CYKELTURE med Grøn Gude Gentofte
Kolofon: Cykelture med Grøn Gude Gentofte 3. oplag 2. udgave Oktober 2011 Trykt 4000 eksemplarer Klder: Gentofte Kommune, Slots- og Ejendomsstyrelsen med flere Udvklet samarbejde mellem forenngen Grøn Gude Gentofte og Gentofte Kommune Grafsk desgn og layout: Mette Brx / brxgd.dk Font: DIN Sats og tryk: Rchard Larsen Grafsk Papret er Svanemærket og er FSC certfceret 541 TRYKSAG 473 Gentoftes Grønne Gude er en lokal mljøvejleder ansat af forenngen Grøn Gude Gentofte. Forenngen er sammensat af: repræsentanter fra Danmarks Naturfrednngsforenngs afdelng Gentofte, Børne- og Ungdomsorgansatonernes Samråd Gentofte, Dansk Cyklstforbund Gentofte, Gentofte Børnevenner, Frluftsrådet, Mljøbevægelsen NOAH samt Jægerforbundet.
Om hæftet og ruterne I 2008 udkom den 1. udgave af hæftet Cykelture med Grøn Gude Gentofte. Hæftet blev udgvet samtdg med etablerngen af tre nye cykelruter kommunen; Skovruten, Søruten og Parkruten. Etablerng af de tre ruter og udgvelsen af det første oplag af hæftet blev støttet økonomsk af Trafk- og Mljøpuljen. Som led revderngen af denne 3. udgave af hæftet har Park og Vej Gentofte udarbejdet et mere nformatvt kort med flere stednavne. Samtdg er teksten blevet lettere revderet. Revderngen er sket samarbejde med Park og Vej og med nddragelse af forslag og nput fra enkeltpersoner og forennger. Lokalhstorsk Forenng Gentofte har ydet en særlg ndsats. Tak tl de mange, der har bdraget tl revderngen og tak tl følgende afdelnger Gentofte Kommune, der har støttet udgvelsen af denne udgave økonomsk: Natur og Mljø; Børn, Unge og Frtd, Socal & Sundhed samt Park og Vej. Grøn Gude Gentofte 1
INTRODUKTION Velkommen tl Gentofte Kommune på cykel. De grønne cykelruter forbnder flere af de grønne områder kommunen og løber gennem skove, parker, naturområder, krkegårde, ad stsystemer og langs kysten. V håber, at ruterne vl ndbyde tl gode ture og bdrage tl en sund hverdag. Hæftets 3 ruter er på 10-12 km og kobler sg derudover på de regonale cykelruter. Ruterne er udlagt, så de passerer kulturelle og grønne oplevelser. Bagerst hæftet fndes et oversgtskort og en rutebeskrvelse. De seværdgheder, man passerer langs ruten, er beskrevet hæftet og markeret på oversgtskortet. Selv om ruterne prmært følger mndre trafkerede veje, så husk altd at passe på trafkken og tag hensyn tl omgvelserne og hnanden. Med venlg hlsen og ønsket om en rgtg god tur. Park og Vej Grøn Gude Gentofte 2
INDHOLD S. 4-21 Skovruten S. 22-35 Søruten S. 36-44 Parkruten S. 45-47 Rutebeskrvelser Kort SIGNATUR FORKLARING: Ø H A Informaton Kort nformaton om stedet Øjet Hvad kan man se Hstore Ldt om stedets hstore Aktvtetsforslag Gode forslag tl flere oplevelser Legepladser og BKO (BevægelsesKlart Område): Områder, der nvterer tl fyssk aktvtet, leg og udfoldelse. 3
OVERSIGT OVER SKOVRUTEN Femvejen Bernstorff Slotshave Hundesømosen Ermelunden og klden Dyrehaven Ellemosen Sankt Andreas Krke Ordrup Krkegård G. N. Brandts Have Chrstansholms Mose Fabrtus Allé De Engelske Rækkehuse Dyrehaven og Bakken Bellevue Strandpark Hvdøre Strandpark Emles Klde Sølyst Hvdøre Sølystparken Skovshoved Krke Strandvejen Charlottenlund Strandpark og Fort Charlottenlund Slotspark og Skov Forsthaven 4
SKOVRUTEN Femvejen Den store rundkørsel blev anlagt 1905-1909. Obelsken er sat tl mnde om Kong Chrstan den IX og Dronnng Louse, som havde sommerbolg på Bernstorff Slot fra 1854-1906. Bernstorff Slot og Slotshave Bernstorff Slotshave er den største park kommunen, ejes af staten og forvaltes af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Bernstorff Slotshave er kendt for de vdtstrakte områder med store åbne sletter omgvet af bøgeskov. Området omkrng Avlsgården ndeholder rosenhave, frugthave, drvhuse og Dr. Louses tehus. I gartneret har en bavlsforenng opsat bstader. I rosenhaven dyrkes forskellge højstammede roser af duftende og fyldge sorter. Dsse hstorske sorter stammer fra peroden 1854-1898, hvor Chrstan IX s Dronnng Louse boede på stedet. Den gule Svenske Vlla Bernstorff Slotshave er et fnt eksempel på svensk træbygnngskunst. Dronnng Louse så vllaen på Den Nordske Industr-Landbrugs og Kunstudstllng 1888. Hun faldt på stedet for vllaens særlge stl og charme, købte den og fk den genopstllet som gæstehus Bernstorff Slotshave. Ø H Kong Frederk V ønskede, at hans gode ven og udenrgsmnster, Johan Hartvg Ernst Bernstorff skulle have en passende sommerbolg og gav ham 1752 noget af krongodsets jorder nord for København. Kongens 5
franske arktekt Ncolas-Henr Jardn tegnede både slot og have. Bernstorff Slot stammer fra 1765, og er blandt de tdlgste nyklasssstske bygnnger Danmark. Det lgger på det højeste sted Slotshaven med udsgt tl Københavns tårne mod syd, Øresund mod øst, Fortunen mod nord og Gentofte Krke mod vest. Haven er opført fransk rokokostl. Bernstorff nteresserede sg meget for havedyrknng og ndførte mange eksotske frugttræer, urter, prydbuske og træer - flere af dem havde aldrg før været plantet Danmark. Efterfølgende ejere delte kke Bernstorffs store nteresse for havedyrknng, og da Chrstan IX som prns overtog haven 1854, var en stor del af de eksotske vækster gået ud og anvendt tl brænde. Den første kongelge havenspektør Rudolph Rothe besluttede derfor, at haven skulle bevares som et stykke sjællandsk natur med store græsklædte sletter omgvet af skov. Og netop sådan kender v parken dag. Slotshaven blev åbnet for offentlgheden 1945. A Omkrng Avlsgården er etableret hundefre områder, og mange dagnsttutoner og børnefamler fnder herhen med madpakker og pcnckurve. Der er planer om yderlgere udvklng af slotshaven omkrng Avlsgården med henblk på større omfang at nddrage borgere aktvteter haven. 6
Hundesømosen Området ndeholder både mose-, eng- og skovarealer og plejes som naturområde. Her fndes både tæt naturskov og store åbne arealer med enggræs, hvor der er mulghed for at se langt og opleve hmlen og vejrets skften. Hundesømosen er et spændende naturområde, der byder på stor varaton samt gode rammer for rekreaton, leg og naturoplevelse. Her er samtdg mulghed for at opleve et vareret dyre- og plantelv. Vegetatonen består prmært af træer og buske, som hører naturlgt hjemme danske vådområder. I den sydlge del af mosen fndes en legeplads med bl.a. vandleg, gynger og legekrat. Her fndes også arealer tl boldspl, hvor mosen grænser op tl Haveforenngen Bernstorff. Derudover har Ordrup Cycle Club samt spejdergruppen 1. Gjentofte DDS klubhuse her. Hundesømosen gennemskæres af en kommunal cykelst, som ndgår det regonale cykelstnet hovedstadsregonen. Sten skaber forbndelse tl Lyngby nord, og Husum syd. (cykelrute nr. 60). Ø H A 7
Ø H Ermelunden Statsskoven Ermelunden er tæt bevokset med blandet løvskov. Træerne står tæt, så mange af sterne er mørke, mens sletten er helt åben og lys. Terrænet er kuperet, og her er tt vandhuller på de laveste arealer. Om sommeren græsses Ermelundssletten af rdeskolernes ponyer. Hvdørebækken forløber bunden af Ermelundsdalen - for foden af de meget høje skrænter Ermelunden, som med en belggenhed på 40 m over havets overflade er det højest belggende område Gentofte Kommune. I Ermelundsdalen lgger Ermelundsværket, der leverer drkkevand tl hovedparten af borgerne Gentofte Kommune. Ermelundsdalen er en del af Nordre Oversvømmelse, der ndgår som den nordlge del af Københavns Befæstnng. Strategen med Nordre Oversvømmelse var, at der krgstd kunne ledes vand fra Lyngby Sø va en kunstgt gravet fæstnngskanal øst for Ermelundsvej, tl Ermelundsdalen og lavtlggende områder Ordrup og Klampenborg. Derved kunne der skabes et forsvarsværk med sammenhæng tl Vestvolden og de øvrge forsvarsanlæg omkrng København. Ermelunden hørte oprndelgt tl Ibstrup senere Jægersborg Slot, som lå på det område, hvor Jægersborg Kaserne blev etableret. Søerne på Ermelundssletten er anlagt som slottets karpedamme. A 8 Bålpladsen kan frt benyttes. Medbrng selv kul eller sank brænde skovbunden. Husk at slukke lden, når du forlader bålpladsen. Rdnng Ermelunden og Dyrehaven er tlladt med et gyldgt rdeadgangskort, som kan fås hos Naturstyrelsen Hovedstaden.
Ellemosen Fra Vlvordevej eller Mosehøjvej kan man tage en afstkker tl fods fra ruten og følge sten ned mosen. Området er kke egnet for gangbesværede. Ellemosen er en llle mose, som man næppe lægger mærke tl, hvs kke man er stedkendt. Følger man de flsbelagte ster over små træbroer, er det som at komme nd en anden verden. Mosen er tæt bevokset med rødel, som danner grundlag for et særlgt plantesamfund, betnget af ellerøddernes kvælstofbaktereknolde. Mosen er en tlgronngsmose typsk morænelandskab. Ored Sø, som Ellemosen oprndelgt hed, skar sg nd Gl. Ordrup Bys overdrev - Oredvang. Den tlhørte oprndelgt kronen, men 1619 tlskødede Chrstan IV søen tl København. Søen fulgte senere de skftende ejere af Ordruphøj og ejedes mange år af famlen Berlng, og 1935 overtog Gentofte Kommune Ellemosen. Mosen blev 1962 fredet som offentlgt grønt område. Mosen er fn tl små ture og ndgår stforbndelsen mellem Skovgårdsvej og Vlvordevej. Ø H A Ordrupgårdsamlngen, hvs park er offentlg tlgængelg, lgger ned tl Ellemosen. Her fndes bl.a. eksotske træer, eng, bøgeskov, rosenhave, terrasser og lysthuse. Ordrupgaard er tegnet af arktekt Gotfred Tvede (1863-1947) og opført årene 1916-1918, som en eksklusv bolg med tlhørende galler. Samtdg blev den store tlhørende park anlagt af stadsgartner Valdemar Fabrcus Hansen (1866-1953). I 2005 fk museet en tlbygnng, som er tegnet af den prsvndende, rakske arktekt Zaha Hadd. 9
Ø H Sankt Andreas Krke Sankt Andreas Krke Ordrup blev ndvet maj 1873, som den tredje katolske krke Danmark efter reformatonen. Krkens hstore nvolverer både Frederk VII, grevnde Danner og Bsmarck. Ved sden af krken lgger gravhøjen Ordruphøj, der er ndrettet som gravkapel for famlen Berlng. Ordrup Krkegård Stor og frodg krkegård, med stor varaton plantevalget. Her fndes bl.a. alléer af krsebærtræer og robnetræer, haverum med fne buede avnbøghække, formklppede stammehække, en lysåben blomstereng samt frodge afsnt ndrettet som skovkrkegård. Ordrup Krkegård blev anlagt som kommunal krkegård 1892. I de følgende årter blev den af kommunegartner G. N. Brandt udvdet og udvklet tl en havearktektonsk perle med mange forskellgartede gravstedsafdelnger. G. N. Brandt anlagde krkegården med landskabselementerne som nspratonsklde: skoven, engen, stengærdet og alléen. Det var de samme deer, som dannede baggrund for ndretnngen af G. N. Brandts prvate have, som lgger umddelbart op ad Ordrup Krkegård. Ordrup Krkegård blev anlagt forud for Marebjerg Krkegård, hvor G. N. Brandt valgte at vdereudvkle og rendyrke mange af deerne bag Ordrup Krkegård. G. N. Brandts gravsted lgger ved kastanjelunden på Ordrup Krkegård. 10
G. N. Brandts Have Tdlgere prvathave for G. N. Brandt (1878-1945), der som kommunegartner og havearktekt var tlknyttet Gentofte Kommune fra ca. 1910 tl 1945. Haven var stedet, hvor Brandt afprøvede planter og plantesammensætnnger. I de små haverum, adsklt af hække, fnder man f.eks. en opholdshave, nspreret af overdrevet, en blomsterhave nspreret af grøftekanten, samt en skovhave. Brandt nteresserede sg for samspllet mellem de enkelte planter og etablerede flere steder plantesamfund af oprndelge arter; f.eks. ses omkrng grøftehaven et plantesamfund af fugtghedselskende planter som engkabbeleje, gul rs og engrævehale. Ø Opdelngen af haven adsklte rum, nddragelsen af landskabselementer og frodge, naturlge plantesamfund, var på den td nye veje havendretnngen, lge som det var helt nyt at ndrette prvate haver tl ophold. Hdtl blev prvathaver normalt ndrettet med henblk på præsentaton og kke som et sted tl rekreatv udfoldelse. Haveanlægget ejes af Gentofte Kommune, som har ansvaret for havens udvklng og pleje. Den oprndelge terrænregulerng og rumopdelng er udført omkrng 1915, og er kke ændret sden. I 2006 blev forenngen Brandts Haves Venner stftet. Forenngens mål er at sætte fokus på havens herlghedsværder og samarbejde med Gentofte Kommune arbejde for at haven drves Brandts ånd. H A 11
Ø H A Chrstansholms Mose Moseområde med naturkarakter. Mosen lgger som et fredelgt og frodgt naturområde omgvet af vllahaver. En naturskov danner rammen om moseområdet, mens de centrale områder plejes som fugtge, lysåbne engarealer. Overfladevand fra mosens randområder ledes nd tl de centrale dele af mosen, hvor der udvkles en vareret flora, og hvor der er gode levemulgheder for fugle og padder. Oprndelgt er Chrstansholms Mose en del af en gammel havarm med drekte forbndelse tl Øresund. I de underlggende jordlag kan man derfor fnde skaller fra havdyr som muslnger og snegle. De første bopladser kommunen er fundet Chrstansholms Mose, og de stammer helt tlbage fra Mulleruptden (8.000 5.000 f.kr.). Chrstansholms Mose er fredet ved en deklaratonsfrednng 1962. I den sydlge ende fndes en stor naturlegeplads med bl.a. junglest, svævebane og boldareal. Legepladsen er ndrettet et tæt samarbejde med elever fra Skovgårdsskolen. Ved mosens nordøstlge ende har Chrstansholms Tennsklub og spejdergruppen I. Klampenborg DB tl huse. 12
Fabrtus Allé Alléen blev anlagt 1925 og er oprndelgt en del af Ordrup Jagtvej. Vejen er dag kendt for sne fne gamle gas-gadelygter fra 1883. Det er den eneste vej Danmark, som stadg oplyses af gaslygter. Om dagen er lamperne på vågeblus, så der blot kan skrues op for gassen, når mørket falder på. Gaslamperne drves af grundejerne et fælles gaslaug. Chrstansholms Slot Slottet var 1500-tallet en del af Hvdøre Kongsgård, men da Frederk II nedlagde Hvdøre Len, blev gården det følgende århundrede admnstreret fra Københavns Slot. I 1666 blev gården gvet fæste tl Vtus Berng. Berng nedrev den gamle kongsgård og genopbyggede den længere mod nord-vest og kaldte sn besddelse for Chrstansholm tl ære for Chrstan V. Det nuværende Chrstansholm Slot er opført af Just Fabrtus. Hovedbygnngen købtes af grev Carl Molkte 1914. I dag ejes slottet af Frtz Schur. De Engelske Rækkehuse De hvde rækkehuse karréform, opført 1903, var de første rækkehuse Gentofte Kommune. De blev bygget efter engelsk forbllede og ndrettet med separat ndgang tl køkken den høje kælderetage. Den oprndelge plan var, at der skulle bygges alt n lukkede karréer. Det blev dog kun tl to, da man kke kunne få tlladelse tl at bebygge Nordre Oversvømmelse, som var et led Københavns nyere befæstnng. 13
Ø Dyrehaven og Bakken Jægersborg Dyrehave eller blot Dyrehaven blev etableret af Kong Frederk d. III tl jagtformål. Dyrehaven ejes af staten og hører under Naturstyrelsen Nordsjælland. Den er belggende Lyngby-Taarbæk kommune. Den er kendt for sne lysåbne sletter, hvor øjet kan vandre frt under trækronerne, hvlket skyldes en større bestand af krondyr, dådyr og skavldt. Uden de mange store græssere vlle de åbne sletter Dyrehaven gro tl. Hjortene færdes flokke, en fordel for dyrene da mange par øjne og ører kan opdage en fare hurtgere end et par. Sådan kender man hjortene fra hnanden: Krondyr: Kronhjorten er den største af hjortene. Hnder med deres kalve holder mest tl den sydlge del af Dyrehaven, mens hjortene mest holder tl den nordlge del. Dådyr: Dåvldtet færdes ofte meget store flokke på Eremtagesletten. Dåvldt fndes tre farver, sorte, hvde og røde. Skaer: Skavldtet er de mndste hjorte Dyrehaven. Sommerpelsen er rødbrun med hvdgule pletter. Vnterpelsen er ensfarvet mørkebrun med hvd bagdel. I Dyrehaven lgger den mere end 400 år gamle Dyrehavsbakken, som holder åbent hele sommerhalvåret. Cyklng og rdnng er tlladt. Kapervognene holder ved Klampenborg Staton og Peter Lepsvej. Bellevue Strandpark Strandparken med den populære sandstrand er et af kommunens ældste udflugtsmål for sommergæster fra hele Københavnsområdet. 14
Bellevue Strandpark består af en sandstrand og store græsarealer med frtstående træer. De hvde lvreddertårne med blå strber står som vartegn for området. Bellevue var oprndelgt en llle ejendom, som blev opført 1723 på Chrstanholms jordes nordøstlgste hjørne. I 1734 blev Bellevue overtaget af en traktør, og dermed ndledte Bellevue sn tlværelse som traktørsted, en epoke, der skulle vare to århundreder. I mdten af 1930-erne blev hele området renoveret forbndelse med Kystvejens anlæg. Landskabsarktekt C. Th. Sørensen formede parken og arktekt Arne Jacobsen tegnede strandbadet samt de øvrge bygnnger strandparken. Dsse er nu fredede. Området omfatter Bellevueteateret, en offentlg badestrand samt græsarealer tl frluftsaktvteter. Her er desuden offentlge toletter samt kosker. Hvdøre Strandpark Solplæne med en del gamle træer, sddepladser under en vn-bevokset pergola og en legeplads tl mndre børn. Parken lgger med udsgt tl statuen af Knud Rasmussen samt panoramavue over Øresund. Som et led bestræbelserne på at få gennemført den store regulerng af Bellevuebugten erhvervedes Hvdøre Strandpark 1929 tl offentlgt formål. Parken blev anlagt som en stor solplæne med enkelte gamle træer. Endvdere etableredes en sandstrand, og mod vest langs Strandvejen opførtes en mur med pergola, tegnet af arktekt Poul Baumann. Pergolaen var prmært et Ø H A Ø H 15
havearktektonsk element, men løste samtdg et terrænproblem mod Strandvejen. Ved anlæggelsen af Kystvejen (1935-1938) blev parken afskåret fra strandarealerne, hvorved dens rekreatve værd reduceredes. Hvdøre Strandpark er dag et fredfyldt alternatv tl det pulserende badelv ved Bellevue. A Legepladsen har form som et øre, der er beklædt med græs. Legepladsen er forsynet med sandkasse, legekrat og vandpost. Emles Klde Mndesmærke, som statsmnster greve H.E. Schmmelmann rejste for sn kone Emle, efter hendes død 1780. Støtten er tegnet af N.A. Abldgaard. Hvdøre Landstedet er en markant hvd bygnng, tegnet af arktekt Johannes Schrøder og opført som sommerbolg for legatonsråd F.C. Bruun. I 1906 blev den købt af søstrene dronnng Alexandra af England og kejsernde Mara Federovena (født Dagmar) af Rusland. Sdstnævnte boede her ndtl sn død 1926. Hvdøre ejes dag af Novo Nordsk. Sølyst Det hvde, træbeklædte landsted er opført en enkel og klasssk stl ca. 1760 af Just Fabrtus og senere fuldført af hans enke efter hans død. I den sdste halvdel af 1800-tallet var stedet først ejet af Ernest Schmmelmann, senere af etatsråd I.P. Suhr. Hos dem samledes tdens store personlgheder, blandt andre Oehlenschläger og famlen Heberg. Sden 1948 har Sølyst 16
været ejet af Det Kongelge Danske Skydeselskab, der anvender det som kursuscenter. Sølystparken Ruten tager et svng nd ad vllavejen Sølystparken. Her er en llle sø, som lgger centralt som et gadekær mellem husene. Sammen med de åbne forhaver udgør søen et hyggelgt og grønt byrum. Skovshoved Krke Krken er bygget 1914-15 og tegnet af Alfred Brandt. Modsat det normale er krken orenteret med alteret vest. Den er opført af håndstrøgne munkesten og dekoreret med rundbuer og andre romanske stltræk. Alterblledet Hyrdernes tlbedelse er af Axel Helsted. Inventar og udsmyknngen med krkelge og lokale symboler er også tegnet af Brandt. I 1930 erne blev den oprndelge bkubeformede tårnafslutnng erstattet af et kobberbeklædt spr, og en tlbygnng mod nord kom tl. I 1980 erne tlføjedes på krkens nordsde 2 lave længer med runde kapeller moderne stl. Tl krkerummet skabte Knud Lollesgaard 1960 erne 8 glasmosakker. Frobenus orgelet på 24 stemmer er fra 1968. Strandvejen Bebyggelsen langs med Strandvejen gennem Skovshoved er meget vareret. Mdt det gamle Skovshoved fndes der stadg mange små fskerhuse med tlhørende stejlepladser, hvor fskerne hængte deres garn. I dag benyttes dsse som små haver for beboerne. Når man bevæger sg mod Charlottenlund Skov, blver 17
de små huse gradvst afløst af store vllaer og ambassadebolger. H Charlottenlund Strandpark og Fort Strandpark med sandstrand og store græsarealer, populært kaldet fluepapret. På området fndes både badeanstalt, campngplads, sommerrestaurant, offentlge toletter og kosker. Strandarealet hørte oprndelgt tl Gentofte Dyrehave ved Stranden oprettet 1622 af Kong Chrstan IV, senere tl Gyldenlund, det nuværende Charlottenlund Slot. Ved anlæggelsen af Charlottenlund Fort overgk den sydlge del af strandarealet tl krgsmnsteret, og den nordlge del forpagtedes af den senere Kong Frederk VIII, som lod standparken planere og udlægge tl køkkenhave. I 1933 overtog Gentofte Kommune vedlgeholdelsen og admnstratonen af hele strandparksområdet (ca. 13 ha.) fra Statsmnsteret, efter at køkkenhaven 1926 og fortet 1932 var åbnet for publkum. I 1950 etablerede kommunen en campngplads fortets grønnegård. I strandparken lgger Charlottenlund Fort, som blev anlagt årene 1886 87 som led Københavns Søbefæstnng. Fortet nedlagdes 1932 og overgk derefter tl Gentofte Kommune. Charlottenlund Slotspark og Skov Hvdt renæssanceslot med stor park. Slot og Park ejes af staten og forvaltes af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Slottet bruges af Insttut for Akvatske Ressourcer (DTU AQUA). Rddersalen er åben for publkum forbndelse med klassske koncerter. 18
Slotshaven ndeholder elementer fra flere forskellge havestlarter. Blandt de fne haveelementer er den lange elegante allé, som dag fører fra Strandvejen tl Charlottenlund Slot. Alléen er et eksempel på baroktdens retlnede havekunst. Det engelsk nsprerede haveanlæg rummer flere små bygnnger, f.eks. det gamle shus med udskårne sbjørnefgurer over ndgangen. En anden seværdghed er det dyllske gule og stråtækte bndngsværkshus, som gennem tderne har været brugt som både vaskehus og jagtstue for Lvgarden. Ø De to store lærketræer på plænen bag slottet er Danmarks ældste og har dannet grundstammen for hele Danmarks lærketræsbestand. Dsse træer er næsten lge så gamle som Charlottenlund Slotshave. Charlottenlund Slot var mange år beboet af kongefamlen. Gennem ca. 200 år frem tl 1930 har de forskellge kongelge beboere præget stedet. Oprndelgt var det et barokslot, men senere blev det ombygget tl det franske renæssanceslot, som v ser dag. I 1869 flyttede de sdste kongelge nd på slottet. Kronprns Frederk (senere Frederk VIII) og Prnsesse Lousa boede her såedes tl deres død hhv. 1912 og 1926. Under Frederk VIII blev haven tl stadghed forskønnet med nye beplantnnger og smukt vedlgeholdte plæner. Obelsken bag slottet er rejst 1938 tl mnde om slottets to sdste kongelge beboere. Danmarks Akvarum Byggeret af Danmarks Akvarum blev påbegyndt 1937. Akvaret blev åbnet for offentlgheden aprl 1939. I 1974 blev akvaret udvdet med fem store landskabsakvarer og et bologsk museum med skftende udstllnger. Efter 7 årter Charlottenlund flytter Danmarks Akvarum, H 19
som er det ældste offentlge akvarum Danmark, tl nye bygnnger Kastrup Havn. Genåbnngen vl fnde sted foråret 2013. Forsthaven Charlottenlund Forsthaven ejes og admnstreres af Naturstyrelsen Hovedstaden. De mere end 600 arter af træer og buske, der vokser på det 3,5 ha store areal, er ndførte arter (kke oprndelge danske arter). Flere af dem stammer fra områder med klma og jordbundsforhold, der er meget forskellge fra forholdene Danmark. Dyrknngen af dsse eksotske arter under danske forhold har været genstand for forsknng, der gen har haft betydnng for den vdere anvendelse af væksterne haver, parker og landskab. Forsthaven blev grundlagt 1835 som Forstbotansk Have - en studesamlng for bolog- og skovbrugskanddater. Haven var en enhed under Arboretet Hørsholm, og tlknyttet Københavns Unverstet. Sden 1970 har samlngen af træer Arboretet Hørsholm overtaget Forsthavens funkton som studesamlng. Ansvaret for havens pleje og vedlgeholdelse blev derfor overdraget fra Københavns Unverstet tl Skov- og Naturstyrelsen 2008. Der er ngen fast gartner haven, og plejen er ekstensv. En gruppe borgere dannede 2010 støttegruppen Forstbotansk Haves Venner der bl.a. er aktv på Facebook. Gruppen arbejder for at Forsthavens træer og buske bevares; bl.a. gennem en bekæmpelse af armensk brombær og andre nvasve og konkurrencedygtge arter. Forenngen ønsker mere formdlng af havens værder samt flere aktvteter haven alt samarbejde med Naturstyrelsen, der 2010 fk lavet en kortlægnng af havens træer og buske. 20
NOTER 21
OVERSIGT OVER SØRUTEN Bernstorff Havekolon Jægersborg Krke Søndersø Bernstorff Slotshave Gentofte Krke og Krkegård Gentofte Bycenter Gentofte Park Gentofte Sø Gentofte Rende Tuborg Haveby Dyssegårdsparken Vesterdalens rækkehuse Nymosen Vangede Krke Vangede Batter Dan Turèlls Plads Vangede Bblotek Brobæk Mose Gentofte Stadon Jægersborg Kaserne og Hotel Hollænderdammen Hundesømosen 22
SØRUTEN Haveforenngen Bernstorff Haveforenngerne Bernstorff (ved Hundesømosen), Solvang og Knæbjerget (begge ved Nybrovej) lgger på kommunalt ejet jord. Forenngerne drver selv forhold omkrng udlejnng og admnstraton af havelodderne. Ved Gentofte Rende lgger Haveforenngen Tuborg, der er ejet af en prvat andelsforenng. Jægersborg Krke Krken er tegnet sengotsk stl af P. S. Mathesen 1941. Indretnngen er fra 1965 og udført af arktekterne Inger og Johannes Exner. Altertavlen er en crkulær lyskomposton af Mogens Jørgensen. Den lgner en glasmosak, men består vrkelgheden af ca. 2.000 små elektrske pærer på en fortnnet messngplade. Orglet på vestpulpturet har en smukt udført facade med dekorerede kobberpber. Det er bygget 1944 af Marcussen & Søn. Som forbllede har arktekten haft sengotske, sær sjællandske krker, og det ydre fremtræder den da også som en rgtg gammel landsbykrke med kamtakker og blændngsdekoratoner på gavlene, støttepller ved langmurene osv. Denne byggestl var meget populær peroden 1920-1945. Sognegården er tegnet af O. Ramsgaard Thomsen og blev taget brug 1971. Søndersø Moseområde omgvet af åbne græsarealer og frtstående trægrupper. Som lokalpark udgør Søndersø en kulsse for de omkrnglggende vllaer og anvendes desuden tl kortere ophold, boldspl og leg m.m. 23
H Området er den sdste rest af den tdlgere Jægersborg Sø, almndelgvs kaldet Søndersø. Den dækkede tdlgere sammen med Hundesømosen et større område syd, øst og vest for Ibstrup/Jægersborg Slot, der således kom tl at lgge som på et næs. Fra omkrng 1620 fungerede søen dels som supplement tl Københavns drkkevandsforsynng, dels som fskedam for Jægersborg Slot. Senere ndgk den de oversvømmelsesområder, som var led Københavns nyere befæstnng. I 1920 erhvervede Gentofte Kommune området, og de omkrnglggende vllakvarterer blev udstykket og bebygget løbet af 1940 erne og 50 erne. H Bernstorff Slotshave Se sde 5 Gentofte Krke og Krkegård Gentofte Krke er opført 1100-tallet og er dermed den ældste krke kommunen. Den gamle krke er som den eneste kommunen belggende på en gammel krkegård; øvrgt kommunens mndste. Her er en hyggelg landsbystemnng, da ndretnngen er som på en klasssk dansk landsbykrkegård. Krken er præget af flere senere ombygnnger og fremtræder nu det ydre som en gotsk landsbykrke. Krken blev opført 1176. Det kamtakkede tårn blev opført omkrng år 1500. 24
Kongefamlen har hstoren deltaget mange gudstjenester denne krke under sommeropholdene på Bernstorff Slot. Maleret af Jesus ombord fskerbåden på Genesaret Sø er malet og skænket tl krken af dronnng Louse for ca. 100 år sden, hvor det derefter har været alterbllede ndtl 1982. Også sølvlysestagerne er 1871 skænket krken af kongefamlen. Krken blev restaureret 1980-1982. Ved denne lejlghed blev gulvet belagt med ølandsflser, og samtdg fk krkerummet helt nye farver. I 2008 fk krken glasmalerer af Per Krkeby. De 11 vnduer har hver st motv fra bblens fortællnger fra syndefald tl opstandelsen. Gentofte Bydelscenter Gentoftegade er én af de ældste hovedgader kommunen. Langs Gentoftegade lå alle gårdene helt frem tl 1760 erne, hvor gårdene blev flyttet ud tl de små landsbyer, som den dag dag udgør kommunens bydelscentre. Gentofte Park Ældre parkanlæg, som oprndelgt blev anlagt som en prvat lysthave. I 1744 lod Herman Kløcker den gamle Gentoftegård nedrve og opførte stedet en ret anseelg lystgård, som den nuværende Gl. Salem var en del af. Samtdg blev haven anlagt som de kongelge hauger. Lndealléen, som fører gennem parken ned mod Gentofte Sø, stammer fra denne td. Kommunen erhvervede 1918 arealerne ned mod søen (ca.15.000 m2), samt arealerne fra to syd herfor belggende ejendomme. Ø 25
Gentofte Park har betydnng kraft af sn umddelbare tlknytnng tl Gentofte Bymdte, og desuden er området af stor betydnng for oplevelsen af Gentofte Sø. Parken danner en smuk og harmonsk overgang mellem by og naturområde. Gentofte Park er fredet med en deklaratonsfrednng fra 1962. A Ø Stedet er et yndet opholds- og udsgtsareal med gode udsgtsbænke og en meget benyttet kælkebakke om vnteren. Legepladen ndeholder en boldbane, en grusplads tl street-basketball, og den vestlgste del er der bl.a. en 5-gynge, hvorfra der er fne kg op henholdsvs trækronerne og ud over Gentofte Sø. Derudover er der en llle karrusel ved ndgangen fra sten mod Gentofte Sø. Gentofte Sø Gentofte Sø udgør sammen med Brobæk Mose et af de mest benyttede grønne områder Gentofte Kommune. Området er kommunens største sammenhængende vådområde. Gentofte Sø er blandt landets 10 reneste søer over 20 ha, og hele området er udpeget som Natura-2000 område, ford det rummer flere naturtyper og arter, som er truet hele EU, og som Danmark derfor er forplgtet tl at beskytte. Bl.a. fndes der hele 7 arter af vldtvoksende orkdéer området, her blandt Prklæbet Gøgeurt; Gentofte Kommunes ansvarsart. Området er samtdg en vgtg fuglelokaltet. Gentofte Sø har sden slutnngen af 1500-tallet haft en rolle Københavns vandforsynng, men sden 1959 26
har søen kke fungeret som drkkevandsreservor for København. Rekreatvt har området omkrng Gentofte Sø haft en stor betydnng mere end 100 år, og Gentofte Kommune har sden 1920 nddraget og plejet arealer langs søen, så den dag fremstår som et knap 50 ha stort rekreatvt område. Stanlægget omkrng selve søen er 2,6 km langt, og en del af stræknngen gennem rørskoven forløber på en pontonbro. Sterne og omkrng området benyttes flttgt tl kondløb, gå- og cykelture, og sterne udgør endvdere en trafkskker forbndelse tl flere skoler. H Et høslætlav har sden 2008 samarbejde med Gentofte Kommune arrangeret høslæt på et engareal ved søens vestsde. Høslættet er tl gavn for orkdeer og andre vlde planter, der trves bedst under lysåbne og nærngsfattge forhold. Dansk Orntologsk Forenngs caretakergruppe for Gentofte Sø agttager og regstrerer løbende fugle, planter, nsekter, padder og pattedyr området. Gruppens regstrernger er tlgængelge på www.dof.dk, og gver et bllede af den store artsrgdom området. Ud for Fskebakken lgger en bådebro, hvorfra der er udlejnng af robåde sommerhalvåret. Det er tlladt at fske Gentofte Sø, hvs man fornden har købt et særlgt fsketegn enten hos Kommuneservce på Gentofte Rådhus eller hos Lystfskerforenngen, der holder tl det llle hus på Fskebakken 7. A Syd for Gentofte Sø er der ndrettet en stor legeplads. Legepladsen er et af kommunens BKO områder og et 27