UDVIKLINGSPLAN FOR GULDBERG SKOLES PÆDAGOGIOSKE LÆRINGS- OG RESSOURCECENTER

Relaterede dokumenter
Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Sortedamskolens ressourcecenter

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

RESSOURCECENTER OG PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Tema Beskrivelse Tegn

Strategier for inklusion på Højagerskolen

UDVIKLINGSPLAN FOR VESTERBRO NY SKOLES PÆDAGOGISKE LÆRINGS- OG RESSOURCECENTER

RESSOURCECENTER RESSOURCETEAMET. Ny kurs for TVÆRS som en del af ressourcesynet

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

Handleplan for inklusion jan 2018

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

MÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Årsplan for Endrupskolen

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Skolens ledelse Didaktisk leder

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Antimobbestrategi. Begreber:

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

1: Resultater Nationale test:

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Til alle pæd. medarbejdere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Principper for skolehjemsamarbejdet

Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Læring og Samarbejde

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

PÆDAGOGISK! LÆRINGS.!OG! RESSOURCECENTER! (PLC)!!

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Temaaften om status og udvikling

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Antimobbestrategi for

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen

Transkript:

UDVIKLINGSPLAN FOR GULDBERG SKOLES PÆDAGOGIOSKE LÆRINGS- OG RESSOURCECENTER Guldberg Skole 2017 [1]

Indhold Vision for pædagogiske læringscentre og ressourcecenter i Københavns Kommune... 3 Udviklingsplan for PLC/RC... 5 Organisering:... 5 Analyse & Prioritering (udviklingstiltag):... 5 Ressourcer:... 6 Udfordringer :... 6 PLRCs medlemmer... 7 Kompetencer i PLRC:... 7 Bilag 1: Henvendelsesformen vedr enkeltelevsager... 8 Bilag 2 - PP-møder Pædagogiske processer... 9 Bilag 3: Procesplan for arbejdet med ændret struktur og henvendelsesform i PLRC... 12 Bilag 4: Procedure for inklusionsforløb på Guldberg skole... 13 Bilag 5: Samarbejdskontrakt... 14 Bilag 6: Retningslinjer for elever med dysleksi på Guldberg skole... 15 Bilag 7: Udviklingsplan for Guldberg Skoles Pædagogiske lærings- og ressourcecenter.... 16 Bilag 8: Funktionsoversigt i PLC/RC:... 17 Bialg 9: Samtykkeskema... 18 Bilag 10: Uddrag af relevante love... 19 [2]

Vision for pædagogiske læringscentre og ressourcecenter i Københavns Kommune Ressourcecentre og Pædagogiske Læringscentre skal opbygge lokal kapacitet, så de sammen udvikler og driver inkluderende børne- og ungemiljøer, hvor alle børn og unge bliver så dygtige de kan, og hvor indsatserne kan være både forebyggende, foregribende og indgribende arbejder systematisk med at samarbejde med børn og unge samt deres forældre om udviklingen af børnenes læring og trivsel understøtter ledelsen i faglig læringsledelse samt den enkelte lærer og pædagog i udviklingen af deres pædagogiske praksis, faglighed og relationskompetencer Således skal det lokale pædagogiske lærings- og ressourcecenter understøtte den faglige ledelse af den pædagogiske praksis og elevernes faglige og trivselsmæssige progression have fokus på udvikling indenfor følgende temaer: - pædagogisk udvikling, formidling, faglig vejledning og evaluering, formidling og administration arbejde som intern supportfunktion med at understøtte lærere og pædagoger i at udarbejde konkrete praksisorienterede handlestrategier til at arbejde med målorienteret læring og en feedbackkultur, der fremmer børn og unges læring, udvikling af inkluderende læringsmiljøer, udvikling af undervisning og læring med it, de specifikke pædagogiske indsatser, ledelsen har besluttet lokalt udvikle strukturer for samarbejdet om at skabe inkluderende læringsfællesskaber sammen med ledelsen. Herunder sikre en systematisk og opfølgende indsats i forhold til elever med særlige behov organisere arbejdet så der er tydelighed om, hvilken support de interne og de tilknyttede ressourcepersoner tilbyder, samt at der er et tydeligt formål med og en tydelig beskrevet deltagerkreds for mødefora. For at kunne arbejde ind i ovenstående vision og mission anvender vi på Guldberg Skole følgende definition af begrebet inklusion: Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn trives og udvikles fagligt, personligt og socialt i et trygt fællesskab og oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. (Fra Inklusionsguide SPECIALREFORMEN, Børne- og Ungdomsforvaltningen. www.kk.dk/specialreformen, 2010) [3]

På Guldberg Skole er en inkluderende kultur deraf kendetegnet ved det overordnede og lovpligtige mål: At alle elever er aktive og deltagende i læringen og har mulighed for at blive så dygtige, som de kan. At alle børn føler sig som et værdigt medlem af fællesskabet At alle børn ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer, de er At alle børn oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet Skolens børnesyn tager sit udgangspunkt i: At vi tænker helhedsorienteret og inddrager alle faktorer omkring barnet. Vi er åbne for refleksion hos såvel lærerteam, elever og forældre og mener, at det er et fælles ansvar at bidrage til barnets udvikling og læringsmæssige udbytte Vi tror på, at børn og unge gør hvad de kan, og som oftest gerne vil samarbejde. Det er de voksnes ansvar at se på rammevilkårene på de udløsende og opretholdende faktorer i forhold til barnet. Hos os prioriterer vi deltagelse i børne- og ungefællesskaber, hvor fokus er på fællesskabets måde at dannes og fungere på, det gør vi ved: Der er høje forventninger til alle børn og unge Pædagogikken afspejler hele børnegruppen, deraf er special- og almenpædagogik integreret i læringen Personalet arbejder i teams og deltager i tværfagligt samarbejde Alle medvirker aktivt til at fremme en høj tolerancekultur med plads til forskellighed, hvor medindflydelse, medansvar og engagement udgør nøgleordene. Vi antager per definition altid, at der er sammenhæng mellem skole, institutions- og familieliv, og forældresamarbejdet er højt prioriteret Hjælpsomhed er en vigtig del af vores kultur og forskellighed er en styrke Alle føler sig velkomne Vi mener, at alle skal have mulighed for at udvikle kompetence til forhandling og konfliktbearbejdning samt socialitet Ledelsen understøtter de inkluderende initiativer Inklusion er en fælles vision for ledelse, forældre og personale (I henhold til Inklusionsguide SPECIALREFORMEN, Børne- og Ungdomsforvaltningen. www.kk.dk/specialreformen, 2010) [4]

Udviklingsplan for PLC/RC Organisering: Guldberg skole har indtil nu haft to centre RC (inklusionsteam og tværfagligt eksternt team) og PLC (faglige vejledere og bibliotek) med et vist opgavefællesskab. Gennem de sidste to år har skolen satset på vejledning, ved at med at opkvalificere dels inklusionsteamet i 2015/16 og dels de faglige vejledere i 2016/17 Det er det umiddelbare mål at alle team samarbejder med vejledere og ressourcepersoner om udvikling af undervisning. De udviklingsområder der har været i fokus for de faglige vejledere: 1. Vejlederpositionen fokus på skelnen mellem indhold og proces; om positioneringskompetence og samskabelse af viden. 2. Observationer aktiv lytning og nøgleordspraksis; at professionalisere gennem eksplicitte aftaler. 3. Kommunikation i vejlederpositionen om samtalepraksis og -teknikker. 4. En positiv medspiller i realisering af en ny praksis at initiere, styre og rammesætte udviklingssamtaler med kolleger og i teams og at samarbejde med ledelsen. RC og PLC er pt. organiseret under to pædagogiske afdelingsledere Dorthe Thune (RC) og Henrik Persson (PLC), som er fysisk placeret på hhv. SJG og STV. På begge matrikler er der koordinatorer der varetager opgaven med at koordinere indsatser og ressourcer i samarbejde med ledelsen. De sørger desuden for en kvalificeret overgang mellem matriklerne. Hvert kvartal modtager DT en oversigt over skolens samlede indsatser fra koordinatorerne. Dorthe Thune varetager det overordnede samarbejde med de interne og eksterne ressource personer fra SOF og BUF, samt samarbejdet med fritidshjemmet. Henrik Persson og Dorte Weile varetager samarbejdet med Fritidscentrene og UU. Ledelse af arbejdet med de politisk besluttede indsatser fordeles blandt de pædagogiske afdelingsledere, afhængig af elevens tilhørsforhold. Analyse & Prioritering (udviklingstiltag): Den interne analyse af RC og PLC vi lavede i efteråret 2016 viste at vi var langt i udviklingen af RC og at næste udviklingsmulighed er samarbejdet med de faglige vejledere, sådan at der kommer en fælles struktur. Vi har mange af de vejlederkompetencer som vi har behov for på skolen, vi har brug for en struktur de kan samarbejde i, sådan at hele skolen får det bedst mulige udbytte af deres kompetencer. [5]

Vi har i samarbejde med RC udarbejdet forslag til en ny henvendelsesform (bilag 1) som skal sikre inddragelse og samarbejde med de relevante vejledere. Procesplanen for arbejdet med den er vedlagt som bilag 2. Vi har også i den taget hensyn til det nye samarbejde med fritidsinstitutionerne i RC/PLC det er netop påbegyndt. Derudover har vi i dette skoleår aftalt at alle vejledere laver årsplaner og at vores årgangsteam skal beskrive i deres teamplatform hvordan de vil inddrage vejledere i deres teamsamarbejde. Fra næste skoleår er indført skal-vejledning til alle årgange. Vi har haft fokus på at udvikle en procesplan til at inkludere elever med særlige behov som starter på Guldberg skole enten i skolestarten eller midt i et skoleforløb, vi har brugt planen i dette skoleår, med positiv effekt den er vedlagt som bilag 3. Vi har lavet retningslinjer for arbejdet med dyslektiske elever, vedlagt som bilag 4. Ressourcer: I planlægningen af næste skoleår har vi samlet ressourcerne til Sprogcenter(DSA), Specialcenter, Inklusionsteam og Faglig vejledning i en fælles pulje, med det formål at gøre tilgangen til vejledningen lettere for den enkelte lærer/team. Vi vil således tilstræbe at man ikke længere er special-vejleder, men læringsvejleder, med særligt fokus på områder. Det er planen, at den enkelte vejleder kan indgå som vejleder på flere forskellige områder. Eksempelvis kan vores mediepædagogiske vejleder, der er garvet matematiklærer også anvendes som matematikvejleder eller i.f.m. klasseledelse. Der udarbejdes en liste over centerets specialer, derudover skal alle vejledere lave forslag til en årsplan og årgangsteam planlægger i deres teamplatform hvordan de bruger vejledning på skolen. Udfordringer : I forhold til at etablere et pædagogisk læringscenter som fysisk ramme, står vi i øjeblikket i den udfordring at vi skal i byggeproces, hvor noget af det første der skal gøres er flytning af bibliotek / PLC. Vi skal uddanne yderligere en læse- og matematikvejleder, i kraft af at vi er to matrikler og det er nødvendigt at vejledere er fysisk til stede på den matrikel hvor de skal vejlede. I RC samarbejdet med Fritidsinstitutionerne er det en udfordring at vi rent faktisk skal rumme sager om elever i klub, som ikke er elever på skolen, er der tid hos de eksterne til det arbejde? [6]

PLRCs medlemmer For at kunne løse ovenstående opgaver, består PLRCs primære medlemmer af en bredt funderet samling af kompetencer fordelt på ressourcepersoner: Læsevejledere, matematikvejledere, DSA-vejleder, evalueringsvejleder, akt-vejleder, mediepædagogiskevejledere, skolebibliotekarer, inklusionslærere, inklusionspædagoger, RC-lærere, DSA-lærere, skolens tilknyttede psykologer, skolesocialrådgiver, sundhedsplejersker, talehørelærer samt ledelsesrepræsentanter. Sekundære ressourcepersoner kan tilgås via PLC ved særlige elevbehov: SSP-repræsentant, UU-vejleder, UU-ambassadør. Kompetencer i PLRC: Alle primære medlemmer skal være i stand til at gennemføre supervisions- og sparringsforløb, fra observation i klassen til efterfølgende vejledning og sparring. Alle primære medlemmer skal have kompetencer til at vejlede i udformning af pædagogiske handleplaner og opfølgning på disse. Tilsammen skal de primære medlemmer kunne understøtte arbejdet med et inkluderende fagligt og socialt l ringsmil i rela on l ere metoder, hvor der er fokus på teamsamarbe det omkring inklusion både på klasse-, gruppe- og enkeltelevniveau. Tilsammen skal de primære medlemmer i centeret have viden om konflikthåndtering, autisme, ADHD og andre funktionsnedsættelser Alle primære medlemmer skal have kompetencer i klasseledelse. [7]

Bilag 1: Henvendelsesformen vedr. elevsager i PLRC [8]

Bilag 2 - PP-møder Pædagogiske processer Hvad er udfordringen? Beskriv konkret observeret adfærd I hvilke situationer bliver ovenstående situationer opretholdt (opretholdende faktorer)? Fx relationerne mellem eleverne Fx undervisningens tilrettelæggelse Fx elevens forudsætninger Fx samarbejdet i lærerteamet Fx samarbejdet med forældregruppen Fx de fysiske rammer For hvem er udfordringen et problem? [9]

Er der undtagelser? Hvad er den overordnede problemstilling og hvad er primær-overskriften? Hvad skal der til? Hvad kan vi gøre for at trivslen øges? (Brainstorm) Ses problemer - eller spørgsmål ved at støtte op om ovenstående? (Punkt for punkt) [10]

Hvad er prioriteringen og rækkefølgen? Evalueringsdato fastsættes PP-møder bør altid holdes med det samlede team, da refleksionen herved sikres bedst muligt [11]

Bilag 3: Procesplan for arbejdet med ændret struktur og henvendelsesform i PLRC Efterår 2016: December 2016: Januar 2017: Januar 2017: Februar 2017: Marts 2017: April 2017: Maj 2017: Skoleåret 2017/18: Udkast gennemarbejdes i Inklusionsteamet Godkendes i ledelsen Præsenteres for fritidsinstitutioner og eksterne Drøftes på et Koordinerende RC møde Præsenteres for de faglige vejledere på et samarbejdsmøde d.20.2. Der nedsættes arbejdsgruppe. Der arbejdes på den endelige form og formidling til lærere og pædagoger, i arbejdsgruppe. Den endelige struktur er klar og vedtages på et koordinerende møde Den endelige struktur og henvendelsesform sendes ud til alle på skolen Den nye form træder i kraft Bemærkninger: På Stevnsgade har RC i efteråret allerede arbejdet på denne måde, det nye vil være at psykologerne og skolesocialrådgiverne inddrages i sager tidligere og kommer tættere på praksis, for at kunne målrette rådgivning. Pædagogisk afdelingsleder med ansvar for RC holder løbende koordinering og prioriteringsmøder med psykologer og skolesocialrådgiver hver 2. måned for at kunne skabe et overblik over de samlede indsatser på skolen. [12]

Bilag 4: Procedure for inklusionsforløb på Guldberg skole [13]

Bilag 5: Samarbejdskontrakt [14]

Bilag 6: Retningslinjer for elever med dysleksi på Guldberg skole SJG: Eleverne screenes efter klasselæseprøver i indskolingen (proceduren for dette er nærmere beskrevet af LK), herefter testes de elever LK / lærerne er bekymrede for - hvor indsatser som individuel undervisning, VAKS, samt holdundervisning ikke har vist sig at være tilstrækkeligt, med den nye elektroniske ordblinde test (fra 4.kl.). STV: Ved overlevering af elever fra SJG (pt. Fra 5. til 6.klasse) følger oplysninger om dysleksi, hjælpemidler, tiltag, forslag til støtte mm. Med. Det sker i forbindelse med en overleveringssamtale mellem koordinatorer på de to afdelinger (GG og LK) Overleveringen skal finde sted senest i perioden fra sommerferiestart til og med uge 31, hvor der skal findes tid til det. Ved tvivl om elever på STV der kommer midt i et skoleforløb, henvender lærere sig til RC og eleven testes hvis BS/CH/GG mener der er behov for dette. Kommunikation: Skole: Hvis testen viser at eleven har dysleksi, meldes dette til DT (begge matrikler) - som opbevarer testen elektronisk, derudover laves en kopi til elevens stamkort. LK hhv. GG bestiller en computer hos KHO og skriver til HP at der bestilt en pc til eleven. Hjem: Lærerne i samarbejde med LK / GG giver besked til forældrene. I forhold til udlevering af pc: På kontoret er der en mappe med blanketter som forældre skal underskrive for udlevering af computere i specialsammenhæng. KHO udleverer computeren til lærer og elev. Når der ikke er flere computere på lager til elever med pædagogiske IT -vanskeligheder er det KHO, der bestiller nye via HP og FJ. Både PC'ere og opladere skal bippes ud på biblioteket. På STV er det DW/GG der giver BM besked om vejledningsopgave til lærere i elevens pågældende klasse. På SJG er det LK der giver JH besked om dette. Støtte og vejledning: Eventuelt støttebehov vurderes via RC /LK og GG og kan varetages af de lærere der har timer i RC regi. It -pædagogiske vejledere skal vejlede lærere og elever i brug af CD-ord. CB/LK sørger for at eleven tilmeldes Nota, SJG: en fra ledelsen skal underskrive. STV: Læsevejleder (BS) og ledelsen skal underskrive. Herunder skal der hjælpes med at eleven får sine fagbøger lagt ned på sin computer via Nota. Dette gøres i samarbejde med lærer og elev. [15]

Bilag 7: Udviklingsplan for Guldberg Skoles Pædagogiske lærings- og ressourcecenter. Tema: Udviklingsplan for Guldberg skoles pædagogiske lærings og ressourcecenter Periode: Skoleåret 2016/17 og 2017/18 Medarbejdere: Sammenhæng: Dorthe Thune, Henrik Persson, Pædagogiske medarbejder i RC og PLC. Understøtte den faglige ledelse på Guldberg skole, samt særlig tilrettelagte indsatser der understøtter faglig og social inklusion. Mål: At styrke det pædagogiske læringscenter og ressourcepersonernes rolle i forhold til at fremme alle elevers læring, alsidige udvikling og trivsel At skolerne får mulighed for at arbejde med opbygning og kvalitetssikring af det pædagogiske læringscenter som katalysator for skoleudvikling og kapacitetsopbygning At videreudvikle en systematik for ressourcepersonernes opgaveløsning og funktion i skolens organisering og pædagogiske praksis Tiltag: Et sammenlagt RC/PLC = PLRC der arbejder efter struktur, beskrevet i bilag 1 Udvikle en systematik i brugen af data og feedback i vejledningen Opbygning af fagteam Videreudvikle inkluderende læringsmiljøer via brugen af digitale undervisningsmaterialer, sådan at alle lærere og elever har kendskab til mulighederne Oprettelse af skal vejledning for alle team ud fra beskrevet behov i teamplatform, dette koordineres via PLRC Årshjul udarbejdes for PLRC Videreudvikling af gruppeordninger Implementering af trivselshandleplan Tegn: At alle teams samarbejder med vejledere og ressourcepersoner om udvikling af undervisning At der er en strategi for PLRCs funktion og formål, som hænger sammen med skolens At strategien for PLRC tager udgangspunkt i elevernes læring og trivsel Evaluering: Hvornår: Hvordan(metode): Med hvem: Vi følger op de nævnte tiltag og tegn til kvalitets og supports samtalen i diverse mødefora med medarbejderne, på TUS samtaler på ledelsesmøder DT 2017 [16]

Bilag 8: Funktionsoversigt i PLRC: BP: Ressourcepædagog, enkelte sager (0-1. klasse), Guldgruppen (beskrevet i bilag 5), skilsmissegruppeansvarlig, pusterum, sprogvurderinger i 0.kl. DA: LKT lærer, klassetrivselsforløb (0.-9. klasse), elevmæglervagt i frikvarter KT: Inklusionslærer, enkelt undervisning, enkelt sager (2.-5. klasse), holddannelse/stu, pusterum, elevmæglervagt i frikvarter LB: Inklusionspædagog, koordinator for teamet, guldgruppen, skilsmissegruppe, pusterum, elevmæglervagt i frikvarter + ansvarlig for elevmægleruddannelse GG: Koordinator for indsatser på STV, MD: Inklusionspædagog på STV LO: Projektansat til at varetage Buf og skoleflex, LK: Læsevejleder, Koordinator for faglig inklusion SJG SP: DSA koordinator JB: Evalueringsvejleder, elever med særlige forudsætninger, DSA NJ: Matematik vejleder JH: Mediepædagogisk vejleder BM: Mediepædagogisk vejleder BS: Læsevejleder 5, 7-9.kl. CB: Dansk vejleder KF: Bibliotekar JR: Elever med særlige forudsætninger og vejleder i CL strukturer [17]

Bilag 9: Samtykkeskema [18]

Bilag 10: Uddrag af relevante love [19]