Forandringsledelse i skoleudvikling med it

Forandringsledelse i skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker, Uddannelsesdesign og Innovation, UCSJ Martin Gylling, Ph.d., Adjunkt, Institut for Ledelse og Forvaltning, Metropol

Demonstrationsprojekter 2013-2015 Undersøgelse af forandringsledelse i skoleudvikling med it (i hverdagen) Kvalitativ og tværgående undersøgelse med fokus på 6 demonstrationsskoler to skoler fra hver af de tre forskellige demonstrationsskoleprojekter Fælles for demonstrationsskolernes arbejde er flerstrengede interventioner: teknologiske, didaktiske og organisatoriske. Vi præsenterer foreløbige resultater via billeder fra hverdagen! Se: http://auuc.demonstrationsskoler.dk/ Slide 2

Tværgående forskerteam Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker, Uddannelsesdesign og Innovation (UCSJ) Rene B. Christiansen, Ph.d., Docent, Skole og Læring (UCSJ) Birgit Ryberg, Ph.d., Lektor, Videreuddannelse & Kompetenceudvikling, (VIA) Martin Gylling, Ph.d., Adjunkt, Institut for Ledelse og Forvaltning, (Metropol) Artikel i produktion: Ledelse i skoleudvikling med it mellem brande, blomstringer og braklægninger. Slide 3

Central empirisk pointe: ofte drives forandringsledelse i skoleudvikling med it ved at spænde særlige innovative og it-interesserede ambassadører foran projekter - også i demonstrationsskoleprojekterne ofte tabes nuanceret blik for de mange forskellige situationer på gulvet i hverdagen, der kan lede pædagogisk it-brug i praksis Slide 4

Digital Forandringsledelse - Hvordan ledes uddannelser i forandring? ikke er et teknologiprojekt, men en længerevarende kulturdrevet proces. Det praksisnære betyder, at man ikke bare skal sende nogle lærere på et eksternt kursus og så forvente, at de kommer tilbage og udbrede deres viden til hele skolen - kompetenceudviklingen skal foregå på skolen integreret i konkrete undervisningsforløb. Og det flerstrengede betyder, at det er hele skolen inklusive ledelsen, der skal drive processen, og ikke blot enkelte ildsjæle. (Thomas Illum Hansen) (Kilde: http://www.kitmagasinet.dk/kit-magasinet/artikel/digitale-l%c3%a6ringsmilj%c3%b8er-styrker-fagligheden-i-folkeskolen) Slide 5

Ledelse i skoleudvikling med it - mellem brande, blomstringer og braklægninger We know as we go, not before we go. ( ). The world is not ready for life to occupy. ( ). It is rather laid out along paths of movement. ( ). To find one s way is to advance along a line of growth, in a world whose future configuration can never be fully known (T. Ingold 2002: 230-31) Det er en væsentligt problemstilling, at både lærere og skoleledere stadig i dag, på den anden side af demonstrationsskoleprojektdeltagelsen, beskriver det som grundlæggende udfordrende at arbejde strategisk med skoleudvikling med it. Der eksisterer relativt lidt viden om, hvordan lærere og ledere kan arbejde organisatorisk med den fortsatte skoleudvikling med it i et hverdagsperspektiv. Slide 6

At se på ledelse i skoleudvikling med it som ledelse af (demonstrationsskole)projekter Fokus på skoleudvikling med it som noget der foregår via interventionsprojekter og opbygges via bestemte faser. I det perspektiv kan demonstrationsskoleforsøg anskues som shipping entreprise, hvor et stort fragtskib, fyldt med containere, sejler fra land mod en estimeret destination - skolen. I det perspektiv kan vi få øje på det store faseinddelte projekt, der søsættes med sikker kurs, for at havne i skolen hvor ressourcer (potentialer) pakkes ud og ibrugtages af skolens medlemmer. Overfart og effekter er forudbeskrevne og forventede da projektet er designet efter erfaringer fra tilsvarende internationale projekter. Der vil naturligvis være nogle skolekontekstuelle faktorer og skolekulturen på den enkelte skole vil influere modtagelsen såvel som output af interventionerne. Slide 7

At se på ledelse i skoleudvikling med it som ledelse i skolehverdagen med it - mellem skiftende prioriteringer I modsætning til containerskibet der ankommer til skolen, er skolen som skibsfart for en skonnert ekstremt omverdens sensitiv. Hver en dag på dækket, hvor der arbejdes for fremdrift, er forskellig fra dagen før. Derfor må hele besætningen indstille sig på, at lære noget andet, end det de kunne i går. Endvidere må teknologiske materialer og teknikker til sejlads afstemmes med vejrets omskiftelighed. Måske vil nogle materialer og teknikker ikke række som forventet, og derfor må de udvikles og tages i brug undervejs. Desuden er det heller ikke nok at holde sig til den planlagte navigering forud for turen. For når viden vender, må der skiftes kurs og navigeres på ny Slide 8

Slide 9

It og skolekultur Morels Matrix v. Illum Hansen og Bundsgaard Kilde: projektansøgning Slide 10

Slide 11

Slide 12

Slide 13

Slide 14

Med projektet og personlig interesse og engagement i centrum Projekter bæres ind, føres videre og tages med Nogle skoleledere skaber indflydelse ved at udvælge og/eller skabe udviklingsprojekter for skolen og ligeledes udvælge deltagere til projekterne (Bjerrum et al. 2014: 57). En afdelingsleder fortæller om projektet: rent teknisk er jeg ikke leder af demonstrationsskoleprojektet men jeg står for det her projekt nu for det endte med at være mig der gjorde det jeg satte skub i en masse ting og gjorde en masse ting og så var det den mest logiske følge sådan blev det i hvert fald (afdelingsleder). Denne leder fører projektet videre ved at gribe det, fange det ind, og dermed tage styringen videre. Da vi spørger ham hvorfor han griber projektet, svarer han: jeg synes jo også det her er sindssygt interessant (afdelingsleder). Lederen giver her udtryk for et personligt og fagligt engagement er årsagen til at projektet gribes. Slide 15

Med skolens interesser og engagementer i centrum Vi gør det til en logisk del af skolens DNA i stedet for et projekt. Det er noget af det vi som ledelse har været rigtig heldige og dygtige til. At sige, hvor er det der ligger projekter og muligheder som passer til den retning vi driver som skole. Ok nu kommer der noget med et lærernetværk, hvor man skal bruge noget til dansk- og matematikfaget. vi får viden ind vi har været dygtige til at sige, at det her passer til vores måde at drive skole på, hvordan kan vi få de her erfaringer ind, uden at vi nødvendigvis skal betale for dem. Slide 16 Vores nye udfordring er at sige, hvordan går vi fra at sige at vi har en hel del, der er dygtige, og så til at hæve bundniveauet mere generelt. (Samtale Souschef 200514)

Tilbagevendende udfordringer (også i demonstrationsskoleprojekterne) Ofte de samme innovative og særligt it-interesserede ambassadører der kommer i tale og bliver ledende Ofte mest fokus på det der virker Alt for sjældent starter ledelse der, hvor der er størst behov Ledelse fra gulvet handler om nuanceret blik for forskellige situationer og potentialitetledende momenter i hverdagen Hvordan leder man i hverdagen fra gulvet? Slide 17

Ledelse fra gulvet i et procesinnovativt perspektiv Ledelse præget af mod og styrke til at glemme forestillinger om hvad nogen og noget kan, er og ved the art of the weak force (de Certeau: 1984), betyder en ledelsespraksis med mod til ikke bare at implementere den viden vi har (sådan plejer vi at gøre), men at lede med og i forandringer, med blik for at samle op på de mangeartede muligheder og behov, set fra gulvet Slide 18

det er at samle op på langs og tværs af projekter og løfte differentieret i flok - blandt andet med blik for ledelsespotentialer i organisationen, når den praktiseres af skoleaktører, der ikke er så it-interesserede, -engagerede, teknologisk og itpædagogisk og -didaktisk dannede mm. - Og ved hele tiden at spørge: Hvordan understøttes organisatorisk at alle medarbejdere får reelle mulighedsrum for at kunne agere didaktiske designere med digitale teknologier og for at alle elever får reelle mulighedsrum for at kunne agere lærende med digitale teknologier? Slide 19

Ledelse fra gulvet (I får et billede) Ledelse med og i forandringer (her fra børnehøjde) I situation af understøttet undervisning via Mediepatruljen Rasmus, den ikke-didaktisk dannede leder af forandringsprocesser med it The art of the weak force Slide 20

Hvad skal vi med billedet? Arbejde med sensitivitet overfor understøttelse af gennembrudsmuligheder i hverdagen Det kunne ligeså vel have været tre lærere en pædagog og to lærere Pointen er, at der skabes et understøttende moment for forandring for at kunne komme videre. the art of the weak force Slide 21

the art of the weak force og ledelse fra gulvet Vi prøver så vidt muligt at alle gør deres bedste, og at vi skal finde folks potentialer og også elevernes potentialer. Og så skal vi prøve at få dem til at vokse der. Og så skal vi have det beredskab til rådighed af hvad det nu måtte være af menneskelige eller tekniske ressourcer, som er krævet. (ibid.) Slide 22

the art of the weak force og ledelse fra gulvet Vi har en accept af at alle gør noget forskelligt, og at alle lag er nødvendige og acceptable. Det eneste, som [Souschef] plejer at sige, der ikke er acceptabelt, det er netop, at man sætter sig tilbage og siger, det skal jeg ikke! Men der er respekt for at jeg skal måske ikke så meget, fordi jeg har et andet fokusområde, som jeg gør rigtig meget i. Vi har nogen som arbejder rigtig meget med motorik, og er smadder dygtige til det. Så er de jo firstmovers der. (ibid.) Slide 23

At løfte fra gulvet - Inkluderende og differentieret ledelse i skoleudvikling med it i hverdagen vi arbejder rigtig meget med it, og der er vi rigtig langt. Vi arbejder meget ud fra en respekt for, at vi er nogen, som er absolut fastmovers. Vi løber stærkt, slår os over fingrene, rejser os igen, og så fortsætter vi så [griner] sådan lidt næsehorns-agtigt. Og dem er vi egentlig en del af. Hvad er vi 5-8 stykker...så sidder der rigtig mange, som sidder lige i hælene på os. De siger, jeg behøver ikke slå fingrene, for det gør [lærer/vejledernavn], men ligeså snart vi har styr på hvilken vej vi går, så hopper vi på. Dem er der nok rigtig mange af, og så er der nok 1/3-1/4 som sådan lidt mere forsigtigt sidder og kigger, og siger jeg skal være 100 % sikker på at tingene lykkes. Og når det kører, så skal jeg også nok gøre det, som vi har besluttet os for, at vi gør skolen. Men jeg gider ikke gøre noget unødigt, fordi det bliver jeg stresset og forvirret over, og jeg gider ikke stå med at tingene mislykkes fordi, at så bliver jeg mismodig. Egentlig, så er det de tre lag, vi sådan sidder i. Vi har ikke længere nogle af de der lærere, der sidder med korslagte arme og siger, at it det skal jeg bestemt ikke beskæftige mig med. Den race er efterhånden uddød. (Lærer/vejleder interv. 200514) Slide 24

the art of the weak force og ledelse fra gulvet? Nu er det begyndt at give mening for mig, men jeg sidder stadig på de her [demonstrationsskole]møder og tænker, at der ville være andre ting i det her, der ville være mere relevant for mig. Jeg synes, at det lyder megaspændende alt det de får lavet her på mellemtrinnet, alle dem der er med i de her projekter, og jeg er sikker på, at det er nogle vildt fede produkter de får ud af det. Det kan jeg høre. Men hvor jeg tænker, ej hvor ville jeg bare gerne lige her ned, hvor jeg også kan bruge det. Det er nogle helt andre børn på mellemtrinnet, og de produkter de kan få ud af det. (Indskolingslærer, 090315) Slide 25

tilbage til pointen fra starten ofte drives forandringsledelse i skoleudvikling med it ved at spænde særlige innovative og it-interesserede ambassadører foran projekter - også i demonstrationsskoleprojekterne ofte tabes nuanceret blik for de mange forskellige situationer på gulvet i hverdagen, der kan lede pædagogisk it-brug i praksis Slide 26

Spørgsmål og fremtidige udfordringer Hvordan kan kommuner og skoler understøtte det fortsatte arbejde med at få fokus på de skoleaktører, der ikke er så it-interesserede, -engagerede, teknologisk og itpædagogisk og -didaktisk dannede mm.? Kan vi lære noget af eksemplet med Rasmus og Leo? Hvor ligger ansvaret i at kunne tage de udfordringer op der har udviklingspotentiale? the art of the weak force Slide 27

Kontaktinformationer Mikala Hansbøl mikh@ucsj.dk Rene B. Christiansen rbc@ucsj.dk Birgit Ryberg biry@via.dk Martin Gylling marg@phmetropol.dk Slide 28