Kontrol af tilfældigt opdagede benigne enchondromer hos voksne.

Relaterede dokumenter
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Metode i klinisk retningslinje

Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi.

Nyrecancer & kryoablation

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Kort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over /µL?

Stig Storgaard Jakobsen (DSHK), Bjarne Mygind-Klavsen (SAKS) og Otto Kraemer (SAKS)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Stig Storgaard Jakobsen (DSHK), Bjarne Mygind-Klavsen (SAKS) og Otto Kraemer (SAKS)

Korte klinisk retningslinier

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

CT af bevægeapparatet

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Arbejdsdokument Evidenstabel

Søgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

CT af bevægeapparatet. CT af bevægeapparatet. Teknik. CT af bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overblik over retningslinjer

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

KNOGLETUMORER. Benignitetskriterier. Malignitetskriterier

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

Udarbejdelse af anbefalinger

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Kort Klinisk Retningslinie:

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 (Skejby), Auditorium J , Indgang J, plan 1

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.

Operativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne. Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+).

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Kort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over /µL?

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

DISTALE RADIUSFRAKTURER

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Forfattere: JDN, LI Version: 1.0 I høring ti: 1.april 2018 Gælder til:

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Flow charts - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Curriculum. Publications

Hvorfor dør de mindst syge?

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4

Bilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning

Behandling af septisk artrit i hofteleddet hos børn

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

Kondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/ Kondroblastom Kondromyxoidt fibrom. Desmoplastisk fibrom

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

WORKSHOP 304 PERMA. Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Dansk Cardiologisk Selskab

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines

Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme

Transkript:

1.Kort klinisk retningslinie vedr. Kontrol af tilfældigt opdagede benigne enchondromer hos voksne. Anbefaling: MR-scanningskontrol 1 og 3 år efter konstatering af et benignt udseende enchondrom intraossøst uden involvering af kortikalis i lange rørknogler til vurdering af vækst mhp malignisering. Ved tvivl om malignitet eller oplagt malignitet anbefales kontakt til sarkomcenter. 2. Udarbejdet af : Ortopædkirurgisk Tumorsektion. 3. Forfattere: Kolja Weber, Tumorsektoren, Rigshospitalet. Bjarne Hauge Hansen, Tumorsektoren, Aarhus Universitetshospital. 4. Forventes godkendt forud for DOS kongressen 2018 efter høring. 5. Baggrund for valg af spørgsmål: Enchondromer i lange rørknogler er hyppige ofte solitære benigne asymptomatiske brusktumorer, som sjældent transformerer til et malignt kondrosarkom¹ʼ³. På røntgen og MR optagelser er det svært at vurdere forskellen mellem et enchondrom og et lavmaligt kondrosarkom, specielt dem som er beliggende intraossøst i lange rørknogler. Et højmalignt kondrosarkom kan derimod ofte let mistænkes billeddiagnostisk. Ligeledes er den histologiske skelnen mellem et benignt enchondrom og et lavmalignt kondrosarkom svær bl.a. da brusktumorer ofte er inhomogene. En biopsi vil derfor ofte være inkonklusiv³ʼ⁴. Pga tiltagende brug af specielt MR optagelser findes et større antal enchondromer tilfældigt². Vækst af et enchondrom hos voksne personer og evt. smerter har typisk været kriterier for mistanke om ændring til malignitet. Kun få studier har beskæftiget sig med om og hvordan enchondromer bør kontrolleres med opfølgning til vurdering af evt malignisering. Aktuelt ønskes en anbefaling af kontrolopfølgning af tilfældigt fundne benigne enchondromer.

6. Denne retningslinie omhandler følgende PICO-spørgsmål: Skal tilfældigt opdagede, ubehandlede og benignt udseende intraossøse enchondromer på røntgen eller MR-scanning hos voksne over 18 år kontrolleres? Population: Voksne over 18 år med tilfældigt opdagede, ubehandlede, asymptomatiske, benigne og solitære enchondromer i lange rørknogler på røntgen eller MR-scanning. Intervention: Kontrol. Comparator: Ingen kontrol. Outcome: Vækst af enchondrom/malignisering. 7. Anbefaling: Følgende symboler, indikerer styrken af anbefalingerne: = Stærk anbefaling for = Svag/betinget anbefaling for = Svag/betinget anbefaling imod = Stærk anbefaling imod God praksis. Anvendes hvor der ikke findes evidens på området, men hvor arbejdsgruppen ønsker at fremhæve særlige aspekter af anerkendt klinisk praksis. Følgende symboler angiver evidensniveau: (+)(+)(+)(+) = Høj (+)(+)(+) = Moderat (+)(+) = Lav (+) = Meget Lav MR-scanningskontrol 1 og 3 år efter konstatering af et benignt udseende enchondrom intraossøst uden involvering af kortikalis i lange rørknogler til vurdering af vækst mhp malignisering. God praksis, lav evidens(+)(+).

8. Litteratur: Artikel 1. Deckers C. et al. : Retrospektivt studie. 49 patienter med mindst 24 måneder follow-up. Anbefaler MR kontrol årligt. Hvis ingen ændring af enchondromet efter mindst 2 år, kontrol hver 2.-3. år. Usikkert hvor længe man skal kontrollere. Anbefaler yderligere studier vedrørende kontroller. Artikel 2. Sampath Kumar V. et al: Cross-sectional studie. 98 patienter (46 patienter med follow-up over 3 år). Anbefaler 1 års MR kontrol. Ved vækst > 6mm anbefales evt. operativ behandling eller hyppigere kontrol med MR. Ved uændrede forhold, kontrol efter 3 år. Ingen anbefaling af hvor længe man skal kontrollere. Anbefaler yderligere prospektive studier vedrørende kontroller. Artikel 3. Herget GW et al: Minireview. Gennemgang af 12 artikler, Kun ganske få med enchondromer. Anbefaler en pragmatisk holdning til kontrol af enchondromer, da de færeste maligniserer. Anbefaler årlig kontrol klinisk og med MR af enchondromer i femur, humerus, scapula og bækken eller >6cm størrelse. Ingen anbefaling af hvor længe der skal kontrolleres, dog diskuteres længerevarende kontrol, evt livslangt. Artikel 4. Parlier-Cuau C. et al: Litteratur review. Gennemgang af 8 artikler. Anbefaler kontrol af benigne enchondromer efter 3-6 måneder enten med CT- eller MR-scanning. Hvis ingen vækst bagefter en gang årligt. Ingen anbefaling af hvor længe der skal kontrolleres. Dog diskuteres at man evt skal kontrollere op til 20 år hvis patienten er over 25 år når enchondromet konstateres. 9. Evidens: Der er i litteraturgennemgangen ingen stærk evidens for anbefalingen. Selvom der i litteraturen er et minireview og en artikel omtalt som review er der samlet set stor usikkerhed og ingen evidens specielt om hvor længe der skal udføres kontroller. Der synes at være enighed om at MR-scanning er den kontrol der skal udføres for at bedømme evt vækst af et enchondrom og dermed mulig malignisering. 10. Arbejsdgruppens overvejelser: Risikoen for malignisering til lavmalignt kondrosarkom af et benignt enchondrom er lille (ca. 4%)¹ ³. Bedste kontrolmulighed skønnes ud fra litteraturen at være vurdering af evt vækst af enchondromet hos voksne personer. En evt malignisering skønnes at opstå langsomt over en længere periode. Der bør udfra litteraturen derfor laves en kontrolopfølgning med MR-scanning. Hvor længe opfølgningen skal foregå er der ingen litteratur der sikkert beskriver. I klinikken kan en længere opfølgning end 3 år i enkelte tilfælde besluttes efter individuel vurdering. 15. Bilag: Bilag1: Søgestrategi og søgestreng Søgningen er foretaget d. 05.-06.03.2018. Der er søgt på artikler på engelsk, dansk og tysk. 1. Søgestreng for guidelines:

((("Chondroma"[Mesh]) OR ((((Enchondroma) OR Enchondromas) OR Chondroma) OR Chondromas))) AND ((("Guideline"[Publication Type] OR "Guidelines as Topic"[Mesh])) OR ((Guideline*[Text Word] OR practice guideline*[text Word] OR clinical guideline*[text Word] OR guidance[text Word] OR consensus[text Word] OR recommendation*[text Word]))) 36 artikler Ved gennemlæsning af titel og abstract findes ingen relevante guidelines for det aktuelle PICO spørgsmål. 2. Søgestreng for artikler: ((("Chondroma"[Mesh]) OR ((((Enchondroma) OR Enchondromas) OR Chondroma) OR Chondromas))) AND (((Control) OR Follow up) OR Follow-up) 519 artikler Ved gennemlæsning af titel og abstract udvælges 13 artikler til videre bedømmelse. Der findes 4 artikler med relevans for det aktuelle PICO spørgsmål. Der findes ingen systematiske reviews og ingen randomiserede studier. Bilag 2: Flowskema over litteraturudvælgelse: Primærsøgning = 555 artikler (36+519) 13 artikler 542 ekskluderet på baggrund af titel og abstract Body of evidence = 4 artikler 9 ekskluderet på baggrund af gennemlæsning og irrelevans

16. Litteratur: Anvendt Litteratur: Artikel 1. Deckers C, Schreuder BH, Hannink G, de Rooy JW, van der Geest IC. Radiologic follow-up of untreated enchondroma and atypical cartilaginous tumors in the long bones. J Surg Oncol. 2016 Dec;114(8):987-991. doi: 10.1002/jso.24465. Epub 2016 Oct 3. Artikel 2. Sampath Kumar V, Tyrrell PN, Singh J, Gregory J, Cribb GL, Cool P. Surveillance of intramedullary cartilage tumours in long bones. Bone Joint J. 2016 Nov;98-B(11):1542-1547. Artikel 3. Herget GW, Strohm P, Rottenburger C, Kontny U, Krauß T, Bohm J, Sudkamp N, Uhl M. Insights into Enchondroma, Enchondromatosis and the risk of secondary Chondrosarcoma. Review of the literature with an emphasis on the clinical behaviour, radiology, malignant transformation and the follow up. Neoplasma. 2014;61(4):365-78. doi: 10.4149/neo_2014_046. Artikel 4. Parlier-Cuau C, Bousson V, Ogilvie CM, Lackman RD, Laredo JD. When should we biopsy a solitary central cartilaginous tumor of long bones? Literature review and management proposal. Eur J Radiol. 2011 Jan;77(1):6-12. doi: 10.1016/j.ejrad.2010.06.051. Anden Litteratur: Bui KL 1, Ilaslan H, Bauer TW, Lietman SA, Joyce MJ, Sundaram M. Cortical scalloping and cortical penetration by small eccentric chondroid lesions in the long tubular bones: not a sign of malignancy? Skeletal Radiol. 2009 Aug;38(8):791-6. doi: 10.1007/s00256-009-0675-0. Epub 2009 Mar 11. Chung BM 1, Hong SH 2, Yoo HJ 3, Choi JY 3, Chae HD 3, Kim DH 4. Magnetic resonance imaging follow-up of chondroid tumors: regression vs. progression. Skeletal Radiol. 2017 Dec 3. doi: 10.1007/s00256-017-2834- z. [Epub ahead of print] Crim J 1, Schmidt R 2, Layfield L 3, Hanrahan C 4, Manaster BJ 4. Can imaging criteria distinguish enchondroma from grade 1 chondrosarcoma? Eur J Radiol. 2015 Nov;84(11):2222-30. doi: 10.1016/j.ejrad.2015.06.033. Epub 2015 Jul 17. Ferrer-Santacreu EM 1, Ortiz-Cruz EJ 2, Díaz-Almirón M 3, Pozo Kreilinger JJ 4. Enchondroma versus Chondrosarcoma in Long Bones of Appendicular Skeleton: Clinical and Radiological Criteria-A Follow-Up. J Oncol. 2016;2016:8262079. doi: 10.1155/2016/8262079. Epub 2016 Feb 23.

Geirnaerdt MJ 1, Hermans J, Bloem JL, Kroon HM, Pope TL, Taminiau AH, Hogendoorn PC. Usefulness of radiography in differentiating enchondroma from central grade 1 chondrosarcoma. AJR Am J Roentgenol. 1997 Oct;169(4):1097-104. Kendell SD 1, Collins MS, Adkins MC, Sundaram M, Unni KK. Radiographic differentiation of enchondroma from low-grade chondrosarcoma in the fibula. Skeletal Radiol. 2004 Aug;33(8):458-66. Epub 2004 Jun 23. Nottrott M 1, Hardes J, Gosheger G, Andreou D, Henrichs M, Streitbuerger A. [Benign cartilage tumors. What should I do with incidental findings?]. [Article in German] Unfallchirurg. 2014 Oct;117(10):905-14. doi: 10.1007/s00113-014-2578-3. Stomp W 1, Reijnierse M 2, Kloppenburg M 3,4, de Mutsert R 4, Bovée JV 5, den Heijer M 4, Bloem JL 2 ; NEO study group. Prevalence of cartilaginous tumours as an incidental finding on MRI of the knee. Eur Radiol. 2015 Dec;25(12):3480-7. doi: 10.1007/s00330-015-3764-6. Epub 2015 May 21. Zamora T 1, Urrutia J 1, Schweitzer D 1, Amenabar PP 1, Botello E 2. Do Orthopaedic Oncologists Agree on the Diagnosis and Treatment of Cartilage Tumors of the Appendicular Skeleton? Clin Orthop Relat Res. 2017 Sep;475(9):2176-2186. doi: 10.1007/s11999-017-5276-y. Epub 2017 Feb 15.