Rapport vedr. den fremtidige UU-vejledning og organisation. Rapport vedr. den fremtidige UU-vejledning og organisation...1 Baggrund...3 Nuværende opgaveløsning og organisering af UU-opgaven...3 De vigtigste udfordringer...4 Forskellige modeller til fremtidig sammensætning af UU ydelser og deres organisering...5 Nuværende organisering...6 Filialmodellen...7 Fuld hjemtagning af vejledningsopgaverne...8 Konklusion...9 Bilag 1...10 Bilag 2...13 Bilag 3...15 1
Rapport udarbejdet af tværkommunal arbejdsgruppe under ledelse af social- og sundhedsdirektør Lisbet Overvad, Ringsted Kommune, direktør for børn, fritid og kultur Flemming Bogø, Sorø Kommune og velfærdsdirektør Lisbeth Mogensen, Slagelse Kommune 2
Baggrund. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal overordnet bidrage til, at unges valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Oprindeligt blev UU Vestsjælland dannet for at dække vejledningen for 10 kommuner. En relativt stor andel af det, som blev leveret af vejledning, var standard for alle kommuner. Siden den 1. januar 2007 har UU Vestsjælland alene dækket tre sammenlagte kommuner, Ringsted, Slagelse og Sorø. I alle tre kommuner er der et klart politisk fokus på styrelse af hurtig og helhedsorienteret indsat for at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle tre kommuner ligger et godt stykke fra den politiske målsætning om, at 95% af alle unge har en ungdomsuddannelse i 2015. Parallelt med kommunalreformen er der øget fokus på, hvordan man laver en øget, bedre og mere målrettet indsats i forhold til de unge og uddannelse. Kommunerne har efter reformen været igennem en omstillings- og omstruktureringsproces, som bl.a. understøtter den helhedsorienterede indsats på tværs af faglige grupperinger indenfor de kommunale forvaltninger, hvilket skærper behovet en tættere integration mellem UU-opgaverne og de mange nye og gamle kommunale tiltag. Det er derfor en naturlig anledning til at tænke ud af boksen ikke alene i relation til UU-opgavernes indhold, men også i relation til deres organisering i sammenhæng de nye kommunale organiseringer. Ledelsen i de tre kommuner har derfor sammen UU Vestsjælland arbejdet med at få identificerede de væsentligste problemfelter og opstillet nogle scenarier for en ændret organisering af UU opgaverne. Arbejdet har været forankret på direktørniveau i de tre kommuner, og der har været inddragelse af nøglepersoner fra de forskellige forvaltningsområder i kommunerne, ligesom UU har bidraget aktivt til arbejdet. Nærværende notat beskriver den nuværende opgaveløsning og organisering af UU-opgaven oversigt over de udfordringer, som kommunerne ønsker at matche, samt forskellige modeller til fremtidig sammensætning af ydelser og organisering Nuværende opgaveløsning og organisering af UU-opgaven UU Vestsjælland varetager vejledningen om uddannelse og erhverv i de 3 kommuner for alle unge under 25 år. Se www.uuvestsjaelland.dk. Det sker på grundlag af vejledningsloven og folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser og ud fra aftalen mellem de 3 kommuner om UU Vestsjælland. Den nuværende kommuneaftale består af en fælles vejledningsydelse baseret på det hvert år bevilgede beløb pr. indbygger - samt mulighed for tilkøb efter ønske. 3
UU Vestsjælland leverer i dag UU-opgaverne med følgende procentvise fordeling af ressourcerne på de tre hovedkategorier: 58% på skolevejledning, og 26% på vejledning af unge, der ikke er i gang med uddannelse eller job og 16 % på specialvejledning. Det skal bemærkes, at ungevejledningen og specialvejledningen udelukkende vedrører unge med behov for en særlig indsats (USB1). En oversigt over opgaver i de tre kategorier inkl. en oversigt over tidsanvendelse i skolevejledningen fremgår af bilag 1. Kontaktmønstret mellem de unge og UU varierer over tid, ligesom der er forskelle mellem de tre kommuner. I bilag 2 er opgjort antal, art osv. af henvendelse i henholdsvis 2007/2008 og i 2008/2009. UU Vestsjælland er organiseret som en selvstændig enhed med et fælles kontor med administration og ledelse, placeret i Slagelse og et lokalt kommuneteam med en koordinator, der varetager kontakt til forvaltningsledelser m.m. og sikrer lokal målopfyldelse. Teamene varetager al normal grundskole- og ungevejledning i deres kommune. Hver vejleder betjener et antal skoler, således at hver skole i princippet har én bestemt vejleder. Dertil kommer et specialvejlederteam, som arbejder på tværs af kommunerne. Alle UUs vejledere er fuldtidsansatte uddannelsesvejledere, der er uddannet i vejledning på PD-, bachelor- eller tilsvarende niveau. Den faglige udvikling sikres ved, at en vejleder med konsulentstatus er fagkoordinator på tværs af kommunerne på hhv. skole-, ungeog specialvejledningsområdet. De vigtigste udfordringer Uddannelsesniveauet skal løftes i alle tre kommuner, og der skal være en helhedsorienteret sagsbehandling for de unge, der ikke er i gang med uddannelse eller job eller som kræver specialvejledning. Alle tre kommuner har eller er i gang med nye strukturer og arbejdsgange der skal understøtte at disse mål nås. Arten af og organiseringen af vejledningsopgaverne er tæt forbundet med muligheden med succes i forhold disse to helt overordnet mål. Og med disse to klare pejlemærker in mente kan ønskerne til UU-opgavernes fremtidige løsninger i sammenfattes således: Der ønskes en differentiering af ydelserne fra UU, således at UU-opgaverne løses relateret til den enkelte kommunes behov og ikke efter en fælles standard, hvorfra alle afvigelser bliver tillægsydelser. Der ønskes en stærkere fokusering på de kerneproblemer, der lægger hindringer i vejen for at nå målet om ungdomsuddannelse til alle. Her ønskes en stærkere fokusering på ungevejledningen og på særligt udsatte grupper af unge med øget frafaldsrisiko m.v. Ændringer i folkeskolen gennem de senere år skaber grundlag for integration af langt hovedparten af vejledningsopgaverne sammen med de øvrige nye og de kendte opgaver på den på enkelte skole med en forvaltningsmæssig support. Differentiering Det står klart på baggrund af drøftelserne i de kommuner, at behovet for differentiering af ydelserne skal løses hurtigst muligt. Behovene vil være varierende over tid i forhold til de tre kommuner 1 Unge med Særlige Behov/USB-uddannelse blev tidligere kaldt Særlig Tilrettelagt Uddannelse/ STU 4
også fordi den interne organisering i de enkelte kommuner vil stille forskellige krav til ydelsernes sammensætning. Heraf følger også, at den nuværende kommuneaftale skal revideres uanset hvilket scenarie, der vælges. Fokusering Når der skal skabes øget fokus betyder det, at hele opgaveporteføljen skal gennemgås. Dette vil skabe grundlag for, at man i den enkelte kommune skal se på, hvorledes vejledningsopgaverne kan sammentænkes med den samlede indsats i en helhedsorienteret indsats for de relevante målgrupper. Drøftelserne på tværs af de tre kommuner peger på tre overordnede fokuspunkter, som skal styrkes: øget fokus på svage målgrupper med svage valgkompetencer, herunder ikke mindst kontanthjælpsmodtagere i samarbejde med jobcentrene. øget fokus på frafald fra uddannelserne, specielt den del af de unge, som har gentagne frafald, elastik-unge i samarbejde med uddannelsesinstitutioner om særlige støtteordninger øget fokus på forældrene, alt fra specialiserede forældrekurser til generelle informationskurser, hvor forældrene får mere viden om uddannelsesveje og om, hvorledes de kan støtte deres barn i forhold til uddannelsesvalg, herunder også mere viden til handicappede børns forældre. Integration Vejledningsopgaven er blevet styrket og professionaliseret siden 2004, hvor den nye vejledningslov trådte i kraft. Vejledningsopgaverne i skolerne er blevet varetaget af fuldtidsansatte vejledere som har kunnet koncentrere sig om netop vejledningsopgaven. Den specialisering har været god, men specialiseringen har samtidig medført tendens til ansvarsforflygtigelse fra elevens læreres side. Der er i samme periode iværksat flere tiltag i folkeskolerne som naturligt kan integreres med vejledningsopgaverne, bl.a. elevplan, evaluering, styrket inklusion samt kvalitetsrapporten. Det vurderes derfor, at tiden er moden til at få størstedelen af vejledningsopgaven tilbage til folkeskolen, så den kan gå hånd i hånd med skolens øvrige fokus på den enkelte elevs udvikling. Forskellige modeller til fremtidig sammensætning af UU ydelser og deres organisering Vejledningen er i dag organiseret i en enhed, hvor vejledningschefen refererer til Slagelse Kommunes direktion. Kommunens velfærdsdirektør varetager den overordnede ledelse af UU og inddrager i denne egenskab Sorø og Ringsted kommuners modsvarende direktører. Erfaringen har vist, at denne organisation kombineret med de traditionelle standardvarer fra 10 kommuners-modellen ikke fungerer tilstrækkelig differentieret og fokuseret i forhold til de faglige og politiske udfordringer, som kommunerne står overfor. Derfor er det naturligt at se på andre former for organisering. Indledningsvist skal det understreges, at det er anbefalingen fra de tre kommuners ledelser, at den nuværende kommuneaftale skal revideres uanset hvilken organisering, der vælges. Baggrunden er at den nuværende model med fælles ydelser til alle ikke matcher kommuners fremadrettede behov. Behovene vil være varierende over tid i forhold til de tre kommuner også fordi den interne organisering i de enkelte kommuner vil stille forskellige krav til ydelsernes sammensætning. 5
De beskrevne organiseringer forudsætter, at der er differentierede vejledningsydelser til hver af de tre kommuner. Uanset om man vælger at forsatte med den nuværende organisering eller en mere decentraliseret filialmodel vil der efterfølgende skulle tage stilling til om man ønsker at fortsætte den nuværende kommuneaftale med én kommune som driftskommune eller et fælles, kommunalt selskab (et såkaldt 60 selskab). Hvis opgaven fuldt kommunaliseres, dvs. opløsning af det nuværende UU, vil forankringen af opgaveløsningen skulle implementeres individuelt i hver af de tre kommuner. Nuværende organisering Den nuværende organisering er kort beskrevet ovenfor. Selvstændig samlet organisatorisk enhed med et entydig fokus på den vejledningsmæssige opgave med én chef, der refererer til den ene kommunes organisation. UU har naturligt en lidt tættere tilknytning til driftskommunen med de fordele som det indebærer for denne, og de ulemper herunder transport og anden spildtid, manglende organisatorisk nærhed som det indebærer for de to andre kommuner. Det kan være svært for denne organisation at håndtere kommunernes meget forskelligartede organisationer og behov. Enhver organisation vil i forsøget på at professionalisere sine ydelser, søge at standardisere sine ydelser, hvilket kræver, at kommunerne er mere ensartede, men faktisk går udviklingen den stikmodsatte vej. Der kan derfor være en fare for, at det faglige, professionelle fællesskab inden for UU derved kan blive en ulempe i forhold til en differentiering af ydelserne, fordi man internt i organisationen styrker de bedste løsninger og samarbejdsmåder. Resultatet af denne proces kan medføre, at UUs kunder (kommunerne) kan opleve, at det opfattes som et problem, at de er forskellige, har forskellige samarbejdsstrukturer, har forskellige mødefora osv. Den nuværende organisationsform er tilpasset en meget stor grad af fælles ydelser, så det vurderes, at den nuværende organisationsform skal tilpasses, at kommuneaftalen skal reduceres til en væsentligt mindre fællesdel, og der skal laves særskilte aftaler for hver af de tre kommuner. Fordelene ved at have det fælles UU kan være: En stor organisation giver stordriftsfordele (alt fra fælles abonnementer, husleje, kompetenceudvikling, administration og IT, vejlederværktøjer). En medarbejdergruppe på op mod 30 personer giver mulighed for at skabe et attraktivt robust, fagligt miljø med specialisering, som vil kunne tiltrække og fastholde vejledere. Samtidig giver en medarbejdergruppe med en bred vifte af erfaringer og kompetencer et godt grundlag for at kunne matche de tre kommuners forskelligartede behov. En samlet organisering gør det nemt at sikre kontakten og samarbejdet med områdets uddannelsesinstitutioner. UU et dækker et bæredygtigt område, hvor alle ungdomsuddannelser forefindes. 6
Et samlet stort UU, hvis fokus er UU-vejledningsopgaven, vil understøtte at der sker en fortsat professionalisering af opgaven/ydelsen En ekstern ekspertpartner for kommunen. Ulemperne ved at have det fælles UU kan være: En samlet organisation kan have svært ved at tilpasse sig de differentierede behov i de tre kommuner, herunder forskellig organisering og snitflader. Vanskelighed med at få opgaven integreret tæt i det lokale, helhedsorienterede sagsbehandling. En ekstern ekspert-organisation har vanskeligt ved at tilpasse sig de differentierede behov i de tre kommuner (værdisæt, normer, regelsæt). En stor organisation over et stort geografisk område giver øgede kørselsomkostninger og flere koordineringsfora. Filialmodellen Filialmodellen kan betyde flere ting: F.eks. at der fastholdes én samlet organisation med ressourcerne fordelt til en geografisk placering i en slags afdeling eller filial i hver kommune. Hver enkelt kommune skal efterfølgende tage stilling til, om det skulle være med selvstændig adresse eller placeret flere steder, afhængigt af den enkelte kommunes organisering. Eller en deling af den nuværende UU-organisation i forhold til de tre kommuner. Hver kommune modtager ressourcemæssigt sin andel. Det vil give den enkelte kommune mulighed for at tilrettelægge og organisere UU-opgaver i overensstemmelse med lokale behov. Modellen kan realiseres som tre selvstændige enheder med hver sin leder dog med klare aftaler om placering af fællesfunktioner vedr. indberetninger m.v. i den ene af enhederne. Det kan suppleres med en styregruppe (direktionsniveau) eventuelt suppleret med et politisk forum eller en bestyrelse, som står for en overordnet strategisk synliggørelse af UU-indsatsen i området (temadage, konferencer, som vil kunne skabe et større fællesskab end det er tilfældet i dag). Men modellen kan også realiseres med en ansvarlig kommunal leder af UU i UU opgaven i hver kommune, som tilsammen udgør ledelsen i UU eller det kan være med en samlet ledelse i UU med en lokal koordinator/filialleder i hver kommune Alle varianter af filialmodellen betyder, at der vil være begrænset, men nødvendigt antal fælles funktioner udover fælles faglige møder, mødelokaler, IT-værktøjer etc. Fælles administrative funktioner kan lægges ud i en eller flere af de tre filialer. Fordelene ved en filialmodel kan være: Mindre enhed, let at overskue Fleksibilitet ift. den enkelte kommunes ønsker og behov og forskelligartede udfordringer hos de målgrupper og lokale projekter, ad hoc opgaver lokalt i den enkelte kommune. 7
Ingen fremmedhed i forhold til kommunale samarbejdspartnere Hurtig tilpasning / omprioritering Sammentænkning med øvrige kommunale opgaver Øget lokalt fokus på opgaverne (oplevelse af, at vi selv har aben ) I en filial opnås en fast medarbejderstab, som får tættere relationer til de lokale samarbejdspartner. Ulemperne ved en filialmodel kan være: Mindre fleksibilitet (sårbarhed fagligt), ressourcerne bindes lokalt. Mindre mulighed for vejledningsfaglig specialisering (skole-, unge-, USB2-vejledning) Sårbarhed (sygdom) Stordriftsfordelene forsvinder, fordi hver enhed bliver for lille (specielt Ringsted og Sorø) Vanskeligere at tilrettelægge/koordinere Bliver hver filial sig selv nok, så den faglige vidensdeling/ - og udvikling over tid forsvinder? Fuld hjemtagning af vejledningsopgaverne Ny lovgivning gav fra efteråret 2008 kommunerne mulighed for at opløse UU og hjemtage opgaven til fuld integration i den kommunale opgaveløsning (den såkaldte udfordringsret). Hver enkelt kommune skal ansøge ministeriet og samtidig beskrive på hvilken måde, man i den enkelte kommune vil varetage de lovpligtige vejledningsopgaver, som UU varetager nu. Hvis kommunens ansøgning bliver godkendt, kan man i princippet organisere det præcist som man vil: Et lokalt UU med selvstændig ledelse eller en fuld integration i den almindelige kommunale opgaveløsning. Denne model er den mest vidtgående og vil derfor kræve et større analysearbejde og længere procedure før ansøgning til ministeriet. Den nye mulighed, der med bestemmelserne om udfordringsretten blev givet til kommunerne i efteråret 2008, kræver en ansøgning, hvor det på relativt detaljeret niveau skal godtgøres hvorledes kommunen vil matcher alle de lovgivningsmæssige krav i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Af bilag 1 og bilag 2 fremgår opgaverne og mængden af kontakter til de unge. Inden afsendelse af ansøgning skal den enkelte kommune derfor ret detaljeret beskrive, hvorledes disse enkelte opgaver løses i den kommunale organisation fremover. Først herefter kan ansøgning fremsendes til behandling i ministeriet. Fordelene ved fuld hjemtagning kan være: Tilpasses fuldt ud, som den enkelte kommune ønsker det. Kan integreres fuldt ud i jobcentrets, socialrådgivernes, lærernes almindelige opgaver. Vejledningsopgaverne kan tænkes tæt sammen med den almindelige sagsbehandling som standard. Fleksibilitet ift. den enkelte kommunes ønsker og behov og forskelligartede udfordringer hos de målgrupper og lokale projekter, ad hoc opgaver lokalt i den enkelte kommune. Ingen fremmedhed i forhold til kommunale samarbejdspartnere Hurtig tilpasning / omprioritering 2 Se note 1 8
Sammentænkning med øvrige kommunale opgaver Øget lokalt fokus på opgaverne vi har selv aben Ulemperne ved fuld hjemtagning kan være: Fokus på vejledningsopgaven drukner Svært at fastholde og rekruttere kvalificerede vejledere Mindre mulighed for vejledningsfaglig specialisering (skole-, unge-, USB-vejledning) Sårbarhed (sygdom) Mister stordriftsfordelene i forhold til administrative opgaver etc. Konklusion Direktørgruppen fra de tre kommuner kan på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen og med relevante interessenter i deres respektive organisation konkludere følgende: 1. Kommuneaftalen bør ændres uanset hvilken organisering der vælger, idet der skal laves skræddersyede aftaler om ydelser til hver af de tre kommuner 2. På baggrund af fordele og ulemper ved de tre opstillede modeller, nemlig fortsættelse af den nuværende organisation, filialmodel eller fuld hjemtagning af UU opgaverne, er der enighed om at anbefale filialmodellen i en form, hvor der sikres maksimal lokal tilpasning. Baggrunden for denne anbefaling er, at det er direktørgruppens opfattelse, at man på denne måde opnår stort set alle fordelene som er beskrevet ovenfor i forhold til fuld hjemtagelse, men undgår ulemperne ved den fulde hjemtagelse. 9
Bilag 1 Skolevejledning Skolevejledningens lovbestemte mål er, at hver elev udarbejder en uddannelsesplan under kyndig vejledning. Planen er klar den 15. marts i 9. klasse. Stort set alle vejledningsaktiviteter i skolen er fastlagt ved lov og udføres i samarbejde med skolerne, uddannelsessteder, forældre og erhvervsliv. 6. klasse: Screening af elever med behov for individuel vejledning Info og vejledning af elever og forældre vedr. valg af 2. fremmedsprog 7. klasse: Opfølgning på fokuselever og vejledning af disse. 8. klasse: Vejledning af elever med behov herfor i forbindelse med valg af introduktionsforløb på ungdomsuddannelserne. Uddannelsesplan for alle elever påbegyndes. Opfølgning på fokuselever. Forældremøder. 9. klasse: Etablering af mentortilknytning til visse elever. Vejledning i forbindelse med erhvervspraktik, Praktikformidling for særlige elever i samarbejde med virksomheder og skole Forældremøder om uddannelsesvalg Særligt samarbejde med fokuselever og deres forældre Brobygning for elever, som skolen og vejlederen vurderer har behov herfor Planlægning af brobygning i 10. for elever, der vælger 10. Færdiggørelse af U-plan for alle elever. Særlig dokumentation til ungdomsuddannelserne vedr. fokuselever bl.a. for at sikre rettidig støtte og specialpædagogisk bistand. Bistand til skolerne i forbindelse med tilmeldingen den 15. marts. På relevante klassetrin i grundskolen desuden: Samarbejde med skoler og erhvervsliv om tilrettelæggelse af undervisningsforløb i henhold til Folkeskolelovens 9 og 33. Lærer- og ledelsessamarbejde, igangsættelse af og støtte til skolernes uea-arbejde. 10
Den tidsmæssige fordeling af skolevejledningsopgaverne: 11
Ungevejledning Når eleverne har forladt grundskolen, samarbejder UU med uddannelsesinstitutioner, forældre, produktionsskoler, de tre kommuners forvaltninger, erhvervsliv og andre samarbejdspartnere med henblik på at få unge i gang med - og fastholde dem i - uddannelse. Opfølgning på fokuselevers opstart på ungdomsuddannelserne (vedr. specialpædagogisk støtte, mentorstøtte o. lign.), Elektronisk samarbejde (bl.a. via tilbagemelding.dk ): Uddannelsesinstitutionerne skal melde tilbage til UU om alle unge - også om frafaldstruede elever, Konkret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i forhold til unge, som vurderes at være frafaldstruede - mhp løsningsmuligheder ift. fastholdelse, alternativt omvalg. Gentagne opsøgende vejledningstilbud til alle unge, som har afbrudt eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Vejledningssamtaler, herunder uddannelsesplan og bistand med tilmelding for unge, som tager imod tilbud om vejledning, Målgruppevurderinger og uddannelsesplan for unge, som ønsker produktionsskole, Uddannelsesvejledning, herunder uddannelsesplan for unge, som selv henvender sig, Dagligt samarbejde med vejledere på uddannelsesstederne og produktionsskolerne, Samarbejde med sagsbehandlere og jobkonsulenter i de forskellige forvaltninger om konkrete unge, Dialogmøder mellem uddannelsesinstitutionerne, grundskolerne og UU Vestsjælland Specialvejledning Vejledning i visse specialklasser i grundskolerne USB (STU) treårig ungdomsuddannelse i henhold til Lov 564: Vejledning, koordinering i forhold til kommuner, eksperter mv., uddannelsesplanlægning i samarbejde med disse samt med den unge og forældrene/værgen. Indstilling til kommunerne m. foreløbig U-plan Samarbejde m. kommunerne i visitationsprocessen Løbende opfølgning og justering af U-planen gennem de tre års uddannelse Konsulentfunktion for alle UU-vejledere i særlige tilfælde Konsulentfunktion for vejledningen på områdets specialskoler Herud over er der følgende særlige tilkøb eller særlige aftaler bl.a. i forbindelse med lokale udviklingsarbejde i de tre kommuner: Særligt i Slagelse: Bemanding af vejledningskontor 4-5 dage/uge på Selandia, UTA-samarbejde, markarbejdergruppen i Korsør samt Skælskør, netværksmøder om konkrete unge, samarbejde i arbejdsgruppen om 2G-drengene. To nye tiltag er på vej, nemlig aftale om vejledning for jobcenter-unge og mentorprojekt.. Særligt i Sorø: Ungeteam, vejledning 1 dag om ugen for jobcentret, netværksmøder om konkrete unge, mentorprojekt på vej. Særligt i Ringsted: Bemanding af vejledningskontor 1 dag om ugen på EUC Ringsted, mentorprojekt er i gang, ungeteam-samarbejde på vej. 12
Bilag 2 Oversigt over UU Vestsjælllands antal kontakter med unge mellem 16-24 år i 2007-2009 13
14
Bilag 3 En opgavemæssig oversigt over en mulig opgaveløsning i forhold til vejledningsopgaverne fremover UU-vejleder (og konsulent/samarbejdspartner) = sort skrifttype UEA-funktionslærer (skolemæssig forpligtelse)= rød skriftypre tidsdimensionsegment og Behovsdimension Ydelse Grundskolen og 10.klasse Den unge forventes at have intet eller begrænset behov for vejlederkontakt for at gennemføre en ungdoms-uddannels e Den unge forventes at have behov for en afklarende indsats fra vejleder for at gennemføre en ungdoms-uddann else Den unge forventes at have et ekstra vejledningsbehov for at gennemføre en hel eller dele af en kompetence-givende uddannelse Den unge forventes at have behov for en helhedsindsats, der involverer flere samarbejdspartnere for at kunne gennemføre elementer eller dele af eller en hel kompetencegivende uddannelse Uddannelsesbog i 6. og 7. klasse Hjælp til arbejde med uddannelsesbog Hjælp til arbejde med uddannelsesbog Særlig vejledning Individuel samtale i 9. klasse Koordinering af UEA aktiviteter UEA rådgivning af klasselærere Hjælp til udarbejdelse af uddannelsesplan Udskolingskonference Individuelle møder med forældre Individuelle samtaler med den unge Individuelle samtaler med forældre Opfølgningsaktiviteter Individuelle møder med forældre Praktisk hjælp til den unge Individuelle samtaler med den unge Opsøgende arbejde og foranstaltning af alternativer Koordinering med samarbejdsparter Praktisk hjælp til den unge Hjælp til udarbejdelse af uddannelsesplan Udvikling af særlige tilbud Alternativ opfyldelse af undervisningspligten Mentor Opsøgende arbejde Praktikhjælp Afklaring til EGU Informationsmøder for forældre Kollektive arrangementer Udvikling af nye tilbud Telefonisk kontakt Brochuremateriale Overlevering til konsulenten Mentor Overlevering til specialteam 15
tidsdimension Segment og Behovsdimension Ydelse Unge 16-18 år Den unge forventes at have intet eller begrænset behov for vejlederkontakt for at gennemføre en ungdoms-uddannel se Den unge forventes at have behov for en afklarende indsats fra vejleder for at gennemføre en ungdoms-uddannelse Status registreres i UV Data Målgruppevurderin g til produktionsskole Ved ustabilitet laves opsøgende kontakt 2 x årligt Tilbud om vejledning Ydelse 18-25 år Den unge forventes at have et ekstra vejledningsbehov for at gennemføre en hel eller dele af en kompetence-givende uddannelse unge forventes at have behov for en helhedsindsats, der involverer flere samarbejdspartnere Målgruppe vurdering til produktionsskole Mentor Uddannelses-opføl gning Afklaring til USB (STU) for at kunne gennemføre elementer eller dele af eller en hel kompetencegivende uddannelse Afklaring til EGU Afklaring til EGU Mentor Vejledes, hvis de selv opsøger UU Vejledes, hvis de opsøger UU Deltager i afklaringsforløb Deltager i afklaringsforløb Tilbydes vejledningssamtale r og opfølgning Forsørgelse for udeboende Koordineret indsats med BOF (bolig og fritid), Jobcenter Koordineret indsats med Opsøgende vejledning PPR, Jobcenter 16
17