Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kanindeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1: kernehuset larverne 1.2: April-Juli 2017 1.3: Ulla, Lene, Anita og Amanda 1.4: Empati og rolletagning 1.5: 14 0-2 årige i vuggestuen. 2.1: Socialkompetencer og alsidig personlig udvikling: - Målet er at: At kunne aflæse andre børns gnaler. Være i stand til at skelne mellem ne og andres følelser. At kunne afstemme sig overfor dre, tage passende øjenkontakt, indtone emmelejet, vise passende kropssprog. 2.2: - Med udgangspunkt i vores kortlægningsresultater, under internaliseret adfærd, vil vi havde fokus på børnenes empati og rolletagning og hvordan vi kan fremme denne. 2.3: - Vi vil skabe et læringsmiljø hvor vi kan understøtte børnenes samspil og små spirende relationer/venskaber.
3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå 3.1: - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer 3.2: Sociale kompetencer og alsidig rsonlig udvikling: I vuggestuen øver børnene sig i at være tæt sammen og omgås hinanden på en positiv måde. Vi har fokus på at børnene ser hinanden og kan aflæse hinandens signaler fx Han bliver ked af det når jeg slår ham. Dette fokus hører under læreplans temaet Sociale kompetencer. 4.1: Som voksen i vuggestuen kommer an i perioder til at reagere reaktivt i stedet for oaktivt (kontekstperspektiv). Vi bliver fastlåste i vores grupper ontekstperspektiv). Vi er begrænset af normeringen i ertimerne (kontekstperspektiv) Vi er nogle gange låste/begrænset vores struktur (Kontekstperspektiv) Vi er udfordret af børnenes rskellige basale behov fx søvnmønster ontekstperspektiv) Når de voksne bliver esset/frustreret kommer vi til at begrænse rnene, i stedet for at understøtte deres tiativer. Fx mange nej'er. (aktørperspektiv) 4.2: Se besvarelse under 4.1. Vi arbejder primært i kontekstperspektiv. 5.1: Vi vil blive bedre til at understøtte rnenes relationer til hinanden på tværs af
målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? upperne. Vi vil følge børnenes spor (i den dstrækning det er muligt) i forhold til at ændre vores struktur, hvis børnene viser at de har ug for noget andet. 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.2: Vi organisere os i mindre grupper, vi sikre at alle børn bliver set og vi får ulighed for at understøtte børnenes sociale mspil. Vi forstærker børnene, sætter ord børnenes handlinger. Vi forsøger at hjælpe børnene til at entificere egne følelser, samtidig med vi er vidste om vores definitionsmagt. Vi er tydelige i vores kropssprog mimik. Vi bruger baby-tegn. Vi går foran børnene og viser dem ordan man med handlinger kan agere overfor nanden. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 6.1: Vi har dagligt snakke når rældrene kommer i institutionen. Vi formidler ilke konkrete tiltag vi sætter i gang i rnegruppen. Vi har fokus på det der virker. Vi inddrager forældrene. Vi spørger d til hvordan tingene er derhjemme, Hvordan gør. Vi formidler børnenes dagligdag a billeder, dagens glimt, og garderobe snak giver forældrene mulighed for at have viden m og være deltagende i børnenes hverdag i ggestuen. 6.2: - Vi har billeder af børnene ved børnenes spisegrupper, samling, på stuen og i garderoben. Vores mål er visuelt at signalere: her er jeg, jeg er en del af den her gruppe,
jeg hører til i vuggestuen. Vi vil gerne understøtte børnenes relationer både i den lille gruppe og i det store fællesskab. 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 7.1: Vi kigger på hvad der er på spil i uppen. Fx korter en aktivitet af hvis børnene er dt op, eller modsat udvider det hvis vi kan se at r er der nogle børn der har fået øje på nanden. Vi justere vores eget kropssprog mimik i forhold til hvilke børn vi henvender os, så vi når alle børn. Vi er nysgerrig på børnenes lationer og interesser for hinanden, og forsøger andt andet at danne grupper efter dette. 8.1: læringsledelse Det ved vi om sociale kompetence af Kari Lamer. Berit Bae Voksne definitionsmagt 9.1: Børnene kan afstemme sig overfor dre, tage passende øjenkontakt, indtone emmelejet, vise passende kropssprog. 9.2: - Alle voksne har øje på tegnene. I vuggestuen sker det ofte spontant at børnene viser de små tegn. Når vi er i grupper i vuggestuen, er der 1-2 voksne på en lille gruppe børn sådan sikre vi at alle børn og deres tegn bliver set. 9.3: Vi deler børnenes læring mundtligt med forældrene og med hinanden internt. Vi skriver praksishistorier. Vi skriver dagens glimt.
9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 9.4: - Vi forstærker børnene. Sætter ord på børnenes handlinger fx du hjalp ham op igen! 10.1: Vi har under auktionslæringen, erfaret at når vi organisere os i mindre grupper og har en tydelig dagsorden (er tydelige voksne), har børnenen nemmere ved at omgås hinanden, have øje for hinanden og vise empati for hinaden, hvilket var var de mål vi havde fokus på. Vi forsøgte også i auktionslæringsperioden at arbejde mere på tværs, så børnene var sammen på tværs af alder. Dette gjorde vi blandt andet ved at havde en fælles tur i skoven. Vi oplevede at børnene i nogen grad udviklede relationer på tværs af grupperne. 10.2: Vi deler børnenes læring mundtligt med forældrene og med hinanden internt. Vi skriver praksishistorier. Vi skriver dagens glimt. 10.3: Tiltagende gav mening i forhold til målene, da vi som forventet oplevede at børnene havde god gavn af de små grupper og tydeligheden som brugen af blandt andet baby-tegn gav. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder