Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Relaterede dokumenter
Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave. Baggrund for inklusionsstrategien

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Gældende fra den 8. august 2016

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Handleplan for inklusion jan 2018

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Program for læringsledelse

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Konkrete indsatsområder

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - begreb og opgave

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Susanne Holm

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Vonsild Skole Inklusionsstrategi 2012

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Strategier for inklusion på Højagerskolen

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade Aabybro Tlf

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

ADHD SKOLERNE I SNEKKERSTEN. adhd afdelingen på Borupgårdskolen OG ANDRE OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Antimobbestrategi for

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Gældende fra den 8. august 2016

Aug Kommissorium for ressourceteams

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Temperaturmåling 2010

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

FleXklassen - indhold

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Brande, 2012 november

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

I Assens Kommune lykkes alle børn

Fanø Skole HVAD ER MOBNING?

Transkript:

Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra 1994 er en international erklæring om alle børns ret til uddannelse. UNESCO og UNICEF stod bag konferencen, der vedtog denne erklæring, hvori det bl.a. hedder: De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (Uddrag af Salamancaerklæringens art. 2) I erklæringen er nævnt denne inklusive orientering. Ved begrebet inkludere forstår vi at medregne. En inkluderende organisation er altså ikke kun en organisation, hvor der er plads til alle evt. i parallelklasser eller parallelle grupper. En inkluderende organisation medregner børn med særlige behov. Det er altså ikke alene en fysisk integration men således også både en læringsmæssig og en social integration. Holdningen er, at alle børn har potentiale, og alle børn har særlige behov. Den enkelte barn har ret til at være en del af fællesskabet, hvis det giver mening for eleven og fællesskabet. En del af børnene i Eltang Skole og Børnehave er, hvad nogen benævner, børn med særlige behov. Det er børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser f.eks. indenfor autismespekteret, opmærksomhedsforstyrrelser eller hørehandicap. Børnene forventes at kunne deltage i en almindelig klasse eller børnegruppe i børnehaven med pædagogisk eller praktisk støtte. Målet for disse børn er, at de følger deres kammerater og på sigt kan blive i stand til at tage folkeskolens afgangsprøve. Disse børn er for sårbare til at være i store institutioner eller skoler og kan med nogen støtte klare sig på et mindre sted.

For at vi kan tale om en vellykket inklusion er der fire samarbejdspartnere, der skal deltage aktivt: Ledelse, medarbejdere, forældre og elever. Ledelse Medarbejdere Inklusion Forældre Elever Inklusionsstrategi i Børnehaven I arbejdet med at facilitere et inkluderende miljø i børnehaven har vi udgangspunkt i, at alle børn uanset forudsætninger har ret til læring og socialt fællesskab. For at give lige muligheder for alle har vi fokus på børnenes individuelle behov. Aktiviteter og børnegrupper sammensættes og tilrettelægges med afsæt heri. Vi tilstræber således at tilpasse børnehavens rutiner, systemer og aktiviteter, så de giver børnene mulighed for at opleve sig selv som aktive deltagere i fællesskaber. At indgå i fællesskabet udfordrer det enkelte barn på forskellig vis, da betingelserne for deltagelse altid er forskellige. For at støtte børnene heri arbejder vi med individuelle mål for det enkelte barn, som understøtter dets mulighed for at opleve, at det kan bidrage til de lege og aktiviteterne, som foregår i fællesskaberne. Ansvaret for at inklusionen lykkes er først og fremmest de voksnes. I praksis betyder det at ledelsen: sikrer kompetenceudvikling og faciliterer processer hvor både ledelse og medarbejdere opnår viden om og får redskaber til at skabe inkluderende miljøer og berigende fællesskaber. Der er bl.a. etableret et flerårigt samarbejde med konsulentfirmaet Franklin Covey A/S, og der arbejdes i den forbindelse Side 2

med 7 gode vaner på både ledelses-, medarbejder- og børneniveau. faciliterer processer der sikrer en anerkendende kultur, hvor der kontinuerligt er fokus på dialog og refleksion over egen praksis og som sætter værdien i forskellighed i højsædet. støtter op om det tværfaglige samarbejde såvel internt som eksternt. Internt arbejder vi bl.a. med aktionslæringsforløb og der er afsat tid til sparring med specialuddannet personale fra skoledelen. Eksternt har vi et tæt samarbejde med PPR på dagtilbudsområdet. forestår fælles personalemøder hvor vi både deler og tilegner os viden på tværs af fagområderne med henblik på at forbedre vores inkluderende praksis. Inklusion bliver derved et fælles ansvar, og der bygges bro mellem dagtilbud og skole. I praksis betyder det at medarbejderne: har ansvaret for at skabe positive relationer, og som rollemodeller går foran og viser dette gennem ord og handling. De arbejder ud fra 7 gode vaner og fokus er på indre lederskab. har en ressourceorienteret tilgang til børnene og udtrykker positive forventninger til det som børnene kan bidrage med til fællesskabet. arbejder målrettet med at opøve børnenes sociale kompetencer, så der læres konstruktive handlemuligheder, som kan erstatte uhensigtsmæssig adfærd. er aktivt deltagende i børnenes lege og aktiviteter. sikrer differentiering i udviklingsarbejdet ved at arbejde med individuelle mål hos børnene. systematisk følger børnenes udvikling og registrerer denne. Bl.a. ved at de kontinuerligt inviterer børnene til samtaler, hvor de inddrages i egen læreproces og at denne bliver synliggjort og målbar. Men også via log og video. ser forældrene som samarbejdspartnere og har fokus på ligeværdig dialog og det fælles ansvar der er i at sikre barnets udvikling og trivsel. Side 3

Inklusionsstrategi i skolen. I Eltang Skole og Børnehave har inklusion løbende været på dagsordenen siden 2002. I processen med at udvikle denne profil er der gennem årene arbejdet på at lave nye rammer for samarbejde omkring klasserne. Her er det et vilkår at arbejde med børn med særlige behov, og derfor er det en naturlig del af arbejdet for lærere og klassepædagoger. I praksis betyder det at ledelsen: er tydelig og åbn omkring Eltang Skole og Børnehaves holdning til inklusion stiller forventninger til åbenhed hos forældre med børn med særlige behov initierer inklusionsdrøftelser blandt de øvrige inklusionsparter og etablerer fælles møde og kursusvirksomhed. tager initiativ til, at der arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til børn med særlige behov under temaet Fælles børn fælles sprog. har dialog omkring eleverne i Pædagogisk Forum, elevgennemgangen på Pædagogisk Råd, på klassepædagogernes møder eller i de enkelte klasseteam. sørger for rammer og deltager i overlevering af nye elever enten ved skolestart kompetencehjulet- eller senere og deltager i eventuelle udskrivningssamtaler på f. eks. Børne-psykiatriskafdeling. deltager i Pædagogisk Forum, specialundervisningskonferencer, læsekonferencer og andet. igangsætter inklusionsfremmende tiltag som f.eks. tolærerordning, holddannelse med videre. I praksis betyder dette at medarbejderne: har en tydelig aftale omkring rollefordeling mellem lærere og klassepædagoger i forhold til opgaver med eleverne Side 4

er vant til løbende at være i dialog omkring de enkelte elever. Dialogen omkring eleverne finder sted i Pædagogisk Forum, elevgennemgangen på Pædagogisk Råd, på klassepædagogernes møder og i de enkelte klasseteam. at klassepædagogerne er tovholdere på enkelte elevers trivsel og klassens sociale liv at klassepædagogerne på baggrund af observation og forskellige redskaber tager initiativer til adfærd, kontakt og trivselsarbejde (AKT) i klassen. at både klassepædagoger og lærere kan have forældrekontakten I praksis betyder dette at forældrene: er åbne omkring deres barn allerede ved indskrivning og første forældremøde. informeres om hvordan inklusionen foregår i deres barns klasse ved behov tilbydes Åben rådgivning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Kolding deltager i forældrerådsarbejdet med forskellige former for klassearrangementer for hele klassen, så alle i klassen føler sig velkomne. deltager i skolens sociale arrangementer I praksis betyder at eleverne: ved, at alle børn ikke er ens og ikke har det på samme måde oplever at der arbejdes målrettet med åbenhed i elevgruppen. mærker at klassepædagogen støtter dem i at fortælle om, hvordan de har det, så alle elever får en baggrund for at forstå særlige handlinger og situationer og dermed bliver i stand til at agere mere hensigtsmæssigt på dem. Elevrådet arbejder gennem mødevirksomhed, aktiviteter og arrangementer for alle skolens elever på at øge trivslen gennem blandt andet frikvartersaktiviteter, fester eller andre sociale arrangementer. Side 5

Vi modtager mange positive tilbagemeldinger om Eltang Skole og børnehaves tilgang til inklusion fra forældre, PPR, eksterne samarbejdspartnere og det politiske system. Det er en model vi ønsker at arbejde videre med og udvikle fremover. Fremadrettet vil vi gerne sikre, at der til stadighed er dialog omkring meningsfuld inklusion både i forhold til det enkelte barn og til hele børnegruppen. Side 6