MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS. Vejledningens betydning for studerendes læring i praktikken AKADEMISK FORLAG

MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS Vejledningens betydning for studerendes læring i praktikken AKADEMISK FORLAG

Mine Rasmussen Læring og vejledning i praksis Akademisk Forlag

Læring og vejledning i praksis Af Mine Susanne Rasmussen 2014 Mine Susanne Rasmussen og Akademisk Forlag, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Mekanisk fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Omslag: Henriette Mørk Tilrettelæggelse og sats: Tine Christoffersen/C-Grafik Tryk: Livonia Print 1.udgave, 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-500-4369-0 www.akademisk.dk

Indhold Forord 9 Indledning 13 Del 1: Praktik som professionstilegnelse 17 1. At være eller ikke være en profession 18 2. Pædagogprofessionens selvforståelse 20 3. Pædagogprofessionens særkende 21 4. At udvikle professionsidentitet 23 5. Praktikkens betydning for den studerende 27 6. Teori-praksis-problemet 29 7. Teori før praksis eller omvendt? 31 8. At vide og at kunne 33 9. Transfer 36 10. Kundskabsformer 38 11. Videnssyn og vidensformer 40 Del 2: Læring i praksis den studerendes perspektiv 45 1. Forholdet mellem undervisning, læring og læreprocesser 46 2. Det professionelle skøn 50 3. Refleksion og kritisk refleksion 55 4. Viden og refleksion i og over handling 58 5. Om mit empiriske arbejde 61 Rødbedesyltningen 62 Regntøj i regnvejr 63 At gå tur 65

6 LÆRING OG VEJLEDNING 6. At blive eller være sig selv i et praksisfællesskab 67 At kende sin rolle 72 Normfællesskaber 74 Plasterforbruget 75 Frokostpausen 76 7. Nye læringsteoretiske synteser 77 Korrespondance mellem teoriernes begrebsanvendelse 80 Del 3: Vejledning i praksis vejlederens perspektiv 83 1. Praktikvejleder for første gang 84 2. Vejlederens mange roller 87 Mesterlære 90 Omsorgsvejlederen 91 Sparringspartneren 91 Den kollegiale vejleder 92 Hvad er en god vejleder i følge de studerende? 93 3. Vejledningens didaktik 95 Forståelser af didaktik 96 Vejledningens pædagogiske paradoks 99 Didaktikkens grundspørgsmål 103 Didaktiske modeller 105 Kategorial dannelse 111 4. Magt i relationen 114 5. Vejledningsformer i forskellige læringsfaser 119 Faser i den professionelle udvikling 119 Enkle og sammensatte vejledningsmodeller 121 Fokusindstillinger i vejledningen 124 Vejledning i forskellige faser 128 6. Filosofisk vejledning 133 7. Coachende vejledning 137

INDHOLD 7 8. Den individuelle vejledningssamtale 142 9. Mit empiriske arbejde med aktionsforskning som metode 145 Ros 147 Råd 148 Relation 149 Refleksion 151 10. At identificere den gode praksis 154 11. Praksisfortællingens kraft 156 12. Den ensomme vejleder 158 13. At etablere det gode læringsklima 159 Del 4: Fremtidige muligheder og udfordringer et kig i krystalkuglen 1. Evaluering af den nuværende praktikvejledning 164 2. Nye veje i vejledningsarbejdet 167 Litteraturliste 171

Forord Bogen her er blevet til som resultat af et mangeårigt ønske hos mig om at bidrage til det særlige vidensfelt, der omhandler læring og vejledning i praksis. Gennem hele mit professionelle liv har jeg haft en vedvarende interesse for at beskæftige mig med det område. Jeg har som udøvende pædagog været optaget af min funktion som praktikvejleder, og jeg har som institutionsleder været ansvarlig for at skabe rammerne omkring uddannelse og vejledning af de studerende, der kom i praktik på institutionen. I mit nuværende job som pædagogikunderviser på pædagoguddannelsen er jeg særligt interesseret i at skærpe de studerendes opmærksomhed på samspillet mellem teori og praksis. Da jeg også underviser på praktikvejlederkurser og på praktikvejlederuddannelsen, møder jeg vejlederne og de aktuelle udfordringer, der findes i forbindelse med læring og vejledning i praksis. Uanset hvilken position jeg har betragtet praktikken fra, er det min oplevelse, at det særlige læringsrum, der her findes, i høj grad bidrager til, at de studerende kommer til at føle sig som pædagoger. Det vil sige, at praktikken får stor betydning for de studerendes spirende fornemmelse af, hvem de selv er på vej til at blive fagligt set, og de får nogle tydelige billeder af, hvad det fag, de nu er på vej ind i, består af. Det tilbagevendende omdrejningspunkt for mig har været at skabe så stor korrespondance mellem praksis og uddannelsessted som muligt med det formål at give de studerende de bedst mulige betingelser for at koble teori og praksis. I forlængelse af det er det mit håb, at de kommende generationer af pædagoger også bliver i stand til at yde deres bidrag til at udvikle og styrke professionen på et kvalificeret grundlag. Jeg henvender mig med bogen til praktikvejledere på pædagoguddannelsen, uanset hvilken institutionstype eller brugergruppe man

10 LÆRING OG VEJLEDNING beskæftiger sig med. De udfordringer og arbejdsopgaver, de studerende møder, varierer naturligvis efter, hvilken brugergruppe de arbejder med. Det er alligevel min erfaring, at mange forhold, der vedrører læring og vejledning i praktikken, er af en mere universel karakter, og dermed giver det mening at henvende sig bredt til vejledere indenfor det pædagogiske felt. Det er mit håb, at bogen vil blive brugt af den enkelte praktikvejleder, der har lyst til at blive klogere på eget vejledningsarbejde, og af praktikinstitutioner, der ønsker at udvikle deres indsats som praktiksted. Jeg tænker særligt bogen anvendt som grundbog på diplommodulerne i praktikvejledning. Her forestiller jeg mig, at bogens kapitler kan indgå i en læseplan, suppleret med originaltekster fra de teoretikere, der omtales i de pågældende kapitler. Selv om bogen beskæftiger sig specifikt med pædagoguddannelsen, håber jeg, at den også vil finde anvendelse hos vejledere på de øvrige professionsbacheloruddannelser, hvor praktikken også er et væsentligt element i uddannelsen. Pædagogstuderende vil især have glæde af at læse bogens 1. del om professionstilegnelse og 2. del om læring i praksis. Vi lever i forandringernes tidsalder, også når det gælder pædagoguddannelsen. Uddannelsen blev reformeret i 2007 og igen i 2014. Forandringshastigheden betyder, at den uddannelse, de nuværende studerende gennemgår, ikke ligner den, som deres praktikvejledere selv har gennemgået. Det skaber særlige udfordringer for vejlederne at skulle uddanne til en uddannelse, som de ikke kender fra deres egen studietid, og det stiller krav til både praktiksted og uddannelsessted om et tæt og løbende samarbejde. Det er tydeligt, at der gennem de senere år har været et øget fokus på det særlige læringsrum, som praktikken udgør, og kravene er blevet skærpet til de studerendes skriftlighed, med anvendelse af arbejdsportfolioer m.m., ligesom der er indført en prøve i hver praktikperiode. Der bliver i pædagoguddannelsen i dag lagt særlig vægt på en styrket praksisforankring, hvilket tydeliggør, at praktik i høj grad også skal tæn-

FORORD 11 kes som uddannelse. De skærpede krav til de studerende betyder også skærpede krav til praktikvejlederen om professionalitet og kvalitet i vejledningsarbejdet. I en netop gennemført undersøgelse af praktikvejledningen fremgår det, at vejlederne selv generelt vurderer, at de er godt rustede til vejledningsopgaven. Dog udtrykker de behov for at tilegne sig mere viden om voksnes læreprocesser i praksis og om voksendidaktik. For at vejlederen kan varetage opgaven bedst muligt, er der brug for at udvikle og arbejde med en særlig vejlederfaglighed, som ligger udenfor den pædagogiske faglighed en faglighed, der naturligvis ikke kommer af sig selv, men som skal trænes, dyrkes, plejes og fremelskes. Det kan ske på forskellig vis: gennem sparring med vejlederkolleger, gennem vejlederuddannelse eller gennem læsning af denne bog. Rigtig go læselyst. Tak I forbindelse med udgivelse af bogen er der en række personer, jeg skylder stor tak. Jeg må starte med at takke min mor for, på et tidligt tidspunkt i mit liv, at indføre mig i skriftsprogets og bøgernes forunderlige verden. Dernæst vil jeg takke min mand for vedholdende opbakning og gode indholdsmæssige drøftelser. Også stor tak til mine børn, min familie og mine venner for tålmodighed og overbærenhed, når arbejdsprocessen har krævet al min opmærksomhed. Tak for al den deltagelse og interesse jeg har mødt undervejs. Jeg skylder også stor tak til de mange studerende, som jeg har fulgt i deres praktikperioder, og de mange praktikvejledere, jeg har mødt gennem min undervisning på praktikvejlederkurser og praktikvejlederuddannelser. De fortællinger og eksempler, jeg har hørt, har været værdifulde for mig og givet mig indblik i den vejledningspraksis, der udøves. Til sidst stor tak til forlagsredaktør Lone Fredensborg for hendes tillid til projektet, for et forbilledligt samarbejde og for kompetent sparring undervejs.

Indledning At være praktikvejleder opfatter jeg både som et stort ansvar og som en meget meningsfuld opgave. Det at skulle bidrage til uddannelsen af fremtidige kolleger og dermed til professionens videre udvikling har jeg selv oplevet som både udfordrende, berigende og bekræftende. Hos de praktikvejledere, jeg møder, er det karakteristisk, at de er både fagligt og personligt engagerede i den opgave, de har. Ofte ser jeg, at der er tale om ildsjæle, der ikke er vejledere, fordi de er blevet det pålagt af en ledelse, men fordi de brænder for det. Et sådant engagement og en sådan drivkraft er i sagens natur en god motivation for opgaveløsning på et højt niveau. Rollen som praktikvejleder er imidlertid også både kompleks og kompliceret. Kompleks, fordi der er rigtig mange forhold, som vejlederen skal forsøge at forene: den konkrete studerendes faglige og personlige forudsætninger, uddannelsesstedets krav, institutionens, personalets og brugergruppens aktuelle situation og egen viden om og erfaring med vejledningsarbejdet. Og kompliceret, fordi de mange opgaver, man har som vejleder, ofte kan komme i konflikt med hinanden: På den ene side skal vejlederen bedømme og vurdere den studerende for at kunne tage stilling til, om praktikken til sidst kan godkendes. På den anden side skal vejlederen opbygge en tillidsfuld relation til den studerende for at kunne støtte den studerende og udøve sin rolle på en passende omsorgsfuld måde. Og derudover forventes vejlederen at være sparringspartner, katalysator og facilitator for den studerendes læring i praksis. Så praktikvejledning er altså et mangefacetteret fag, hvor flere af rollerne kan være vanskelige at forene. En del af det at være vejleder kan læres, det handler om tilegnelse af viden, uddannelse og erfaring. Men en væsentlig del af arbejdet handler

14 LÆRING OG VEJLEDNING også om empatiske egenskaber og personlighed. Det er grunden til, at en vejleder kan opleve, at hun bidrager rigtig godt til én studerendes læreproces i praktikken, mens det med en anden studerende opleves som mislykket. Så selvom en dygtig vejleder og en dygtig studerende skal arbejde sammen, er der altså ingen garanti for succes, samspillet afhænger i høj grad af det individuelle match mellem mennesker og kulturer. Eller som en studerende formulerede det, da jeg foretog et interview med hende om praktikken: Det er jo meget tilfældigt, hvor man kommer i praktik, men det betyder rigtig meget for de normer, man udvikler. Så man må bare håbe, at man er heldig ( ) 1. Hvordan kommer en studerende til at føle sig som pædagog? Hvordan skabes læring i praksis? Hvad er en dygtig praktikvejleder? Og hvad er god vejlederpraksis? Det er spørgsmål, som jeg gennem de seneste år har beskæftiget mig med både empirisk og teoretisk, og som jeg i bogen vil belyse. Gennem bogen vil jeg veksle mellem teoretiske fremstillinger og inddragelse af praksiseksempler fra mit eget empiriske arbejde ud fra en antagelse om, at de to forskellige elementer giver mening til hinanden. Bogen består af tre hoveddele, som kan læses uafhængigt af hinanden. I litteraturlisen bag i bogen fremgår det, hvilken litteratur der kan anbefales til videre læsning om hver del af bogen. I bogens Del 1 vil jeg beskæftige mig med, hvad det vil sige at udvikle en professionsidentitet. Jeg vil se på, hvad der kendetegner en professionel, og hvad der er særligt for den pædagogiske profession professionsteorierne kommer til at indgå i denne del af bogen. Der vil også være fokus på, hvordan teori og praksis på hver sin måde bidrager til 1 Fra transskriberingen af interview i forbindelse med mit masterspeciale Udvikling af professionsidentitet hos pædagogstuderende gennem læring i praksis (Rasmussen, 2008).

INDLEDNING 15 professionel udvikling, og hvordan samspillet mellem de to uddannelseselementer kan forstås. Derudover vil jeg beskæftige mig med, hvordan vi anvender forskellige videnssyn og dermed inddrage videnskabsteoretiske grundbegreber til forståelse af forskellige vidensformer. Bogens Del 2 ser på praktikkens betydning fra den studerendes perspektiv og belyser, hvordan praktikken udgør et læringsrum med helt særlige vilkår for læreprocesser. Gennem læringsteoretikere som Knud Illeris, Donald Schön og Etienne Wenger bliver læring i praksis behandlet og diskuteret i lyset af mit eget empiriske arbejde. Under min uddannelse på Aalborg Universitet som master i læreprocesser har jeg skrevet et masterspeciale med titlen Udvikling af professionsidentitet gennem læring i praksis. Her har jeg fulgt en pædagogstuderende i hendes sidste praktikperiode i en børnehave, hvor jeg har foretaget observationer og afholdt et opfølgende interview med hende. Mit empiriske arbejde kommer til at indgå som eksempler undervejs i denne del af bogen. Del 3 af bogen har fokus på vejlederen, vejlederens rolle og forskellige vejledningsformer. Jeg vil belyse den særlige relation mellem vejleder og studerende, hvor magtdimensionen også aktualiseres. De teoretiske referencer her bliver bl.a. Michel Foucault, Kari Killén, Jan Tønnesvang og Karl Tomm, og også her vil jeg inddrage eget empirisk arbejde. Jeg har i to år arbejdet på et forsknings- og udviklingsprojekt i VIA i samspil med en gruppe praktikvejledere. Vi har sammen undersøgt, hvad der foregår i vejledningstimen, altså på det tidspunkt, hvor der er afsat planlagt tid til et vejledningsmøde mellem vejleder og studerende 2. Vores arbejdsmetode har været aktionsforskning, som jeg kort vil beskrive, og jeg refererer til empiriske data fra mine observationer af vejledningstimerne og efterfølgende samtaler med vejlederne. Afslutningsvis samler Del 4 op på bogens indhold og kaster et blik på de fremtidige muligheder og udfordringer, jeg kan se. Her følger 2 Artiklen Jagten på den gode vejlederpraksis i tidsskriftet VERA er et produkt af dette arbejde (Rasmussen, 2012).

16 LÆRING OG VEJLEDNING nogle bud på, hvor jeg kan se et udviklingspotentiale, og i hvilke retninger jeg forestiller mig, at læring og vejledning i praksis kan og bør bevæge sig. Gennem bogen veksler jeg mellem at skrive praktikvejlederen og vejlederen. Der ligger ikke indholdsmæssige forskelle i de to betegnelser, blot et ønske fra mig om at variere sprogbruget og af og til forkorte til vejlederen. Jeg betegner både vejlederen og den studerende som hun. Selvom vi gennem de senere år har set en positiv tendens til flere mandlige studerende på uddannelsen og flere mandlige pædagoger i faget, så forholder det sig stadig sådan, at der er et flertal af kvinder i faget, derfor denne betegnelse med en undskyldning til mændene.

DEL 1 Praktik som professionstilegnelse I denne første del af bogen vil jeg beskæftige mig med den professionsforståelse og det vidensgrundlag, der udgør fundamentet for pædagogfagets udøvelse. Vi skal have fat i nogle helt essentielle spørgsmål som: Hvad er det, der får en pædagogstuderende til at føle sig som pædagog? Hvorfor kan det være vanskeligt for den studerende at skabe forbindelse mellem teori og praksis? Hvilken betydning har forskellige videnssyn og vidensformer for udøvelsen af pædagogikken? og hvilken rolle spiller videnskabsteorien i den forbindelse?

DEL 2 Læring i praksis den studerendes perspektiv Hvilken betydning har praktikken for den studerende? Og hvordan foregår læreprocesserne i det specielle læringsrum, som praktikken udgør? Det er emnerne for denne del af bogen, hvor den studerende er i centrum.

DEL 3 Vejledning i praksis vejlederens perspektiv Jeg vil her i bogens del 3 belyse rollen som vejleder og ved hjælp af forskellige didaktiske teorier, magtteorier og vejledningsteorier bidrage til vejlederens indsigt i egen vejledningspraksis.

DEL 4 Fremtidige muligheder og udfordringer i vejledningsarbejdet et kig i krystalkuglen

Hvordan skabes læring i praksis eksempelvis under praktikforløb? Hvad er god vejlederpraksis? Og hvordan bliver man er en dygtig praktikvejleder? LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS handler om, hvordan vejledning af de studerende er med til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis særligt i forbindelse med praktikophold under uddannelsen til pædagog. 1. DEL handler om, hvordan praktikforløb er vigtige læringsforløb, hvor der skal skabes sammenhæng mellem teori og praksis, og hvor den studerende gerne skal begynde at finde sin faglige identitet. 2. DEL handler om den studerendes læreprocesser i praksis. 3. DEL handler om vejledning, vejledningens rolle, vejledningsformer og vejledningsteorier. 4. DEL handler om nye veje i vejledningsarbejdet. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med læring og vejledning på professionsuddannelserne og her særligt pædagoguddannelsen. Den vil kunne anvendes på praktikvejlederkurser og praktikvejlederuddannelser og i forbindelse med vejlederdage på uddannelsesstederne og på praktikbesøg. Inden for det pædagogiske område vil bogen også være relevant for pædagogstuderende. www.akademisk.dk