Skoleledelse 2016/17. Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov
|
|
- Grethe Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleledelse 2016/17 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov
2 Indhold Om undersøgelsen Side 3 Undersøgelsens opbygning Side 4 Hovedkonklusioner Side 7 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 9 De syv ledelsestemaer Side 23 Kerneopgaven Side 38 Kompetenceudvikling Side 43 Stamdata Side 50 Digital kompetenceportal Side 54
3 Om undersøgelsen Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) og COK. Undersøgelsen er gennemført som et online spørgeskema ultimo 2016/ primo Det primære formål med undersøgelsen er at belyse ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov hos de danske skoleledelser. Undersøgelsen kortlægger ledernes egen opfattelse af udfordringer og kompetencebehov. Respondenterne omfatter 1132 ledere fra 69 ud af 98 kommer (udsendt til alle kommuner). Ca. 35 % af respondenterne identificerer sig som øverst ansvarlige leder for skolen og de resterende respondenter er afdelingsledere, viceskoleledere, administrative ledere, pædagogiske ledere, SFO-ledere og andet. Undersøgelsen er den første af sin slags, og det er intentionen at gennemføre den hvert andet år fremadrettet (anden gang i efteråret 18).
4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er blandt andet udviklet med afsæt i professor Viviane Robinsons forskning, hvor hun har identificeret 5 ledelsesmæssige dimensioner (hvad skoleledelsen væsentligste opgaver er) og 3 ledelsesmæssige kapabiliteter (hvordan opgaverne skal udføres i den konkrete kontekst). De fem dimensioner, som skal ses som en del af en helhed og hinandens forudsætninger, er: At sætte mål og forventninger (0,42) Strategisk ressourceforbrug (0,31) Sikring af kvalitet i undervisningen (0,42) Ledelse af professionelles læring og udvikling (0,84) Sikring af et ordentligt og trygt miljø (0,27) Tallene i parentes angiver, hvilken effekt (hvor 0,4 er moderat effekt), dimensionen har på elevernes læring.
5 Undersøgelsens opbygning Respondenterne spørges først, hvor de oplever deres største ledelsesmæssige udfordringer inden for syv ledelseskompetenceområder (udvalgt på baggrund af desk-research samt input fra både BKF, Skolelederforeningen og COKs fagpersoner): Faglig ledelse Ledelse af forandringsprocesser Datacentreret ledelse Ledelse af relationer og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Strategisk ledelse i en politisk styret organisation Herefter prioriterer respondenterne, hvilke af de syv områder der udfordrer dem mest, hvor de oplever det største kompetencebehov, samt i hvilken grad de anvender kompetencerne i hverdagen i dag og om 1-2 år henholdsvis. Herefter stilles en række spørgsmål til udviklingen af skolernes kerneopgave og afslutningsvis spørges til præferencer og behov i relation til kompetenceudvikling.
6 Hovedkonklusioner
7 Hovedkonklusioner En stor andel af skoleledelserne oplever, at deres kerneopgave er forandret meget i de seneste år, og de oplever et stigende pres fra politikere, forvaltninger og omverden. Udfordringerne er mange og vurderes kun at ville stige i de kommende 1 2 år. Det gælder uanset hvilken ledelsesfunktion, respondenten udfører. Mest udfordret er respondenterne af ledelse af forvaltning, økonomi og administration og herunder er det især kravene til en strategisk ressourceallokering, der opleves høje. Overraskende er det måske især, at faglig ledelse opleves som et af de mindst udfordrende ledelsestemaer. Overraskende fordi faglig ledelse fremhæves som værende én af de måske mest centrale udfordringer for velfærdsledelser, herunder skoleledelser, i dag. Det er til gengæld en af de kompetencer, lederne peger på, at de anvender mest i dag og om 1-2 år. Kompetencebehov følger ikke overraskende, men dog ikke helt, der hvor lederne oplever sig udfordret: Datacentreret ledelse, Ledelse af forvaltning m.v. og forandringsledelse er de områder, hvor lederne oplever, at behovene er størst. Glædeligt er det, at skoleledelsernes erfaringer med ledelsesuddannelse er positiv: Hele 3 ud af 4 vurderer, at deltagelse i ledelsesuddannelse reelt medfører ændringer i praksis. Skoleledelserne oplever i øvrigt, at sparring og feedback på egen ledelsespraksis (af lederkolleger, chef og medarbejdere) er mest virkningsfuld for egen ledelsesudvikling.
8 Udfordringer, kompetencebehov og nvendte kompetencer på tværs af de 7 ledelsestemaer
9 De syv ledelsestemaer på tværs Udfordringer Adspurgt om, hvad de finder mest udfordrende, vurderer den samlede respondentgruppe sig mest udfordret på: Ledelse af forvaltning, økonomi og administration (17,2 %), Strategisk ledelse i en politisk styret organisation (16,6 %), Ledelse af forandringsprocesser (16,2 %) og Datacentreret ledelse (15,8 %). Blandt ledere med under et års anciennitet finder hele 28,3 % ledelse af forvaltning, økonomi og administration mest udfordrende. Blandt ledere med mere end 20 års erfaring er det datacentreret ledelse, der vurderes mest udfordrende (af 20,5 %).
10 Hvad finder skoleledelserne mest udfordrende? Alle respondenter 20,0% 16,2% 15,8% 17,2% 16,6% 15,0% 13,3% 10,0% 6,1% 6,8% 8,0% 5,0% 0,0%
11 Hvad finder skoleledelserne mest udfordrende? <1 års anciennitet 30,0% 28,3% 25,0% 20,0% 15,0% 15,2% 14,1% 15,2% 10,0% 9,1% 6,1% 6,1% 6,1% 5,0% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af relationer og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Strategisk ledelse i politisk styret organisation Ingen af ovenstående
12 Hvad finder skoleledelserne mest udfordrende? +20 års anciennitet 25,0% 20,0% 20,5% 15,0% 15,7% 14,5% 15,7% 10,0% 9,6% 9,6% 9,6% 5,0% 4,8% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af relationer og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Strategisk ledelse i politisk styret organisation Ingen af ovenstående
13 De syv ledelsestemaer på tværs Kompetencebehov Adspurgt om kompetencebehov er det de samme temaer som under udfordringer, respondenterne scorer højest, men prioriteringen er anderledes: Datacentreret ledelse (20,3 %), Ledelse af forvaltning, økonomi og administration (15,3 %), Ledelse af forandringsprocesser (15,1 %), Strategisk ledelse i en politisk styret organisation (14,3 %) Blandt respondenterne fra den øverst ansvarlige ledelse er der 24,1 %, der vurderer at de har det største kompetencebehov inden for datacentreret ledelse. Blandt ledere med under et års anciennitet er der 28,3 %, der vurderer, at de har størst behov for kompetenceudvikling inden for ledelse af forvaltning, økonomi og administration. Blandt ledere med mere end 20 års anciennitet er der flest,der mener, at de har størst behov for kompetenceudvikling inden for datacentreret ledelse (gennemsnitligt 22,9 %). Det er en meget lav andel af den samlede respondentgruppe, der vurderer faglig ledelse og ledelse af relationer og samarbejde som de mest udfordrende eller som områder, hvor lederne har mest behov for at udvikle deres kompetencer.
14 Hvor oplever skoleledelserne det største kompetencebehov? Alle respondenter 25,0% 20,0% 20,3% 15,0% 10,0% 7,1% 15,1% 7,5% 11,3% 15,3% 14,3% 9,1% 5,0% 0,0%
15 Hvor oplever skoleledelserne det største kompetencebehov? <1 års anciennitet 30,0% 28,3% 25,0% 20,0% 19,2% 15,0% 15,2% 10,0% 7,1% 10,1% 7,1% 10,1% 5,0% 3,0% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af relationer og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Strategisk ledelse i politisk styret organisation Ingen af ovenstående
16 Hvor oplever skoleledelserne det største kompetencebehov? +20 års anciennitet 25,0% 22,9% 20,0% 18,1% 15,0% 12,1% 13,3% 14,5% 10,0% 7,2% 7,2% 5,0% 4,8% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af relationer og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Strategisk ledelse i politisk styret organisation Ingen af ovenstående
17 25,0% Krydstabulering af udfordringer og kompetencebehov Alle respondenter 20,0% 20,3% 15,0% 16,2% 15,1% 15,8% 13,3% 17,2% 15,3% 16,6% 14,3% 11,3% 10,0% 7,1% 6,1% 7,5% 6,8% 8,0% 9,1% Mest udfordrende 5,0% Størst behov for kompetenceudvikling 0,0%
18 De syv ledelsestemaer anvendelse af kompetencer Adspurgt i hver høj grad respondenterne anvender forskellige ledelseskompetencer i dag og deres vurdering i forhold til anvendelse af samme kompetence om 1-2 år, scorer respondenterne alle kompetenceområderne højere om 1-2 år end i dag: De højest scorende er: Ledelse af relationer og samarbejde (6,2 ud af 7 i dag, 6,3 ud af 7 om 1-2 år). Ledelse af forandringsprocesser (5,8 ud af 7 i dag, 6,3 ud af 7 om 1-2 år). Faglig ledelse (5,6 ud af 7 i dag og 5,9 ud af 7 om 1-2 år). Datacentreret ledelse og ledelse af digitalisering og teknologi er højdespringerne med en stigning på henholdsvis 1,4 procentpoint og 1,1 procentpoint fra i dag til om 1-2 år.
19 På en skala fra 1-7, i hvor høj grad vurderer du, at du har brug for at anvende følgende ledelseskompetencer? Nu og om 1-2 år Faglig ledelse 7,00 6,00 Strategisk ledelse i en politisk styret organisation 5,00 4,00 Ledelse af forandringsprocesser 3,00 2,00 Ledelse af forvaltning, økonomi og administration 1,00 0,00 Datacentreret ledelse På nuværende tidspunkt Om 1-2 år Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af relationer og samarbejder
20 På en skala fra 1-7, i hvor høj grad vurderer du, at du har brug for at anvende følgende ledelseskompetencer i dag? Øverste ledelse vs. resten af ledelsesgruppen Faglig ledelse 7 Strategisk ledelse i en politisk styret organisation Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Ledelse af forandringsprocesser Datacentreret ledelse Øverste ledelse - På nuværende tidspunkt Nedre ledelse - På nuværende tidspunkt Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af relationer og samarbejder
21 På en skala fra 1-7, i hvor høj grad vurderer du, at du har brug for at anvende følgende ledelseskompetencer om 1-2 år? Øverste ledelse vs. resten af ledelsesgruppen Faglig ledelse 7 6 Strategisk ledelse i en politisk styret organisation Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Ledelse af forandringsprocesser Datacentreret ledelse Øverste ledelse - Om 1-2 år Nedre ledelse - Om 1-2 år Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af relationer og samarbejder
22 De største udfordringer inden for de 7 ledelsestemaer
23 Tema 1: Faglig ledelse Inden for kategorien faglig ledelse vurderer respondenterne i høj grad én svarmulighed som den mest udfordrende: At sørge for, at alle medarbejdere får systematisk og individuel feedback på deres arbejde (66,8 %) Herefter følger: At skabe organisatoriske strukturer, der understøtter skolens medarbejdere i at samarbejde om elevernes læring (41,2 %) At understøtte skolens teams i at samarbejde om egen faglig udvikling (40,6 %) Den svarmuligheder færrest vurderer som mest udfordrende er: At disponere alle medarbejdernes tid efter hensyntagen til anciennitet, erfaring og opgavens karakter (15,8 %)
24 Tema 1: Faglig ledelse 80,0% 70,0% 66,8% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 41,2% 40,6% 27,8% 23,6% 33,8% 18,2% 15,8% 10,0% 0,0% At skabe organisatoriske strukturer, der understøtter skolens medarbejdere i at samarbejde om elevernes læring At understøtte At sørge for, at skolens teams i atalle medarbejdere samarbejde om egen faglig udvikling får systematisk og individuel feedback på deres arbejde At sørge for, at skolens medarbejdere arbejder med elevernes læringsmål At tydeliggøre de mål, idealer og opfattelser, der driver skolens arbejde At engagere skolens medarbejdere i dialoger om relevant forskning og teori At lede inden for rammerne af lov 409 At disponere alle medarbejderes arbejdstid efter hensyntagen til anciennitet, erfaring og opgavens karakter 4,7% 2,2% Jeg oplever ikke Ikke relevant for noget af mit arbejde ovenstående som udfordrende.
25 Tema 2: Ledelse af forandringsprocesser Inden for kategorien ledelse af forandringsprocesser vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At involvere alle medarbejdere kontinuerligt i udvikling af skolen (48,6 %) At forankre nye tiltag i vores skoles kultur (47,7 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At håndtere egne reaktioner i forhold til nye tiltag og krav (7,7 %)
26 Tema 2: Ledelse af forandringsprocesser 60,0% 50,0% 48,6% 47,7% 44,6% 40,0% 40,0% 30,0% 23,8% 20,0% 16,7% 10,0% 7,7% 6,7% 1,2% 0,0% At tydeliggøre for alle interessenter, hvordan nye tiltag kan skabe værdi på vores skole At oversætte/omsætte udefrakommende forandringer til konkret praksis på min skole At håndtere egne reaktioner i forhold til nye tiltag og krav At få øje på og fremhæve de små skridt, der understøtter de store idéer og ønsker over for skolens medarbejdere At involvere alle medarbejdere kontinuerligt i udvikling af skolen At forankre nye tiltag i vores skoles kultur At finde nye, værdiskabende løsninger på komplekse problemstillinger Jeg oplever ikke noget af ovenstående som udfordrende Ikke relevant for mit arbejde
27 Tema 3: Datacentreret ledelse Inden for kategorien datacentreret ledelse vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At sørge for, at skolens medarbejdere har de rette kompetencer til systematisk at indsamle og anvende data om elevernes læring og trivsel (45,1 %) At få data til at skabe værdi i forhold til elevernes læring og trivsel (43,1 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At kunne formidle dokumenteret viden om elevernes læring og trivsel opadtil, så vi kan dokumentere, at vi udvikler os (18,0 %)
28 Tema 3: Datacentreret ledelse 50,0% 45,0% 45,1% 43,1% 40,0% 35,0% 30,0% 30,9% 35,3% 30,8% 32,3% 25,0% 23,6% 20,0% 18,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% At ledelsesteamet har de rette analytiske kompetencer til at arbejde systematisk med datacentreret ledelse At sørge for, at skolens medarbejdere har de rette kompetencer til systematisk at indsamle og anvende data om elevernes læring og trivsel At skabe de organisatoriske rammer for, at skolens medarbejdere systematisk kan indsamle og anvende data om elevernes læring og trivsel At få data til at skabe værdi i forhold til elevernes læring og trivsel At kunne formidle dokumenteret viden om elevers læring og trivsel opadtil, så vi kan dokumentere, at vi udvikler os At sprede de gode historier, hvor systematisk anvendelse af data om elevernes læring og trivsel har skabt værdi for eleverne At tydeliggøre værdien af dokumenteret viden for skolens medarbejdere At håndtere modvilje blandt medarbejdere i forhold til at anvende data systematisk 6,4% 5,8% Jeg oplever ikke Ikke relevant for noget af mit arbejde ovenstående som udfordrende.
29 Tema 4: Ledelse af relationer og samarbejde Inden for kategorien ledelse af relationer og samarbejde er oplevelsen af, hvad der er mest udfordrende, jævnt fordelt over svarmulighederne og alle svarmuligheder scorer under 30%. Følgende tre svarmuligheder vurderes som mest udfordrende: At samarbejde med nye interesserenter på en måde, der skaber værdi i forhold til løsning af skolens kerneopgave (26,9 %) At navigere i love og regler i tværgående samarbejder (25,7 %) At lede på tværs af (offentlige) sektorer (25,2 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At håndtere konflikter internt i gruppen af medarbejdere (17,6 %)
30 Tema 4: Ledelse af relationer og samarbejde 30,0% 25,0% 26,9% 25,7% 25,2% 20,0% 21,2% 19,4% 18,0% 17,6% 16,0% 15,0% 13,0% 10,0% 5,0% 1,1% 0,0% At få ledelsesteamets samarbejde til at fungere dynamisk og effektivt At vurdere, hvornår det skaber værdi at samarbejde med andre uden for skolen i forhold til løsning af skolens kerneopgave At samarbejde med nye interessenter på en måde, der skaber værdi i forhold til løsning af skolens kerneopgave At opbygge og fastholde en tillidsfuld relation til skolens medarbejdere At navigere i love og regler i tværgående samarbejder At lede på tværs af (offentlige) sektorer At håndtere konflikter, hvor flere grupper er involveret; forældre, medarbejdere og elever At håndtere konflikter internt i gruppen af medarbejdere Jeg oplever ikke noget af ovenstående som udfordrende Ikke relevant for mit arbejde
31 Tema 5: Ledelse af digitalisering og teknologi Inden for kategorien ledelse af digitalisering og teknologi er oplevelsen af, hvad der er mest udfordrende, jævnt fordelt over svarmulighederne. Følgende to svarmuligheder vurderes som mest udfordrende: At understøtte, at digitale løsninger anvendes, så de skaber værdi i forhold til elevernes læring og trivsel (46,5 %) At klæde medarbejderne på til at anvende digitale løsninger (44,0 %) Alle svarmulighederne inden for kategorien ledelse af digitalisering og teknologi vurderes udfordrende af mere end 20% af respondenterne.
32 Tema 5: Ledelse af digitalisering og teknologi 50,0% 45,0% 44,0% 46,5% 40,0% 35,0% 35,8% 31,3% 32,8% 30,0% 25,0% 21,9% 20,0% 15,0% 10,0% 7,9% 5,0% 0,0% At vurdere hvilke digitale løsninger, vi skal implementere for at understøtte elevernes læring At vurdere hvilke digitale løsninger, vi skal implementere som ledelsesværktøjer At klæde medarbejderne på til at anvende digitale løsninger At understøtte, at de digitale løsninger anvendes, så de skaber værdi i forhold til elevernes læring At sørge for, at vi arbejder ud fra en fælles strategi i forhold til den digitale læringsplatform At sørge for, at vi vidensdeler om, hvordan vi kan anvende den digitale læringsplatform mest værdiskabende Jeg oplever ikke noget af ovenstående som udfordrende 3,8% Ikke relevant for mit arbejde
33 Tema 6: Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Inden for kategorien ledelse af forvaltning, økonomi og administration vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At kunne prioritere strategisk mellem administrative og øvrige ledelsesopgaver (42,1 %) At planlægge og udføre effektiviseringer, således at ressourcerne bliver anvendt bedst muligt (37,9 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At rekruttere nye ledere (4,6 %)
34 Tema 6: Ledelse af forvaltning, økonomi og administration 45,0% 40,0% 37,9% 42,1% 35,0% 30,0% 29,7% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 15,0% 11,7% 5,9% 4,6% 20,0% 13,3% 5,8% 0,0%
35 Tema 7: Strategisk ledelse i en politisk styret organisation Inden for kategorien strategisk ledelse vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At kunne navigere i modsatrettede interesser og målsætninger, fx mellem politikernes krav og medarbejdernes ønsker (52,0 %) At kunne påvirke beslutninger opad til det politiske niveau (47,1 %) Alle svarmulighederne inden for kategorien strategisk ledelse vurderes udfordrende af mere end 20% af respondenterne.
36 Tema 7: Strategisk ledelse i en politisk styret organisation 60,0% 50,0% 52,0% 47,1% 40,0% 30,0% 20,0% 20,0% 30,6% 36,0% 24,6% 21,0% 29,9% 10,0% 0,0% 4,6% 1,8%
37 Skolernes kerneopgave
38 Kerneopgaven 62,5 % af respondenterne oplever, at kerneopgaven har været under mærkbar forandring på skoleområdet, siden de blev ledere. Adspurgt hvilke omstændigheder, der har påvirket deres arbejde med kerneopgaven mest, vælges: Vi skal i højere grad dokumentere, hvordan det, vi gør, virker (73,2 %) Medarbejderne skal samarbejde mere om elevernes læring og trivsel (55,7 %) Vi skal i højere grad implementere tiltag, som forvaltningen har besluttet (51,8 %)
39 Hvilke af følgende omstændigheder har påvirket jeres arbejde med kerneopgaven mest? 80,0% 70,0% 73,2% 60,0% 50,0% 55,7% 46,7% 51,8% 40,0% 40,8% 35,2% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Vi skal inddrage eleverne betydeligt mere i evalueringen af deres læring Vi skal inddrage øvrige interessenter (forældre, frivillige, erhvervsliv, foreninger mm) betydeligt mere i arbejdet med at designe, gennemføre og evaluere undervisning Medarbejderne skal samarbejde mere om elevernes læring og trivsel Vi skal i højere grad rette ind efter en politisk linje Vi skal i højere grad dokumentere, hvordan det, vi gør, virker Vi skal i højere grad arbejde med implementering af indsatser, som forvaltningen har besluttet. 1,8% 6,1% Intet af ovenstående Andet (angiv venligst)
40 Kerneopgaven i ord
41 Hvad er skolens kerneopgave? Følgende temaer er dominerende i de kvalitative besvarelser (prioriteret efter forekomst): Læring og læringsmiljøer At gøre eleverne så dygtige som muligt At klargøre/uddanne elever til demokratisk samfund/samfundsborgere/fællesskabet/fremtiden Trivsel Faglighed (sikre faglighed, faglig udvikling, faglige kompetencer eller sammen med sociale og personlige kompetencer/ udvikling). Uddannelse ofte i kombination med dannelse (danne og uddanne) Undervisning Dannelse - ofte i kombination med uddannelse (danne og uddanne) Livsduelighed/at gøre elever til hele mennesker Sociale færdigheder/ social udvikling Lav forekomst: Fællesskab Inklusion Ledelse og personalefokus
42 Kompetenceudvikling
43 Kompetenceudvikling Sparring/feedback fra ledelseskolleger, medarbejdere og egen leder samt ledernetværk i egen kommune vurderes mest relevant i relation til ledelsesudvikling. Fagligt indhold og praksisnærhed vægtes højest, når der vælges efter- og videreuddannelsesforløb. Særlige læringsformer og ECTS vægtes af færrest respondenter.
44 Hvad finder du mest relevant i relation til din egen ledelsesudvikling? 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 66,1% 72,5% 58,9% 46,2% 53,8% 40,0% 35,8% 30,0% 20,0% 10,0% 24,9% 17,4% 12,8% 24,0% 3,4% 0,0%
45 Hvem beslutter oftest din ledelsesudvikling/ efter-videreuddannelse? 60,0% 54,2% 50,0% 40,0% 30,0% 24,3% 20,0% 17,2% 10,0% 4,3% 0,0% Det gør jeg selv Det sker i et samarbejde med nærmeste leder/chef Det følger en kommunal ledelsespolitik og/eller aftaler Andet (angiv venligst)
46 Hvad lægges der mest vægt på, når du eller din leder skal vælge efter- og videreuddannelsesforløb? 80,0% 70,0% 74,7% 60,0% 50,0% 40,0% 39,7% 30,0% 20,0% 10,0% 8,4% 10,4% 9,9% 12,3% 16,9% 15,4% 16,9% 7,1% 8,8% 0,0%
47 Strategisk kompetenceudvikling og professionelle læringsfællesskaber 77,8 % af respondenterne siger ja til, at de arbejder strategisk med kompetenceudvikling på egen skole (systematisk sammenhæng ml. strategi, vurdering af behov og kompetenceudvikling). 14,8 % siger nej 7,4 % ved det ikke 75,6 % af respondenterne siger ja til, at deres forvaltning og kommune arbejder strategisk med kompetenceudvikling. 6,7 % siger nej 17,6 % ved det ikke 86,2 % af respondenterne siger ja til, at de arbejder med professionelle læringsfællesskaber. 9,3 % siger nej 4,5 % ved det ikke Mange kommenterer, at de er på vej eller netop er gået i gang.
48 I hvilken grad oplever du, at en gennemført kompetencegivende lederuddannelse reelt medfører ændringer i praksis? 75,7 % af respondenterne siger ja til, at kompetencegivende lederuddannelse reelt medfører ændringer i praksis? 5,7 % siger nej 18,6 % ved ikke Adspurgt på en skala fra 1 til 7, i hvilken grad jasigerne vurderer, at den ændrede ledelsespraksis også har positiv betydning for elevernes læring og trivsel, er gennemsnittet 5,24.
49 Stamdata
50 Stamdata - stilling Øverst ansvarlige leder for skolen Afdelingsleder SFO-leder Pædagogisk leder Administrativ leder Viceskoleleder Andet (angiv venligst)
51 Stamdata - anciennitet < >20 Andet (angiv venligst) 17
52 Stamdata - uddannelse Den Offentlige Lederuddannelse; DOL (fuldført) Den Offentlige Lederuddannelse, DOL (endnu ikke fuldført) Diplomuddannelsen i ledelse (fuldført) Diplomuddannelsen i ledelse (endnu ikke fuldført) Lederuddannelse på masterniveau (fuldført) Lederuddannelse på masterniveau (endnu ikke fuldført) Jeg har ikke taget en formelt kompetencegivende uddannelse Andet (angiv venligst, fx COKs skolelederuddannelse)
53 Opfølgning
54 Digital kompetenceportal Undersøgelsen her viser bl.a., at noget af det, der udfordrer, relaterer sig til strategisk kompetenceudvikling, herunder systematisk og vedværende dialoger om læring og udvikling på alle niveauer. Fra april 2017 tilbyder COK og musskema.dk en digital portal, som skoleledelser kan tilgå og anvende til at kortlægge kompetencer som afsæt for systematiske samtaler om kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning på skoler/ i kommuner. Portalen er velafprøvet som et af musskema.dks produkter, men spørgerammen og profilerne for skoleledelse er nyudviklet på baggrund af denne undersøgelse. Se mere på Med en adgang til portalen bliver det muligt for jer: At anvende portalen som et dialogværktøj, der kan danne udgangspunkt for systematiske samtaler om kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning. At være undersøgende ift., hvilke kompetencer I har behov for at udvikle yderligere og hvor jeres styrker er i ledelsesteamet som helhed og enkeltvis som ledere. At udvikle en kommunal/lokal kompetenceprofil- på enten individ- eller teamniveau eller begge dele med afsæt i viden fra den nationale undersøgelse. Se mere på
55 Kontakt Peter Høier Afdelingsleder M: E: Jes Vitting Pressekonsulent T: E:
56
Skoleledelse 2016/17. Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov
Skoleledelse 2016/17 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov Indhold Om undersøgelsen Side 3 Undersøgelsens opbygning Side 4 Hovedkonklusioner Side 7 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 9 De
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereKommunal Ledelse 2015 en undersøgelse med fokus på de kommunale lederes virkelighed
Kommunal Ledelse 2015 en undersøgelse med fokus på de kommunale lederes virkelighed Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opbygning af undersøgelsen Side 4 Resumé Side 5 Stamdata Side 7 Sammenligning
Læs mereMøde i Børne- og Kulturchefforeningen Region Midtjylland den 8. september 2017
Møde i Børne- og Kulturchefforeningen Region Midtjylland den 8. september 2017 Dagsorden 1. Velkomst og introduktion 2. Kort om COK og indsatser på 0-18 års området 3. Deltagernes overvejelser om ledelses-
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereMUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse
Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Læs mereStillings- og personprofil
Stillings- og personprofil Skoleleder Dyssegårdsskolen Generelle oplysninger Adresse Dyssegårdsskolen Dyssegårdsvej 26, 2900 Hellerup Tlf.: 39985550 dyssegaardsskolen@gentofte.dk Stilling Reference Løn-
Læs mereHR-survey Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne
HR-survey 2016 Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne Om undersøgelsen Igen i år tager COK pulsen på bevægelser i den kommunale HR s opgaveportefølje og oplevede styrker
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereUndervisningens profil og samlede undervisningstilbud
Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud I foråret 2019 har vi evalueret følgende på Thy Privatskole Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud Vi har undersøgt dette ved forskellige
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereLederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport
Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereSPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING
DIALOG RESULTATER TRIVSEL SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING Ledelsesevaluering - Evaluering af direktører (270-graders) # Spørgsmål i respondentvinklen "underordnede" (medarbejdere/ledere) 2 [x] viser
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereOrientering: Status på Skoleudvalgets arbejde
Punkt 11. Orientering: Status på s arbejde 2015-000130 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, en overordnet status på s arbejde de sidste 2 år (perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015).
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mereHR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser
NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal
Læs mereOverordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereAfdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereUdviklingsinitiativer og opmærksomhedspunkter Annegrete Larsen Kontorchef Kontor for Gymnasiale Uddannelser
Udviklingsinitiativer og opmærksomhedspunkter Annegrete Larsen Kontorchef Kontor for Gymnasiale Uddannelser 02-03-2015 Side 1 Pædagogiske Ledere Årsmøde 27. februar 2015 Udviklingsinitiativer Udmelding
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereOplæg KORAs konference den 4. november 2014
Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Workshop C i første runde: Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? - 4 (5) konkrete nedslag set fra BKFs perspektiv Nedslag 1 nye
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereNOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020
Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereLedelse af de nye rammer for læring
Ledelse af de nye rammer for læring Institut for Ledelse og Forvaltning Præsentation Hvem er vi og hvorfor os? Side 2 Nedslag oplæggets opbygning Og hvad var det lige med titlen.. Side 3 Anledning til
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereTilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne.
Den 12. august 2013 Til Kim Christophersen Udviklingskonsulent Haderslev Kommune Tilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne. Med udgangspunkt i Visionen i Haderslevreformen:
Læs mereHR SURVEY 2017 ved OHRC og COK. HR Survey Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne
HR SURVEY 2017 ved OHRC og COK HR Survey 2017 Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne Om undersøgelse I samarbejde med Offentlige HR Chefer (OHRC) tager COK igen i år
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mere