Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer adresserer den? Tryghedsvandring i Værebro Park Tryghed er et tema, der står højt på dagsordenen i Værebro Park. I projektets idégenereringsfase indkom der mange ideer til, hvordan trygheden i Værebro Park kan øges. Der blev bl.a. peget på tiltag såsom mere lys, beskæring af beplantning, videoovervågning og andre tiltag, som kan forbedre den oplevede tryghed i området. Tryghedsvandringen bygger videre på denne viden ved at identificere, hvor i Værebro Park der konkret bør sættes ind med de forskellige tiltag. I forbindelse med den seneste tids opblussen i den banderelaterede kriminalitet giver mange beboere og brugere af området udtryk for at være særligt udfordret på deres tryghed, når de bevæger sig rundt i området. Mange beboere tør ikke færdes ude, og en del forældre tør ikke sende deres børn på gaden af frygt for at finde våben eller møde unge mænd i skudsikre veste. Boliganvisningen melder om en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra beboere, der føler sig utrygge og ønsker at flytte til tryggere områder. Tryghedsvandringen skal i den forbindelse også ses som et redskab til at håndtere den aktuelle utryghed i området. 3. Formål Hvad er formålet med Hvilke af projektets målsætninger er den rettet imod? 4. Målgruppe Hvem er målgruppen for 5. Beskrivelse af indsatsen Hvad går indsatsen ud på? Hvilke aktiviteter indebærer den? Formålet med tryghedsvandringen er at øge trygheden og mindske kriminaliteten i Værebro Park. Tryghedsvandringen understøtter dermed projektets målsætninger om at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke borgere i Værebro Park (målsætning 2) og bekæmpe den banderelaterede kriminalitet (målsætning 4). Målgruppen for tryghedsvandringen er: - Beboerne i Værebro Park - Brugerne af områdets skole og forskellige tilbud Tryghedsvandring er en metode udviklet af Det Kriminalpræventive Råd til at skabe et bedre lokalmiljø. På vandringen går man en tur rundt i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Ved at gøre området mere indbydende og skabe gode faciliteter og oversigtsforhold, vil folk have mere lyst til at færdes i området. Det gør det sværere at begå kriminalitet, fordi der er større risiko for at blive opdaget, når der ikke er mennesketomt. Et velholdt område giver også et signal om, at nogen tager ansvar, og at kriminalitet ikke accepteres. Metoden tager udgangspunkt i den viden, som beboere og folk, som arbejder i området har, fordi de har det største kendskab til de lokale forhold. 1
Der gennemføres en tryghedsvandring i Værebro Park med deltagelse af afdelingsbestyrelse, boligselskab, beboere, ejendomsmester, medarbejdere/ledere fra de erhvervsdrivende, repræsentant fra CFBU og politiet samt repræsentanter fra projektgruppe og styregruppe, Tryghedsvandringen i Værebro Park vil konkret bestå af fire overordnede elementer: 1. Planlægning af tryghedsvandring Planlægningen sker i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og boligselskabet. I planlægningsfasen aftales en rute, deltagerkreds samt hvilke rammer der er, for de ideer og forslag som rejses i forbindelse med tryghedsvandringen. 2. Gennemførelse af tryghedsvandring Vandringen gennemføres. Under vandringen identificeres og udpeges konkrete tiltag, som kan øge trygheden i området. 3. Udarbejdelse af plan for gennemførelse Efter tryghedsvandringen udarbejdes en plan for gennemførelsen af tryghedsskabende tiltag. 4. Gennemførelse af tiltag Tiltagene gennemføres herefter med inddragelse af de relevante interessenter. 6. Organisatorisk forankring Hvem er ansvarlige leder/chef til gennemførelse af 7. Strategiske interessenter Hvilke andre aktører involverer ideen? Hvordan skal de involveres? Indsatsen planlægges af Gladsaxe Kommune og DAB i fællesskab. By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune og DAB er primære ansvarlige for gennemførelsen af tryghedsskabende tiltag. Projektet strategiske interessenter er: - Beboere i Værebro - Børn og unge der færdes i Værebro - Potentielle tilflyttere til Værebro - Skolebestyrelse, områdebestyrelse, forretningsdrivende i Værebro - Politiet - Gladsaxe Kommune - GaB, Afdeling Værebro Park og DAB Alle aktører inviteres til at deltage i tryghedsvandringen. 8. Tidsplan Hvornår forventes indsatsen udviklet, implementeret (igangsat og evt. afsluttet) og evt. i April: Planlægning Maj: Gennemførelse af tryghedsvandring Maj: Udarbejdelse af plan for gennemførsel af de tryghedsskabende tiltag Juni-december: Gennemførelse af tryghedsskabende tiltag 2
drift? Evt. milepæle? 9. Effekter Hvad er den/de primære effekter af indsatsen, set i forhold til de fire målsætninger for projektet? Effekt på kort sigt (inden for to år) - Øget bevidsthed blandt beboere og brugere i Værebro Park om, hvad der skaber tryghed hhv. utryghed i deres boligområde - Øget tryghed i Værebro Park - Mindre bandeaktivitet i Værebro Park Effekt på mellemlangt sigt (inden for otte år): Tryghedsvandringens effekt er kortsigtet. Der er tale om en her-og-nuindsats, der kun vil have effekter på længere sigt, hvis den følges op af løbende vedligeholdelse og mere fundamentale ændringer i det fysiske miljø. Effekt på langt sigt (inden for 15 år): Som ovenfor. 10. Vidensgrundlag Er vurderingen af indsatsens effekt baseret på viden / erfaringer / evidens? I så fald hvilken? 11. Ressourcer Hvilke personaleressourcer og i hvor stort omfang involverer 12. Økonomi Hvilke omkostninger er der forbundet med udvikling, implementering og drift? Hvordan finansieres omkostningerne? 13. Kobling til andre indsatser / projekter Er der andre udviklingsprojekter eller indsatser som tiltaget har en Der er hentet inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd samt Center for Boligsocial udvikling (CFBU) som begge anbefaler tryghedsvandring som metode til at øge trygheden i udsatte boligområder. Både Det Kriminalpræventive Råd og CFBU understreger dog, at en tryghedsvandring og fysiske tiltag ikke bør stå alene, men at tryghedsvandring er et supplement til andre indsatser. Der påregnes et ressourceforbrug på ca. 50 arbejdstimer til forberedelse, afholdelse og opfølgning på tryghedsvandringen. Ressourceforbruget til iværksættelsen af de efterfølgende tryghedsskabende tiltag vil først kunne estimeres, når tryghedsvandringen er afholdt. For at sikre at der umiddelbart efter vandringen kan iværksættes tryghedsskabende tiltag, afsættes der på forhånd en fælles pulje på i alt 500.000 kr. finansieret ligeligt af Gladsaxe Kommune og GaB. Gladsaxe Kommunes samlede omkostninger forbundet med tryghedsvandringen og opfølgende tryghedsskabende tiltag er således 250.000 kr. Indsatsen er tæt koblet til øvrige indsatser i Værebro Park og til den vedligeholdelse, der i øvrigt er i Værebro. I de tryghedsskabende tiltag, der iværksættes, vil der være fokus på at anvende materialer og løsninger, der kan genanvendes i forbindelse med en fysisk helhedsplan, og som kan understøtte en evt. grøn profil for området. 3
kobling til? 14. Risici Hvilke risici er der ved at vælge denne indsats? 15. Fravalg af andre indsatser Hvilke andre initiativer udelukker denne indsats? 16. Forudsætninger Hvilke forudsætninger er nødvendige for at indsatsen kan realiseres? 17. Arealanvendelse Stiller indsatsen særlige krav til arealanvendelsen i området? 18. Evaluering Hvordan og hvornår vil der ske en evaluering af Der er følgende risici forbundet med tryghedsvandringen: - At beboere og andre interessenter ikke ønsker at deltage i tryghedsvandringen - Uenighed om, hvad der er utrygt/ trygt kan gøre det svært at lave en handlingsplan - At der udpeges mange tiltag, som ikke umiddelbart lader sig omsætte til praksis fx fordi det først skal behandles i udvalg og afdelingsbestyrelse m.m. Tryghedsvandringen udelukker ikke umiddelbart andre indsatser. Det er en forudsætning for tryghedsvandringens succes, at de sker i et samarbejde med boligselskabet og Gladsaxe Kommune. Det er ligeledes en forudsætning, at der er enighed om præmisserne for vandringen og at begge parter stiller sig positivt i forhold til at forhåndsreservere økonomiske midler, jf. pkt. 13. Afhængigt af hvilke tryghedsskabende initiativer, der igangsættes, kan nogle af de tiltag, der vælges, få indflydelse på arealanvendelse. Indsatsen evalueres ikke. 4
20. juni 2013 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer adresserer den? Involvering af unge i at gøre Værebro mere trygt - sommer 2013 Tryghed er et tema, der står højt på dagsordenen i Værebro Park. I projektets idégenereringsfase indkom der mange ideer til, hvordan trygheden i Værebro Park kan øges. Der blev bl.a. peget på tiltag såsom mere lys, beskæring af beplantning, videoovervågning og andre tiltag, som kan forbedre den oplevede tryghed i området. I forbindelse med den seneste tids opblussen i den banderelaterede kriminalitet giver mange beboere og brugere af området udtryk for at være særligt udfordret på deres tryghed, når de bevæger sig rundt i området. Mange beboere tør ikke færdes ude, og en del forældre tør ikke sende deres børn på gaden af frygt for at finde våben eller møde unge mænd i skudsikre veste. Traditionelle tryghedsvandringer og borgermøder er målrettet voksne og appellerer typisk ikke til yngre borgere. Den traditionelle tryghedsvandring er derfor videreudviklet, så den også appellerer til en yngre målgruppe. 3. Formål Hvad er formålet med Hvilke af projektets målsætninger er den rettet imod? 4. Målgruppe Hvem er målgruppen for Beskrivelse af indsatsen Hvad går indsatsen ud på? Hvilke aktiviteter indebærer den? Formålet med indsatsen er at øge trygheden i Værebro og få viden om, hvordan unge oplever Værebro Park. Hvad synes de er utrygt, hvad fungerer godt og hvad er deres ønsker til udviklingen af området, så tryghedsskabende tiltag målrettes flere aldersgrupper. Det er også formålet at engagere og involvere unge i udviklingen af Værebro ved at skabe rammerne om nogle positive oplevelser for de unge i at være med til at vende den negative udvikling. Målgruppen for indsatsen er 15-20 unge, herunder: - Unge beboere i Værebro Park - Unge brugere af områdets skole og forskellige tilbud De unge dokumenterer via små film, deres blik på hvad der er godt og hvad der skal være anderledes i Værebro Park. For at gøre det, deltager de unge i en workshop, hvor de bliver klædt på til opgaven. Det skal sikre, at de unge finder det relevant og spændende, og give dem mulighed for at forme det endelige produkt med deres blik på Værebro Park. Involveringen i at gøre Værebro Park mere trygt indeholder fem overordnede elementer: 1. Workshop/Bootcamp Der holdes en workshop hvor de unge introduceres til opgaven med at gøre Værebro Park til godt sted at bo og vokse op. Herudover introduceres de unge til, hvordan man skruer en god historie sammen og hvordan man 5
kan dokumentere det via små film af journalist/fotograf. Workshoppen planlægges af projektgruppen. Lederen af Byggeren og Kirsten Wedel indgår i forberedelserne. 2. I løbet af sommeren udarbejder de unge deltagere deres bidrag 3. Efter sommeren får de unge hjælp til redigering og lægge musik på deres optagelse. I august holdes en event, hvor de unge viser deres film og de ideer og forslag til tryghedstiltag tages med i det videre arbejde. 5. Udarbejdelse af plan for gennemførelse af tryghedstiltag. Film lægges på hjemmeside Organisatorisk forankring Hvem er ansvarlige leder/chef til gennemførelse af Strategiske interessenter Hvilke andre aktører involverer ideen? Hvordan skal de involveres? Tidsplan Hvornår forventes indsatsen udviklet, implementeret (igangsat og evt. afsluttet) og evt. i drift? Evt. milepæle? Effekter Hvad er den/de primære effekter af indsatsen, set i forhold til de fire målsætninger for projektet? Børne- og Kulturforvaltningen, Værebro Fritids- og ungdomsklub, Værebro Rådgivningen, By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune er primære ansvarlige for afvikling af indsatsen. Gennemførelsen af tryghedsskabende tiltag er By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune og DAB ansvarlig for. Projektet strategiske interessenter er: - Børn og unge der færdes i Værebro - Potentielle tilflyttere til Værebro - Skolebestyrelse, områdebestyrelse, forretningsdrivende i Værebro - Politiet - Gladsaxe Kommune - GaB, Afdeling Værebro Park og DAB April - maj: Planlægning Juni- juli: Workshop og produktion af små film. August: Event hvor filmene vises. September: Tryghedstiltag iværksættes. Effekt på kort sigt (inden for to år): - Øget bevidsthed blandt de unge om hvad der skaber tryghed hhv. utryghed i deres boligområde - Øget ansvarlighed blandt områdets unge for områdets udseende - Øget tryghed i Værebro Park - Mindre bandeaktivitet i Værebro Park Effekt på mellemlangt sigt (inden for otte år): Indsatsen er som udgangspunkt kortsigtet, men kan være med til at øge involvering og engagementet i området. Samtidig kan der komme input til mere fundamentale ændringer i det fysiske miljø. 6
Effekt på langt sigt (inden for 15 år): Som ovenfor. Vidensgrundlag Er vurderingen af indsatsens effekt baseret på viden / erfaringer / evidens? I så fald hvilken? Der er hentet inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd samt Center for Boligsocial udvikling (CFBU) som begge anbefaler tryghedsvandring som metode til at øge trygheden i udsatte boligområder. Både Det Kriminalpræventive Råd og CFBU understreger dog, at en tryghedsvandring og fysiske tiltag ikke bør stå alene, men at tryghedsvandringer er et supplement til andre indsatser. Metoden er udviklet lidt videre en den traditionelle tryghedsvandring med henblik på at motivere unge til at deltage i at gøre Værebro mere trygt. Ressourcer Hvilke personaleressourcer og i hvor stort omfang involverer Økonomi Hvilke omkostninger er der forbundet med udvikling, implementering og drift? Hvordan finansieres omkostningerne? Kobling til andre indsatser / projekter Er der andre udviklingsprojekter eller indsatser som tiltaget har en kobling til? Risici Hvilke risici er der ved at vælge denne indsats? Fravalg af andre indsatser Hvilke andre initiativer Der påregnes et ressourceforbrug på ca. 70 arbejdstimer til forberedelse, afholdelse og opfølgning. Ressourceforbruget til iværksættelsen af de efterfølgende tryghedsskabende tiltag vil først kunne estimeres, når de små film er udarbejdet. Gladsaxe Kommune afsætter 90.000 kr. til rådgiverbistand. Konsulentens opgave bliver at sikre en reel involveringsproces, der får de unge i tale omkring deres oplevelse af tryghed i Værebro Park og gør de unge i stand til at dokumentere tryghedsvandringen via små film, som senere kan indgå i den samlede fortælling om Værebro Park. Indsatsen er tæt koblet til øvrige indsatser i Værebro Park og til den vedligeholdelse, der i øvrigt er i Værebro. I de tryghedsskabende tiltag, der iværksættes, vil der være fokus på at anvende materialer og løsninger, der kan genanvendes i forbindelse med en fysisk helhedsplan, og som kan understøtte en evt. grøn profil for området. Der er følgende risici forbundet med tryghedsvandringerne: - At de unge ikke ønsker at deltage. - Uenighed om, hvad der er utrygt/trygt kan gøre det svært at lave en handlingsplan - At der udpeges mange tiltag, som ikke umiddelbart lader sig omsætte til praksis fx fordi det først skal behandles i udvalg og afdelingsbestyrelse m.m. Indsatsen udelukker ikke umiddelbart andre indsatser. 7
udelukker denne indsats? Forudsætninger Hvilke forudsætninger er nødvendige for at indsatsen kan realiseres? Arealanvendelse Stiller indsatsen særlige krav til arealanvendelsen i området? Evaluering Hvordan og hvornår vil der ske en evaluering af At de unge ønsker at deltage og at der bliver lyttet til de unges input til udvikling af tryghedsskabende tiltag i området. Afhængigt af hvilke tryghedsskabende initiativer, der igangsættes, kan nogle af de tiltag, der vælges, få indflydelse på arealanvendelse. Der udarbejdes ikke en særskilt evaluering. 8