SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af kommunens 4 folkeskoler har i både 2009 og 2010 brugt flere ressourcer end der er budgetteret med. Det har betydet et akkumuleret merforbrug/underskud på ØD rammerne ved regnskabsafslutningen 2010 på mere end de 5 procent, der er tilladt i henhold til Økonomistyringsreglerne. For at undersøge de bagvedliggende årsager har økonomiafdelingen analyseret de 4 skolers forbrug i 2010. Analysens resultater opsummeres i dette notat. Formålet med analysen er at finde frem til årsagerne til de akkumulerede merforbrug. Der er fokuseret på 3 forhold, der kan opstilles i punktform med underlæggende forklaringer: 1. Dispositioner: 1. Forskellen mellem planlagte lærerstillinger ifølge Skoleårets planlægning (tildeling baseret på undervisningstimetal, antal klasser og elever) i de 2 skoleår, der strækker sig ind i budgetåret 2010, og det faktisk anvendte lærerstillingsforbrug. 2. Rammeforbrug 3. Forbrug vedrørende børnehaveklasser og teknisk administrativt personale 2. Lærer gennemsnitsløn 1. Forskellen mellem de udbetalte lønudgifter pr. lærer stilling og de lønudgifter, der er forudsat i budgettet pr. lærer stilling 3. Lønsumsregler for lærere 1. Faktisk afholdte Lønudgifter, der ikke budgetteres med eller kompenseres for enten gennem tildeling af timer i forbindelse med skoleårets planlægning eller gennem ekstra budget pr. stilling f.eks. specialundervisningstillæg, herunder: 1. 6. ferieugeudbetaling 2. feriekortudgifter til afskediget personale, fratrukket ferie uden løn til ny ansat personale 3. Mer- /overarbejde, samt særlig indkomst mv. C:\Temp\eDagsorden.OfficeToPdfService\8fafe333-c67c-4c8b-ae01-0f34b53bddf0.docx
Analysens resultater På baggrund af den gennemførte analyse kan de økonomiske konsekvenser af de enkelte forklaringspunkter opgøres til: Tabel 1 - Skolernes underskud i 2010 Beskrivelse af underskud Beløb i mio. kr. Underskud som følge af dispositioner 1,4 Underskud vedr. lærer gennemsnitsløn 0,6 Lønsumsstyringsregler (3): Underskud som følge 6. ferieuge (3.1.1) 1,2 Underskud vedr. feriekort (3.1.2) 0,8 Underskud på mer- og overarbejde mm. (3.1.3) 0,7 Samlet ØD-underskud i 2010 4,7 ØD overførsel fra 2009 (underskud) 5,6 Samlet akkumuleret ØD-underskud ultimo 2010 10,3 Ad 1. Disponeringer Overordnet har der været en tendens til at anvende flere stillinger end der var planlagt med i begge skoleår i 2010. Samlet er der dog større overensstemmelse mellem det planlagte stillingsforbrug i skoleåret 2010/11 sammenlignet med det første skoleår 2009/2010. Imidlertid er skolerne, som alle andre institutioner i kommunen, underlagt lønsumsstyringsregler og ØD styringsregler. Det står således skoleledelsen frit for at anvende flere stillinger end der budgetteres og planlægges med, blot den samlede ØD-ramme ikke overskrides. Der er altså tale om dispositioner indenfor ØD rammens bevilling. Problemet for skolerne i forhold til at tilpasse det faktiske stillingsforbrug til det stillingsforbrug skoleåret planlægges med, opstår bl.a. ved at lærernes tid fastlægges for et skoleår ad gangen. Dermed ligger året fra august til juli i så faste rammer, at det er vanskeligt at rette op på ubalancer, der opstår i løbet af skoleåret bl.a. som følge af sygdom, barsler, der ikke var kendt ved skoleårets planlægning og fratrædelser, før det næste skoleår skal tilrettelægges. Samlet betyder dette, at der i løbet af året opstår vikarudgifter udover budget til dækning af fravær ved sygdom/barsler/omsorgsdage og opstået behov for specialundervisning i løbet af skoleåret. Derudover skal den enkelte skoleleder også finansiere et evt. højere løngennemsnit på den enkelte skole i forhold til budgettildelingens gennemsnitsløn. Dertil kommer tilpasning af normering i nedadgående retning ved f.eks. nedgang i elevtallet eller ved afvikling af underskud fra tidligere år influerer negativ på underskuddet på lønsummen. Det sker, fordi der udstedes feriekort og udbetales 6. ferieuge og måske fratrædelsesgodtgørelse ved afgang. Under almindelig udskiftning, kan der samtidigt med en afgang indhentes en besparelse på ferie/fridage uden løn for den afgåedes afløser i løbet af de næste 2 år, hvilket virker i positiv retning på lønsummen. 2
Ad 2. Lærer gennemsnitsløn Gennemsnitslønnen for lærere består af 2 dele. En del der består af den faste løn tillagt feriegodtgørelse (1,5 pct. af årslønnen), samt arbejdsgiver udgifter og lignende. Dertil kommer undervisningstillæg og skoleakkorder. I tabel 1 ses budget gennemsnitslønnens opbygning. Tabel 2 - Budgetteret gennemsnitsløn pr. lærer Fast løn + arbejdsgiver omk. og arbejdssteds. tillæg Undervisningstillæg Skoleakkorder (3) Gennemsnitsløn løn, før pulje (4) 1,4 procent i organisations forhandling og gennemsnitsløn garanti (5) Budget gennemsnitsløn for lærere 400.019 21.914 4.584 426.517 5.986 432.504 tjenestemand 403.327 5.175 4.584 413.086 5.798 418.884 Kolonne 1-4 beskriver hvorledes lønbudgettet pr. lærerstilling er bygget op. De 1,4 procent i tillæg i kolonne 5 svarer til den budgetomplacerede midler til lokal forhandling og gennemsnitsløn garanti pr. stilling. Tabellens sidste kolonne er et udtryk for budgetforudsætningen pr. stilling i de 2 lærerkategorier. Der forudsættes, således en gennemsnitsløn på 432.504 kr. i budgettet for 2010 til overenskomstansatte og 418.884 kr. til tjenestemænd inklusiv undervisningstillæg og skoleakkorder. I analysen er det undersøgt, hvorledes den budgetterede gennemsnitsløn pr. lærer stemmer overens med den faktiske gennemsnitsløn pr. lærer. Beregningen er foretaget ud fra lønudgifterne for de 4 skoler under ét. I tabellen er undervisningstillæg og skoleakkorder opgjort samlet. Der er endvidere foretaget en beregning af udgift til feriekort fratrukket sparet lønudgift ved afholdelse af ferie uden løn for nyansatte, udgifter til udbetaling af 6. ferieuge og mer-/overarbejde, for at se om dette har været medvirkende til skolernes merforbrug. Der kan opgøres følgende gennemsnitsudgifter for skolerne under ét: Tabel 3 Bruttolønudgift pr. lærer ekskl. specialundervisningstillæg Fast løn + arbejdsgiver omk. og arbejdssteds. tillæg Undervisningstillæg Gennemsnitsløn pr. lærer - (3 = 1+2) Feriekort og ferie uden løn, (4) Udbetaling af 6. ferieuge (5) Over- og merarbejde (6) Bruttoudgift pr. lærer i 2010 (7) 406.335 27.046 433.381 4.590 5.817 3.434 447.222 tjenestemand 406.426 18.746 425.172 1.334 4.066 1.924 432.496 I tabel 4 er den budgetterede og den faktiske gennemsnitsløn pr. lærer sammenlignet. Som det fremgår af tabellen er gennemsnitsudgiften 3
Tabel 4 Forskel mellem budgetteret og faktisk gennemsnitsløn pr. lærer Bruttoudgift pr. lærer i 2010 (4) Budgetteret gennemsnitsløn pr. lærer - Faktisk gennemsnitsløn pr. lærer - Forskel - gennemsnitsløn pr. lærer - (3) Forskel budgetteret gennemsnitsløn pr. lærer og bruttoudgift pr. lærer (5) 432.504 433.381 877 447.222 14.718 tjenestemand 418.884 425.172 6.288 432.496 13.612 I analysen er det også undersøgt, hvorledes den budgetterede gennemsnitsløn pr. lærer stemmer overens med den faktiske lønudgift pr. lærer på den enkelte skole. Analysen er opdelt i en sammenligning mellem den budgetterede gennemsnitsløn pr. lærer, udgifter til feriekort fratrukket afholdt ferie uden løn, udbetaling af 6. ferieuge og udbetaling af overog merarbejde. Tabel 5 Gennemsnitsløn pr. lærer, på de 4 skoler lærer Tjenstemandsansat lærer Over/underskud i forhold til budgetteret gennemsnitsløn i 2010 i alt Havdrup 416.713 421.653 329.011 Over/underskud pr. stilling 15.791-2.769 Jersie 437.755 437.354-239.434 Over/underskud pr. stilling -5.251-18.469 Uglegårdsskolen 436.527 422.824-295.077 Over/underskud pr. stilling -4.023-3.940 Munkekærskolen 435.268 426.521-274.279 Over/underskud pr. stilling -2.764-7.637 Gennemsnit for de 4 skoler 433.381 425.172-567.635 Over/underskud pr. stilling -877-6.288 (- = underskud) Det ses af tabel 5, at Havdrup skole har et overskud på gennemsnitslønnen på 329.000 kr. Det har de bl.a., fordi den afholdte gennemsnitsløn for overenskomstansatte er 15.791 kr. lavere end den budgetlagte gennemsnitsløn. Forklaringen er, at Havdrup skole har ansat mange ikke uddannede lærere for at indhente tidligere års merforbrug. Det trækker dog ned i det samlede regnskab, at deres afholdte gennemsnitsløn for tjenestemænd var 2.769 kr. højere end budgetforudsætningen. Der er betydelig variation i den afholdte gennemsnitsløn for overenskomstansatte lærere. Særligt på Jersie skole er gennemsnitslønudgiften markant højere end budgetforudsætningen. En forklaring på det er, at Jersie skole holder på deres lærere flere år i gennemsnit, således at de ældre og løntunge lærere udgør en større procentandel end, hvad der er forudsat i budgetgennemsnitslønnen, der bygger på et gennemsnit for de 4 skoler. For tjenestemandsansatte lærere er det generelt for de 4 skoler, at den afholdte gennemsnitsløn er markant højere end, hvad der forudsættes i budgettet. En forklaring på dette er imidlertid, at der i budgettet regnes med skoleakkorder og undervisningstillæg på 9.760 4
kr. for en fuldtidsstilling. De faktiske tillæg er efter den seneste arbejdstidsaftale på 18.746 for en fuldtidsstilling - en merudgift på 8.987 kr. pr fuldtidsstilling. I forhold til gennemsnittet trækker Havdrup skoles ikke uddannede lærere ned i gennemsnittet, ligesom den markant højere gennemsnitsløn pr. tjenestemandsansat lærer på Jersie skole trækker op i gennemsnittet. Det er derfor valgt i forhold til skoleårets planlægning for 2011/12 at anvende en gennemsnitsløn pr. lærer beregnet ud fra gennemsnitslønnen pr. lærer på Uglegårdsskolen og Munkekærskolen fremskrevet til 2011-prisniveau. Ad 3.1.1) Udbetaling af 6. ferieuge Udbetaling af 6. ferieuge for både de ansatte og de afskedigede er ikke inkluderet i budgetsummen. Disse udgifter skal afholdes indenfor den budgetterede lønsum. I tabel 6 nedenfor ses udbetalingsudgifterne af 6. ferieuge på de 4 skoler Tabel 6 Udbetaling af 6. ferieuge Samlet 6. ferie uge udgifter i Havdrup 336.699 Udb. 6. ferieuge indv. år 44.462 Havdrup skole, ØD Udb. 6. ferieuge år-1 61.700 Udb. 6. ferieuge år-2 230.537 Samlet 6. ferie uge udgifter i Jersie 263.280 Udb. 6. ferieuge indv. år 21.723 Jersie skole, ØD Udb. 6. ferieuge år-1 18.055 Udb. 6. ferieuge år-2 223.502 Samlet 6. ferie uge udgifter på Uglegårdsskolen 527.877 Udb. 6. ferieuge indv. år 49.808 Uglegårdsskolen, ØD Udb. 6. ferieuge år-1 74.919 Udb. 6. ferieuge år-2 403.150 Samlet 6. ferie uge udgifter på Munkekærskolen 348.726 Udb. 6. ferieuge indv. år 26.978 Munkekærskolen, ØD Udb. 6. ferieuge år-1 31.152 Udb. 6. ferieuge år-2 290.595 Der er for de 4 skoler i alt udbetalt 1.476.528 kr. Ifølge overenskomsten er det den enkelte medarbejder, der selv beslutter om 6. ferieuge skal udbetales eller afvikles som frihed. Ad 3.1.2) Feriekortudgifter til afskediget personale, fratrukket ferie uden løn til nyansat personale I tabel 7 nedenfor ses omfanget af problemet med hensyn til almindelig feriekortudbetalinger i 2010. 5
Tabel 7 Effekt af feriepenge ved fratrædelse og nyansættelse Udbetaling med feriekort ved afgang i kr. Fradrag i løn ved ferie uden løn i kr. Nettoudgift feriepenge (3) Havdrup skole 353.189-71.013 282.176 Jersie skole 165.220-20.991 144.229 Uglegårdsskolen 257.093-72.390 184.703 Munkekærskolen 233.309-26.483 206.826 Alle skoler 1.008.812-190.878 817.934 Det ses af tabellen, at Havdrup skole er hårdest ramt, efterfulgt af Uglegårdsskolen og Munkekærskolen. Havdrup skole er imidlertid kun godt halv så stor som Uglegårdsskolen, målt i lærerressourcer. Det er i reglerne for lønsumsstyring forudsat, at udgiften til udbetaling af feriepenge ved fratrædelse bliver dækket ind ved ferietræk ved afholdelse af ferie for de nyansatte medarbejdere, idet de skal afholde ferie uden løn. Ad 3.1.3 Mer-/overarbejde m.m. Udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, ekstra timer og overarbejde er heller ikke inkluderet i den budgetterede gennemsnitsløn. Udgifterne til fraværsgodtgørelse dækkes jf. lønsumsstyringsreglerne af en central pulje, og skolen for tilført udgiften til budgettet fra den centrale pulje. Konklusion Som det fremgår af ovenstående har der været en ubalance i det tildelte budget baseret på gennemsnitslønninger og det faktiske lønforbrug. Det må antages, at skolerne fortsat ikke vil kunne holde budgetterne med den nuværende gennemsnitsløn og den gældende beregningsmodel vedr. 6. ferieuge. Det anbefales derfor, at gennemsnitslønnen hæves til et niveau der ligger lidt højere end det konstaterede regnskab 2010 niveau. Årsagen er at de konstaterede gennemsnitslønninger i 2010 er meget forskellige fra skole til skole, og en ren regnskab gennemsnitsløn vil kunne bringe de store skoler i problemer. Derfor foreslås anvendt et simpelt gennemsnit af de 2 store skolers regnskabs gennemsnitsløn for 2010. Derudover anbefales det at korrigere lærertildelingsmodellen, der i dag kun delvist kompenserer skolerne for udbetaling af 6. ferieuge dvs. der hvor ferien faktisk afholdes og kan planlægges, mens udbetalingen ikke kompenseres. Begge tiltag vil øge resursetilførslen til skoleområdet, isoleret set. Merudgiften i 2012 forventes dog at blive lille pga. af faldende demografi dvs. færre klasser og dermed lærere. Uanset en øget tildeling vil der dog bestå en styringsmæssig udfordring de kommende år, og det anbefales på den baggrund, at samarbejdet mellem skolerne, SDA, PEA og ØKA fokuseres på økonomistyringen. 6