever først og fremmest på uddannelsens Facebookside, men i Aalborg vil den også være en del af bybilledet og blandt andet kunne ses på bagsiden af busser og på plakater. Formålet er at få kommende studerendes øjne op for al det, man kan skabe med information, og gøre flere nysgerrige på uddannelsen. IVA har i de seneste år oplevet, at ansøgertallet er steget støt, og håber naturligvis på en fortsættelse af de gode takter. Følg selv med på IVA s Facebookside. Lerche August 2014 Perspektiv 9
overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 24. juni 350 indgange til inspiration Fransk salon på Fyn og brevstemmer i Brønderslev. Formidling af klassisk musik til unge, praktiske it-tips, digital dannelse, uformel læring og frivillige bogvenner. Det er blot et minimalt udsnit af de emner, du kan dykke ned i på Perspektivs onlineforum for videndeling og inspiration. Del Din Viden har nu rundet hele 350 artikler, som alle er tilgængelige på sitet, og der er masser af inspiration at hente i de artikler, som bibliotekarer og andre fagfolk over hele landet har bidraget med. Hvis du selv har lyst til at dele din viden ved at indsende en artikel til sitet, kommer du samtidig i betragtning til både titlen som Månedens artikel, der som titlen antyder kåres hver måned, samt Del Din Viden Prisen på 5.000 kroner. Den månedlige vinder modtager en flot pakke med lækker chokolade, der kan deles med gode kollegaer. Vinderen af Del Din Viden Prisen på 5.000 kroner kåres blandt de skribenter, der står bag en Månedens artikel. Prisen uddeles på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde i oktober og kun ved personligt fremmøde! Har du spørgsmål til Del Din Viden, er du altid velkommen til at kontakte Perspektivs redaktion. Kjestrup 18. juni Minister: Biblioteker skal tage aktivt del i nye kulturtjenester Kulturminister Marianne Jelved lancerede i maj tre nye strategier for at få børn og unge til at møde kunst og kultur tidligt i livet. Perspektiv har spurgt hende, hvad bibliotekets rolle er? - Bibliotekerne rundt om i landet udgør ofte det lokale samlingspunkt og fungerer flere steder også som kulturhus og sætter rammen for en lang række aktiviteter for børn og unge. Som en af de væsentligste aktører i det kommunale kulturliv har bibliotekerne derfor mulighed for at spille en væsentlig rolle i det fælles arbejde med at få omsat strategierne til virkelighed, der når børnene og de unge. Jeg ser for eksempel meget gerne bibliotekerne tage aktivt del i udbredelsen af lokale kulturtjenester og være med til at skabe rammer for unges selvorganisering, siger Marianne Jelved. De initiativer, hvor ministeren ser, at bibliotekarerne har en oplagt rolle i forhold til nye initiativer, er for eksempel: i implementeringen af den såkaldte kulturkuffert, der er et tilbud til børn i udsatte boligområder, hvor de kan være det lokale bindeled i Kulturtjeneste-initiativet, hvor bibliotekarerne kan fungere som kulturambassadører i initiativet med åbne dagtilbud, hvor dagtilbud skal indgå partnerskaber med lokale kulturinstitutioner i initiativet med at skabe rammer for unges selvorganisering. Hvordan og hvor initiativerne føres ud i livet afhænger dog i høj grad af, om den konkrete kommune går aktivt ind i arbejdet og for eksempel prioriterer den nødvendige medfinansiering. Det kan bibliotekerne som kommunal institution være med til at opfordre kommunerne til, lyder det fra kulturministeren. 12. juni Forligsmand klar med mæglingsforslag i DR-konflikt Mønsted Måneders uenighed om den kommende overenskomst mellem de akademiske organisationer og DR har fået sat et punktum med det mæglingsforslag, som Forligsmanden præsenterede parterne for onsdag den 11. juni. Forslaget kan læses på Forligsinstitutionens hjemmeside. Der er tale om en treårig overenskomst. For programoverenskomsten udgør den samlede lønramme i perioden 2,25 procent. For ansatte på tek/ adm-overenskomsten udgør den samlede ramme 3,7 procent. Forskellen er blandt andet begrundet i, at mæglingsforslaget på tek/ adm-overenskomsten indeholder en forlængelse af opgørelsesperioden til seks måneder. Mæglingsforslaget er et resultat af de seneste 15 dages drøftelser, der er foregået i Forligsinstitutionen. Det var blandt andet en sabbatordning for medarbejdere i DR på programoverenskomsten, der trak uenighederne i langdrag. Her har Forligsmanden i mæglingsforslaget lagt op til, at parterne i løbet af næste overenskomstperiode skal drøfte indholdet af ordningen nærmere. Dansk Journalistforbund har samtidig indgået et forlig med DR. Mest læste på bf.dk i juni og juli Lerche 24 klikkede på nyheden»bibliotekarforbundet klar til administrativt samarbejde«bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 1264 København K 70 27 11 55 Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk 10 Perspektiv August 2014
Fagligt landsmøde 2014 Snapshot! - Bibliotekaren Anno 2014 Nyborg Strand 25.-26. oktober Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliotekarens faglighed består af og tegner et billede, som peger fremad. Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno 2014. På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno 2014. Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i samfundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen. Tilmeld dig via bf.dk/snapshot Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Deltagerpladserne fordeles efter Først-til-mølle - princippet. Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis. Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested. Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014 Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin generalforsamling lørdag den 25. oktober 2014 kl. 11.00, også på Hotel Nyborg Strand. August 2014 Perspektiv 11
SOCIALE MEDIER Perspektiv har sat fire fagfolk, der alle beskæftiger sig med de sociale medier, i stævne i den virkelige verden. (Forrest t.v.: ph.d.- studerende på IVA, Niels-Peder Osmundsen Hjøllund, t.h.: chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann. Bagerst t.v. Cand.scient. bibl. Sigrid Klitgaard Brix, t.h. Digital project manager i Brüel & Kjær, Rune T. Steenberg.) Vær en attraktiv bordherre 12
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Virksomheder, kulturinstitutioner og organisationer skal lægge den formelle tone fra sig, hvis de vil nå deres kunder og brugere på de sociale medier. I stedet skal de kommunikere som til et uformelt middagsselskab. - Og det er uanset, om de sælger tandpasta, koncertbilletter eller låner bøger ud, siger cand.scient.bibl. Sigrid Klitgaard Brix, der i sit speciale har analyseret fire museers brug af Facebook. Som for en god bordherre eller borddame gælder det, at virksomheder eller kulturinstitutioner skal spore sig ind på, hvad kunderne eller brugerne synes er interessant og også lytte til deres mening. For helt afgørende er det at forstå, at de sociale medier er skabt til dialog og ikke blot er en portal til envejs markedsføring, hvor man kun»taler«om sig selv! Perspektiv ser i dette tema på, hvilke muligheder de sociale medier gemmer, og hvilke redskaber informationsspecialisterne har til at udnytte mulighederne.
SOCIALE MEDIER Lær at bruge den viden, de sociale medier gemmer Det er ikke kun opskrifter og feriebilleder, der cirkulerer på de sociale medier. Masser af informationer, der kan være guld værd for virksomheder, ligger gemt i dyndet. 14 Perspektiv August 2014
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP I Instagram # Twitter # Facebook # Snapchat # Yelp # LinkedIn # Foursquare # YouTube # Google+ De sociale medier bidrager med lige så meget viden som de traditionelle nyhedsmedier, mener chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann, der rådgiver virksomheder i at bruge de sociale medier og udnytte den viden, de får gennem tjenesterne. - Man skal forstå de sociale medier som enhver anden nyhedskilde og som lige så valide som traditionelle kilder, når man bare får sorteret alt det irrelevante fra, siger hun, og tilføjer, at vi mentalt skal væk fra at tænke de sociale medier som noget privat. For det er de ikke. De sociale medier er måske nok et sammensurium af kilder, men imellem er der yderst valide kilder, som er med på beatet og meget nicheorienterede. - Det er for eksempel på de sociale medier, du finder detailnyhederne alt det, der aldrig rammer mainstreammedierne. Resultatet af en ny undersøgelse af shoppingadfærd i USA eller en artikel om IKEAs nye, innovative markedsføringstiltag på Instagram. Information, der kan være yderst brugbart eller ligefrem afgørende for en virksomhed eller medarbejdere inden for et bestemt fagligt felt, siger Randi Hovmann. TILGÆNGELIG EKSPERTVIDEN Rune T. Steenberg, Digital project manager i virksomheden Brüel & Kjær, er enig i, at man ikke kan se bort fra de sociale medier, når vi taler om viden, og hvordan vi finder den. - Vi er vant til en traditionel tilgang til viden gennem videnskabelige artikler, men der er også viden at hente på de sociale medier, som virksomhederne ikke kan lukke øjnene for. Der foregår eksempelvis masser af tekniske og nicheprægede diskussioner på LinkedIn i både åbne og lukkede grupper, hvor eksperter fra hele verden diskuterer samme emne. Ikke fordi det nødvendigvis ender med sandheden, men som virksomhed skal man kende den kanal af information, siger han. At viden bliver genereret på nye måder, at den er tilgængelig 24 timer i døgnet, og at alle kan byde ind, har alt sammen betydning for en virksomheds informationsarkitektur og -struktur, forklarer Rune T. Steenberg, der blev cand.scient.bibl. i 2008 og siden har arbejdet med digitale medier. I Brüel & Kjær er han ved at udarbejde en strategi for virksomhedens digitale tilstedeværelse. For virksomheder er det også, at brande sig selv, at være den, der deler relevant information, der ikke handler om dem selv. Det giver goodwill at være den, der deler. Man taler om Social Media Mavens udledt af det jødiske ord»maven«, der betyder»den, der forstår«, siger Randi Hovmann (forrest t.h.). - De sociale medier er jo en del af et større digitalt mindset og hænger sammen med virksomhedens andre digitale kanaler som website, søgemaskiner og kundeportal. Og det koster både tid og penge for en virksomhed at bevæge ud sig på de sociale medier, så det er afgørende at kende både svagheder og styrker ved tjenesterne, så virksomheden er i stand til at vurdere, om den skal være der eller ej, hvordan den skal være der, og hvordan den skaber sig et overblik, siger Rune T. Steenberg. TRÆK INFORMATION IND De sociale medier har to overordnede anvendelsesmuligheder for virksomheder, ifølge chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann. Den åbenlyse er branding, og rigtig mange virksomheder er til stede på de sociale medier, fordi de ser det som en ekstra kanal for markedsføring. Men den anden og nok så vigtige er at få informationer den anden vej ind i virksomheden. Noget for få virksomheder og kulturinstitutioner udnytter i dag, mener hun, for de sociale medier er blandt andet geniale til at give én nye ideer. - Både i forhold til hvad man kan gøre bedre og til at få ideer til helt nye tiltag. Simpelt handler det om at stille spørgsmål direkte ud i sit netværk eller blot»lytte«til, hvad der bliver sagt, siger Randi Hovmann. LYT EFTER Debat er et andet element, der giver brugbar viden om ens kunder eller brugere. Igen enten ved selv at facilitere debatten eller ved blot at følge debatten på de sociale medier, hvor man ofte kan vejre, hvilken vej de politiske eller folkelige vinde blæser, længe før beslutninger, der måske har betydning for ens virksomhed, bliver truffet. Hvad kan de sociale medier bruges til? Kundeservice, videndeling, annoncering, reklame, produktlancering, rekruttering, undersøgelser, politiske budskaber, lytte til debatter, detailviden, trendspotting, markedsføring, kommunikation, breaking news, idegenerering, skabe debatter, projektrum, personlig branding... August 2014 Perspektiv 15
SOCIALE MEDIER Randi Hovmann fremhæver Lederne, som en organisation, der formår at sætte en debat i gang blandt sine medlemmer, for eksempel med et månedligt dilemma: Hvad synes du om flydende arbejdspladser? Kan man fyre folk på sms? - Dilemmaerne får altid en diskussion i gang og giver organisationen en viden om medlemmerne, den kan bruge til at udvikle sin butik og dermed fastholde medlemmerne, siger hun. Flere kommuner er også så småt begyndt at facilitere debatter om emner, der har betydning for lokalområdet. Aabenraa Kommune havde eksempelvis en statusopdatering om et kommende koncertsted i byen en opdatering, der trak 28 kommentarer, 300 likes og 95 delinger. Det er også oplagt for en kulturinstitution som folkebiblioteket at være den, der giver plads og rum til debat, mener Randi Hovmann. Men man skal forberede sig. - Når man åbner ballet, skal man have overvejet, hvilke tangenter det kan gå ud af, og hvordan man vil takle det, men det må ikke afholde én fra at gøre det, at nogle enkelte måske vil træde over grænsen, siger hun og tilføjer: - Shitstorms er ikke det værste, der kan ske på de sociale medier det er, hvis der ikke sker en pind. Problemet er mere, at de sociale medier mange steder ikke bliver prioriteret eller anset som en»rigtig«arbejdsopgave. - Det er måske studentermedhjælperen, der får tjansen, fordi de alligevel er på de sociale medier. Det er afgørende, at ledelsen ser det som en selvstændig opgave i virksomheden, så ingen ser skævt til én, når man bruger to timer på Facebook eller Twitter, siger hun. I 2013 var 65 procent af de danske internetbrugere tilknyttet en social netværkstjeneste. Kilde: Kulturstyrelsens rapport: Mediernes udvikling 2014. Et netværk blandt kunder eller brugere, der igen har værdi for virksomheden. Smykkefirmaet Pandora har for eksempel opbygget så stort et netværk, at mange ting løses af sig selv i netværket, hvor folk svarer på hinandens spørgsmål, deler kommentarer og ideer, mens Pandora, der faciliterer netværket, svarer på mere overordnede spørgsmål om produkter og deler nyheder og gode råd, forklarer Randi Hovmann, der er sikker på, at firmaet direkte kan måle gevinsten af at være på Facebook. Selv om hun mener, at forklaringen på, at mange virksomheder stadig tøver med at kaste sig ud på de sociale medier eller ikke tager dem seriøst, er, at der ikke er ret mange undersøgelser, der viser, hvad de sociale medier betyder for bundlinjen altså return on investment. FACEBOOK ER DIALOG Sigrid Klitgaard Brix, der har skrevet speciale om museers brug af Facebook på Det Informationsvidenskabelige Akademi, oplever, som Randi Hovmann, at både kulturinstitutioner og virksomheder går glip af brugbare informationer, fordi de ikke har forstået, at et socialt medie som Facebook er båret af dialog og ikke blot er en portal til markedsføring. - Facebook giver en unik mulighed for feedback, der ligger mere lige for end spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Det er et redskab til at finde ud af, om vi som kulturinstitution rammer plet og nå længere ud end med en brochure eller en hjemmeside. Ved at skabe dialog på de sociale medier skaber man også merværdi for brugerne, fordi de ikke kun er i kontakt med kulturinstitutionen eller virksomheden, men får et netværk af andre brugere forærende, siger Sigrid Klitgaard Brix, der i dag er bibliotekar på Københavns Hovedbibliotek og arbejder med bibliotekets strategi for at være på de sociale medier. I SKAL VIDE, HVAD I VIL Men lige så nemt det er at oprette en side på Facebook, lige så svært er det at udnytte potentialet og få noget brugbart indhold ud. For man er ikke til stede online blot ved at have oprettet en side, siger Sigrid Klitgaard Brix. - Det er afgørende at have en strategi, der besvarer spørgsmålene: Hvad vil vi? Hvordan får vi brugerne i tale? Hvad gør vi med kritiske kommentarer og så videre? - Og der vil altid være en risiko ved at bevæge sig ud på de sociale medier, men risikoen for fiasko er langt større ved som virksomhed eller kulturinstitution at være passiv og stille sig helt uden for indflydelse for, hvad der sker på de sociale medier, siger Rune T. Steenberg. 90-9-1 reglen 90 procent af dem, der er på de sociale medier, er kun tilskuere drevet af nysgerrighed. Ni procent deltager aktivt ved for eksempel at dele links og skrive kommentarer, mens kun én procent skaber nyt indhold. Det er webeksperten Jakob Nielsen, der beskriver Participation Inequality Online, hvor tendensen er, at det er en meget lille gruppe, som rent faktisk bidrager med indhold i et givet online community. 16 Perspektiv August 2014
ORDBOG: SoMe: Kort navn for Social Media. Social Media Monitoring: Overvågning af forskelige sociale medier for at få viden om omfanget, og hvordan der bliver talt om et emne eller et brand, hvilke trends der kan komme, eller kriser under opsejling. Virksomheder eller organisationer har mulighed for at reagere på den viden, de får, eller gå i dialog med brugerne. Social network aggregation: Det at indsamle indhold fra forskellige sociale netværk som MySpace og Facebook, så man får et overblik over en profils ageren på mange platforme. Social Media analysis: Optælling, analysering og fortolkning af interaktion mellem folk, emner og ideer. Også kaldet Social Media listening eller Online listening. Social Media Management Tools: CMS er og andre digitale løsninger, der hjælper dig med at styre din SoMeindsats. Kilde: Wikipedia, Randi Hovmann. August 2014 Perspektiv 17
SOCIALE MEDIER - Det er sjovt at teste på de sociale medier, om en overbevisning i en virksomhed spiller sammen med, hvad en masse mennesker reelt mener. Nogle gange bliver man overrasket, og det er jo brugbar viden, siger Rune T. Steenberg (t.v.) Man skal have evnerne til at si alt det ligegyldige fra Chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann. 18
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Informationsspecialister har hele pakken Informationsspecialister har potentialet til at si guld fra mudder på de sociale medier, men de er oppe imod vanetænkning i virksomhederne. C Cand.scient.bibl. er og bibliotekarer popper ikke naturligt op i hovedet på arbejdsgiverne, når de søger medarbejdere, der skal gå strategisk til de sociale medier. Det gør derimod»kommunikationsfolk«. Men det er en skam, mener chefrådgiver i konsulentbureauet Advice Digital, Randi Hovmann, for informationsspecialister kan noget yderst brugbart. - Det sværeste er ikke at skrive de 140 tegn på Twitter. Det er at finde og skabe interessant indhold til de sociale medier, og her vil informationsspecialisterne være gode at have på holdet, fordi de ofte har overblik over, hvad der gemmer sig af informationer i en virksomhed. Dataanalytiker i medicinalvirksomheden Novo Nordisk, Kasper Klitgaard Brix, mener, at informationsspecialisterne har potentiale til at kunne suge viden ud af de sociale medier og organisere den, så andre i virksomheden kan bruge den til konkret udvikling, men hans fornemmelse er, at private virksomheder ikke er opmærksomme på, hvilke kompetencer cand.scient. bibl. erne har i forhold til de sociale medier. Rune T. Steenberg, Digital project manager i virksomheden Bruel & Kjær, er enig. - Traditionelt ansætter man kommunikationsfolk til at tage sig af kommunikation, men virksomhederne skal jo netop se de sociale medier som andet og langt mere end markedsføring og envejskommunikation, hvor der også er behov for andre kompetencer, siger han. DU SKAL SELV HÆLDE PÅ Men det kræver, at bibliotekarerne og cand.scient.bibl. erne tager opgaven på sig og tilegner sig den viden, det kræver. De sociale medier er i dag ikke et selvstændigt obligatorisk fag på Det Informationsvidenskabelige Akademi, på nær et grundlæggende kursus i medietyper på første semester. Men det er muligt at tone sin uddannelse i den retning med valgfag som sociale medier og digital teknologi, teori om kommunikationsformer og virtual interfacing. - Det er et felt, der vil komme mere fokus på fremover, forudser ph.d. studerende på IVA, Niels-Peder Osmundsen Hjøllund, der er i gang med et treårigt forskningsprojekt om unges brug af sociale medier og identitetsdannelse. Men allerede i dag mener han, at cand.scient.bibl. erne står stærkt i forhold til andre kandidater, når det gælder viden om informationsflow, hvad forskellige medier kan, at skabe engagement, bruger til bruger-formidling og systematisere de informationer, der gemmer sig på de sociale medier. - Også i forhold til de juridiske aspekter som hvad en virksomhed må i forhold til ophavsret, eller at de ikke må opfordre folk til at like, fordi det er at opfordre til spam, er et oplagt område for cand.scient.bibl. erne at sætte sig på. Mange virksomheder er bare ikke nået længere end til at bruge de sociale medier som en envejskanal, så det kan være svært at»sælge«de kompetencer, selv om de er vigtige, siger han. EN GOD BORDHERRE Det er netop den brede tilgang til medier, kommunikation og formidling, som gør, at cand.scient.bibl. er er oplagte bud på medarbejdere, der kan give virksomheder og kulturinstitutioner optimalt udbytte af de sociale medier, mener cand.scient.bibl. Sigrid Klitgaard Brix. - Vi har hele pakken, med en kombination af teknisk kendskab, viden om medier, kommunikationsteori og en forståelse af både kultur og samfundsstrukturer. Vi er dem, man gerne vil sidde ved siden af til et middagsselskab, siger hun (med August 2014 Perspektiv 19
SOCIALE MEDIER reference til sin tidligere kommentar om, at virksomheder og kulturinstitutioner skal agere som en»god bordherre/dame«, når de kommunikerer på de sociale medier, red.). Men tilføjer hun: - Vi er bare ikke gode nok til at få det budskab ud, og vi er oppe imod vanetænkning i virksomhederne. VIL DU VÆRE NUMMER 40.001? I Novo Nordisk er der fire kommunikationsmedarbejdere og en studentermedhjælp i teamet for Corporate Branding Digital, der har ansvar for virksomhedens tilstedeværelse på de sociale medier, men endnu ingen informationsspecialister. - Vi har prioriteret kommunikationskompetencerne for at få informationer ud og være i dialog med omverdenen. Grundlæggende er vores Afgørende kompetencer i arbejdet med SoMe: Nysgerrighed Mod på teknik Vilje til dialog Se tingene fra brugerens vinkel Kende lovgivningen Være en god kommunikatør Kilde: Benedikte H. Larsen, teamleder af Corporate Branding Digital, Novo Nordisk. Mentalt skal vi væk fra at tænke de sociale medier som noget privat. For det er de ikke. Chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann. opgave at brande og skabe troværdighed omkring Novo Nordisk og vise, at der er mennesker af kød og blod bag virksomheden, men var vi et større team, kunne jeg godt forestille mig, at det var en faglighed, vi ville ansætte. Vi benytter os i dag af et indisk firma samt Novo Nordisks informationsafdeling GLIA, hvor de overvåger de sociale medier, og hvad der bliver sagt om virksomheden derude, siger leder af teamet, Benedikte H. Larsen. Teamet er på forskellige sociale medier alt efter formål. På LinkedIn handler det om at komme i kontakt med eksisterende og potentielle medarbejdere. Facebook bruges eksempelvis til patientkontakt, Google+ er mest til læger og patientundervisning, og på Twitter har Novo Nordisk to kontoer én, der bliver skrevet på under store events og kongresser, og én, der henvender sig til journalister, patienter og andre interessenter. Ønsket er at give modtagerne noget, de kan bruge. - Vi forsøger at»tale«i øjenhøjde, altid overveje hvem modtageren er, og hvad de har behov for, så vi giver dem merværdi, og ikke kun det, vi selv vil have ud. Målet er blandt andet, at de skal dele eller like det, vi lægger ud. For eksempel har vi lige rundet medarbejder nummer 40.000, hvor vi har lavet en video til YouTube og en artikel til LinkedIn. Vinklen er ikke:»se hvor store vi er«, men»vi har brug for dig, vil du være medarbejder nummer 40.001? 20