Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017
Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i Assertiv kommunikation Introduktion til mentalisering og Relationsanalysen Øvelse i Relationsanalysen arbejde med medbragt konfliktsituation Modul 3 D. 31. oktober: Genoprettende dialog - cirkelsamtalen og mægling
Siden sidst Refleksioner over sidste modul Observationer af tilgang til konflikter hos dig selv i jeres klub
Kommunikation er meget mere end det, vi siger.. 55% 38% Stemme/tone Ordene Nonverbal 7% Kilde: Albert Mehrabian & Morton Wiener, Decoding of inconsistent communications
Kropssprog Optrappende kropssprog: Nedtrappende kropssprog: Hurtige bevægelser med arme, hoved og øjne Flytter nervøst rundt på hænderne Står for tæt på Står som en, der er klar til kamp For høj eller lav stemmeføring Stoneface Øjenkontakt Hænder bevæges roligt, eller hviler f.eks. på hofterne. Sidder sig ned Står med siden til Smiler(passende til situationen ) Rolig stemmeføring Indlevende mimik
Berøring i konfliktsituationer Optrappende berøringer: Overkrop, arme, ryg Nedtrappende berøringer: Hænderne, men
OPTRAPPENDE SPROG AFSPÆNDENDE SPROG Du-sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Jeg-sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Respekterer Konkret Gentagelse af hvad den unge siger Fokuserer på fortiden Går efter manden Fokuserer på nutid/fremtid Går efter problemet
At tale ind til behovene bag følelser og adfærd Eks.(Mads) der VIL have en ny skoletaske (hvad er på spil i den unge?) Umiddelbare følelse(r) og adfærd: frustreret og kommanderende. Underliggende følelse(r): ked af det, skam Behov: at være en del af klassen, at føle sig accepteret
Vi skal være særligt opmærksomme på.. 1. Reguler bevare roen og overblikket 2. Relater hjælpe den unge med at regulere sig selv skabe tillid og vise reel interesse 3. Ræsonner (lær fra dig helhjertet) hvad ønsker vi at lære den unge, hvorfor, hvornår og hvordan? Inspireret af psykiater Bruce D. Perry
At blive på egen banehalvdel Måske er det ikke problemet, der er problemet, men måden vi taler om problemet, der er problemet Eksempel: Anklagende (du) Nu kommer du igen for sent det gør du altid. Man kan da heller ikke regne med dig!
Assertiv kommunikation Omformuleret hvor du bliver på egen banehalvdel: Fakta: Vi havde aftalt at mødes for en time siden. Når du ikke kommer til den aftalte tid Følelse: bliver jeg urolig og bekymret, for der kan være sket dig noget. Jeg bliver også irriteret Behov: fordi jeg har brug for at kunne planlægge min tid og trygt stole på de aftaler, vi laver. Anmodning: Vil du ringe eller sende en SMS, hvis du er forsinket en anden gang?
Spejløvelse Dette er en øvelse i at sige noget til en anden, som kan være svært Brug et eksempel fra din hverdag. Hvem kunne du tænke dig at sige noget til på en hensigtsmæssig måde? Din chef, en ung, din kollega eller en i dit privatliv? En fra gruppen er spejl, dvs, lytter til det du siger og mærker, hvordan det føles. Spejlet giver dig en tilbagemeldinger på, hvordan det oplevedes men først, når du har fået sagt, det du ville. Spejlet skal primært give tilbagemelding på, hvordan det føles at blive talt til. Forsøg indtil spejlet synes, det er OK. Så siger afsenderen af budskabet noget om øvelsen, dernæst spejlet og endelig observatøren. Fortsæt indtil alle har udført øvelsen og har fået feedback.
Opsamling på øvelse Hvad blev du evt. særligt opmærksom på? Som spejl? Som afsender? Som observatør?
Relationen et møde i øjenhøjde En mentaliserende tilgang Hvad kræver den relationelle tilgang af os? Egenskaber hos den professionelle: Åben, autentisk, balanceret, empatisk, tålmodig, nysgerrig og vitaliserende
Et udviklingsfremmende samspil Opleve jeg kan udrette noget Blive set og accepteret for den jeg er Se retning og mening Være en del af et fællesskab Inspireret af Professor ved Aarhus Universitet Jan Tønnesvang (Vitaliseringsmodellen)
En mentaliserende tilgang Evne til mentalisering Mentalisering er at forstå andres og egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag.
Hvorfor er mentalisering vigtigt? 1. Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det øger ens selvbevidsthed, giver en fornemmelse af at have kontrol, og fornemmelse af identitet. 2. Mentalisering er nøglen til at lære at regulere egne følelser 3. Mentalisering skaber grundlaget for meningsfulde vedvarende relationer
3 fokusområder for den professionelle - at skabe og bevare en positiv relation 1) Hvad sker der i den unge? Behov, følelser, tanker og adfærd. 2) Hvad sker der i dig? Ambitioner og reaktioner. Påvirkning (magtesløshed, frygt, bekymring etc.). 3) Hvad sker der mellem jer? (relationen set udefra) Balance mellem at støtte og styre (indre styring >< ydre styring) Balance ift. ansvarsfordeling
Relationsanalysen 3 fokusområder for den professionelle: Hvad sker der..i den unge?(1)..mellem jer?(3)..i dig?(2)
Øvelse: Analyse af relation eller konflikt med en ung Gå sammen to og to Lav en analyse af en relation til en ung, som du synes udfordrer dig. Det kan være en relation, hvor du f.eks. oplever, at du bliver særlig provokeret, særlig bekymret, eller hvor du oplever, du og/eller den unge har modstand, og hvor I eventuelt kommer i konflikt. Find en konkret situation at tale ud fra. Den der interviewer, stiller nysgerrige spørgsmål til de forskellige områder i relationsanalysen (brug spørgsmål fra arbejdsark). Formålet er primært, at den der bliver interviewet, får mulighed for at reflektere over relationen/situationen, og ikke nødvendigvis at finde frem til en løsninger.
Opsamling på øvelse Hvad tænker I om modellen ift. Jeres arbejde? Hvad tænker I om dét at have en mentaliserende tilgang?
Afrunding af dagen Hvad sidder I med lige nu? Hvad tager I med jer herfra?