Erkendelsesteoretisk skema



Relaterede dokumenter
Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge

Kapitel 2 Erkendelse og perspektiver

Vi hænger i sproget!

Reservatet set fra satellit

Del 2 Bevidstheden om valget!

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Videnskabsteori og Projektledelse

Metoder og erkendelsesteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Udforskning af ledelsesrummet

Det rådgivende ingeniørfirma

Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

Innovations- og forandringsledelse

Ledelse i systemperspektivet

Behavorisme, Konstruktivisme mm.

Videnskabsteori F Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Helhedssyn og forklaring

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Kildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen

Sammenligning af metoder

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Noter til Perspektiver i Matematikken

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Den sproglige vending i filosofien

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Helhedsorienteret forskning i økologi

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Almen studieforberedelse. 3.g

Interaktiv Whiteboard og geometri

Lys på skadesreduktionsbegrebet

Anvendt videnskabsteori

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

Psykolog Lars Hugo Sørensen

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Undervisningsbeskrivelse

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

FACILITERING Et værktøj

Mekanicisme og rationalisme

Marie Louise Odgaard Møller

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Undervisningsbeskrivelse

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Introduktion til klinisk forskning

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Børneperspektiver og praksiseksempler

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Rita Buhl

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

Workshop: Akademisk idegenerering

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Kladde til informationsdias

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009)

Undervisningsbeskrivelse

Reklameanalyse - trykte reklamer

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Undervisningsbeskrivelse

essay essay essay essay essay essay essay

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Talforståelse. Du skal veksle mønterne. Vis, hvor mange måder du kan gøre det på. Kopi opgave. Navn:

Selvledende team. Reservatet

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

DLO September Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

Transkript:

Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: det ene, det andet og det prioriterede forhold mellem dem. [1] [1] Lars-Henrik Schmidt (red.): Det videnskabelige, Akademisk Forlag, 1994, s 41 1

Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: Det ene det prioriterede forhold mellem dem. Det andet (Lars Henrik Schmidt: Det videnskabelige, Akademisk Forlag, 1994, s 41) Erkendelsesteoretisk skema Det ene det prioriterede forhold mellem dem Det andet 2

Kombinationsmuligheder Det objektive kan ses som det ene og det subjektive kan ses som det andet, mens det prioriterede forhold mellem dem kan ses som den måde vi vælger at kombinere på. Sandheden om verden Ontologi = læren om det værende Guds skaberværk. skabens opgave var på det tidspunkt at forklare Guds storhed i skaberværket. Epistemologi = læren om viden Den viden, vi kan skaffe os om verden, som det vi kan kalde sand begrundet overbevisning. 3

Skemaet Det erkendelsesteoretiske skema er epistemologisk Sand begrundet overbevisning betyder at det objektive overskygger det subjektive Det er de subjektive tolkninger og det billede, den mening de skaber for fællesskabet og den enkelte, der tæller betyder at det subjektive overskygger det objektive Ledelseser Niveauet over selve teoridannelserne. Det er her, du ved at vælge udgangspunkt samtidig foretager en udmelding om dit menneskesyn, organisationssyn og verdenssyn. 4

Gradvis udvikling af ledelseserne Udviklingen foregået gennem forrige århundrede Bevægelse fra det objektive i retning af det subjektive Stigende erkendelse af, at viden kan opfattes som en social konstruktion Udviklingen af ledelseser Kvante Det reflekterende Analytisk System 1900 1950 1980 2000 5

Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet 6

Det analytiske - fokus på objektet Sand begrundet overbevisning Uafhængig af de personer, der skaber viden De personer, der formulerer den viden, som skabes Det objektive Det subjektive Det analytisk - fokus på objektet Menneske Computer Tankeproces Arbejdsproces Resultat Tankeproces Figur 3.1 side 56 7

Sand begrundet overbevisning Fokusere på det objektive, i den forståelse, at det objektive er uafhængigt af de personer, der formulerer den viden som skabes, og samtidig også uafhængig af de specielle omstændigheder, der er knyttet til disse personer Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet 8

Systemet - subjektet set som objekt i en gruppe bliver til mere end summen af den viden hver især kan præstere iv viden iv viden iv viden iv viden Det objektive Det subjektive Systemet - subjektet set som objekt Tanke-proces Menneske Gruppen/Organisationen Arbejdsproces: Tanke-poces Tanke-proces Resultat: Person A Person Person B C Person D Samarbejde Tanke-proces Resultat Resultat Resultat + 2 + 2 = 5? SYNERGI 9

som synergi Ser vi på det prioriterede forhold mellem det ene og det andet, så ser vi, at der er tale om en dobbeltpil, der skal indikere, at der er tale om et samspil mellem den viden organisationen er i besiddelse af og den viden, den enkelte deltager kan tilegne sig. Tanken er, at vi alle bliver mere vidende af at indgå i et samarbejde om at skabe mere viden betegnelsen alle inkluderer i dette også organisationen set som et system. Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet 10

Det reflekterende - fokus på subjektet som social konstruktion Det objektive erstattes af fælles meningsdannelse Kommunikation iv viden iv viden iv viden Det objektive Det subjektive Det reflekterende - fokus på subjektet Meningsdannelse Tanker Tanker Tanker Psykisk system Socialt system Tanker Kommunikation Tanker 11

Virkeligheden som konstruktion Virkeligheden må ses som en social konstruktion. Det er et spørgsmål om, hvad hver enkelt opfatter som virkeligt i denne situation, og hvordan de kan kommunikere om det, så der kommer en fælles antagelse af, hvordan virkeligheden dvs. omgivelserne ser ud. Erkendelsesteoretisk skema - skabelse af viden Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Makroniveau Kvanteet fokus på mikroniveauet VIDEN Det reflekterende - fokus på subjektet IKKE-VIDEN 12

Kvanteet - fokus på mikroniveauet Tankeprocesser Ikkeviden Summen af objektiv og subjektiv viden Det objektive Det subjektive Kvanteet - fokus på mikroniveauet Mikroniveau Tankeprocesser Makroniveau og ord Kemiske og elektriske processer Ord, tegn, billeder, forestillinger samlet pakke Erkendelse af og ord Valget tilskueren rollehæftet skuespilleren 13

og ikke-viden Ser vi på viden som allerede er erkendt, så kan vi kalde det for det objektive, men når vi så skal finde frem til det andet, så får vi udfordringer. Det andet er jo nemlig de tilfældigheder der kan opstå ud fra det kaos, som det bliver at kaste sig ud i det tomme rum, hvor vi ikke ved, hvad der vil ske eller om der vil ske noget. Så allerede her giver det alvorlige udfordringer at inddrage ikke-viden i et skema, der er beregnet til at definere erkendelse af viden Det nye skema - Makroniveau vs. Mikroniveau Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Makroniveau Kvanteet fokus på mikroniveauet VIDEN Det reflekterende - fokus på subjektet IKKE-VIDEN 14

Det nye skema! - skabelse af viden Perspektivernes komplementaritet Mikroniveau Tankeprocesser Makroniveau og ord Det nuværende skema Det subjektive Det objektive Komplementariteten Det eksisterende skema beskæftiger sig udelukkende med erkendelser på makroniveauet, hvor der er tale om erkendbar viden, der kan udtrykkes i ord. Med komplementariteten modstiller vi den makroskopiske viden som det objektive med den subjektive viden og ikke-viden på mikroniveau. Mikroniveauet skal her forstås som de tankeprocesser, der finder sted hos den enkelte deltager i skabelsen af ny viden. 15

Det nye skema for erkendelse Faktisk kan vi sige, at vi er nødt til at have noget, der er uerkendeligt for at kunne erkende noget andet. Det bliver i sig selv det nye skema, der kommer til at gælde for kvanteet. 16