Undervisningsforløb STATSKUPPET
Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Statskuppet Formål Med indførelsen af enevælden blev magtstrukturen i Danmark ændret. Gennem arbejdet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter bliver eleverne i stand til at forklare de ændringer i magtforholdene, som indførelsen af enevælden medførte. Ydermere får eleverne indblik i, hvorledes datidens samfund blev regeret, og hvordan datidens styreform adskiller sig fra de magtbeføjelser (eller mangel på samme), som den danske regent er i besiddelse af i dag. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: 5.-6. klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds-og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Historiekanon. Kompetenceområde 2: Kildearbejde Færdigheds-og vidensmål: Historiske problemstillinger. Kildeanalyse. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: Statskuppet 1660 Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan arbejdes tværfagligt med dansk. Fokus kan lægges på mind maping og notatteknik. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal diskuteres og besvares i gruppen. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Gruppearbejde 2: Eleverne inddeles igen i grupper på 3 personer og får udleveret opgavearket med tilhørende spørgsmål. Det kan være en fordel at sammensætte nye grupper for at skabe fornyet dynamik i gruppernes diskussioner. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser.
Enevælden Opgave 1: I grupper på 3 personer skal eleverne brain storme ud fra deres viden om enevælden. Herefter laves en fælles mind map på tavlen ud fra ordet enevælde. Forklar eleverne, hvorledes mind mappen bygges op, og hvad den kan bruges til. Opgave 2: Hver gruppe vælger et ord/begreb fra den fælles mind map, som de vil arbejde videre med. I gruppen skal eleverne lave en visuel præsentation af deres ord/ begreb uden brug af tekst. De kan lave en collage, tegneserie, maleri eller andet kun deres fantasi, samt reglen om ikke at bruge tekst, sætter grænserne. Elevernes arbejde præsenteres for resten af klassen. Opgave 3: På tavlen laves en sammenligning mellem nutidens Danmark og Danmark på enevældens tid. Tavlen inddeles i to kolonner: I den ene kolonne skrives lighederne mellem dengang og nu, og i den anden kolonne skrives forskellene mellem dengang og nu. Forløbet rundes af med en samtale omkring, hvorfor og hvordan samfundet har ændret sig siden enevældens tid.
Gruppearbejde 1 Hvad var enevælden? Hvad blev resultatet af Roskildefreden? Hvad var stænderne og stænderforsamlingerne? Hvilke ændringer i samfundet medførte Danske Lov af 1683? Hvordan skabte de enevældige konger respekt omkring sig i resten af Europa?
Gruppearbejde 2 Diskuter, hvad der kan få befolkningen i et land til at lave oprør. Hvordan kunne kongen sikre sig mod oprør fra adel, bønder og borgere? Hvad tror I, er grunden til, at det er mange år siden, der har været oprør mod magthaverne i Danmark?
Enevælden Opgave 1 I skal lave en brain storm ud fra jeres viden om enevælden: Skriv alle de ord ned, som I kommer til at tænke på, når I hører ordet enevælde. Opgave 2 I jeres gruppe skal I vælge et ord fra den mind map, I har lavet sammen med resten af klassen. I skal vise ordets betydning uden at bruge tekst. I kan derfor f.eks. lave en tegneserie, et maleri, en collage eller noget andet, som I selv finder på.