Vil du vide mere? I løbet af konferencedagen vil vi indsamle yderligere materiale i form af fotos, videoer og spørgsmål, som vil blive tilgængelige online. Scan koden nedenfor eller følg linket og få adgang til mere materiale efter konferencen. Infohæfte baseret på Ph.d.-afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet www.sosuranders.dk/phd2012 2012 2 Randers Social- og Sundhedsskole 3
. Indholdsfortegnelse Dette infohæfte er udarbejdet af Randers Social- og Sundhedsskole i forbindelse med Ph.d. konferencen 30. oktober 2012 Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet. Formålet med hæftet er at give et indblik i Afhandlingen tilbyder... s. 1 noget af Ph.d. afhandlingens indhold, hvilke tanker og udviklingstiltag projektet har genereret på skolen samt at tilføre et interaktivt perspektiv i form af videoklip og refleksionsspørgsmål. Resumé af afhandlingen s. 3 I hæftet henvises løbende til sider i bogen, så det er let at finde mere information hvis man ønsker at gå i dybden med et bestemt emne. Afhandlingen tilbyder Afhandlingen giver et indblik i social- og sundhedshjælperelevers forhandling og tilegnelse af en subjektivitet som social- og sundhedshjælpere. Læringsperspektivet i afhandlingen bygger således på en forståelse af læring som elevernes proces mod en ændret subjektivitet. Med udgangspunkt i elevernes egne italesættelser samt observationsvinklen i projektet udforskes og perspektiveres elevernes forløb. Der sættes fokus på den ofte forvirrende læreproces, eleverne må navigere i, når de fortællespor der opleves på skolen er forskellige fra de fortællespor der opleves i praksis. Anne Winther Jensen mener, det er vigtigt at der etableres refleksionsrum i forhold til de forskellige fortællespors mobilisering i uddannelsen. Formålet skal her være at italesætte de modsætningsfyldte tilbud om faglig subjektivering eleverne stilles overfor, sådan at eleverne kan beslutte hvilken slags social- og sundhedshjælper de ønsker at blive. Anne Winther Jensen har desuden haft øje for den store elevdiversitet der skaber en række udfordringer for underviserne i klasserummet; udfordringer der er kommet til udtryk ved observation af klasserumssituationer. QR-koder Med en skanner-app f.eks. Scan kan du rundt omkring i hæftet få adgang til mere indhold. App en kan hentes gratis i itunes Appstore eller på Google Play. Tænd app en og før din telefon eller tablet hen over koden, så kommer du automatisk videre. Har du ikke en skanner-app, kan du i stedet besøge www.sosuranders.dk/phd2012 Forskningsspørgsmål s. 5 Vigtige begreber s. 6 Oversigt over fortællespor s. 7 Refleksionsspørgsmål I s. 8 Pædagogiske udviklingstiltag s. 9 Refleksionsspørgsmål II s. 11 Video: Baggrunden for ph.d. projektet På Randers Social- og Sundhedsskole ønsker vi at blive klogere på, hvad der skal til for, at en elev kan koble teori og praksis. Vi ser det lykkes for mange af vores elever, men hvad er det der går galt, når det ikke lykkes? Direktør Vibeke Nielsen, fortæller mere i videoen. 1 2
Resumé af afhandlingen Det følgende er et uddrag af ph.d. afhandlingen Sosu-elevers lærings i skole-prak-samspillet af Anne Winther Jensen. Side 351-353 Afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet er et casestudie, hvis genstandsfelt er social- og sundhedsuddannelsernes trin 1, uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Projektets overordnede fokus er på elevernes læring i og under hele uddannelsen, hvilket vil sige, at det processuelle perspektiv og sammenhængsdimensionen er fremtrædende. Eleverne forventes under uddannelsen at tilegne sig en professionel identitet som social- og sundhedshjælpere. Forløbet og karakteren af denne identitetsudviklingsproces undersøges i projektet med en forståelse af identitet som subjektivitet og læring som subjektiveringsprocesser. Afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål lyder: Hvordan bidrager uddannelsesforløbet til elevernes subjektivering som social- og sundhedshjælpere? Dette udforskes ud fra antagelsen om, at uddannelsen igennem struktur og indhold stiller subjektpositioner til rådighed for eleverne og herved former dem; denne dimension er i elevperspektivet en passiv dimension. Samtidig antages eleverne i interaktioner at have indflydelse ved at kunne acceptere, afvise, stræbe efter de til rådighedsstillede eller andre positioner; det vil sige en aktiv dimension. Derudover antages interaktionsniveauet at være indlejret i institutionsog samfundsniveauet, således at niveauerne er at betragte som værende sammenvævede og gensidigt influerende. Den teoretiske tilgang er poststrukturalistisk og især funderet på Michel Foucaults og Bronwyn Davies teoretiseringer. Der er således tale om en kombination af en diskursanalytisk og kritisk etnografisk tilgang med en ana-lyseproces, der bevæger sig indefra-ud. Analyser af interaktioner mellem elever, undervisere, vejledere og ældre udgør omfangsmæssigt den største del af afhandlingen, mens institutionsniveauet i form af undervisernes situation og holdninger samt en perspektivering til diskurser udgør en mindre del. Sidstnævnte perspektivering foretages ud fra eksisterende uddannelses- og aldringsdiskursanalyser. Derudover indgår analyser af fire elevers tilblivelse som social- og sundhedshjælper(elever). Konstruktionen af det empiriske materiale er sket med begreberne positionering, praksisser, begreber og rumlige forhold, og analysen er centreret omkring begreberne fortællespor, subjektivering og agency. Over-ordnet set er der fokus på marginaliseringer, brud og modstand. Det empiriske materiale omfatter observationer på skole- og i praktikperioderne, interview med elever, undervisere, vejledere og skolens direktør, samt uddannelsesnære dokumenter som bekendtgørelse, uddannelsesordning mv. I projektet er to hold med i alt 56 elever blevet fulgt gennem hele deres uddannelse. Analyserne af skoleperioderne peger på in- og eksklusionsprocesser relateret til subjektpositionen studerende, som er den position, eleverne først og fremmest bliver tilbudt. Denne position omfatter bl.a. ansvar for egen læring samt forestillingen om et vist overblik; elementer der tilgodeser en mindre del af eleverne, mens flertallet har svært ved at indgå i positionen. Derudover viser analyserne også, at der 3 i uddannelsen er en dominerende forestilling om, at eleverne opnår en helhedsforståelse af, hvad det vil øget mulighed for at forhandle deres positioner. Afhandlingen afsluttes med en række spørgsmål, sige at være social- og sundhedshjælper. Indholdet i denne helhedsforståelse er på skolen først og frem- der kan danne udgangspunkt for omtalte refleksionsproces. 4 mest karakteriseret ved en mobilisering af fortællesporet sygeplejerske, der i afhandlingen er defineret ved fokus på det patologiske, det helbredende, det ekstraordinære - det forskelsgørende. Aktivering og motivering af de ældre er vigtige elementer i dette fortællespor. Sekundært mobiliseres på skolen lønarbejder-fortællesporet med fokus på de ansattes arbejdsforhold, bl.a. miljø, løn og arbejdstid og samvær. I praktikkerne bliver yderligere et andet fortællespor samt blandinger af de tre spor aktualiseret dels af de ansatte, dels af de ældre. Det er husmor-fortællesporet karakteriseret ved det omsorgsfulde, hyggelige og praktiske det almindelige, forebyggende og trivielle. På skolen bliver mobiliseringerne af de forskellige fortællespor ikke diskuteret, og det er dermed op til eleverne selv at reflektere over aktualiseringerne. Eftersom dette for en del af eleverne er en meget svær opgave, bliver det af afgørende betydning, hvilke praksisser eleverne oplever og indgår i på praktikstederne. Analyserne af undervisernes situation og holdninger peger på, at underviserne i udstrakt grad føler sig fanget i dilemmaer, der i de fleste tilfælde er relateret til modsætningen mellem den overordnede tilstræbte studerende position og hovedparten af elevernes begrænsede mulighed for at indgå heri. Dertil kommer at underviserne er meget optaget af af hensyn til den enkelte elev at få eleverne godt igennem uddannelsen, men at de samtidig af og til er i tvivl om, hvorvidt nogle elever vil være i stand til at tage sig af de ældre med behov for hjælp. I disse tilfælde føler underviserne sig fanget mellem hensynet til eleven og de ældre. Generelt peger analyserne på, at elever såvel som undervisere har få modstandsmuligheder i forhold til de positioner som udviklende mennesker de på forskellige planer er tilbudt, og diskurs-perspektiveringen indikerer, at mange af undervisernes pædagogiske dilemmaer er indlejret i forskellige pædagogiske diskurser gennem tiden. De subjektpositioner, der på skolen stilles til rådighed for eleverne, skaber samtidig subjektpositioner for de ældre, som eleverne har med ud i praktik som forventninger til de ældre. I det omfang de ældre efterspørger andre positioner, det vil sige mobiliserer andre fortællespor end eleverne opstår et brud mellem tilbudte og efterspurgte positioner. Diskursperspektiveringen peger på, at aktivering og motivering, der er gennemgående elementer i de hjælperforståelser, eleverne bliver tilbudt, mere generelt er udbredte, dominerende fænomener. Afhandlingen viser, at et skift fra den p.t. dominerende identitets-helhedsforståelse til subjektivitet med fokus på fragmentering og modsætninger bedre ville kunne gribe elevernes i nogle tilfælde modsatrettede oplevelser. Elevernes tilblivelsesproces som social- og sundhedshjælpere kunne derved inkludere refleksion over de forskellige fortællespor, som eleverne uundgåeligt vil møde, og som må betragtes som eventuelt ligeværdige og under alle omstændigheder overvejelsesværdige fortællespor. Helt grundlæggende peger afhandlingen på behovet for elevers og underviseres refleksion over, hvilke diskurser de er konstitueret af, hvilket kunne føre til mulighed for, at de kunne forholde sig til og evt. afvise nogle diskurser og fortællespor. Sidstnævnte er ensbetydende med muligheden for at stille spørgsmålet: Hvem kan jeg ellers blive?, hvilket er afhandlingens agencyperspektiv. Afhandlingen peger på, at refleksion over fortællespor og diskurser formentlig også vil give de ældre
Forskningsspørgsmål Ph.d. afhandlingen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: Hvordan bidrager uddannelsesforløbet til elevernes subjektivering som social- og sundhedshjælpere? Dette udforskes gennem spørgsmålene: Hvordan positioneres og positionerer eleverne sig i en mobilisering af forskellige fortællespor over uddannelsens tidsperiode og på uddannelsens forskellige steder skole og praktiksteder? Hvilke praksisser er i spil? Hvordan er de mobiliserede fortællespor influeret af diskurser i det omgivende samfund? Vigtige begreber Agency: Agency-perspektivet er for social- og sundhedshjælperelever og undervisere at forholde sig til den eller de diskurser gennem hvilke de er konstitueret. Diskurser: Fortællespor: Fortællespor er skabeloner for, hvordan en person forstår sig selv. Sporerne er baseret på samfundets velkendte stereotyper f.eks. en mor, far, elev, lærer osv. Da der netop er tale om stereotyper vil definitionen af f.eks. en god elev være forskellig fra klasserum til klasserum afhængig af uddannelse og underviser. Opfattelsen af en stereotyp er også kulturafhængig og er således ikke konstant. (Side 73) Fortællespor er således både en måde at forstå sig selv, men pålægger også personen en bestemt måde at handle på baseret på hvad der passer sig for det bestemte fortællespor. Læring: I afhandlingen forstås læring som en proces mod en ændret subjektivitet. Forankringen af elevernes læring er set i elevernes perspektiv. Video: Cooperative learning og gruppedannelse På baggrund af ph.d. projektet har Randers Social- og Sundhedsskole ændret i metoden for gruppedannelse på skolen så der i dag tages udgangspunkt i cooperative learning tilgangen. Dette har haft en god effekt for både det sociale og faglige miljø i klassen. Subjektivering: Subjektivering af en person er en livslang proces der handler om at skabe en mig-hed forstået som mig set adskilt fra andre. Subjektiveringsprocessen foregår dels ved at personen oplever at blive positioneret på bestemte måder og dels ved at personen fortolker oplevelser gennem velkendte fortællespor, begreber og billeder, som man har taget til sig som sine egne. Underviser Susanne Krogsgaard fortæller mere på videoen. 5 6
Sygeplejerske-fortællespor Fortællesporet sygeplejeske indeholder et fokus på det patalogiske, det helbredende, det ekstraordinære det forskelsgørende Desuden fylder motivering og aktivering af den ældre. Lønarbejder-fortællespor Lønarbejder fortællesporet har et fokus på miljø, løn, arbejdstid og samvær og andet omhandlende arbejdsforhold. Husmor-fortællespor Det omsorgsfulde, det hyggelige og det praktiske samt det almindelige, forbyggende og trivielle er fremherskende i dette fortællespor der, til forskel fra de andre spor, kun kommer til udtryk i praktikken. Studerende-subjektposition Ifølge Anne Winther Jensen er subjektpositionen Studerende den position, eleverne først og fremmest bliver tilbudt. Denne indeholder en tanke om ansvar for egen læring og en forventning om, at eleverne er i stand til at danne sig et vist overblik. (Læs mere i ph.d. afhandlingen side 352) Video: Clash mellem kulturerne Elever og undervisere må indimellellen hoppe over store kulturelle grøfter, når de i samspil skal finde frem til og understøtte dannelsen af Den gode Socialog Sundhedshjælper. På baggrund af ph.d. projektet og afhandlingen har vi på Randers Social- og Sundhedsskole samlet en række refleksionsspørgsmål de fleste i forlængelse af dem Anne Winther Jensen har opstillet (se side 11), som vi håber kan bidrage til yderligere fordybelse og debat. Dilemmaer I forlængelse af Anne Winther Jensens spørgsmål om underviserdilemmaer: Hvilke konkrete ekstra-tilbud kunne man forestille sig rettet mod hhv. elever der ønsker at blive socialog sundhedshjælpere og elever der ønsker at videreuddanne sig? I forlængelse af Anne Winther Jensens spørgsmål om dilemmaer generelt: Hvem har ansvar for reduktion af hvilke dilemmaer? Hvordan kan man som underviser arbejde med det dilemma man sættes i, når man er i tvivl om hvorvidt nogle elever vil være i stand til at tage af de ældre, men samtidig ønsker at få eleverne godt i igennem uddannelsen? Fortællespor Kunne du forestille dig andre fremherskende fortællespor hos eleverne, end de 3 der beskrives i afhandlingen? Hvordan kunne man karakterisere dem? Hvordan ser du begrebet professionel omsorg i forhold til husmorfortællesporet? Hvordan vil et fortællespor om det at være myndighedsperson bidrage til at nuancere lønarbejder fortællesporet? Hvordan kan man konkret italesætte og arbejde med de forskellige typer af fortællespor? Oplever du, at flertallet af eleverne har svært ved at leve op til skolens/din definition af subjektpositionen studerende? Hvad kan dette betyde for dig/for undervisningen/for eleverne? Skole-praktiksamarbejde Hvordan kan skole-praktik i samarbejde reflektere fortællesporene? Hvordan kan skole og praktik i fællesskab sætte fokus på overgangene mellem praktik og skole? Underviser og kontaktlærer Lotte Povlsen fortæller mere i videoen 7 8
Af kommunikationsmedarbejder på Randers Social- og Sundhedsskole Marie Holm I Ph.d. projektet Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet har Anne Winther Jensen fra Livslang Læring på Roskilde Universitet givet skolen mulighed for at træde et skridt tilbage og få øje på nogle af de blinde pletter der naturligt opstår i forhold til eleverne, når man samtidig har en direkte relation til dem. Anne Winther Jensen har som udenforstående udført feltarbejde med fokus på social- og sundhedshjælpereleverne i form af en række interviews og observationer blandt andet i klasserumssituationer. I denne artikel præsenteres nogle af de pædagogiske udviklingstiltag og refleksioner Anne Winter Jensens arbejde har medført på skolen. Direktør Vibeke Nielsen fra Randers Social- og Sundhedsskole omtaler det der sker når en elev går fra skole til praktik (og tilbage igen), som lidt af et black box mysterium. Det er svært, med de metoder der er tilgængelige i dag, at få et samlet indblik i, hvad det er der skal til, for at en elev er i stand til at koble den almene teoretiske viden fra skolen og de specifikke færdigheder fra praktikken og dermed blive en god social- og sundhedshjælper. Med udgangspunkt i dette spørgsmål, har skolen over de sidste tre år samarbejdet med Anne Winther Jensen der har skrevet sin ph.d. om sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet. Undervejs har Anne Winter Jensen afholdt opsamlingsmøder med indblik i udvalgte observationer, hvilket har bidraget til en løbende udvikling og debat på skolen i hele projektforløbet. Cooperative Learning og gruppedannelse Gruppearbejde er en naturlig del af hverdagen på Randers Social- og Sundhedsskole. Forud for dette går gruppedannelse der blev ét af nedslagspunkterne i Anne Winther Jensens observationer. Hverdagen i klasserummet er kompleks med mange bolde der skal holdes i luften på en gang. Underviserens styring og strategi i forhold til gruppedannelse kan dermed indimellem glide i baggrunden således at eleverne, mere eller mindre planlagt, reelt selv kommer til at forestå gruppedannelsen. Øget fokus på overgangene Selv hvis vi befandt os i den perfekte verden, hvor alt går fuldstændig som det skal på skolebænken er opgaven ikke slut, når eleven træder fra skolen og ud i praktikken. Det er netop i overgangene mellem skole og praktik samt praktik og skole, at eleverne er allermest sårbare og skolen i samarbejde med praktikken har en stor fælles opgave et løfte. På baggrund af elevinterviews fra ph.d. projektet, er det blevet klart for os, at vi skal finde nogle fælles løsninger der i højere grad forbereder eleverne til at skulle i praktik, men også som sørger for, at eleverne bliver modtaget på bedst mulig måde i såvel praktik som tilbage på skolen. Ph.d. projektet har givet os en unik mulighed for at se uddannelsesforløbet fra elevernes perspektiv og ud fra nogle andre logikker end dem vi arbejder med til daglig. Derigennem har vi kunnet italesætte nogle af de sårbare processer der finder sted i forbindelse med uddannelsesforløbet. Herfra kan vi nu skabe fælles løsninger som både undervisere og elever får gavn af. Video: Underviserens opgaver Det er vigtigt, at undervisere tager ejerskab, og er bevidste om hvordan deres undervisning opfattes af eleverne. Underviser Find Greve fortæller mere på videoen. Observationer og interviews med elever viste, at netop gruppedannelsesituationerne er en stor del af det sociale liv i klassen og indeholder såvel eksklusions- som inklusionsprocesser. Det medførte at nogle elever følte sig meget utrygge og således brugte mange følelsesmæssige ressourcer på gruppedannelsen. Dette var uhensigtsmæssigt, da eleverne derved ofte efterfølgende havde svært ved at koncentrere sig om det der blev opfattet som den egentlige opgave, nemlig gruppearbejdet. Som konsekvens af denne opdagelse har underviserne taget konceptet om cooperative learning og klasserumsstyring til sig og har i dag i langt højere grad hånd i hanke med den type af processer gruppedannelse er en del af. Ejerskab overfor stoffet og materiale Begrebet klasserumsstyring har medført en øget refleksion hos underviserne i forhold til deres anvendelse af undervisningsmaterialer. Observationer fra ph.d. projektet har bekræftet underviserne i, at det er vigtigt, ikke blot at kende det stof man skal undervise i, men også at tage ejerskab, brænde for emnet og bruge nogle ressourcer på, at gøre det materiale man anvender, til sit eget. Som underviser er det 9 vigtigt, at man løbende stiller sig undersøgende overfor, om det man selv mener, har hovedfokus i éns undervisning, også er det der fylder for eleverne og at eleverne får det ud af undervisningen, som er 10 formålet.
Anne Winter Jensen har udarbejdet en række overvejelsesforslag, som i det følgende kan læses i spørgsmålsform. Spørgsmålene er tænkt til at indgå i skolens pædagogiske refleksionsprocesser og er ikke spørgsmål, som konkret skal stilles til nogle af nogle andre. Spørgsmålene kan desuden ses i afhandlingen side 345 347. Afhandlingens påpegede indlejretheder og agency Hvilken subjektivering får(skaber man som elev, og hvad kan man overveje ud fra indsigt i, at det er denne skabelse af subjektivitet, der er mulighedsrum for? (se evt. kapitel 9 for uddybning). Hvem bliver man som underviser (subjektivering) i kraft af den undervisning, man bedriver? Hvilke diskurser er man konstitueret af, og hvilke diskurser intersecter med hvilke, og hvordan forholder man sig til disse diskurser og samarbejder? Hvilke fortællespor har man taget til sig som selv i forhold til sin undervisning? Hvordan skabes der mulighed for refleksion over forskellige, tilstedeværende, muligvis ligeværdige aktualiserede fortællespor i elevernes praktik? Hvilke muligheder giver det at tænke i subjektivitet frem for identitet? Hvordan får man øje på modstand, og hvad kan modstand bruges til? Subjektpositioner for de lærende Hvorfor er den overordnede tilstræbte subjektposition, den studerende? Hvilke elevgrupper (jf. empiriske grupper) vil have fordel/ulempe af en redefinering af den overordnede tilstræbte lærende subjektposition? Hvilket elevsyn (jf. analyser) har man som underviser og team? Generelt i forhold til afhandlingens dilemma-påpegning Hvordan reduceres dilemmaerne eftersom de ikke er naturgivne? Rum Hvad betyder rum, placeringer og (manglende) omplaceringer i forhold til udstillede in- og eksklusioner i skolesettingen? Hvad betyder de specialiserede klasserums særlige karakter i denne forbindelse? I forhold til elevernes praktikoplevelser Hvordan er praktikstedets fysiske indretning, og hvad betyder det i forhold til fx muligheden for at iagt tage og imitere et beboer-relateret fagligt rum? Hvilke fortællespor bliver af hvem i hvilke rum mobiliseret? Video: Fokus på overgangene Overgange mellem skole og praktik er et sårbart område for vores elever. Derfor ønsker vi, at skabe nye løsninger for underviser og elever. Direktør, Vibeke Nielsen, fortæller mere i videoen Underviserdilemmaer Indhold og tempo niveau: Hvem skal undervisningen (fx abstraktionsniveau og tempo) rette sig mod? Hvordan tilgodeser man ved niveautilrettelæggelse bedst fremtidens ældre? Hvordan balanceres niveauet i forhold til de videreuddannelsesfokuserede og de elever, for hvem hjælperniveauet er det umiddelbare mål? Er det muligt at prioritere begge grupper på samme tid? I givet fald hvordan? Hvem skal eventuelle ekstra-tilbud rette sig imod og i hvilken sammenhæng med niveautilrettelæggelsen? Ansvar for læring Hvem skal påtage sig hvilken grad af ansvar med hvilke konsekvenser for forskellige elevgrupper (empirisk, aktiv deltagelse)? Hvad betyder det i forhold til in- og eksklusioner at uddelegere/inddrage ansvar til/fra eleverne? 11 12