LOKALPLAN 4-1-102 BOLIGER, HADSUNDVEJ VEJGÅRD



Relaterede dokumenter
LOKALPLAN GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

LOKALPLAN Forslag BOLIGER, HADSUNDVEJ VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP

LOKALPLAN PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV

LOKALPLAN BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG

LOKALPLAN INSTITUTIONER M.M. OG REGNVANDS- BASSIN, FILSTEDVEJ VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

LOKALPLAN TANDKLINIK, MESTER ERIKS VEJ 85 GL. HASSERIS

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLAN HOTEL, VESTERBRO / URBANSGADE VESTBYEN

LOKALPLAN INSTITUTION MV. VED SULSTED LANDEVEJ SULSTED

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplan nr. 1. E for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

K O M M U N E P L A N

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL

LOKALPLAN Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN BOLIGER, VESTERVEJ SØNDERHOLM

LOKALPLAN ERHVERV M.M., SAXOGADE VESTBYEN

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, STAMMEN GISTRUP

LOKALPLAN BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN BOLIGER M.M., HENNING SMITHS VEJ, VESTRE FJORDVEJ, ANNEBERGVEJ VESTBYEN

Forslag til lokalplan nr FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

LOKAL PLAN SEPTEMPER 1991

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP

LOKAL PLAN AUGUST 1988

LOKALPLAN BOLIGER, SOFIENDAL ENGE VEST AALBORG

LOKALPLAN BOLIGER VED SCORESBYSUNDVEJ GRØNLANDSKVARTERET

LOKALPLAN DECENTRAL PSYKIATRISK ENHED M.V., LANGAGERVEJ AALBORG ØST

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

LOKALPLAN BOLIGER, TYLERVEJ SØNDERHOLM

Indholdsfortegnelse. side

LOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN

Lokalplan Boliger på Holbækvej 119

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

LOKALPLAN LET INDUSTRI M.M. SULSTED LANDEVEJ SULSTED AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS

LOKALPLAN INSTITUTIONER MV., SKYDEBANEVEJ AALBORG VEST

Udkast til standard rammebestemmelser

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

LOKALPLAN BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

Lokalplan nr. 70. Bolig-, institutions- og centerområde ved Vinkelgade, Ikast. Ikast Kommune

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Idrætsområdet i Melby. Forslag til Tillæg 1 til lokalplan for en motorsportsbane i Melby

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR \rn\ TERKEVEI

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. ØSTERBRO 8-10 AALBORG MIDTBY

B æks tien. Område. Kommuneplantillæg

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKEGÅRDSVEJ LIMFJORDSKOLLEGIET VEJGÅRD

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

1 T T T B1, 5 T H1, 7 T H2, 9 T I1, 11 T R1,

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse).

TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017

Transkript:

LOKALPLAN 4-1-102 BOLIGER, HADSUNDVEJ VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FEBRUAR 2008

Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Forsidebilledet viser ét af parkeringsarealerne i området. I baggrunden ses det tidligere KMD.

Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...10 Servitutter...10 Planbestemmelser Indledning...13 1. Formål...14 2. Område og zonestatus...14 3. Arealanvendelse...14 4. Udstykning...14 5. Bebyggelsens placering og omfang...14 6. Bebyggelsens udseende...15 7. Ubebyggede arealer...15 8. Veje, stier og parkering...16 9. Tekniske anlæg...16 10. Miljø...16 11. Grundejerforening...17 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...17 13. Lokalplan og byplanvedtægt...17 14. Servitutter...17 15. Retsvirkninger...18 Vedtagelse...19 Tinglysning...20 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...21 Støj fra erhverv, Bilag B *...23 Støj fra trafik, Bilag C *...25 Parkeringsnormer, Bilag F *...27 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. 4 Aalborg Kommune

Redegørelse Tidligere Kommunedata (KMD) ej v fie So Mo to rv eje n ej dv un ds Ha Den gamle golfbane Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5.000. Luftfoto optaget 2005. Lokalplanens baggrund og formål Området har hidtil været anvendt til bl.a. parkering for Kommunedata, der nu er flyttet til en anden lokalitet. Udflytningen muliggør derfor en ny anvendelse af området, der i kommuneplanens hovedstruktur er udpeget som byudviklingsområde til boliger. Der er nu fra privat side fremsat ønske om at igangsætte omdannelsen af området til boligformål. Februar 2008 Formålet med lokalplanen er, at muliggøre opførelse af boliger i området samt indretning af arealer til parkering, udendørs ophold mv. Et andet formål med lokalplanen er at sikre, at den nye bebyggelse fremtræder med en markant og nutidig arkitektur, og at bebyggelsen samtidig indpasses med respekt for Den gamle Golfbanes grønne omgivelser.

Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet, der er ca. 3,6 ha stort, omfatter det tidligere parkeringsområde syd for Kommunedatas tidligere bygningskompleks ved Hadsundvej. Jævnfør luftfotoet s. 5. Lokalplanområdet er i dag disponeret med tre primære parkeringsflader, der "skyder" sig ind i den omgivende skovbeplantning. Området er derfor næsten ikke synligt fra de omgivende veje. Området, der ligger i den sydlige udkant af Vejgård, ligger endvidere højt med en flot udsigt over den sydlige del af byen. Området er i byzone. Lokalplanområdets omgivelser Se luftfotoet s. 5. Lige nord for området ligger Kommunedata's gamle bygninger, der nu planlægges omdannet til blandet bolig- og erhvervsområde med kontorer, butik mv. Der forventes desuden indrettet et sportskollegium i en del af bygningerne. Hensigten er, at de nye funktioner overvejende skal indpasses inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Mod øst grænser lokalplanområdet op til den eksisterende villabebyggelse langs Hadsundvej. Mod syd ligger motorvejen og motorvejsudfletningen, og mod vest Den gamle Golfbane, der er en af Aalborgs grønne kiler og et vigtigt udflugtsområde for lokalbefolkningen i Vejgård. Skovbeplantningen, som grænser op til lokalplanområdet, er omfattet af fredskovpligt. Lokalplanens indhold Anvendelse og bebyggelse Lokalplanen giver mulighed for at opføre boligbebyggelse i form af rækkehuse. Til boligerne skal der indpasses fællesanlæg til ophold, parkering mv. De eksisterende offentlige parkeringspladser nedlægges, men der bibeholdes en offentlig stiforbindelse gennem området. Ny bebyggelse kan opføres i op til 3 etager og med Vest for området ligger den gamle golfbane, der nu er rekreativt område for bydelens beboere. Lokalplanområdet ligger højt og synligt, bl.a. i forhold til motorvejen mod syd. Februar 2008

Redegørelse Hadsundvej Den gamle Golfbane Motorvejen Illustrationsskitsen viser én af flere mulige måder, som området kan disponeres og bebygges på. en maksimal bygningshøjde på 15 m. Selve placeringen af ny bebyggelse begrænses af nærheden til dels motorvejen og Hadsundvej, og dels Den gamle Golfbane, der er fredskov. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Februar 2008 Trafikstøj Trafikstøjen fra motorvejen og Hadsundvej nødvendiggør, at der ved indpasning af boligbebyggelse sker støjafskærmning. Der er dog foretaget støjberegninger, der sandsynliggør at de gældende grænseværdier for trafikstøj både indendørs og udendørs kan overholdes, såfremt der etableres fx. en støjvold. Indpasning af en støjvold er vist i princippet på Bilag 3. Indpasning af boliger skal dog ske i henhold til en detailprojektering af den valgte løsning for støjafskærmning.

Redegørelse Ubebyggede arealer Generelt skal det sikres, at området får et åbent og grønt udtryk, der harmonerer med omgivelserne, bl.a. skoven ved Den gamle Golfbane. Planen indeholder desuden bestemmelser om udlæg og indretning af areal til fælles ophold, beplantning, hegn, belysning mv., der skal ske efter en samlet plan. Veje, stier og parkering Vejadgang til området skal som i dag ske fra Hadsundvej. Lokalplanområdet ligger i tæt tilknytning til Den gamle Golfbane, der har stor rekreativ værdi for befolkningen i Vejgård. For også fremover at sikre god offentlig adgang til Den gamle Golfbane indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at der skal sikres en sti gennem området fra Hadsundvej til parken. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 4.1.D4 Hadsundvej. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, for så vidt angår kravet om offentlig parkering. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. Kommuneplantillæg 4.004 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hadsundvej. Lokalplan 10-007 og 11-021 Hovedparten af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 10-007 Den gamle golfbane, Kommunedata m.m. fra 1981, mens en mindre del er omfattet af lokalplan 11-021 Bolig- og erhvervsområde, Hadsundvej, der blev vedtaget i 2006. Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan 10-007 og 11-021 inden for lokalplanområdet. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden 2006-2017 er det forudsat, at der i den sydlige del af Vejgård bliver bygget 160 nye boliger. I hele Vejgård forventes etableret 226 boliger. I kommuneplanens hovedstruktur er området udpeget, som område for byudvikling med boliger i perioden 2004-2007. 8 Februar 2008

Redegørelse Skole og institutioner Lokalplanområdet hører ind under Filstedsvejens Skoles distrikt. Filstedvejens Skole har 0.-9. klasse fordelt på 3 spor samt 10. klassecenter. Der er desuden specialklassefunktioner samt DUS og Juniorklub. I nærheden af lokalplanområdet findes vuggestue samt 7 børnehaver. Kollektiv trafik Der er hyppige kollektive trafikforbindelser på Hadsundvej. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse En del af lokalplanens område har tidligere været omfattet af Fredsskovpligt samt skovbeskyttelseslinier. Disse fredningsforhold er ophævet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 10-007. Fortidsminder Ved påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Aalborg Historiske Museum gør opmærksom på, at museet har væsentlige arkæologiske interesser i området. Det berørte areal ligger i et område, i hvis nærhed der er registreret en del fortidsminder, bl.a. en overpløjet gravhøj og en stor boplads fra jernalderen (Hedegårde). Der opfordres derfor til, at lade museet gennemføre en mindre arkæologisk forundersøgelse af lokalplanområdet. På baggrund af forundersøgelsens resultater tager museet efterfølgende stilling til behovet for en egentlig arkæologisk udgravning. Februar 2008 Udgiften hertil skal afholdes af bygherren, eller den for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens 26, stk. 2. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes Aalborg kommunale fjernvarmeforsyning. Gennem områdets sydlige del har Fjernvarmeforsyningen placeret transmissionsledninger, der er sikret med et 5,00 m bredt servitutbælte. Oplysning om placering samt deklarationens indhold kan rekvireres ved Fjernvarmeforsyningen. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Vandforsyning i lokalplanområdet skal fortsat ske fra Aalborg Kommune, Vandforsyningen. Vejgaard Vandværk planlægger at indvinde grundvand til drikkevandsformål ved Den gamle Golfbane umiddelbart vest for matr. nr. 18ba, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders. Lokalplanen giver derfor mulighed for at etablere et vandværk i lokalplanområdet. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunes spildevandsplan. Lokalplanområdet skal separatkloakeres. Overfladevand og spildevand skal afledes mod sydøst til den offentlige kloak i Hadsundvej. Der må i fremtiden ikke afledes mere overfladevand til den offentlige kloak, end det er tilfældet i dag (ca. 140 l/s). Da en realisering af lokalplanen vil medføre udvidelse af bebyggelsen og/eller det befæstede areal, hvilket vil forøge afledningen af overfladevand, skal der inden for lokalplanområdet kompenseres via forsinkelse i bassin inden afledning til den offentlige kloak.

Redegørelse Overfladevand afledes til Toppentuebækken, mens spildevand ledes til rensning på Aalborg Renseanlæg Øst. Jordforurening Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 1 i henhold til jordforureningsloven. Kortlægningen medfører, at der skal indhentes en tilladelse efter 8 i jordforureningsloven hos byrådet før arealet må ændres til bolig (herunder pryd- og nyttehave), institution, offentlig legeplads, rekreativt område samt alment tilgængeligt område. For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til byrådet senest 4 uger før jordflytningen finder sted. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation - parcelhuse Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Trafikstøj Området belastes af trafikstøj fra Motorvejen og Hadsundvej. Der er dog foretaget støjberegninger, der viser at de gældende regler for trafikstøj (55 db(a)), kan overholdes for udendørs opholdsarealer. Støjberegningerne foreligger i et særskilt dokument. For ny bebyggelse skal det endvidere sikres, at støjniveauet indendørs fra trafikken ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum. Miljøvurdering af planer og programmer Aalborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Dette begrundes med: At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. At planen ikke omfatter projekter, som er nævnt i lovens bilag 3 og 4. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 10 Februar 2008

Redegørelse Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet: Matr. nr. 1afr, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 04.02.1975 Titel: Dok. om tilbagekøbsret mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr. nr. 18 ba, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: 15.03.1982 Titel: Dok. om oversigt mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr. nr. 18 ba, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders og Matr. nr. 1afr, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 07.07.1982 Titel: Dok. om byggelinier mv., hegn, hegnsmur mv., overkørsel, fælles ind- og udkørsel mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr. nr. 18 ba, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: 20.06.1970 Titel: Dok. om byggelinier mv. Påtaleberettiget: Vejdirektoratet. Matr. nr. 18 ba, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders og Matr. nr. 1afr, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 14.01.2000 Titel: Dok. om fiberkabel mv. Påtaleberettiget: TDC. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr. nr. Matr. nr. 18 ba, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders og Matr. nr. 1afr, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 19.08.1982 Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr. nr. 18 ba, Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Tinglyst: 05.08.1986 Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Februar 2008 11

Anmelder: Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Afgift 1400 kr. Stigsborg Anmelder: Brygge Aalborg 5, Kommune, 9400 Nørresundby. Teknisk Tlf. Forvaltning, 9931 2000 Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf. 9931 2000 Planbestemmelser 11-021 Bolig- og erhvervsområde, Eriksvej Tovesvej Lydiavej Lenevej Helvigsvej Ritavej Martinsvej Abelsvej Sonjavej Haraldsvej Sonjavej Sonjavej AMU Center Hadsundvej Sofievej Sonjavej Den Gamle Golfbane Nordjyske Motorvej Sofievej Nordjyske Motorvej Hostrupstien Esbjergparken Esbjergparken Esbjergparken Gullestrupstien Th. Sauers Vej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:6000. Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:6.000. Indledning Lokalplanens bestemmelser er er bindende og og tinglyses på på de de ejendomme, der der omfattes af af lokalplanen. Tekst i kursiv kursiv har har til til formål at at forklare og og illustrere ses lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er er altså altså ikke ikke lokalplanbestemmelser og og er er således ikke ikke bindende. Februar December 2008 2006 13

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til boligformål, 1.2 at bebyggelse indpasses under hensyntagen til omgivelserne herunder den tilstødende skov ved Den gamle Golfbane og gives et flot og nutidigt arkitektonisk udtryk, 1.3 at bebyggelsen indrettes med grønne friarealer, 1.4 en offentlig stiforbindelse mellem Hadsundvej og Den gamle Golfbane, og 1.5 at vejadgang til området sker fra Hadsundvej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Del af 1afr Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders Del af 18ba samt alle parceller, der efter den 16.03.2007 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (tæt-lav) Rekreative formål Tekniske anlæg* Anvendelserne er specificeret i Bilag A. * Kun mindre tekniske anlæg som transformere, vandværk o.l. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggelinier Ny bebyggelse skal placeres inden for de byggelinier mod Motorvejen og Hadsundvej, som er vist på Bilag 2. Mod Den gamle Golfbane skal indpasning af bebyggelse endvidere respektere et skråt højdegrænseplan på 45 grader. På byggeliniearealet må der ikke uden vejbestyrelsens etableres bebyggelse og andre faste anlæg, herunder indretninger af blivende art som f.eks. støjvolde, parkeringspladser, interne vej- og stianlæg, oplags- og udstillingspladser, pyloner og reklameskilte, belysningsanlæg m.v. Bebyggelse skal placeres efter ét eller flere fastlagte niveauplaner. Fastlæggelse af niveauplaner skal sikre, at bebyggelsen tilpasses terræn og omgivende veje. På Bilag 3 er vist et forslag til, hvordan der kan indpasses bebyggelse i området. 5.2 Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten fastsættes til højst 40. 14 Februar 2008

Planbestemmelser 5.3 Etageantal og bygningshøjder Bygninger kan opføres med op til 3 etager, svarende til en bygningshøjde på højst 15 m. Bygningshøjder måles fra de fastlagte niveauplaner. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelle principper Ny bebyggelse i området skal have et markant og nutidigt formsprog. Bebyggelsens udformning, materialer, farver mv. skal have en god helhedsvirkning både indbyrdes og i forhold til det eksisterende bygningskompleks nord for området (tidl. KMD) samt fremtræde i høj kvalitet. 6.2 Udformning af tage Der må ikke anvendes reflekterende materialer til tagdækning eller overflader på taginstallationer o.l. Eventuelle metalplader o.l. skal være forpatinerede. 6.3 Tekniske installationer Tekniske installationer (motorer, rør, kabler og teknikhuse til fx ventilation) må ikke placeres synligt på taget, men skal integreres i bygningen. 6.4 Skiltning I lokalplanområdet må der ikke skiltes ud over almindelig navne- og nummerskiltning. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Generelt for lokalplanområdet Ved disponering og udformning af de ubebyggede arealer skal det sikres, at området får et åbent og grønt udtryk. 7.2 Fælles opholdsareal Minimum 15 % af lokalplanområdet skal udlægges og indrettes til et centralt placeret fælles opholdsareal for områdets beboere. Arealer til fælles ophold skal indrettes og beplantes efter en samlet plan, og så der opnås en god helhedsvirkning for området som helhed. Det vil sige, at inventar (bænke, borde, affaldsstativer, legeredskaber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der omfatter alle opholdsarealer - også arealer i direkte tilknytning til boliger. 7.3 Belægning Veje, fortove, stier og befæstede opholdsarealer skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. Lokalplanen stiller således ikke krav om, at der skal befæstes på en bestemt måde, men det skal sikres, at der er en gennemgående linie i bygherres valg af befæstelse. 7.4 Belysning Belysning af veje, stier og opholdsarealer skal udføres efter en samlet belysningsplan. 7.5 Hegn Hegn i lokalplanområdet må kun fremtræde som levende hegn. Skel mellem private haver kan dog markeres med træhegn. 7.6 Udendørs oplag Oplagring må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. Februar 2008 15

Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje og vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hadsundvej, som vist i princippet på Bilag 2. Interne veje (ekskl. evt. parkering) udlægges i min. 9 m bredde og anlægges med en kørebanebredde på min. 6 m. Det skal sikres, at renovationskøretøjer mv. kan vende ved stikvejene i det interne vejnet ved at etablere en vendeplads med de fornødne dimensioner. 8.2 Stier Gennem lokalplanområdet skal sikres offentlig stiforbindelse mellem Hadsundvej og Den gamle Golfbane, som vist i princippet på Bilag 2. 8.3 Parkering - boliger Ved etablering af ny bebyggelse i området skal der udlægges areal til parkering i overensstemmelse med kommunens parkeringsnorm, der er angivet i Bilag F. Større parkeringsarealer skal markeres med og afskærmes af beplantning, fx en kombination af træer og buske. Større fælles parkeringsarealer skal desuden underopdeles af beplantningsfelter. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger i jord El-ledninger, telefon- og TV-kabler og lignende må kun udføres som jordkabler. 9.2 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme efter nærmere anvisning fra Aalborg Kommune. 9.3 Vandforsyning Vandforsyning i lokalplanområdet skal ske fra Aalborg Kommune, Vandforsyningen. 9.4 Affald Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. 9.5 Antenner og paraboler Individuelle antennemaster med en max. højde på 2 m og paraboler må kun placeres på tage og således, at de ikke er synlige fra motorvejen. Der må endvidere ikke opstilles fritstående antennemaster i lokalplanområdet. 9.6 Solcelleanlæg o.l. Solcelleanlæg og lignende kan opsættes, såfremt det sker under hensyntagen til bygningens arkitektur. Eventuelle anlæg til solenergi skal nedfældes i tagfladen og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende. 10. Miljø 10.1 Støj fra erhverv Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A. 10.2 Støj fra trafik Ny eller ændret bebyggelse skal sikres mod støj fra Motorvejen og Hadsundvej efter Aalborg Kommunes grænseværdier for støj, se Bilag C. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af boliger inden for lokalplanområdet. 11.2 Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, veje, belysning, fælles opholds- og parkeringsarealer samt fællesstier. 16 Februar 2008

Planbestemmelser Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligeholdelse af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. 11.3 Oprettelse og vedtægter Grundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det, og foreningens vedtægter samt eventuelle ændringer hertil skal godkendes af Aalborg Kommune. 11.4 Foreningens størrelse Grundejerforeningen skal - efter krav fra Aalborg Kommune - optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er sket tilskutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen dog pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 12.2 Støj fra trafik Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er dokumenteret, at de i pkt. 10.2 nævnte grænseværdier for støj fra trafik kan overholdes. 12.3 Parkering og sti Ny bebyggelse må ikke tages i brug før sti og parkering er anlagt i henhold til pkt. 8.2 og 8.3. 12.4 Kloakering Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisninger. 13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan 10-007 og 11-021 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan 4-1-102 ophæves lokalplan erne10-007 og 11-021 inden for lokalplanens område. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Februar 2008 17

Planbestemmelser 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 18 Februar 2008

Planbestemmelser Februar 2008 19

Tinglysning 20 Februar 2008

Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Februar 2008 21

Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Tæt-lav boliger 1-2 Klinikker Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Tekniske anlæg Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) 22 Februar 2008

Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Februar 2008 23

Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 24 Februar 2008

Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) maks. 55 db(a) 55-65 db(a) maks. 65 db(a) over 65 db(a) maks. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Nr. 4/2007 Støj fra veje Februar 2008 25

Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Februar 2008 27

Matrikelkort: Bilag 1 Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 16.3.2007 Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

Arealanvendelse: Bilag 2 Det tidligere KMD Den gamle Golfbane Offentlig sti (principiel placering) Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 27.9.2007 Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

Illustrationsskitse: Bilag 3 Hadsundvej Motorvejen Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Mål: Ikke målfast Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 26.6.2007

Oversigtskort Lokalplan 11-021 4-1-102 Boliger, Bolig- og Hadsundvej, erhvervsområde, VejgårdHadsundvej, Vejgård 4-1-102 11-021 Doravej Humlebakken Golfparken Sofievej Hadsundvej Sonjavej AMU Center Den Gamle Golfbane Nordjyske Motorvej Esbjergparken Th. Sauers Vej Scoresbysundvej Mål 1:8000 Egensevej Olympiaparken Niels Bohrs Vej 2.1.2007 18.1.2006 Lokalplanskabelon Lokalplanskabelon InDesign Aalborg Kommune