1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske at uddannelsen var mere målrettet til det man skulle lave senere hen. Jeg hørte eksempelvis under gymnasielærer modellen, men skulle deltage i undervisning i statistik med politik og administration som ikke var relevant. I stedet kunne en praktik periode have været nyttig. 2) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige indhold? 1
2a) Manglede du elementer i uddannelsen eller er der elementer der med fordel kunne betones noget mere? Jeg manglede mere fokus på pædagogik og didaktik. Eftersom næsten alle på Samfundsfag bliver gymnasielærere efter endt studie, så er det slet ikke tilstrækkeligt med ét kort pædagogik og didaktikkursus. Uddannelsen burde indeholde både en teoretisk pædagogisk og didaktisk del samt en praktisk del, hvor der indgår et praktik-ophold på en uddannelsesinstitution, der skal bedømmes af praktikværten og beståes. Dette kan være med til at sikre uddannelsesinstitutionerne nogle bedre kvalificerede kandidater samt den studerende en større erfaring med gymnasieskolen, hvilket jo er det uddannelsesinstitutionerne efterlyser i disse år med krise. Der bør også indgå en direkte undervisning i planlægning af undervisningsforløb og inspiration til arbejdsformer. Dette manglede jeg i høj grad, da jeg efter endt studie skulle planlægge mit første undervisningsforløb til mine elever i handelsgymnasiet. Jeg savnede en sikkerhed i at opstille planerne samt en viden om, hvor meget der var hensigtsmæssigt at planlægge på forskellige tidspunkter at et skoleår. Derfor ville det være en enorm hjælp for de studerende på Samfundsfag, hvis undervisning i undervisningsplanlægning fik sin egen del af kurset, hvor de studerende skulle lave opgaver med planlægning af aktiviter og forløb. Generelt savnede jeg også mere fokus i mit uddannelsesforløb på formidling og fremtiden som gymnasielærer. Flere undervisere fokuserede ikke tilstrækkeligt på i deres undervisning, at kandidaterne en dag skulle blive gymnasielærere, hvorfor mange kurser virkede uvedkommende i forhold til vores, på det tidspunkt, fremtidige arbejde. Praktik periode med en tilhørende projektperiode hvor man blev uddannet i at læse bekendtgørelser, lave undervisningsbeskrivelser osv. 2b) Er der elementer i uddannelsen, du mener kunne nedtones? Kurser i policy-analyse, videnskabsteori og statistik bør nedtones på samfundsfag, da en "light-udgave" af disse vil være rigeligt for en samfundsfagsstuderende. Langt størstedelen af disse studerende skal være undervisere efter endt studie og får aldrig brug for de mere komplekse sammenhænge i policyanalyse og statistik på samme måde som Pol.Adm.'erne gør, idet disse jo primært ansættes i offentlige og private virksomheder med administrationsopgaver. Der er en væsentlig forskel på, hvad de studerende kommer ud til bagefter på henholdsvis Pol. Adm. og Samf., og det bør uddannelserne afspejle. Derfor mener jeg at disse elementer kan nedtones i timetal og kompleksitet, uden at kandidaterne stilles fagligt ringere af den grund. I stedet målrettes de blot mere mod deres fremtidige arbejdspladser, og især hvis den frigivne tid bruges på et bedre, længere og mere indholsrigt kursus i pædagogik og didaktik. Videnskabsteori er selvfølgelig et meget vigtigt element i uddannelsen og skal bestemt ikke fagligt nedtones, men det er min oplevelse, at der var for meget tid til for lidt stof. Hvis timerne til undervisning i videnskabsteori og stoffet dermed blev mere koncentreret, så ville dette være perfekt, idet tid og fagligt indhold ville stå meget bedre mål med hinanden. 2
Statistik med SPSS var ikke relevant i forhold til vores senere virke. 3) Hvordan vurderer du sammenhængen og udviklingen i uddannelsen: - Sammenhængen mellem uddannelsesaktiviteterne på de enkelte semestre? 3) Hvordan vurderer du sammenhængen og udviklingen i uddannelsen: - Sammenhængen og udviklingen mellem semestrene? 3a) Er der områder, hvor du mener, at sammenhængen og udviklingen har været mangelfuld? Jeg kunne godt have tænkt mig, at der på samfundsfag kom pædagogiske og fagdidaktiske elementer og sammenhænge ind i undervisningen tidligere, end på uddannelsens sidste år, sådan at de studerende fik en større fortrolighed med jobbet som underviser. Idet man havde undervisning to steder på sammen semestre, var noget af undervisningen placeret oveni hinanden. Niveauet flyttede sig ikke markant under uddannelsen og der var for lidt forsker undervisning. Kvaliteten af undervisningen falder når man har andre studerende til at undervise. 3
3b) I bekræftende fald, hvordan kunne sammenhængen og udviklingen forbedres? Hvis pædagogiske og didaktiske problemstillinger, metoder og begreber blev anvendt løbende af underviserne i deres kurser gennem hele uddannelsen og ikke blot i slutningen, så ville dette sandsynligvis kunne biddrage væsentligt til kvaliteten af de færdiguddannede kandidater. En øget progression i forhold til ens læringsudvikling. Evt. tilknyttet en læringsvejleder fra start på universitetet til slut, som hjalp med at skabe gunstige læringsbetingelser og holdt øje med at folk blev udfordret tilpas. Nogle studerende er gode til at specialisere sig i et emne, da de herved kan sparer tid og springe over hvor gæret er lavest. En læringsvejleder kunne enten stoppe dette eller forlange at sværhedsgraden blev øget hver gang samme emne blev valgt. 4) I hvilken grad er du enig i, at udbyttet af din kandidatuddannelse opfylder nedennævnte kompetencemål (jf. studieordningen)? Kandidaten opnår evne til: 1) selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag 2) at anvende samfundsvidenskabelige teorier og i analytisk sammenhæng og at kunne analysere et eller forskellige emner på én gang og bruge denne viden systematisk 3) at kunne se samfundsmæssige relationer som konstruerede og dermed have blik for ændringer og ikke erkendte og udnyttede potentialer i offentlige og private virksomhed 4) på kvalificeret vis at løse udrednings -, analyse kommunikations og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer. 4
4a) Er der områder, hvor du finder, at uddannelsen ikke opfylder kompetencemålene? Nej, er meget enig i målene og værdien af min uddannelse. Men mener klart, at kvaliteten af især kandidaternes evne til at løse kommunikations- og undervisningsopgaver kan styrkes. 5) Hvordan vurderer du, at din studiebelastning har været? 5a) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for høj på visse områder, hvilke områder vil du pege på? I projektperioder er der en meget hård belastning, særligt det sidste år, hvor der skal skrives projekt på 9. semester og speciale igen på 10. semester. Her ville det være en enorm hjælp for de studerende, hvis der ikke lå projekter på 9. semester, så de studerende fik en bedre mulighed for tidligt at kunne have overskud til at planlægge og forberede specialet. Det vil der helt sikkert komme nogle meget bedre specialer ud af, da de fleste specialestuderende er fuldstændig udkørte, når de når til 10. semester, da de lige har skrevet ét større projekt og derefter skal til det næste. Det er en meget hård belastning. Generelt fungerer det ellers fint med belastningen i projektperioderne, men på overgangen mellem 9. og 10. semester finder jeg det personligt ikke hensigtsmæssigt at have to så store projekter lige efter hinanden, da det går hårdt ud over specialets kvalitet, hvilket ingen studerende jo ønsker. I periode har studiebelastningen været for høj og i andre perioder har den været for lav. I perioder hvor man skriver projekt, skal deltage i undervisning og så har 1-2 ugeeksamener, gerne lige op til jul. Kan man godt tænke at der er studiebelastningssammenfald. 5b) Hvis du vurderer, at din studiebelastning har været for lav på visse områder, hvilke områder vil du så pege på? 5
8) Hvilke supplerende bemærkninger har du vedrørende din snart afsluttede/afsluttede uddannelse? Jeg er meget glad for og stolt over min uddannelse, og jeg er stolt over at have gået på Aalborg Universitet, da jeg føler det har været en helt fantastisk uddannelsesinstitution at have været tilknyttet, bedre end noget andet dansk universitet. Jeg håber, at jeg i mit arbejde kan være med til at uddanne nogle gode, kvalificerede og studieparate elever, efter de principper jeg har lært hos jer, der vil blive lige så glade for at gå på jeres universitet, som jeg selv og alle mine medstuderende på samfundsfag har været :) En god uddannelse, men efteruddannelse af undervisere således at de er up to date med moderne pædagogiske principper for undervisning eller i hvert fald lærer dem at enetale om det samme, som man har læst derhjemme i timevis ikke er givtigt i forhold til de studerendes læringsprocesser. Set i bakspejlet var der en del undervisning som man skulle have boycottet, idet man ikke lærte noget og derved blot spildte sin tid. Samlet status 6