Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Relaterede dokumenter
Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Fra sidevogn til mainstream. Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ( ) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet

Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI

Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU

Ny sikkerhedsorganisation nu med efteruddannelse

Sundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Certificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne?

Arbejdsmiljøorganisering i 60 virksomheder. Niels Møller DTU

Arbejdsmiljøkonference 2018

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Projekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i ledelsessystemer

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.

Lederen skal prædike arbejdsmiljø

Systematik og sammenhæng i arbejdsmiljøarbejdet

Potentialer i at tænke på tværs

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Arbejdsmiljø politik og drøftelse

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

LO-udviklingsprojekt om psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København

PAVLA projekt design og output. studier studier Analyse Analyse. Resultater

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Kære Henrik Dam Kristensen

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Arbejdsmiljørådgivningens potentiale og udfordringer

Hvor er virksomhederne på vej hen:

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Arbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Inddragelse af arbejdsmiljøgrupperne i det daglige arbejde

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne

I har nu hørt 4 arbejdspladshistorier

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år


Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Lokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Konference den 7. oktober 2015

HR Strategi. HR Strategi Udarbejdet efterår 2016

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

A R B E J D S M IL J Ø P L A N

Samarbejdsorganisationen i en ny tid

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE

ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

DI's arbejdsmiljøkonference 2015

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2013

Direktionens årsplan

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Handlingsplan Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Ledelseshåndbog for Olet Industrigummi A/S

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse. - et nøgleelement i. stressbehandlingen

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

En bedre folkeskole. Rødovre Lærerforenings strategi- og visionsarbejde

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Workshop nr. 31. Attraktive arbejdspladser. Attraktive arbejdspladser. - trivsel og nærvær. Arbejdsmiljøorganisationens rolle

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN?

Holmstrupgård Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøstrategi i 2016

Transkript:

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Arbejdsmiljøkonferencen 2016 8. 9. november Nyborg

Sikkerhedsorganisationens lange vej 1990 2005 AMO som varetager af APV, evt. OHSAS og systematisk AM-arbejde MED, FARMOR o.a. Professionel støtte fra BST og organisationerne Stort udbud af viden, metoder og værktøjer 1970 1990 AMO som mediator i kampen om det gode Arbejdsmiljø. Faste regler om Struktur og uddannelse Sidevogn?

AMO reformen 2010 AM integreres I virksomhedens strategi Årlig drøftelse Fleksibilitet ift struktur og antal udvalg og AMR Kortere grundkursus og tilbud om løbende uddannnelse Samtidigt: Skift i nationalt fokus fra forebyggelse af sygdom til forebyggelse af fravær BST er udfaset

BAGGRUNDEN FOR OPLÆGGET AMO projektets data 60 case studier fordelt på 5 sektorer (Bygge og anlæg, Produktion, Omsorg, Service & Handel og Vidensarbejde) 15 udvalgt til at følge over tid (2 år) 3 besøg løbende kontakt

AMO resultater i kort form AM reformen har haft begrænset effekt i sig selv - men den afspejler en udvikling, som allerede var i gang og har skabt en klangbund for at fremme denne udvikling. Denne udvikling er - har vi set - kendetegnet af at: Arbejdsmiljømål integreres i virksomhedernes værdier og image overfor kunder og leverandører Nye og forskellige former for organisatorisk tilknytning af AM-indsatsen til ledelsen, HR, eksternt miljø eller kvalitetsafdeling interne arbejdsmiljøprofessionelle!

Er der en vækst i antallet af interne arbejdsmiljøprofessionelle? Arbejdsmiljøarbejdet udøves i mange virksomheder - i stigende grad (?) - af arbejdsmiljøprofessionelle, der er ansat med det specifikke formål, at varetage og lede arbejdsmiljøarbejdet (tilfældet i 45 50 af de 60 cases) Vi anvender betegnelsen arbejdsmiljøprofessionelle samlet om Arbejdsmiljøledere, koordinatorer, AM - chefer og arbejdsmiljøeksperter, som bruger en væsentlig del af deres arbejdstid på arbejdspladsens eget arbejdsmiljø, og har opnået faglige kompetencer gennem uddannelse og netværk Vi vendte tilbage til casene og genlæste interviewene med disse folk

Ydre: Antagelser om hvorfor der kan være tale om en stigning i antallet af de internt professionelle Rådgivermarkedet er blevet meget varietet, og uoverskueligt for virksomhederne Brugen af eksterne AM rådgivere er reduceret efter udfasning af BST Virksomheder finder ikke rådgivere der kender branchen og virksomheden godt nok Indre: Mange nye ledere oplever, at det er nødvendigt at have styr på arbejdsmiljøet : På grund krav fra kunder, At leve op til branchenormer, For at fastholde og tiltrække medarbejdere mm. Holde AT fra døren Antages at være rentabelt

Arbejdsmiljøprofessionelle er ansat af ledelsen og spiller en stor rolle i mange virksomheders arbejdsmiljøarbejde. De leder og koordinerer arbejdsmiljøarbejdet De varetager mange forskellige opgaver: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet (Facilitere møder, informere mm.) Leverer grundlag for strategiske prioriteringer (indsamle data) Udvikler og varetager systemer som for eksempel arbejdsskadesregistrering og certificeringssystemer (OHSAS) Leverer ekspertbistand og processtøtte i konkrete sager. Integrerer arbejdsmiljø med kvalitetsstyring, miljø og markedsføring Opleves ift den daglige drift ofte vigtigere end AMO. Deres relation til AMO afhænger af deres opfattelse af egen rolle Hvad karakteriserer de arbejdsmiljøprofessionelle?

Hvordan definerer de selv deres opgave? De professionelle definerer deres opgave ud fra: Hvordan virksomheden prioriterer AM et Hvad de finder er vigtigt at inddrage i ledelsessystemer Hvad der hindrer kerneopgaven Hvad der har betydning for kunderne og kvalitetsnormer HR s prioriteringer af f.eks. trivsels- og sundhedsfremme De konkrete metoder de anvender (viden og erfaring værktøjskassen ) Deres personlige faglige netværk sådan gør andre I mindre grad ud fra arbejdsmiljøproblemer og særlige AM - kompetencer

Tre forskellige tilgange til rollen Systembyggeren Styringssystemer og struktur bliver et mål I sig selv Ofte I virksomheder med mange formaliserede procedurer AMO ses som et middel til implementering af systemer Procesmageren Fokus på medarbejdertilfredshed og udviklingsprojekter og -procsesser Ofte I institutioner der arbejder med mennesker og relationer AMO ses som kilde til viden om arbejdspladsen og partner i implementering The Smooth operator Fokus på hvad der kan hindre driften, møde krav fra markedet og skabe et godt image Ofte i markeds- og kundestyrede virksomheder og underleverandører AMO er afgørende for at sikre legitimitet, men kan være noget bøvl

Konklusioner De interne arbejdsmiljøprofessionelle er en afgørende spiller i arbejdsmiljøet De sikrer at virksomhederne har adgang til AM - viden, og besidder handlekraft De definerer arbejdsmiljø ud fra deres egen sammenhæng ikke ift en arbejdsmiljø-øvrighed Ift AMO er der en risiko for at en svampe effect at de suger opgaverne ud af AMO (strategi, mål og prioritering, risikovurdering, evaluering mm. ) Det er en stor udfordring at sikre koordinering og dialog mellem den strategisk ledelse og arbejdspladsniveau Lykkes det ikke skabes timeglas organisationer Strategi arbejdsmiljøet

Hvad vi ikke fandt i vores cases? Der er ikke tegn på etablering af en egentlig profession: Få deltager i formaliserede netværker (antageligt en del uformelle indenfor brancherne) svært at afse tid. Ingen tiltag til at fastlægge kompetence profiler og uddannelse Ingen forsøg på at skabe eksklusivitet ift ikke kompetente

En ensom opgave? Formidlet i artiklen i Tidsskrift for Arbejdsliv nr 1: 2016 : Professionelle og medarbejderrepræsentanter nye roller i arbejdsmiljøarbejdet. Forfattere: Rikke Seim, Niels Møller &