Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling 1.1 Børnely Sundet. 1.2 November og december 2016 1.3 Personalet på Bjerget: Anita Stine, Oddbjørg og Linette 1.4 Jule tema 1.5 0-2 årige 2.1 Målet er at vi gerne vil introducere børnene til og skabe jule traditioner / kultur for vuggestuen. Alle institutioner har hver deres juletraditioner, der gentages år efter år. Vi ønsker at lave traditioner / aktiviteter, der tager afsæt i den aktuelle børnegruppes forudsætninger, med udgangspunkt i de pædagogiske læreplanstemaer. Derudover vil vi gerne være nysgerrige på, børnenes læring, (hvad bliver muligt for børnene at erfare) samt at synliggøre denne. 3.1 Der arbejdes med alle læreplanens 6 temaer, men hovedvægte vil ligge på kulturelle udtryksformer og værdier 3.2 Aktionen er et to ugers temaforløb og en del af målet med dette tema at komme rundt om alle læreplans temaerne. Hovedvægten vil ligge på kulturelle udtryksformer og værdier fordi vi gerne vil give børnene et indblik i dansk kultur og tradition; jul. Vi vil introducere børnene for forskellige udtryksformer, med alt fra Side 1 af 7
Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. julesange, juleklip til besøg i en dansk folkekirke. Kultur og kulturelle udtryksformer: Vi introducerer børnene for juletraditioner og julekultur. Vi viser børnene forskellige udtryksformer/giver dem adgang til forskellige materialer, som vedr. jul. Vi synger julesange, laver div værkstedsaktiviteter, besøger en dank folkekirke, kælker i (forhåbentlig) sne, bager småkager m.m. Vi læser bøger og hører musik, som omhandler julen. Vi hænger billeder op, som berører vores emne JUL. Under samling vil vi klæde os ud med røde forklæder og kjoler, nissehuer m.m. Under aktiviterne giver vi børnene mulighed for at lege og eksperimentere med de udtryk de møder. Sociale kompetencer: Faste grupper på tværs af stuerne giver mulighed for nye relationer både barn/barn og voksen/barn. Der er gjort sig faglige tanker om gruppesammensætning, herunder: forudsætninger, relationer, alder og samspil. Vi voksne støtter børnene i at danne venskaber og relationer. Vi opstiller aktiviteter, hvor man både skal samarbejde/løse opgaver sammen og fx vente på tur/give plads til andre i aktiviterne. Vi skaber forskellige fællesskaber. Under aktiviterne er vi både på tværs af vuggestuens grupper, til samling er hele vuggestuen fælles og når fx. vi bager julesmåkager er det stuevis. Alsidig personlig udvikling: Pædagoger justerer sig og aktiviteterne, så børnene får passende udfordringer og ansvar. Vi putter ord på oplevelser og følelser. Pædagogerne har fokus på at gribe og begribe børnene. Vi introducere børnene for mange forskellige udtryksformer, som omhandler JUL.bl.a. sange, laver juledekorationer, kælker i sne, kirkebesøg og lign. Vi tager udgangspunkt i både kendt og ukendte aktiviter, som udvider barnets horisont. Under de forskellige aktiviteter, er vi pædagoger obs på, at det er processen og ikke produktet der er i fokus. Børnene skal selv "have lov" og vi justerer os hele tiden efter, om behovet er at være foran, bagved eller ved siden af barnet. Side 2 af 7
Krop og bevægelse: Vi opstiller aktiviter/læringsmiljøer, hvor både fin og grovmotorikken bruges. Er på værksted, hvor der klippes, males m.m. Skal også i skoven og evt ud at kælke. Vi giver børnene mulighed for at prøve nye og kendte færdigheder af. Vi bruger vores sanser, fx når vi er på besøg i kirken, en tur i skoven, bager småkager eller er på værkstedet, hvor vi bl.a. bruger ler og maling. Ved fællessamling danser vi og bruger fagter til julesangene. Natur og naturfænomener: Vi bruger skoven til at indsamle materiale til at lave juledekorationer. Ved at tage det med hjem og bruge det i vuggestuen, viser vi børnene en rækkefølge/sammenhæng i en aktivitet. Vi kælker og leger ude i sneen( forhåbentlig;)) Vi pynter legepladsen op med nogle af de ting, som er blevet skabt på værkstedet. Vi tager børnene med ud og lader dem sanse og opleve naturen i vinterperioden. Vi pynter et juletræ både ude og inde. Sproglig udvikling: Vi synger julesange/holder samling sammen i fællesrummet om morgen. Vi putter ord på de aktiviter vi er i gang med. Vi fordyber os sammen med barnet og er åbne for, hvad barnet kommunikere, herunder både mimik, kropssprog og tale. Vi tager billeder og snakker om motiverne. Vi læser bøger om julen. Pædagogerne er bevidste om at bruge begreber/ord som omhandler jul. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor 4.1: Når man arbejder med et tema der er så traditionsbundet som planlægning af decembermåned i en daginstitution, skal vi have opmærksomhed på, at vi ikke kommer til at gøre det vi plejer eller det vi som voksne synes er vigtigt. Men at vi fastholder at have fokus på; hvordan vi i kontekstperspektivet / vores læringsmiljø Side 3 af 7
sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. justere og planlægge aktiviteterne og traditioner med fokus på individperspektivet: børnenes fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5.1: Vi organiserer temaet og deler børnene i grupper, der tager udgangspunkt i børnenes alder, forudsætninger, indbyrdes relationer og samspillet med de voksne for på den måde at skabe homogene grupper. På den måde skaber vi rammer, der giver gode forudsætninger for at gribe børnenes bidrag. 5.2: 28/11 mandag: Fællessamling i Himmelrummet (gentages hver dag). 1) I skoven, bl.a. finde materialer til juledekorationer. 2) lave julelygter. 3) lave julepynt til at pynte ude på legepladsen. 4) De yngste børn er sammen i Himmelrummet, hvor der høres julemusik, puttes trætte børn, fokus på indkøring og lign. 29/11 tirsdag: samme program grupperne 1-2-3 rykker. 30/11 onsdag: samme program grupperne 1-2-3 rykker. 1/12 torsdag: 1-2-3 er stuevis. Går ud evt på børnehavenslegeplads og kælker (hvis der er sne) eller bruger man julekassen på stuen. Side 4 af 7
4) Besøg i Himmelrummet, synger evt julesange. 2/12 fredag: Stuevis, hvor der bages småkager. 5/12 mandag: 1) På legepladsen hvor der pyntes op. 2) Lave juledekorationer på værkstedet. 3) Lave julepynt til inde. 4) I Himmelrummet. 6/12 tirsdag: Samme program, grupperne 1-2-3 rykker. 7/12 onsdag: Samme program grupperne 1-2-3 rykker. 8/12 torsdag: 1-2-3 Besøge Sct. Jørgens kirke fra 10-10.30 (sammen med muslingerne) 4) Besøg i Himmelrummet synger evt julesange. 9/12 fredag: Afslutning for alle i Himmelrummet med julesamling og vaffelbagning. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende 6.1: Vi informerer forældrene på BørneIntra om teamet. Vi vil løbende bede forældrene om bidrag fx glas til lygter og vi vil løbende give forslag til aktiviteter forældre og børn kan lave hjemme. Der tages i temaperioden billeder af alle aktiviter disse billeder hænges synligt og deles på Børneintra. Billederne systematiseres under de enkelte læreplanstemaer. Billederne danner udgangspunkt for forældrenes samtale med børnene om dagens aktiviteter, samt giver forældrene et indblik i det daglige læringsmiljø i institutionen og I hvad børnene mestre. 7.1: Det gør vi ved at de voksne er nærværende og åbne over for børnenes bidrag og løbende justere på tiltag og aktiviteter så alle børn kan motiveres for at deltage. Side 5 af 7
børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 8.1: læreplanstema om kultur klippes ind. Lone Svindt BIC hvad bliver det muligt for barnet at erfare. Nærværende voksne åbenhed justeringer. Barnets perspektiver. Hvordan tilrettelægger vi med udgangspunkt i det børnene viser os. 9.1 At børnene deltager med engagement og glæde. At de i løbet af perioden genkender enkelte sange og viser genkendelse i aktiviteterne. At børnene mestre de aktiviteter de tilbydes. 9.2 Der udpeges voksne, der filmer udvalgte aktiviteter. Disse film analyseres efterfølgende ud fra vores blå BIC skemaer. På den måde bliver børnenes læring hoved fokus på evalueringen af temaperioden (i stedet forhvad vi som voksne synes var godt og skidt) Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på Side 6 af 7
læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 7 af 7