Thomas Bugge "De første grunde til Regning, Geometrie, Plan-Trigonometrie og Landmaaling". Kiøbenhavn Andet Kapitel.

Relaterede dokumenter
Thomas Bugge "De første grunde til Regning, Geometrie, Plan-Trigonometrie og Landmaaling". Kiøbenhavn Tredje Kapitel

Paa denne Maade er Vinkelen M beregnet, naar Objektet er 20, 30, 50 Alen o.s.v. fra Bordet. Objektets Afstand fra Bordet

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

Geometri, (E-opgaver 9d)

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri at beregne Trekanter

Trekants- beregning for hf

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H

User s guide til cosinus og sinusrelationen

Måling - Fase 3 Bestemme afstande med beregning

Måling - Fase 3 Bestemme afstande med beregning

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

Svar på opgave 322 (September 2015)

Platte og voksende kort og breddecirklernes størrelse

Ib Michelsen: Matematik C, Geometri 2011 Version rettet fejl side 47 sin G:\_nyBog\1-2-trig\nyTrigonometri12.odt

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

Problemløsning i retvinklede trekanter

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Cosinusrelationen. Frank Nasser. 11. juli 2011

Pythagoras og andre sætninger

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen

Opgave 1 - Eksponentiel funktion/procent og renter

Matematik A1. Mike Auerbach. c h A H

M I K E A U E R B A C H. c a

M A T E M A T I K A 1

A U E R B A C H. c h A H

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal

M A T E M A T I K B 1

Matematik A. Bind 1. Mike Auerbach. c h A H

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf.

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.

Mike Vandal Auerbach. Geometri i planen. # b. # a. # a # b.

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri

Geometri Følgende forkortelser anvendes:

1 Geometri & trigonometri

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner

06 Formler i retvinklede trekanter del 2

Lektion 1. Tal. Ligninger og uligheder. Funktioner. Trigonometriske funktioner. Grænseværdi for en funktion. Kontinuerte funktioner.

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

Undervisningsbeskrivelse

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Undersøgelser af trekanter

Projekt 8.12 Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Pythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011

Eksamensspørgsmål 11q sommer Spørgsmål 1: Ligninger

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Louise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Undervisningsbeskrivelse

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

Undervisningsbeskrivelse

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Undervisningsbeskrivelse

Repetition til eksamen. fra Thisted Gymnasium

Projekt Beholderkonstruktion. Matematik - A

Matematik B 2F Mundtlig eksamen Juni

Differentialkvotient af cosinus og sinus

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Svar på opgave 336 (Januar 2017)

Færdigheds- og vidensområder

Geometri, (E-opgaver 9b & 9c)

Undervisningsbeskrivelse

År Løn (kr.) 108,95 112,79 117,69 122,92 127,17 130,76

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Studentereksamen i Matematik B 2012

I det følgende betragter vi en kugleflade med radius r. Lad os minde om, at overfladearealet af kuglen er F = 4π

Navn: Klasse: HTx1A Opgaver: 067, 068, 069, 070, 071, 072, 073 & 074 Afleveringsdato:

Årsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

DesignMat Komplekse tal

Undervisningsbeskrivelse

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

Løsningsforslag Mat B August 2012

GEOMETRI og TRIGONOMETRI del 2

Matematik C Højere forberedelseseksamen

MATEMATIK C. Videooversigt

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Thomas Bugge "De første grunde til Regning, Geometrie, Plan-Trigonometrie og Landmaaling". Kiøbenhavn 1795. Andet Kapitel. Opløsning af retvinklede Triangler. Tab.16. Fig.253. 13 Naar der i en retvinklet Triangel ABC gives Hypothenusen AC, og en af de spidse Vinkler A, da findes den Side CB, som staaer lige over for den spidse Vinkel A ved følgende Forhold: som Sinus totus til Hypothenusen AC, saaledes Sinus af den spidse Vinkel A til den modstaaende Side CB, eller ) R : AC = sin.a : CB. Man antager AC som Radius, og fra A som Center beskriver man Buen CD, og forlænger AB til D, saa er AC = R = sin.tot. og CB = sin.a (.2); altsaa R : AC = sin.a : CB f.ex. AC = 236 Alen 1) A = 34.2. 2) 3) Log.236 = 3.372912 Log.sin.34 2 = 9.7512842 13.1241962 Log.sin.tot. = 1. Log.CB = 3.1241962 CB = 1331,5 Alen Anmærkning. Aarsagen til denne Fremgangsmaade med Logarithmerne er forklaret i Arithmetiken, nemlig CB = ACΗ sin.a / R ; og naar man bruger Logarithmer, som forvandle Multiplication til Addition, og Division til Subtraktion, er log.cb = log.ac + log.sin.a - log.r (.116 Arith.4) ). I foregaaende Exempel er Regningen fremsat fuldstændigen, men log.r eller log.sin.tot. = 1., hvis Subtraktion skeer ved at subtrahere 1 fra Summens Karakteristika, og denne Subtraktion skal herefter tilkiendegives ved at overstrege Tallet af Tiernes Orden 5).

Tab.16. Fig.253. 14 Naar i en retvinklet Triangel ABC gives Hypothenusen AC, og en af Catheterne AB, da findes den Vinkel A, som ligger ved denne Cathet, ved følgende Forhold: Som AC til AB saaledes Sinus Totus til Cosinus af A, eller AC : AB = sin.tot. : cos.a. Naar man fra A som center slaaer Buen CD med Radius AC, saa er AC = R = sin.tot.; og AB = c os.a (.3); altsaa AC : AB = R : cos.a. F.Ex. AC = 4 Alen; AB = 2 Alen. Log.Sin.Tot. = 1. Log.2 = 3.313 13.313 Log.4 = 3.626 Log.Cos.A = 9.69897 A = 6. Fig.254. 15 Naar i en retvinklet Triangel gives en spids Vinkel A, og den lige over for staaende Cathet BC, da findes Hypothenusen AC ved følgende Forhold: Som Sinus af A til BC, saaledes Sinus Totus til Hypothenusen AC, eller sin.a : BC = R : AC. Beviset er klart af.13, af hvilken denne Forhold ikkun er en anden Omsætning. F.Ex. BC = 4524 Alen; A = 54 2 Sin.Tot. = 1. Log.4524 = 3.6555226

13.6555236 Log.Sin.54 2 = 9.997821 Log.AC = 3.745745 AC = 5568,6 Alen. Fig.255. 16 Naar en af Catheterne AB og den ved samme liggende spidse Vinkel A gives, da findes den anden Cathet BC ved følgende Forhold: Som Sinus Totus til Tangens af A, saaledes AB til BC, eller R : Tang.A = AB : BC. Af A som Center med Radius AB beskrives en Bue, saa er AB = R = sin.tot.; og BC = Tang. A (.4); altsaa R : Tang.A = AB : BC. 6) F.Ex. AB = 46836 Alen; A = 41 4 2 Log.Tang. 41 4 2 = 9.9494379 Log.46836 = 4.675798 Log.BC = 4.62177 BC = 41688,6 Alen. Tab.17. Fig.256. 17 Naar begge Catheterne AB og BC gives, da findes den spidse Vinkel A ved følgende Forhold: som AB til BC, saaledes Sinus Totus til Tangens A, eller AB : BC = R : Tang.A.

Denne Sætning er den omvendte af den foregaaende (.16). F.Ex. AB = 5 Fod; BC = 896 Fod. Log.Sin.Tot = 1. Log.896 = 2.95238 12.95238 Log.5 = 2.69897 Log.Tang.A = 1.253328 A = 6 4 13 7) Tab.17. Fig.257. 18 Naar i en retvinklet Triangel gives Hypothenusen AC og den ene Cathet BC, at finde den anden Cathet AB. 1. Man søger Vinkelen A ved følgende Forhold: AC : R = CB : sin.a (.12.15). 2. Naar man saaledes har fundet Vinkelen A, søges AB ved følgende Forhold: R : cos.a = AC :AB (.15). F. Ex. AC = 625 Alen, BC = 124 alen. AC : R = CB : sin.a 625 : R = 124 : sin.a Log.sin.tot. = 1. Log.124 = 3.934217 13.934217 Log.625 = 3.79588 Log.sin.A = 9.2975417 A = 11 26 36 Fremdeles R : cos.a = AC : AB R : cos.11 26 37 = 625 : AB Log.625 = 3.79588 cos.11 26 37 = 9.991283 Log.AB = 3.787163 AB = 6125,8 Alen. 8)

19 Fig.253. Naar i en retvinklet Triangel gives begge Catheterne AB og BC, at finde Hypothenusen AC. 1. Man søger Vinkelen A ved følgende Forhold, AB : BC = R : tang.a (.17). 2. Naar man har fundet Vinkelen A, findes Hypothenusen ved følgende Forhold: sin.a : BC = R : AC (.15). F.eks., AB = 3 Fod; BC = 4 Fod AB : BC = R : tang.a 3 : 4 = R : tang.a Log.4 + Log.R = 12.626 Log.3 = 2.4771213 Log.tang.A = 1.1249387 A = 52.7.48 sin.a : BC = R : AC sin.53.7.5 : 4 = R : AC Log.4 + R = 12.626 Log.sin.53.7.48 = 9.93894 Log.AC = 2.698976 AC = 5 Fod. 9) Anmærkning. Dette sidste Probleme kan ved Geometrie opløses; thi AC 2 = AB 2 + BC 2 (.93 g eom. 1) ), og AC = = 25 2 2 2 2 AB + BC ; og i det givne Exempel AC = 3 4 9 16 = 5. Det nest foregaaende Probleme (.18) kan og opløses efter den Pythagoræiske 2 2 Læresætning; og AB = AC BC, hvilket Udtryk kan opløses ved Logarithmer, naar man forudsætter det, som siden i Bogstavregningen (.8 Algr.) skal bevises, at AC 2 - BC 2 = (AC + BC)(AC - BC); thi da bliver AB udtrykt ved Logarihtmer, eller log.ab = (log.(ac + BC) + log.(ac-bc)) / 2 (.113 Arith. 11) ). Det i.18 anførte Exempel vil da efter denne Regnemaade saaledes udfalde: AC = 625 AC = 625 BC = 124 BC = 124 AC + BC = 749 AC - BC = 51 log.(ac + BC) = log.749 = 3.8744818 log.(ac - BC) = log.51 = 3.6998377 log.(ac 2 - BC 2 ) = log.( 749Η51 ) = 7.5743195 2 2 log.ab = ½ l.(ac - BC ) = ½ l.( 745Η51) = 3.7871598 + = +

12) AB = 6125,7 Den ubetydelige Forskiel, som findes imellem denne Logarithme og Logarithmen i.18, har sin Oprindelse af Uvisheden i Logarithmernes sidste Decimal; og om man ville have den nøiere, da maae man bruge Logarithmer med flere Decimaler (.112 Arith.) 2 Disse Problemer ere Grunden til alle retvinklede Trianglers Opløsninger, hvilken ved de givne Exempler tilstrekkeligen ere oplyste. Alle muelige Tilfælde, hvilke kan indtreffe ved retvinklerde Triangler, ere i alt 21, og indbefattes i følgende Tavle, hvortil hører en af Figurerne fra 252 til 258. Til- Givne Søgte Fæl- Ting Ting Forholden eller Regnings-Reglen. De 1 2 AB, BC AC A AB : BC = R : tang.a og sin.a : BC = R : AC (.19) AB : BC = R : tang.a (.17) 3 C BC : AB = R : tang.c (.17) 4 5 6 AB, AC BC A C l.bc = ½ l.(ac+ab)+½ l.(ac-ab) (.19) AC : AB = R : cos.a (.14) AC : AB = R : sin.c (.13) 7 8 9 AC, BC AB A C l.ab = ½ l.(ac+bc) + ½ l.(ac-bc) (.19) AC : R = BC : sin.a (.13) AC : BC = R : cos.c (.14) 1 AB, A BC R:tang.A = AB : BC (.17) 11 AC cos.a : R = AB : AC (.14) 12 AB, C BC tang.c : R = AB : BC (.17) 13 AC sin.c : AB = R : AC (.13) 14 BC, A AB tang.a : R = BC : AB (.17) 15 AC sin.a : BC = R : AC (.13) 16 17 BC, C AB AC R: tang.c = BC : AB (.17) cos.c : R = BC : AC (.14) 18 19 AC, A AB BC R : cos.a = AC : AB (.14) R : AC = sin.a : BC (.13) 2 AC, C AB R : AC = sin.c : AB (.13) 21 BC R : cos.c = AC : BC (.14) Noter: ) Bemærk at R / AC = si n R (A) / CB kan omskrives til sin R (A) / R = CB / AC. Derfor kan man uden fe jl (se 2 kommentar) sætte R = 1 og dermed CB = sin(a) Η AC / 1. Dette gøres i udregningen uden kommentar, idet man sætter sin.tot. = R = 1 og log.sin.tot =. 1) Målestoksforhold: 1 Fod = 1 decimaltommer = 1 decimallinier = ½ Alen.1 Alen = 62.8 cm.

2) Vinkelmål : En hel cirkel deles i 36. H ver grad deles i 6 bueminutter ( skrives 6 ) og hvert bueminut deles i 6 buesekunder (skrives 6 ). F.eks. betyder 2 13 45 : 2 grader, 13 minutter og 45 sekunder Eksempel på omregning: 2 2 13 45 = 2 + 13 / 6 + 45 / 6 = 22.2291667. Tilbageskrivningen 22.2291667 ser sådan ud: 22.2291667-22 =.2291667 (træk heltalsværdien fra).2291667η6 = 13.75 (multiplicer med 6) 13.75-13 =.75 (træk heltalsværdien fra).75 Η 6 = 45. (multiplicer med 6) 3) se Beregning med logaritmer 4) 116 Arith: Til trende givne Tal a, b, c at finde det fierde proportional 13) Tal d ved Logarithmer. 1. Man søger af Tavlerne Logarithmerne til de tvende mellemste, eller til den anden og tredje b og c, og lægger disse Logarithmer tilsammen = Log.b + Log.c. 2. Fra denne Summa drages Logarithmen af den første a; saa er det udkommende Logarithmen til det fierde proportional Tal d, eller Log.d = log.b + log.c - log.a.. 5) Bemærk at R / tang R (A) = 1 / tang (A) (se bemærkning til 2). Derfor kan man uden videre i Udregningerne sætte R = 1. 6) Log.sin.34 2 = -.2487158 = 9.7512842-1 Udregningen kan også skrives sådan: Log.236 = 3.372912 Log.sin.34 2 = 9.7512842-1 13.1241962-1 Log.sin.tot. = 1. -1 Log.CB = 3.1241962 Log.CB = 3.1231962 fås ved "at strege 1érnes orden" i 13.1241962 ud. 7) I de sidste to linier skal der stå: Log.Tang.A =1.253338 A = 6 5 13 8) I de sidste 6 linier skal der stå : R : cos.11 26 36 = 625 : AB Log.625 = 3.79588 Log.cos.11 26 37 = 9.9912799 Log.AB = 3.7871599 AB = 6125,8 Alen 9) Der skal stå: A = 53 7 48 og Log.4 + Log.R = 12.626 1) 93 Geom: I enhver retvinklet Triangel ABC er det Qvadrat AE, som beskrives paa Hypotenusen AB, saa stor som begge Qvadraterne GB + AH, hvilke beskrives paa Catheterne, eller AB 2 = BC 2 + AC 2.. 11) 113 Arith: Logarithmen til et Produkt ab findes ved at lægge Logarithmerne af begge Faktorerne a og b tilsammen eller Log.ab = Log.a + Log.b.

12) Resultatet bliver AB = 6125.757 så det burde rundes op til 6125.8. der er altså ikke nogen "ubetydelig feil". 13) Fierde proportional: I ligningen (proportionen ) a:b = c:d siges d at være fjerdeproportional til a, b, c.