EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

Relaterede dokumenter
EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Sommer 2014

Beskrivelse af prøve efter modul 4

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

12. Mandag Nervesystemet del 3

Forløbsplan for Humanvidenskab

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU - Vinter 2013/2014

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

10. Mandag Nervesystemet del 1

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)

Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Skriftlig eksamen januar 2018

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

1. semester. Na r du har det, tager du for begge et screenshot af resultatet og afleverer det eventuelt i Itslearning.

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

Ordinær vintereksamen 2016/17

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Titel: Nervesystemet og bevægeapparatet I

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet. Oktober Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

For uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk.

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET :57 KURSUSBESKRIVELSE. BB511: Zoofysiologi

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Studieplan Humanbiologi Semester 3

Transkript:

AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: 100 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 12 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

Opgave 1 Det somatosensoriske system A. Angiv navn og lokalisation af hudens sensoriske receptorer. B. Beskriv det anatomiske og funktionelle grundlag for hvordan stimuli i hudens sensoriske receptorer bevidstgøres. 3

Opgave 2 Knogler Beskriv den histologiske opbygning af en rørknogle. 4

Opgave 3 Columna vertebralis A. Beskriv den makroskopiske opbygning af columna vertebralis B. Beskriv kort hvorledes hvirvellegemerne på cervikalt, thorakalt og lumbalt adskiller sig indbyrdes med hensyn til opbygning. 5

Opgave 4 Columna vertebralis og indhold Identificer de markerede strukturer på dette T2 vægtede MR billede 1: 2: 3: 4: 5: 6: 6

Opgave 5 Centralnervesystemets anatomi 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Identificer de markerede strukturer: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 7

Opgave 6 Projektionsbaner i CNS A. Tractus reticulospinalis 1. Angiv hvorfra tractus reticulospinalis udspringer 2. Beskriv hvordan denne ledningsbane antages at virke i det motoriske system 3. Angiv en neurotransmitter der afgives fra banens axoner 4. Beskriv hvorledes retikulospinale axoner også tænkes at udøve en vigtig funktion i det sensoriske system B. Pyramidebanen Beskriv pyramidebanens forløb fra udspring til innervationsområde 8

Opgave 7 Øjet A. Beskriv kort den histologiske opbygning af retina med fokus lagt på de celletyper, der formidler transmission af lysimpulser til CNS B. Angiv baneforløbet for de centrale projektioner i synsbanen, som er ansvarlig for billeddannelse C. Angiv mindst 2 andre centrale projektioner fra øje til hjerne/hjernestamme 9

Opgave 8 Hjernenervernes formidling af de øvrige specielle sanser på hovedet Angiv de hjernenerver der er ansvarlig for formidling af følgende sanser: 1. Lugtesans 2. Høresans 3. Ligevægt 4. Smagssans Hjernenervernes formidling af almen somatisk afferent information 1. Angiv den hjernenerve der er ansvarlig for at formidle hovedparten af almen somatisk afferent information 2. Beskriv den segmentære fordeling af de sensoriske hjernenervekerner tilhørende denne hjernenerve (i din besvarelse skal indgå den sansemodaliteter, der formidles via hver kerne) 3. Angiv navnet på den motoriske (somatisk efferente) hjernenervekerne, der sender sine axoner ud sammen med denne sensoriske nerve 10

Opgave 9 Beskriv impulstrafikken gennem cerebellum (i din besvarelse skal indgå en angivelse af cerebellums afferente forbindelser, impulsforløbet i cerebellum, samt cerebellums efferente forbindelser). 11

Opgave 10 Beskriv lokalisationen af autonome nervecellelegemer i hjerne og rygmarv. 12