Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler



Relaterede dokumenter
Fælles Skoleudvikling

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Digitaliseringen i praksis

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Forord. Læsevejledning

Strategi for Sprog og Læsning

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

I fællesskab falder brikkerne på plads

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

HANDLEPLANER SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 UDGAVE UDGAVE

Børnehaverne Støvring Syd

Børn med særlige behov

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Fælles - om en god skolestart

Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen

Lektiehjælp og faglig fordybelse

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Stillings- og personprofil Skoleleder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Holdningsnotat - Folkeskolen

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Strategi for Folkeskole

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Forord. Læsevejledning

og respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Mål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.

Hovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Transkript:

Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale Skolevæsen etablerede Fælles Skoleudvikling. Erfaringerne har vist, at det er værdifuldt at have et centralt udviklingskoncept, som koordinerer og understøtter pædagogisk ud vik lings - arbejde på skolerne. Ambitionen med Fælles Skoleudvikling er at styrke kvaliteten af børnenes og de unges læring og dannelse. Vi skal gøre det, vi gør, endnu bedre. Ambitionen er også at finde nye måder at håndtere folkeskolens udfordringer på. I den kommunale skolepolitik, Fælles Skolebeskrivelse 2010, er de fælles værdier og indsatser, der skal kendetegne folkeskolen i Aalborg, beskrevet. Men skolerne er dynamiske størrelser, der konstant skal videreudvikles for at leve op til dagens og morgendagens udfordringer. Derfor prioriterer Aalborg Kom - munale Skolevæsen skoleudviklingsprojekterne højt. Fælles Skoleudvikling skal bidrage til at videreudvikle og gerne sprænge de nuværende rammer for at holde skole. Konceptet sætter dialogen om skoleudvikling og forandringsprocesser i centrum og giver skolerne mulighed for at udnytte deres viden og kreativitet i et regi, der imødekommer eksperimenter og risikovillighed. På de følgende sider informeres om forudsætningerne og mulighederne for at opnå støtte og konsulentbistand til udviklingsarbejder store som små. Det er Skoleafdelingens håb, at mange skoler også fremover vil bidrage til, at Aalborg Kommunale Skolevæsen er kendetegnet ved en høj grad af pædagogisk nytænkning og vilje til videndeling. Skolechef Lone Vestergaard April 2011 2

Formål og forudsætninger Involvering og synlighed Et skoleudviklingsprojekt skal involvere så mange medarbejdere og øvrige aktører, som det er relevant og muligt, så der skabes ejerskab til projektet. Udviklingsarbejdet skal være synligt, og det skal sættes på dagsordenen i relevante fora så ofte som muligt. Målene skal være konkrete, og der skal evalueres. Skolelederen har det overordnede ansvar for skoleudviklingsprocessen, og skoleledelsen deltager aktivt i udviklingsarbejdet. Udviklingsprojekter og udviklingsaktiviteter under Fælles Skole ud vik ling skal understøtte, at skolepolitikken omsættes til praksis og bidrage til at udvikle Aalborg Kommunes skoler, så de i så høj grad som muligt giver børn og unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker. Folkeskoleloven og den kommunale målsætning udgør rammerne for udviklingsprojekterne, der skal være bæredygtige og som ud gangspunkt have formidlingsværdi. Omsætning af ny viden til praksis, kreativitet og eksperimenterende tilgange er i fokus, og bevilling af støtte forudsætter, at projekterfaringerne kan overføres til hverdagssituationen uden at udløse ekstra ressourcer. Et bredt udviklingsbegreb Pædagogiske udviklingsarbejder kan være mindre, lokalt forankrede udviklingsinitiativer, der primært tilgodeser lokale ønsker og behov. Det kan være større udviklingsprojekter, der forventes at få væsentlig betydning for det samlede skolevæsen, og det kan være udviklingsprojekter af særlig eksperimentel og banebrydende karakter. Organiseringen i Skoleafdelingen Skolechefmødet Skolechefmødet drøfter generelle forhold og udfordringer vedrørende skole - udvikling og udarbejder oplæg til videre drøftelser på skoleområdemøderne. Forretningsudvalg Forretningsudvalget består af udviklingschefen og områdecheferne. Sekretæren i forretningsudvalget er koordinator for Fælles Skole ud vik ling. Forretningsudvalget behandler, godkender og bevilger støtte til et udviklingsarbejde, så det kan igangsættes. Skoleafdelingens ledelse holdes løbende orienteret. Koordinering Pædagogik og Udvikling koordinerer, formidler og fastholder kontakten til skoler og konsulenter. Kontakt afdelingen på tlf. 99 31 41 00, fax 99 31 41 09. Udviklingsprojekterne kan have deres udspring i temaerne og indsatsområderne i Fælles Skolebeskrivelse 2010, men de kan også omhandle andre temaer. 3

Fra idé til projekt Arbejdsgange ved projektarbejde Idéoplæg sendes til Skoleafdelingen Forretningsudvalget behandler og giver svar Mindre projekter Større projekter Et skoleudviklingsforløb tager udgangspunkt i en skoles, flere skolers eller Skoleafdelingens interesse og initiativ. Alle skoler kan rette henvendelse til forretningsudvalget med en idé. Idéer og ansøgninger kan indsendes løbende til Pædagogik og Udvikling. Der er ingen tidsfrister, men det er en fordel, at der planlægges med hensyntagen til forberedelse af skoleåret og indregning af projektbevillinger. Forretnings - udvalget tilstræber altid at svare hurtigt. Mindre aktiviteter og projekter kan umiddelbart gennemføres efter aftale om arbejdsgang evt. i samarbejde med konsulent Konsulenter tilknyttes og dialoggruppe etableres Ansøgning om godkendelse Godkendelse Et kort idéoplæg Baggrunden for et udviklingsprojekt eller en udviklingsaktivitet og de første skitser til mål og indhold beskrives kort i et idéoplæg. Mindre projekter Hvis der er tale om et mindre udviklingsprojekt, kan den første henvendelse klargøre både mål, handleplaner, evalueringsplan og ansøgning om konsulentbistand eller økonomisk støtte. Gennemførelse Evaluering Evaluering Formidling via hjemmeside, skoleplan m.v. Forretningsudvalget tager stilling til de fremsendte ønsker og giver svar med vejledning om den videre arbejdsgang. 4

Større projekter Ved større udviklingsprojekter skal projektets dialoggruppe udarbejde en ansøgning om godkendelse. Den skrives på et særligt skema, som findes på Aalborg Kommunale Skolevæsens hjemmeside daks.dk. Forretningsudvalget godkender og bevilger de ressourcer, der er relevante for projektet. Dialoggruppe som omdrejningspunkt Dialogen er det grundlæggende udviklingsredskab. Der nedsættes en dialog - gruppe, når forretningsudvalget har skønnet, at idéerne til et større udviklingsprojekt er bæredygtige. Skolen bestemmer, hvilke medarbejdere der skal deltage i gruppen som repræsentanter for de involverede aktører. Dialoggruppen er omdrejningspunktet, der koordinerer, informerer, samler trådene og sørger for, at så mange som muligt af skolens medarbejdere, elever og forældre bliver inddraget i projektgennemførelsen og formidlingen. Et medlem af skoleledelsen er mødeleder i dialoggruppen og ansvarlig for, at der udarbejdes dagsordener og referater, opfølgning m.m. Tilknyttede konsulenter Dialoggruppen har deltagelse af medarbejdere fra Skoleafdelingen og PPR. Medarbejderne kan være tilknyttet som proceskonsulenter og kritiske venner, der har en lyttende og spørgende rolle. De kan også være tilknyttet som ressource- eller fagpersoner med særlige opgaver. Forventningsaftalen mellem skolens medarbejdere og konsulenterne er væ - sentlig og afklares på første møde. Forløb og evaluering I projektforløbet følger dialoggruppen arbejdet og bidrager til, at den interne formidling og involvering er størst mulig. Den løbende og endelige evaluering foretages i henhold til de mål og metoder, der er beskrevet i ansøgningen om godkendelse. Forpligtet til at informere Den enkelte skole er forpligtet til at informere om sine udviklingsprojekter på skolens egen hjemmeside. Informationerne er af stor betydning for, at det øvrige skolevæsen kan få inspiration og drage nytte af den enkelte skoles erfaringer. Skolerne formidler og udveksler erfaringer på temadage, på skoleledelsernes møder, på møder i skoleområderne m.v. Medarbejdere fra en skole kan ligeledes give inspiration og være konsultative på andre skoler. Formidling af erfaringer Skoleafdelingen informerer om Fælles Skoleudvikling på hjemmesiden daks.dk. Her er et katalog over igangværende udviklingsprojekter. Erfaringer fra skoleudviklingsprojekterne formidles i det elektroniske nyhedsmagasin, Sådan gør vi, og i andre trykte publikationer. Ændringer i praksis Engagementet og glæden over et lærerigt udviklingsarbejde kan smitte, og erfaringer brugbare som ikke brugbare kan være til inspiration og hjælp for andre skoler i deres udviklingsbestræbelser. Implementeringen af positive erfaringer fra udviklingsarbejder vil ændre skolens fremtidige praksis og fremgå af skoleplanen. Hvis mange skoler indhøster lignende erfaringer, vil praksis på området efterhånden ændre sig i hele skolevæsenet. 5

Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk