Aftagerpaneler på universiteterne

DEBAT Aftagerpaneler på universiteterne Samarbejde med virksomhederne om uddannelserne

Aftagerpaneler på universiteterne Samarbejde med virksomhederne om uddannelserne Marts 2008

Forord Arbejdsgruppen om udvikling af samarbejdsformer mellem universiteterne og erhvervslivet for at styrke udviklingen af uddannelser til fremtidens arbejdsmarked: Formand: Administrerende direktør Henrik Kagenow, Bang & Olufsen Medicom A/S Personalekonsulent Allan Eriksen, Danfoss A/S Lektor Finn Sommer, Pædagogik / Psykologi og Uddannelsesforskning / Livslang læring, Roskilde Universitetscenter Professor Hanne Leth Andersen, Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro A/S Dekan Per Holten Andersen, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Sekretariat: Forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, DI Sekretariatschef Susanne Bjerregaard, Danske Universiteter Konsulent Sarah Gade Hansen, DI, Fuldmægtig Jette Røgild, Danske Universiteter Udgivet af Dansk Industri og Danske Universiteter Tryk: P.J. Schmidt ISBN 87-7353-701-2 2000.03.08 Det er i de senere år blevet langt mere almindeligt for danske unge at vælge en universitetsuddannelse. Det øger behovet for, at der skabes et godt match mellem de unges kompetencer og arbejdsmarkedets behov. En række universitetsuddannelser er professionsrettede med en klar kobling mellem en bestemt uddannelse og bestemte jobfunktioner. Det gælder uddannelser til læge, tandlæge og jurist. Men for mange andre universitetsuddannelser er koblingen mellem undervisningen på universitetet og behovet på arbejdsmarkedet mere løs. Både universiteter og virksomheder har derfor brug for en dialog om udvikling af uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov. Også politisk er der med krav om etablering af aftagerpaneler på universiteterne sat fokus på behovet for, at universiteterne drøfter både kvalitet og relevans af uddannelserne med aftagerne. DI og Danske Universiteter har derfor nedsat en arbejdsgruppe med det formål at få et indblik i forskellige former for samarbejde mellem universiteter og virksomheder om uddannelserne. Området er i fuld udvikling. Formålet har derfor ikke været at give et samlet overblik over uddannelsessamarbejder, men at præsentere erfaringer på området til brug for de mange, der skal arbejde med og i aftagerpaneler. Vi håber, at denne pjece kan være med til at inspirere både virksomheder og universiteter til at engagere sig i flere samarbejder. Marts 2008 Hans Skov Christensen Adm. direktør, DI Jens Oddershede Rektor, talsmand for Danske Universiteter 3 forord

4 indhold Indhold Tilrettelæggelse af samarbejdet om universitetsuddannelserne 6 Indledning 9 Oversigt over samarbejder om universitetsuddannelserne 13 Samarbejdsfora 15 Aftagerpaneler og advisory boards 21 Hvad er de lovgivningsmæssige rammer for aftagerpaneler? 21 Hidtidige erfaringer med aftagerpaneler 22 Arbejdsopgaver i forbindelse med akkreditering 23 Øvrige arbejdsopgaver i aftagerpanelerne 25 Hvem er aftagerne? 26 De bedste institutionelle rammer om aftagerpanelerne 27 Aftagerpanelernes sammensætning og størrelse 30 Udpegning af medlemmer 32 Periode for udpegning 34 Aftagerpanelernes funktion er rådgivende 34 Kortlægning af brugen af advisory boards 36 Funktioner 36 Hvem er medlemmerne i advisory boards? 37 5 indhold Flere eksempler på samarbejde i forbindelse med gennemførelse af uddannelser 39 Projekter 39 Virksomhedsdating 40 Mentorordning 41 Praktik 41 Studiejob 43 Hvordan etableres kontakten om studiejob? 44 Gæsteforelæsere 48 Censorkorps 49 Introduktion til arbejdsmarkedet/jagten på kompetencer 49 I job 50 Sammenfatning 51 Noter 52

6 gode råd Tilrettelæggelse af samarbejdet om universitetsuddannelserne DI og Danske Universiteter (DU) ønsker at give inspiration og gode råd til, hvordan samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet kan tilrettelægges. Aftagerpaneler: Før panelerne nedsættes, anbefales det, at: 1. Universiteterne fastlægger aftagerpanelernes primære mål og arbejdsområder, herunder om aftagerpaneler er relevante på fakultets-, institut- eller uddannelsesniveau. 2. De væsentligste aftagergrupper bør være repræsenteret med personer med direkte berøring med kandidaterne. En ligelig fordeling af alumner og udefrakommende sikrer både indsigt og et friskt blik på uddannelserne. 3. Aftagerpanelet for enkeltuddannelser bør ikke have mere end 10 medlemmer. Brede aftagerpaneler for hele fakulteter kan have flere medlemmer. 4. Aftagerpanelet udpeges for en tidsbegrænset periode på 2-4 år med mulighed for forlængelse. 5. Virksomhedsrepræsentanter afsætter de fornødne ressourcer og engagement i arbejdet. I forbindelse med arbejdet i panelerne anbefales det, at: 6. Universiteter og aftagerrepræsentanter afstemmer forventninger om bl.a. indholdet i samarbejdet og tidsforbrug. 7. Universitetet videreformidler input fra panelerne til relevante personer og organer på universitetet og giver feedback på drøftelserne på møderne. 8. Aftagerpanelerne skal have en central rolle i forbindelse med udtalelser om uddannelsernes relevans og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, når nye og eksisterende uddannelser skal akkrediteres. 9. I forbindelse med ansøgninger om akkreditering af udannelserne kan det være en god ide, at aftagerpanelets bemærkninger til uddannelsesinstitutionens redegørelse vedlægges ansøgningen. 10. Efter 2 år evalueres arbejdet i aftagerpanelerne med henblik på at vurdere, om alle parter får tilfredsstillende udbytte af samarbejdet. Advisory boards: Før advisory boards nedsættes, anbefales det, at: 1. Universitetet sikrer, at sammenhængen mellem bestyrelse, advisory board og aftagerpanel er klar, herunder hvad der skal tages stilling til på de forskellige niveauer. 2. Personer, der udpeges til et advisory board, bør i kraft af deres job repræsentere en større kreds af aftagere. Praktik og projekter: 1. Universiteter og virksomheder bør kvalitetssikre projekter og praktikpladser, der lægges ind i en projekt- og praktikportal, så de har tilstrækkelig faglig kvalitet. 2. Virksomhederne bør prioritere tilstrækkelige ressourcer til at tilbyde studerende praktikpladser og samarbejde om projekter, herunder også engelsksprogede studerende. 3. Der bør ske en forventningsafstemning mellem virksomheden og den studerende, inden der indgås en aftale om praktik eller et projekt, så det tydeligt fremgår, hvad der forventes af begge parter. 4. Det skal overvejes, hvordan praktik og projekter med erhvervslivet kan indgå i studiet, uden at det sker på bekostning af fagligheden på det enkelte studium. Det kan f.eks. være ved, at universitetet underviser i relevante fag i forbindelse med praktikken f.eks. projektledelse og metodeundervisning. 7 gode råd

8 alle skal indledning udfordres Indledning 9 indsatsområder De studerende har bedre muligheder på arbejdsmarkedet, hvis de har haft kontakt til aftagerne undervejs i deres studium. DI og DU har ønsket at indsamle erfaringer med de mange forskellige former for samarbejde om uddannelserne mellem universiteterne og virksomheder. Formålet er at inspirere flere til at samarbejde og at få samarbejdet til at virke bedst muligt. En erfaringsopsamling om samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv er ikke mindst vigtig nu, hvor der er kommet øget fokus på samspillet mellem erhvervslivet og universiteterne om uddannelsernes erhvervsrelevans. Både erhvervslivet og universiteterne har stor interesse i at samarbejde om uddannelser, så virksomhederne får indsigt i uddannelserne og de studerendes kompetencer, og universiteterne får indsigt i det arbejdsmarked, som de uddanner til. Endelig har de studerende bedre muligheder på arbejdsmarkedet, hvis de har haft kontakt til aftagerne undervejs i deres studium 1. Både universiteter og virksomheder har i stigende grad engageret sig i samarbejde om universitetsuddannelser. Det gælder både i forbindelse med udvikling af nye uddannelser og i forbindelse med de enkelte studerendes vej gennem uddannelsen i form af praktik i virksomhederne, udarbejdelse af opgaver i samarbejde med virksomhederne o.lign. Mange steder har det resulteret i, at der på universiteterne er kommet nye enheder som karrierecentre og kompetenceenheder, der koordinerer samarbejdet. DI og DU giver eksempler til inspiration Øget fokus på erhvervsrelevans 9 indledning

10 indledning Aftagerpaneler er blevet obligatoriske Med ændringen af universitetsloven i sommeren 2007 2 er det nu blevet obligatorisk for universiteterne at nedsætte aftagerpaneler med eksterne repræsentanter, der skal inddrages i den fortsatte udvikling af uddannelserne. Arbejdsopgaverne for aftagerpanelerne er dialog om uddannelserne, og panelerne skal inddrages i forbindelse med akkreditering af uddannelserne. Loven fastlægger, at universiteterne skal nedsætte aftagerpaneler, men der er vide rammer for, hvordan aftagerpaneler udformes. 11 indledning Akkrediteringsråd inddrager relevans Loven giver vide rammer for, hvordan aftagerpaneler udformes. Aftagerpanelerne skal bestå af aftagere, der dækker de uddannelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Men det er ikke lovgivningsmæssigt fastlagt, hvor mange aftagerpaneler, der skal nedsættes. Ligesom det ikke er fastlagt, hvor mange medlemmer der skal være i panelet. Der er også åbnet op for, at aftagerpaneler kan nedsættes i samarbejde mellem flere universiteter. Mange universiteter står derfor over for en stor opgave med at finde ud af den bedst mulige organisering af aftagerpanelerne. Behovet for et godt samarbejde mellem universiteter og virksomheder er yderligere understreget ved det ny Akkrediteringsråd 3, der skal akkreditere og godkende nye og eksisterende universitetsuddannelser på baggrund af bl.a. uddannelsernes erhvervsrelevans. Aftagerpanelerne skal ifølge loven inddrages i denne proces. Med det stigende behov for uddannelsessamarbejde og universitetslovens krav om aftagerpaneler har DI og DU fundet behov for at samle de hidtidige erfaringer på området. Hvordan har man allerede valgt at organisere samarbejdet? Og hvordan får vi på sigt mest ud af samarbejdet? Målgruppen for denne erfaringsopsamling er både universitetsansatte og virksomhedsrepræsentanter med mange års erfaringer fra samarbejde og personer, der skal deltage i samarbejdet i aftagerpaneler for første gang. Pjecen indeholder en kort indføring i hovedtyperne af de samarbejder, universiteterne og erhvervslivet indgår i. Listen er ikke udtømmende, men beskriver de samarbejder, som arbejdsgruppen har fundet det vigtigt at kortlægge. I kapitlet Aftagerpaneler og advisory boards beskrives de hidtidige erfaringer, der har dannet baggrund for arbejdsgruppens anbefalinger. I kapitlet Flere eksempler på samarbejde i forbindelse med gennemførelse af uddannelser er der oplistet en række konkrete samarbejdsværktøjer, der kan anvendes efter behov. I forbindelse med udarbejdelse af pjecen er de hidtidige erfaringer opsamlet gennem en række interviews med nøglepersoner på universiteter og i virksomheder. Pjecens målgruppe Pjecens opbygning

12 oversigt Samarbejde om uddannelse mellem universiteter og erhvervsliv sker i mange forskellige fora. Oversigt over samarbejder om universitetsuddannelserne Samarbejde om uddannelse mellem universiteter og erhvervsliv omfatter mange initiativer og sker i mange forskellige fora. Der er lovregler for samarbejdet i bestyrelsen samt samarbejdet om udviklingen af uddannelserne. 4 Samarbejdet om øvrige emner er opstået på initiativ af universiteterne og aftagerne. Nedenfor er oplistet eksempler på de vigtigste samarbejdsområder. Oversigt over samarbejdsområder På initiativ af universiteter og erhvervslivet 13 oversigt Samarbejdstyper Generelt samarbejde Udvikling af uddannelser Gennemførelse af uddannelser Andre tilbud til de studerende Det første job I job Eksempler I bestyrelser eller rådgivende fora Eksempelvis i ad hoc-grupper eller aftagerpaneler Projekter Praktik Gæstelærere Censorer Faglige konkurrencer/case competition Studenterjob Virksomhedspræsentationer Karrieremesser mm. Masteruddannelser og efteruddannelsesaktiviteter Alumner (kandidater fra universitetsuddannelserne)

14 oversigt Universiteter og erhvervsliv arbejder sammen om generelle og overordnede emner i bl.a. bestyrelser og rådgivende fora. Der er også et omfattende samarbejde om udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Tidligere foregik det ofte via ad hoc-grupper med virksomhedsrepræsentanter, spørgeskemaundersøgelser, udtalelser fra enkelte virksomheder o.lign. Det vil fremover i højere grad foregå i aftagerpanelerne. Der er desuden kontakt mellem universiteterne og kandidaterne efter endt uddannelse, når medarbejdere deltager i videreuddannelsesaktiviteter på universiteterne, f.eks. masteruddannelserne Mange universiteter er desuden i gang med at styrke deres netværk af tidligere kandidater fra uddannelsen alumnenetværk. Samarbejdsfora Samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet sker i dag bl.a. gennem forskellige samarbejdsfora mellem virksomheder og universiteter. I figuren på side 18-19 er hovedtyperne af disse samarbejdsfora oplistet. I job 15 oversigt Samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsen Det mest omfattende samarbejde sker dog i forbindelse med selve gennemførelsen af uddannelsen. Det gælder f.eks., når de studerende skriver opgaver og specialer med udgangspunkt i virksomhedscases, når de studerende er på praktikophold i virksomhederne, og når virksomhedernes specialister er gæstelærere eller censorer på universiteterne. Bestyrelser, repræsentantskaber og aftagerpaneler er nedsat via lovregler. Andre samarbejdsfora har universiteterne selv oprettet, f.eks. advisory boards (rådgivende udvalg) og kontaktfora. Den engelske betegnelse advisory board er valgt her, da den benyttes af de fleste universiteter i daglig tale. Oversigt over samarbejdsfora Bestyrelse Det mest omfattende samarbejde sker dog i forbindelse med selve gennemførelsen af uddannelsen. Overgangen fra studium til erhverv Der er også samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter i forbindelse med de studerendes overgang fra studium til erhverv, bl.a. via præsentationer af enkelte virksomheder og andre typer af kontaktformidling mellem virksomheder og studerende. Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed og det eneste forum, der har en formel kompetence. Eksterne repræsentanter har flertal i bestyrelsen. Som regel er der en eller flere erhvervslivsrepræsentanter i bestyrelsen.

16 oversigt I loven defineres aftagerpaneler som paneler, der alene har til formål at drøfte spørgsmål om uddannelser. Repræsentantskab Repræsentantskabets rolle er at drøfte og afgive udtalelser om forskning, uddannelse og øvrige virksomhed. Det er op til det enkelte universitet at beslutte, om det ønsker et repræsentantskab. pens definitioner kan man anvende følgende skelnen mellem et advisory board og et aftagerpanel: Definition af advisory boards og aftagerpaneler Niveau Emner Advisory board Universitets- eller Overordnede, politiske og strategifakultetsniveau ske drøftelser om universitetsuddannelser, -forskning og -formidling Aftagerpanel Fakultets-, institut-, Målsætninger for uddannelsen, uddannelsesniveau uddannelsesindhold og opbygning, rekruttering af studerende, relevanskriterier for nye uddannelser etc. 17 oversigt Advisory board Definition af aftagerpaneler og advisory boards Advisory boards er fora nedsat af universiteterne. Enkelte universiteter har haft disse fora siden 1980 erne. Mange universiteter har hidtil brugt termen advisory board om alle deres rådgivende fora med eksterne repræsentanter, også om de fora der kun har beskæftiget sig med uddannelser. Disse vil fremover blive betegnet aftagerpaneler jf. universitetsloven. Der er derfor i dag en vis forvirring om brugen af betegnelserne advisory board og aftagerpaneler. Nogle uddannelsesmiljøer bruger ordene som synonymer, andre om to forskellige typer af fora. I loven defineres aftagerpaneler som paneler, der alene har til formål at drøfte spørgsmål om uddannelser. Advisory boards er derfor her defineret som rådgivende fora, hvor man drøfter andet og mere end uddannelse. Det vil sige, at man rådgiver generelt om politiske spørgsmål, uddannelser, forskning mm. Rådgivningen dækker også typisk en hel institution, et fakultet eller et institut med mange uddannelser. Universiteterne har få af disse udvalg på grund af deres overordnede karakter. I praksis er der en glidende overgang mellem aftagerpaneler og advisory boards, men med lovens og arbejdsgrup- Aftagerpaneler består udelukkende af aftagere, dvs. virksomhedsrepræsentanter, hvis det drejer sig om uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked. Universitetsansatte er observatører til møderne. Panelerne skal rådgive universiteterne om uddannelsernes indhold og skal inddrages i akkrediteringsprocessen. Aftagerpanelerne er centreret om en eller flere uddannelser. Det kan på sigt blive til mange aftagerpaneler på universiteterne, og det nye lovkrav betyder derfor, at universiteter og virksomheder vil komme til at bruge megen tid på aftagerpaneler. Universiteterne kan også have kontaktfora med virksomhedsrepræsentanter om mere specifikke områder, og der er mange forskellige betegnelser for dem; f.eks. har Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet kontaktfora kaldet virksomhedspaneler tilknyttet de enkelte centre på instituttet. Ud over dette samarbejdes der mere ad hoc mellem universiteterne og konkrete virksomheder. Nogle universiteter har sat dette i system via forskellige typer af samarbejdsaftaler. Aftagerpanel

18 alle skal udfordres oversigt Niveauer af besluttende og rådgivende fora, hvor erhvervslivet er repræsenteret på universiteterne Forum Lovgrundlag Obligatorisk/ Formel Generelle/ Arbejdsopgaver Indstillingsret Erhvervslivsfrivilligt kompetence specifikke opgaver for erhvervslivet? repræsentanter Bestyrelse Lovgrundlag i Obligatorisk Ja, Generelle 10-12 kompetence Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) LBK nr. 1368 af 07/12/2007 Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Den varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Den skal forvalte universitetets midler og disponerer over fast ejendom mm. Nej, men halvdelen af medlemmerne skal være eksterne. Procedure for udpegning fastlægges i institutionernes vedtægter. Ja, men begrænset. F.eks. er 3 ud af 11 i Københavns Universitets bestyrelse i dag fra erhvervslivet. 19 oversigt Repræsentant- 13 Bekendt- Frivilligt Nej, Generelle Repræsentantskabet drøfter på Nej, Ja skab gørelse af lov om rådgivende det overordnede niveau universitetets de udpeges af universiteter forskning, uddannelse universiteterne (universitetsloven) LBK nr. 1368 af 07/12/2007 og øvrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen. Rådgivende Intet Uddannelses- Nej, Generelle Universiteterne bestemmer Nej, udvalg/ institutionerne rådgivende selv men generelt er advisory de udpeges af advisory board har selv nedsat boards rådgivende om overordnede universiteterne disse. De oprettes efter behov. spørgsmål. Aftagerpanel Lovpligtigt fra Obligatorisk Nej, Specifikke Aftagerpanelet kan afgive Nej, sommeren 2007. rådgivende udtalelse og stille forslag til de udpeges af 13a Bekendt og skal inddra universitetet om alle spørgsmål, universiteterne gørelse af lov ges i forbindelse der vedrører uddannelsesområdet. om universiteter med akkredite Aftagerpanelet skal (universitetsloven) ring af nye afgive udtalelse om alle spørgsmål, LBK nr. 1368 af uddannelser som universitetet forelæg 07/12/2007 ger for aftagerpanelet. Ja, enten repræsentanter fra erhvervsorganisationer eller ledere fra private virksomheder. Udvalget er sammensat af udefrakommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Kontaktforum Intet Uddannelses- Nej, Specifikke Universiteterne bestemmer Nej, Ja institutionerne rådgivende selv men generelt kontaktforum de udpeges af har selv nedsat til en større kreds af universiteterne disse. De oprettes efter behov. aftagere.

20 aftagerpaneler og... Aftagerpaneler og advisory boards Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Universitetsloven 13a stk. 3. I dette kapitel beskrives erfaringer med de hidtidige samarbejder mellem erhvervsliv og universiteter i aftagerpaneler og advisory boards. Tyngden i kapitlet er lagt på aftagerpaneler, da universiteterne netop nu er ved at nedsætte aftagerpaneler, som giver både erhvervsliv og universiteter en god mulighed for at skabe et tæt og konstruktivt samarbejde. Hvad er de lovgivningsmæssige rammer for aftagerpaneler? Fra juni 2007 blev det lovpligtigt for universiteter at nedsætte et eller flere aftagerpaneler. Loven fastslår, at aftagerpanelerne skal sikre at: Universiteterne har en dialog med aftagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet Aftagerpanelerne inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser Lovpligtigt af nedsætte aftagerpaneler 21 aftagerpaneler og... Aftagerpanelerne inddrages ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.

22 aftagerpaneler og... Lovteksten 13 a. Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefrakommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Stk. 2. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Stk. 3. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet. Der er også eksempler på, at universiteterne har ønsket at oprette nye uddannelser, hvor aftagerpanelerne har afvist, at der var behov for disse på arbejdsmarkedet. Det har resulteret i, at universiteterne så har stoppet udviklingsarbejdet, således at uddannelsen ikke blev oprettet. Det er dog langt fra altid, at der er blevet oprettet aftagerpaneler, når der skulle udvikles nye uddannelser. Der er en del eksempler på, at aftagerne først er blevet bedt om en støtteerklæring, efter at uddannelsen er blevet færdigudviklet og er klar til at blive indsendt til godkendelse. Hverken universiteterne eller virksomhederne finder denne gummistempelfunktion tilfredsstillende. Hindret udvikling af nye uddannelser, der ikke efterspørges 23 aftagerpaneler og... Stk. 4. Universitetet kan nedsætte aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter.«lbk nr. 1368 af 07/12/2007 Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) Aftagerpaneler omlagde uddannelsen Oprettes når der udvikles nye uddannelser Hidtidige erfaringer med aftagerpaneler Erfaringer viser, at de hidtidige aftagerpaneler har haft en meget vigtig funktion i forbindelse med oprettelse af nye uddannelser. På efteruddannelsesområdet er det almindeligt at have aftagerpaneler på uddannelsesniveau. Eksempelvis kommer nye ideer på Københavns Universitet fra de videnskabelige medarbejdere. Efter den første interne afklaring af, om der er behov for uddannelsen, og hvem de potentielle aftagere kunne være, bliver der nedsat en fokusgruppe/aftagerpanel evt. ved at inddrage den centrale kompetenceenhed, der har erfaring med at håndtere sådanne processer. Da den daværende farmaceutuddannelse skulle justeres i 1980 erne, fordi medicinfremstillingen ikke længere fandt sted på apotekerne, men udelukkende i industrien, blev der nedsat 6 arbejdsgrupper med repræsentanter fra medicinalindustrien, apotekerne, hospitalerne, lægemiddelstyrelsen mm. Deres fælles anbefalinger blev udmøntet til den obligatoriske kerne i den nye uddannelse. De mere specifikke behov blev tilgodeset gennem mulighed for specialisering via valgfag og specialer. Arbejdsopgaver i forbindelse med akkreditering Akkrediteringsrådet 3 består af ni medlemmer, der tilsammen har solid og bred viden og erfaring med videregående uddannelser, forskning, arbejdsmarkedsforhold og kvalitetssikring. Fremover skal Akkrediteringsrådet akkreditere og godkende nye uddannelser ud fra fastsatte kriterier, blandt andet relevansen af uddannelsen. Akkrediteringsrådet skal tilrettelægge akkrediteringsprocessen, så aftagerpanelerne inddrages. 5

24 aftagerpaneler og... Væsentlig rolle i akkrediteringsprocessen Aftagerpaneler får således en væsentlig rolle i forbindelse med forberedelse af ansøgninger om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser i Akkrediteringsrådet. Kriterier, der indgår i en akkreditering, er: Relevans Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kvalitet Forskningshøjden Uddannelsesdybden (uddannelsernes organisering og tilrettelæggelse) Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Arbejdsdelingen mellem institutionerne og aftagerpanelerne i denne proces er ikke nærmere beskrevet. Det er f.eks. ikke lovbestemt, hvordan aftagerpanelets bidrag skal fremgå i ansøgningen om akkreditering. Øvrige arbejdsopgaver i aftagerpanelerne Nedenfor er oplistet nogle af de emner, der drøftes i de nuværende aftagerpaneler i tilknytning til udvikling af eksisterende uddannelser. Spørgsmål til drøftelse i aftagerpaneler: Aftagerpaneler til eksisterende uddannelser 25 aftagerpaneler og... Under disse punkter er der en lang række underpunkter, som universiteterne skal redegøre for i forbindelse med akkreditering af nye uddannelser. Hvordan udvikler kravene på arbejdsmarkedet sig? Har kandidaterne de nødvendige kompetencer? Er der behov for revision af uddannelsens indhold? Er der behov for revision af undervisnings- og eksamensformer? Nye uddannelser Det er især behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet, der er interessant for aftagerpanelerne. Her skal universiteterne redegøre for uddannelsernes erhvervssigte og identificere aftagerne for kommende dimittender. Gennem en arbejdsmarkedsanalyse skal det sandsynliggøres, at der er behov for uddannelsen, og at relevante aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Desuden skal universiteterne redegøre for uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser og godtgøre, at der er behov for en ny uddannelse inden for området. Kan der skaffes flere relevante studiejob? Hvordan kan der tilrettelægges kampagner for at tiltrække flere studerende? Hvor skal uddannelsen lokaliseres geografisk? Hvordan skal kvalitetssikringssystemet for uddannelserne tilrettelægges? Er der nye jobåbninger for kandidaterne? Er der nye udfordringer pga. internationalisering? Er der behov for efter- og videreuddannelse? Findes der mulighed for samarbejde om efteruddannelse? Kommentarer til Diploma Supplement (kompetenceprofil) Eksisterende uddannelser Ved akkreditering af allerede eksisterende uddannelser skal institutionen dokumentere, at den indgår i løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsernes relevans og kvalitet.

26 aftagerpaneler og... Aftagerpanelerne skal bestå af aftagere, der dækker de uddannelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. sig om professionsrettede uddannelser med obligatorisk praktik og måske efterfølgende autorisation snævert rettet mod én jobfunktion f.eks. lægeuddannelsen, der retter sig mod jobbet som læge. Eller om det drejer sig om en generalistuddannelse, som f.eks. de mange kandidatuddannelser i kommunikation, der retter sig mod mange forskellige typer jobfunktioner. 27 aftagerpaneler og... Få regler om sammensætning Hvem er aftagerne? Aftagerpanelerne skal bestå af aftagere, der dækker de uddannelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Men det er ikke lovgivningsmæssigt fastlagt, hvor mange medlemmer, der skal være, eller på hvilket organisatorisk niveau på universitetet aftagerpaneler skal etableres. Der er således meget stor mulighed for, at universiteterne selv former deres aftagerpaneler. Der åbnes også op for, at aftagerpanelerne kan nedsættes i samarbejde med andre universiteter. 6 Uddannelserne har forskellige forudsætninger for kontakt til aftagerne. Det afhænger bl.a. af, om det drejer Der er også stor forskel på, om der er en eller flere forskellige typer aftagere til en bestemt uddannelse. F.eks. er der få typer aftagere af landinspektører. Her er der gode muligheder for en tæt kontakt med aftagerne. Omvendt er det sværere at definere en relevant kontaktflade, når der er tale om en generalistuddannelse med mange forskellige potentielle aftagere af kandidaterne, f.eks. uddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi. Det vil oftest være på de brede generalistuddannelser med mange potentielle aftagere, at der er den største udfordring i at få skabt en kontakt til aftagerne. Få eller mange aftagere? Intensiteten af kontakten til aftagerne Professionsidentitet og tæt kontakt med aftagerne Professionsidentitet med mindre tæt kontakt til alle aftagerne Få aftagere af kandidaterne Mange aftagere af kandidaterne Mulighed for tæt kontakt med aftagerne Behov for bred kontakt til aftagerne Professionsuddannelse Generalistuddannelse De bedste institutionelle rammer om aftagerpanelerne De enkelte universiteter, fakulteter og uddannelser vurderer behovet for aftagerpaneler forskelligt. Det er generelt de professionsrettede og de store uddannelser med mange kandidater, der i dag har aftagerpaneler på uddannelsesniveau. På Aarhus Universitet har det samfundsvidenskabelige fakultet f.eks. vurderet, at uddannelserne statskundskab, jura, økonomi og psykologi har så forskellige profiler og aftagere, at man har ønsket et aftagerpanel for hver uddannelse. En anden tilgang findes på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, hvor man har valgt at nedsætte et stort fælles aftagerpanel for fakultetet, som de enkelte uddannelser kan trække på dele af i forbindelse med udvikling af nye uddannelser. Det er

28 aftagerpaneler og... Efteruddannelser har egne aftagerpaneler typisk ved de brede uddannelser med mange aftagere, at der etableres store paneler. Også efteruddannelser masteruddannelser har ofte aftagerpaneler tilknyttet den enkelte uddannelse. Det fremgår direkte af bekendtgørelsen om masteruddannelser, at der ved udarbejdelse af studieordningen til en masteruddannelse skal tages kontakt til aftagerrepræsentanter og indhentes udtalelse fra censorformandskabet. 7 Det skal også ses i sammenhæng med, at aftagerne her er direkte købere af uddannelserne, så universiteterne er meget interesserede i virksomhedernes tilbagemeldinger om kompetencebehov og tilrettelæggelsesformer, der passer til arbejdsmarkedets behov. Aftagerpaneler på uddannelsesniveau Eksempler: Landinspektør på Aalborg Universitet Statskundskab på Aarhus Universitet Nogle universiteter har udsendt fælles retningslinjer i forbindelse med nedsættelse af aftagerpaneler. Et eksempel er Syddansk Universitet, hvor man i 2007 har udarbejdet en række delpolitikker inden for det uddannelsesmæssige område. Nedenfor er vist udsnit af delpolitikken, Efter Uddannelse, 21. juni 2007. 3.5 Aftagerpaneler 3.4.1 Standard Der oprettes aftagerpaneler på fakultetsniveau og / eller lavere niveau. Aftagerpanelerne skal indgå i en dialog med universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer. 3.4.2 Guidelines Aftagerpanelerne sammensættes af udefrakommende medlemmer, og de nærmere regler om organisering og nedsættelse af aftagerpanelerne fastlægges på hvert hovedområde. Aftagerpanelerne kan udtale sig om alle forhold af væsentlig betydning for uddannelserne og skal drøfte de uddannelsesmæssige forhold, som universiteterne forelægger. 3.4.3 Indikatorer At de nærmere regler om organisering og nedsættelse af aftagerpaneler er fastlagt på hvert hovedområde, og at der er oprettet aftagerpaneler i overensstemmelse hermed. Fælles retningslinjer 29 aftagerpaneler og... Jura på Københavns Universitet 3.4.4 Ansvar Ansvarlig: Dekanerne. Aftagerpaneler der dækker flere uddannelser Eksempler: Aftagerpanelet for undervisningsjob på humaniora på Syddansk Universitet Aftagerpanel på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet Aftagerpanel på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter På Københavns Universitet har kompetenceenheden udsendt gode råd til fakulteterne inden oprettelse af panelerne. Københavns Universitet har desuden besluttet, at arbejdet i aftagerpaneler og advisory boards skal evalueres efter et år. Aftagerpanel på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet

30 aftagerpaneler og... Størrelsen varierer Aftagerpanelernes sammensætning og størrelse Størrelsen af de eksisterende aftagerpaneler varierer fra 5 til 20 enkelte steder er panelerne oppe på 50 medlemmer. De hensyn, institutionerne ofte afvejer inden sammensætning af panelet, er sammenfattet i de fire kasser nedenfor: Skal der ske dækning af et bestemt geografisk område? Skal alle de nuværende typer af aftagere inddrages? Skal der ske inddragelse af alumner eller inddragelse af nye potentielle aftagere? Typer af aftagergrupper aftagerpanelet skal hjælpe med at løfte eksempelvis hvis universitetet ønsker at sætte fokus på at få flere relevante studiejob i regionen til de studerende. Generelt opleves det som en god ide, at der er alumner i aftagerpanelerne, da det betyder, at medlemmerne har stor indsigt i uddannelserne. Omvendt kan der være en vis konservatisme i forhold til udviklingen af uddannelserne hos egne kandidater. Der er derfor også behov for input fra udefrakommende. Der er en tendens til, at det ved professionsuddannelser opfattes som mere vigtigt at have egne kandidater i aftagerpanelerne. En balance, hvor ca. halvdelen af panelet er alumner, virker som en generelt set god model. Alumner 31 aftagerpaneler og... Geografisk område Alumner Nuværende aftagerkreds Potentielle nye aftagere Det kan have betydning for størrelsen af aftagerpanelet, om der er få eller mange typer af forskellige aftagergrupper, og om institutionen vægter at have mange af disse Aftagerkredsen Det er vigtigt, at deltagerne i aftager - panelerne er engagerede og har et ønske om at søge indflydelse på de nye uddannelser. Geografisk område Nogle universiteter/fakulteter ønsker at have aftagerpaneler, der er landsdækkende, mens andre ønsker aftagerpaneler, der er regionalt forankret. Her er det afgørende, om arbejdsmarkedet for kandidaterne er landdækkende eller regionalt. Andre grunde til at have et regionalt aftagerpanel er universiteternes forventninger til de opgaver, repræsenteret i panelet. Hvis alle disse områder ønskes dækket, kan det blive et meget stort aftagerpanel. Især hvis det er valgt at nedsætte paneler for flere uddannelser. Nogle universiteter ønsker også at inddrage nye potentielle aftagere i panelerne. Potentielle nye aftagere

32 aftagerpaneler og... Store paneler er ikke svaret på problemer med afbud Små fokuserede paneler Eksempel på et stort aftagerpanel På Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet har man valgt at udvide det eksisterende aftagerpanel fra 20 til 50 medlemmer. Det hidtidige panel med 20 aftagerrepræsentanter, der mødtes flere gange om året, fungerede ikke efter hensigten. Man har derfor valgt at have et bruttopanel, der kun mødes én gang årligt. Samtidig nedsættes der mindre ad hoc-paneler med relevante repræsentanter fra bruttopanelet til at drøfte konkrete uddannelser eller emner, der er relevante for en mindre del af fakultetets uddannelser. En fordel ved et stort aftagerpanel er, at der er mange medlemmer, og panelet derfor ikke er så sårbart over for afbud. Men det er svært at skabe kontinuitet og fokus i arbejdet i aftagerpanelerne, hvis det aldrig er de samme personer, der møder op til aftagerpanelernes møder. Risikoen ved brede paneler kan også være manglende engagement og motivation fra aftagerne. Overbooking er derfor ikke løsningen på problemet med mange afbud. Løsningen er, at virksomhedsrepræsentanterne oplever, at der på møderne foregår gode drøftelser, som de selv og universiteterne har gensidig fordel af. Nogle universiteter vægter at have et lille fokuseret aftagerpanel for at kunne få en åben, uformel debat og samtidig sikre, at medlemmerne føler sig forpligtet af arbejdet i gruppen. Et råd til andre er, at, der må ikke være for mange medlemmer, og aftagerpanelets medlemmer udpeges ud fra det personlige det skal være visionære personer. Det giver mulighed for åbne visionære dialoger. Kim Dam-Johansen, institutdirektør for Kemiteknik på DTU På møderne skal foregå drøftelser, som både virksomhedsrepræsentanterne og universiteterne har fordel af. Udpegning af medlemmer Medlemmer af aftagerpaneler er typisk personligt udpeget. Afgørende for udpegningen af medlemmerne er, hvor de er ansat og i hvilken funktion, men også i høj grad repræsentanternes personlige profil. I enkelte paneler har man valgt at lade bestemte organisationer og brancher udpege medlemmerne. Det er især relevant i forhold til advisory boards, der er kendetegnet ved overordnede og strategiske uddannelsespolitiske drøftelser, mens aftagerpaneler har fokus på konkret input til uddannelserne. Da panelerne ikke har nogen formelle kompetencer, er det personlige engagement og ønsket om at søge indflydelse på udviklingen af eksisterende og nye uddannelser bærende. Rekrutteringen sker typisk ud fra de netværk, universiteterne allerede har etableret. Hvis universiteterne har et karrierecenter eller et kompetencecenter, trækkes der ofte også på disses netværk. Eksempelvis koordinerer Kompetenceenheden på Københavns Universitet henvendelser til repræsentanterne i universitetets aftagerpaneler for at sikre, at der på tværs af alle uddannelser er en bred repræsentation af aftagere, ligesom CBS Connect på Copenhagen Business School ofte bliver spurgt, når der skal findes repræsentanter til universitetets aftagerpaneler. Personligt udpeget Rekrutteret ud fra netværk 33 aftagerpaneler og... De fleste universiteter finder, at det skal være aftagere, der er tæt på kerneydelsen i virksomheden, der sidder i aftagerpanelerne. Det gælder uanset, om kerneydelsen er produktion af vindmøller, spørgeskemaundersøgelser Medlemmer der er tæt på kerneydelsen

34 aftagerpaneler og... eller kommunikationsplaner. HR-medarbejdere har ofte stor indsigt i efterspørgsel efter arbejdskraft, men har ikke nødvendigvis den faglige indsigt, der er nødvendig for at diskutere uddannelsesspecifikke emner. HR-medarbejdere er derfor relevante i forhold til uddannelser, der retter sig mod en HR-funktion, men sjældent i andre aftagerpaneler. repræsentanter til at prioritere møderne. Det er derfor vigtigt, at universiteterne sikrer, at der er en professionel håndtering af møderne, og at resultatet af drøftelserne i aftagerpanelerne indgår i universitetets videre arbejde. Det er vigtigt, at aftagerpanelet ikke bliver en kransekagefigur ; panelet skal have en funktion. Lisbeth Nielsen, fuldmægtig fra Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet 35 aftagerpaneler og... Periode for udpegning En del repræsentanter i aftagerpanelerne er udpeget for en årrække typisk mellem 2 og 4 år men langt de fleste er udpeget for en ubegrænset periode. I sidstnævnte tilfælde sker der udskiftning, når et medlem udtræder eller får nyt job uden relevans for aftagerpanelet. Generelt er det hensigtsmæssigt at udpege repræsentanterne i aftagerpanelerne for en bestemt, begrænset årrække. Det giver mere fleksibilitet både for virksomhedsrepræsentanter og universiteter til at sikre, at man har fælles mål for samarbejdet, og at alle parter får et udbytte af arbejdet i og med aftagerpanelerne. Udpeges for en afgrænset periode Aftagerpaneler får imidlertid fremover en ny rolle i forbindelse med, at alle eksisterende og nye uddannelser skal akkrediteres. Her skal aftagerpanelerne inddrages, når relevansen af nye uddannelser skal vurderes. På grund af panelernes særlige funktion som rådgivende viser de hidtidige erfaringer, at der er behov for en forventningsafstemning mellem universiteterne og aftagerrepræsentanterne, inden arbejdet i panelerne igangsættes. Det er nødvendigt, at universiteterne inden første møde gør sig klart, hvad de vil med aftagerpanelerne. Denne forventningsafstemning skal tages med i gruppen på første møde. Poul Rasmussen, tidl. forskningsdirektør i Leo Pharma A/S Ny rolle i akkrediteringsprocessen Forventningsafstemning vigtig Mulighed for genudpegning Derudover giver det universiteterne mulighed for at udpege medlemmerne strategisk. Der kan således vælges særlige emner, man ønsker at sætte fokus på i en årrække f.eks. internationalisering af uddannelser og udvikling af en ny uddannelse. Herefter har man mulighed for at finde nye indsatsområder og finde aftagerprofiler, der passer hertil. Men det er lige så vigtigt, at der er mulighed for genudpegning for at sikre kontinuitet og et højt fagligt niveau i arbejdet. Aftagerpanelernes funktion er rådgivende De interviewede universitets- og erhvervsrepræsentanter påpeger, at aftagerpanelernes manglende formelle kompetence er en udfordring i forhold til at få erhvervslivets Yderligere er der behov for, at universiteterne indtænker aftagerpanelerne i den øvrige beslutningsstruktur. Det er vigtigt, at aftagerpanelets formandskab får lejlighed til at mødes med bestyrelsen på universitetet, for at der er kobling fra aftagerpanelerne til bestyrelsen. Ole Daugbjerg, Chief Reputation Officer i Danfoss A/S

36 aftagerpaneler og... Advisory boards For hele universiteter Kortlægning af brugen af advisory boards Der er advisory boards på flere niveauer på universiteterne. Nogle universiteter har ved siden af bestyrelsen et overordnet advisory board for hele universitetet, hvor der rådgives generelt om uddannelser. F.eks. har Copenhagen Business School et advisory board, der dækker alle universitetets uddannelser. Men et advisory board kan også rådgive om andre forhold. Funktioner Advisory boards for hele universiteter gennemfører typisk overordnede, strategiske drøftelser, f.eks. om input til universiteternes resultatkontrakter. Universiteterne bruger også nogle gange medlemmer af disse advisory boards, når de har behov for at få løftet uddannelsespolitiske spørgsmål. Rektoratet på Københavns Universitet har et kompetencepanel af eksterne ressourcepersoner, der drøfter aktuelle problemstillinger. De har bl.a. drøftet, hvordan der kommer flere kvinder i forskning, universitetets positionering i mediebilledet og universitetets klimasatsning. Advisory boards på fakultetsniveau bruges til at drøfte de overordnede spørgsmål i tilknytning til fakultetsuddannelser samt som ambassadører for fakultetet. FARMA på Københavns Universitet drøfter bl.a. fakultetets strategi, herunder forskning, innovation og uddannelse. Hvem er medlemmerne i advisory boards? Universiteterne har ofte repræsentanter fra erhvervsorganisationerne i advisory boards. I de generelle advisory boards, hvor panelerne også bruges til at rejse politiske spørgsmål, anses det for vigtigt, at medlemmerne repræsenterer brede interesserer med klar politisk stillingtagen, så man kan få dækkende råd. Herudover er der typisk virksomhedsledere fra større danske virksomheder. Der er ingen studerende som observatører i disse paneler. For fakulteter 37 aftagerpaneler og...

38 alle skal samarbejder udfordres F l e r e e k s e m p l e r p å Samarbejde i forbindelse med gennemførelse af uddannelser Det er en fordel for studerende at have været i kontakt med aftagerne gennem praktik, projekter, studiejob o.lign., når de efterfølgende skal søge job. Disse aktiviteter er afgørende for, hvor hurtigt han eller hun kommer i arbejde samt senere for løn og karriere. Derfor er det vigtigt, at der er få barrierer for den studerendes deltagelse i samarbejdet med virksomhederne. I dette kapitel foreslås en række værktøjer, som universiteter og virksomheder kan anvende efter behov i forbindelse med det konkrete uddannelsessamarbejde om f.eks. projekter i virksomhederne, praktik, studenterjob og deltagelse i faglige konkurrencer. Kontakten til aftagerne er vigtig for karrieren 39 samarbejder Den studerendes kontakt til aftagerne er vigtig for den senere karriere. Projekter Der er forskellige traditioner på uddannelserne for at skrive projekter i virksomheder. På nogle universiteter forventes det, at de studerende udarbejder projekter hos aftagere, mens der på andre universiteter/fagområder er mindre tradition for dette. Nogle universiteter understøtter de studerendes proces med at finde relevante projekter i virksomhederne ved at have en opgaveportal på nettet, f.eks. Projektøren ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet eller Projektzone.dk som formidler praktikophold og projektsamarbejde mellem virksomheder og studerende ved Aarhus Universitet. Her kan virksomheder lægge deres forslag til projekter eller specialeopgaver. Opgaveportaler på nettet

40 samarbejder Opgaveportaler skal kvalitetstjekkes Virksomhedernes opgaveportaler Skal en opgaveportal fungere tilfredsstillende, er det erfaringen, at opgaver/projekter skal kvalitetssikres, således at de opgaver/projekter, som virksomheder og organisationer ønsker løst, er klart formuleret og har det nødvendige faglige niveau. På Syddansk Universitet kvalitetssikrer Karrierecentret projekterne, og er medarbejderne her i tvivl om det faglige indhold, konsulterer man underviserne på de enkelte fag for at få en faglig vurdering af opgavens relevans. Større virksomheder har ofte bestemte medarbejdere eller en særlig afdeling, der er indgang for studerende, der ønsker at skrive et projekt hos virksomheden. Herfra videreformidles de studerende til relevante personer i organisationen. IT Match Making IT Match Making er IT-Universitetets årlige karrieremesse. Messen afholdes som et halvdagsseminar, og der er plads til ca. 30 virksomheder. Virksomhederne har stande, og samtidig holdes der individuelle virksomhedspræsentationer eftermiddagen igennem. Mentorordning Enkelte universiteter har mentorordninger, hvor de studerende typisk i forbindelse med deres speciale får tilknyttet en mentor fra en virksomhed. Mentorer bruges ofte, hvor vejledere finder, at der er behov for fagligt input fra en virksomhed. Mentoren tilknyttes som en ekstra ressource ved siden af vejlederen fra universitetet. Mentorordning i forbindelse med praktik 41 samarbejder Gode muligheder for at finde virksomhedsprojekter Virksomhedsdating Hovedparten af de studerende finder dog egnede projekter via egne eller undervisernes netværk eller ved, at de studerende er opsøgende over for virksomhederne. Den umiddelbare oplevelse er, at det er muligt for alle studerende at finde virksomheder, hvor de kan skrive projekter, men at de ikke nødvendigvis kan få et projekt i netop den virksomhed, der er deres højeste prioritet. Virksomhederne har generelt mange projekter til ingeniører og samfundsvidenskabelige kandidater, mens der er færre projekter til humanister. Her skal universiteterne og de studerende selv være mere opsøgende for at finde egnede projekter. Virksomhedsdating En anden mulighed for at finde projekter eller praktikpladser er datingarrangementer mellem virksomheder og studerende, hvor der formidles praktik og projekter. Eksempelvis udbyder en række virksomheder projekter, og så kommer studerende og dater virksomhederne for at byde ind på projekterne. Eksempel på en mentorordning for praktikstuderende hos Danfoss Du vil kunne få vejledning af din mentor, når det handler om jobsøgning, valg af relevante fag under studiet der matcher dine fremtidsplaner og din profil eller til de personlige overvejelser, der kan opstå i forskellige studieforhold og naturligvis til de helt fagspecifikke problemstillinger. Sådan beskriver Danfoss ordningen Praktik Der er få universitetsuddannelser, der har obligatorisk praktik. Det gælder f.eks. lægeuddannelsen, farmaceutuddannelsen og landskabsarkitektuddannelsen på Københavns Universitet. Men på langt de fleste universitetsuddannelser er der ikke obligatorisk praktik, men mulighed for at tage et meritgivende virksomhedsophold. I de tilfælde skal den Meritgivende praktik i virksomheder

42 samarbejder Kvalitetssikring studerende ansøge studienævnet om at få merit for et virksomhedsophold. Ønsket om praktik skal således bæres af den studerende. De fleste universiteter har egentlige praktikportaler eller har kombinerede praktik- og projektportaler. Her kan virksomheder lægge tilbud om praktik ud på samme måde. Igen kan det være nødvendigt med en kvalitetssikring af praktikmuligheder, så der sikres en forventningsafstemning mellem den studerende og virksomheden. Eller som på Aalborg Universitet, der har en åben liste i sin projektportal, således at virksomheder, der ikke er helt afklarede omkring, hvad de kan tilbyde af praktik, giver interesserede studerende mulighed for at henvende sig, så de i fællesskab kan drøfte mulighederne for en praktikplads. Projekt- og/eller praktikportaler: Eksempler: www.projektzone.dk www.videntilvaekst.dk 85 pct. af de studerende på Copenhagen Business School har et studierelevant arbejde. studietidsforlængende. Nogle universiteter laver særlige praktiksemestre, hvor de studerende, sideløbende med at de er i praktik, følger særligt relevante kurser på universitetet, f.eks. i projektledelse eller metodeundervisning. Hvis praktik skal være en vigtig del af studiet, er det nødvendigt løbende at kvalitetssikre indholdet i praktikken. Her er der forskellige traditioner på de enkelte universiteter. Udkast til kontrakter på humaniora findes bl.a. på: www.praktik.hum.ku.dk/kontrakter/ 43 samarbejder www.projektoeren.life.ku.dk/ Merit for praktik? www.ruc.dk/fpo/praktikopslag www.danfoss.com/denmark/jobsandcareers/internshipandthesis/ Er der tale om obligatorisk praktik, er omfanget af merit fastsat i studieordningen. Er praktik ikke obligatorisk, sker der en faglig vurdering af praktikken i studienævnene. De studerende skal så aflevere en rapport som afslutning på det meritgivende virksomhedsophold. Ofte kan der ikke gives merit svarende til den periode, som den studerende er i praktik, og praktik kan derfor være Studiejob Generelt har både studerende og universiteter fokus på at finde relevante studiejob. Eksempelvis har 85 pct. af de studerende på Copenhagen Business School et studierelevant arbejde. Det er sværere for studerende uden for hovedstadsområdet at finde studierelevant arbejde. Studerende på Syddansk Universitet flytter f.eks. til København for at få et relevant studiejob. Syddansk Universitet har derfor fokus på behovet for relevante studiejob regionalt og har et ønske om, at de regionale virksomheder og organisationer Fokus på studiejob Sværere at finde studierelevante job uden for København