Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder

Relaterede dokumenter
UDEVA - Set med andre øjne

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Redskaber der kan kvalificere

Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse. MS Oktober 2016

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Opsamling på konferencen den 4. april

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Kvalitetsplan. EUC Syd

Faglighedens og anstrengelsens poesi

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

EUD-reform og kvalitet på Niels Brock i et elevperspektiv

HADERSLEV HANDELSSKOLE

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d

Vejledning til resultatrapportering

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Workshop om udvikling af spørgeskemaer

Evaluering og implementering

Hvilke krav til kvalitet og måling kan vi stille til projekter?

Linjer og hold i udskolingen

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Udviklingscentret på EUC Sjælland

A for borgeroplevelsen B for effektbaseret styring. Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2018 Læringsseminar torsdag den 13.

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

DATAINFORMERET LEDELSE

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Krudtuglen Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"

Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet

Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen

Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud

FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Del II: Her kan du læse om hvordan, vi forstår og arbejder med de 6 lærerplans temaer.

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Første del: indsatsen

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Handleplan for ordblinde elever Elevens navn og klasse: Kl.lærer/tovholder: Lærerteamet: Læsevejleder: Dato:

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Tal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Transkript:

Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk

Slagplan Refleksioner over evalueringskultur, herunder brugen af tilfredshedsmålinger Kan vi gøre mere med den data vi har? Herunder en lille ekskurs om statistisk analyse Muligheder for at ilføje nye datakilder, eller sågar nye tilgange til evaluering?

Systematik Høj grad af ledelsesinvolvering X X Høj grad af ledelsesinvolvering X Lavere grad af ledelsesinvolvering X Engagement, aktiv skolekultur

Lidt om tilfredshedsmålinger Måling alene evaluering! Tilfredshed = oplevet kvalitet (når skemaet udfyldes) (hvis skemaet er godt!) Oplevet kvalitet = faglig kvalitet? Vel oftest ikke! Tilfredshedsmålinger kan indgå i en evaluering. En evaluering forudsætter at der indgår vurdering.

Hvad er evaluering? En kvalificeret vurdering af noget der er hændt, det vil sige: er kvalificeret i betydningen baseret på dokumentation som er indsamlet og bearbejdet på en systematisk måde. Er retrospektivt Indeholder en vurdering.

4. Evaluering af organisationen herunder benchmarking. Samme formål som 3 eller opfyldelse af eksterne krav Forskellige formål med evaluering 3. Evaluering mhp. ledelsesinformation og som baggrund for at skabe dialog og fælles sprog på institutionen Ledelse Undervisere Mellemleder Mellemleder Mellemleder 2. Evaluering med fokus på udvikling af undervisning, herunder teamsamarbejde og kollegial støtte Studerend e/elever 1. Evaluering som en proces, der kan anvendes til at a) skabe dialog og forståelse for de studerendes ansvar for egen læring, b) styrke læringsmiljøet.

Hvad er en velfungerende evalueringskultur? Kvalitetsarbejdet er Tilpasset lokale behov Indeholder både et sikrings- og et udviklingselement Understøttet af systematiske evaluerings- og opfølgningsprocesser Sikrer ledelsesforankring Understøtter meningsfulde dialoger

2 centrale spørgsmål Kan vi gøre mere med den data, vi har? Kan vi anvende andre data (andre metoder, andre tilgange)?

Kan vi gøre mere med den data vi har? 4) Vurdering af praksis og målene - Tage konsekvensen og sætte nye mål? 1) Klare mål - Hvad er kvalitet? 3) Evaluering -I hvilken grad opnås den ønskede kvalitet? 2) Tegn - Hvad er tegn på kvalitet i den daglige praksis?

Statistiske modeller - en lille ekskurs én afhængig variabel Antyder en række forklarende variable Eksempel: Hvilke faktorer har betydning for de studerendes frafaldsrisiko på erhvervsuddannelserne?

Om forklarende variable De forklarende variable kan være på mange forskellige niveauer: Individ skoleniveau De forklarende variable kan både være foranderlige eller ikke foranderlige Ikke foranderlige = fx køn, etnicitet, Foranderlige = Mentorordning, lektiehjælp,

Tænkt eksempel på sammenhænge ved krydstabeller Forældrenes uddannelsesbaggrund Frafaldsrisiko Elevens motivation Frafaldsrisiko

Diagram for sammenhænge Motivation Frafaldsrisiko Forældrenes uddannelsesbaggrund

Andre tilgange Akkreditering Certificering Benchmarking Auditering Effektmålinger Virkningsevaluering Eksternt initierede Kriteriebaseret Risici: Fjernt fra kerneydelsen Det sander til Internt eller eksternt Fit for purpose Metaevaluering Klassiske spørgsmål: Hvordan ved I, at I arbejder hensigtsmæssigt? Hvordan ved I, at jered kvalitetsarbejde er hensigtsmæssig Hvilke fakta (evidens) underbygger jeres argumenter

Positioner i effektlandskabet Position 1: Resultatorienteret tilgang Position 2: Procesorienteret tilgang (Virkningsevaluering) Forsøg Tilfældig udvælgelse Matching Opstille en indsatsteori Overveje indikatorer, succeskriterier og evalueringsmetoder Test

Lektie læsning Træning i studieteknik elevernes selvværd stiger Lavere fravær Højere gennemførelse Kan vi vurdere om aktiviteterne er gennemført tilfredsstillende? Kan vi vurdere, om de enkelte trin på vejen er nået? Kan vi vurdere om de ønskede resultater er opnået?

Tre hjælpere Tegn/ indikator Succeskriterium Dataindsamlings-metode Hvilke tegn skal vi se efter, for at kunne vurdere om vi er på rette vej Hvornår kan vi konstatere, at vi har opnået vores mål? Hvad er godt nok? Hvilken type data kan fortælle os om de tegne, vi leder efter?

Lektie læsning Træning i studieteknik elevernes selvværd stiger Lavere fravær Højere gennemførsel Kan vi vurdere om aktiviteterne er gennemført tilfredsstillende? Indikator: Implementering af aktiviteter Succeskriterier: Samtlige planlagte aktiviteter (skriveværksted, faglig læsning ) er gennemført Studiesvage elever deltager i aktiviteterne Dataindsamlingsmetode: Aktivitetsplan, protokoller Fravær registrering

Lektie læsning Træning i studieteknik elevernes selvværd stiger Lavere fravær Højere gennemførsel Kan vi vurdere sammenhængen mellem aktiviteter og resultater? Indikator: Selvværd Succeskriterier: Eleverne oplever en positiv ændring i deres læring og i deres mulighed for at deltage i undervisning Dataindsamlingsmetode: Interview med elever Fokusgruppe

Lektie læsning Træning i studieteknik elevernes selvværd stiger Lavere fravær Kan vi undersøge om indsatsen fører til det ønskede resultat i sidste led? Højere gennemførsel Indikator: Gennemførsel Succeskriterier: Gennemførsel stiger med 20 % samtlige elever Gennemførsel blandt studiesvage elever stiger med 40 % - Tal for gennemførsel

Spørgsmål til videre overvejelse Hvor er evalueringskulturen på vores skole i forhold til evalueringskultur, hvor vil vi gerne hen, og hvad skal der til? Bruges vores tilfredshedsundersøgelser hensigtsmæssigt? Hvor kan vi få mere ud af dem? Er der evt. variable, som det ville være relevant at undersøge nærmere? Hvilke er i givet fald de forklarende faktorer? Hvor er der behov for at supplere tilfredshedsundersøgelserne? Indsatsteori en mulighed på vores skole?