LOKALPLAN BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2003

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra hjørnet af Bygaden/Skelagervej.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...10 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...15 Vedtagelse...16 Tinglysning...17 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...19 Støj fra trafik, Bilag C *...21 Parkeringsnormer, Bilag F *...23 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra trafik, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 2.79 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Bygaden Klokkestabel Klokkestabelen Skelagervej Hasseris Gymnasium Busstop Hasserisvej Center Skelagergårdene Bygaden Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at opføre en tæt-lav boligbebyggelse bestående af 16 toetages familieboliger. Lokalplanen skal sikre, at bebyggelsen placeres i en passende afstand fra de omgivende veje, og at vejadgangen til området sker fra Bygaden. Den skal endvidere sikre, at bebyggelsen kommer til at fremtræde som en smuk og harmonisk helhed. Endelig skal den sikre, at de eksisterende allétræer langs Skelagervej og Bygaden bevares. På lokalplanens Bilag 3, Illustrationsskitse er vist et eksempel på, hvordan projektet kan komme til at se ud. Maj

8 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter en ejendom på 3534 m 2, der tidligere har været anvendt som materielgård af kommunens tekniske forvaltning. Den største af de to bygninger, der var på grunden, er for nylig fjernet. Den tilbageværende bygning vil blive fjernet i forbindelse med opførelse af nyt byggeri. Mod Skelagervej og på en del af strækningen mod Bygaden er der som tidligere nævnt plantet allétræer, men derudover fremstår området åbent og uden nævneværdig beplantning. Lokalplanområdets omgivelser Nord for lokalplanområdet på modsat side af Skelagervej ligger et stort rekreativt område, hvorpå den karakteristiske klokkestabel er placeret. Umiddelbart øst for lokalplanområdet mod Skelagervej ligger en temmelig stor centerbebyggelse fra 1970-erne. Længere mod øst ligger Hasseris Boligselskabs etagehusbebyggelse Skelagergårdene. Bebyggelsen syd for området langs Bygaden består af et udbygget boligområde med hovedsagelig tætlav boligbebyggelse. Bygadens landsbykarakter med små bygninger og Skelagervejs store erhvervsbygninger og etagehuse, der alle er placeret i en vis afstand fra vejen, mødes således på netop dette hjørne. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen, der for Aalborg Kommunes vedkommende er defineret som en 3 km bred bræmme langs Limfjorden. Den påtænkte bebyggelse inden for lokalplanområdet vil ikke kunne ses fra kysten. Det hindres af bebyggelse og beplantning mellem området og kysten. Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde C1, Sofiendal. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet disse ikke giver mulighed for opførelse eller indretning af boliger. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, tillæg nr. 2.79, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Tillægget omfatter et nyt boligområde på 3534 m 2 benævnt B7. Samtidig reduceres det hidtidige centerområde C1 tilsvarende. Ændringerne i kommuneplanen er nærmere beskrevet i et særskilt hæfte: Kommuneplantillæg nr Dette kommuneplantillæg er offentliggjort samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. (Se illustration på næste side). Rekreativt område med den gamle klokkestabel nord for lokalplanområdet. 8 Maj 2003

9 Redegørelse & % 5HGXFHUHWUDPPH RPUnGH& % % Skole og institutioner Børn, der kommer til at bebo den nye bebyggelse, kan benytte Sofiendalskolen. Skolen har undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse. På skolen er der DUS-fritidsordning og på Bisgårdsvej, ca. 900 m fra skolen, er der en ungdomsklub. 1\WUDPPHRPUnGH% % + Endvidere er der inden for kort afstand fra lokalplanområdet 3 daginstitutioner med plads til i alt 130 børn. Kommuneplanændringer. 5 + % Lokalplan Lokalplanens område er omfattet af lokalplan Området er i lokalplanen udlagt til kontorer, undervisning og tekniske anlæg. Med den endelige vedtagelse og offentliggørelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan i sin helhed. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes seneste boligprognose for er det forudsat, at der inden for Skalborg - området vil blive bygget 26 nye boliger. De ca. 16 boliger, der er plads til inden for lokalplanområdet, er ikke medregnet heri, idet området ikke var forudsat bebygget med boliger, da boligprognosen blev udarbejdet. Kollektiv trafik Ifølge kommunens målsætning for den kollektive trafikbetjening bør gangafstanden mellem bolig og stoppested ikke være længere end 400 m. Med ca. 250 m til det nærmeste stoppested ved Skelagergårdene er målsætningen opfyldt. Miljøforhold A. Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. B. Grundvand Der stilles ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse med fremtidig anvendelse af området til byggeri m.m. C. Kloakering Lokalplanens område er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er separatkloakeret. Både spildevand og overfladevand fra lokalplanområdet ledes til eksisterende ledninger i Bygaden. Separat spildevand ledes til rensning på Aalborg Renseanlæg Vest. Separat overfladevand udledes til Svanholmgrøften, der løber til Limfjorden. D. Jordforurening En orienterende forureningsundersøgelse har påvist en forurening med olieprodukter på lokalplanområdet. Det forventes, at amtsrådet kortlægger området på vidensniveau 1 i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). Maj

10 Redegørelse For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bolig, offentlig legeplads, rekreativt område eller alment tilgængeligt område skal ejer eller bruger af arealet ansøge amtsrådet om tilladelse, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. E. Trafikstøj Ny og ændret bebyggelse skal beskyttes mod trafikstøj fra de omliggende veje. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at det indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke må overstige 30 db(a) i sove- og opholdsrum. På udendørs opholdsarealer til bebyggelsen må støjniveauet fra vejtrafik ikke overstige 55 db(a). Trafikstøj skal måles som anført i Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder. Renovation Renovation skal opsamles i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ, se internetadressen: Ved projektering skal der tages hensyn til adgang, sortering og opbevaring af affald. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Fra hjørnet Skelagervej/Bygaden ses mod øst ad Skelagervej, lokalplanområdet til højre. 10 Maj 2003

11 Planbestemmelser Matr.nr. 3m Sofiendal By, Skalborg AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø Plan-Byg Forstæder og Opland Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Tlf ,(1 $ %(/6. (67. /2. % <* 1 $ '( ( 1 % (/ 6 7$..(. /2 6.(/$* ( 5 9(- - ( 9,6 5 ( 6 6 $ +.5,1*(/+ - % <* $ ' ( 1 %<.52*(1 Lokalplanområdets afgrænsning. Indledning %<./(00(1 0nO P Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Maj

12 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at der inden for området kan opføres tæt-lav boligbebyggelse i maks. 2 etager, 1.2 at bebyggelsen kommer til at udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver, 1.3 at der udlægges udendørs fælles opholdsarealer for områdets beboere, 1.4 at de eksisterende allétræer langs Skelagervej og Bygaden bevares og 1.5 at vejadgangen til området sker fra Bygaden. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse * Boliger (tæt-lav) # * Tekniske anlæg # Omfatter også bygninger og anlæg til fælles brug for beboerne, såsom cykel- og redskabsskure, skure til affaldssortering m.m. Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, såsom små transformere m.v. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Grunde må ikke udstykkes med en mindre størrelse end 70 m 2. Grunde til transformere og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning kan udstykkes uanset grundstørrelse. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: Sofiendal By, Skalborg 3m, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Området forbliver i byzone. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsens placering Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefeltet angivet på Bilag 2, Arealanvendelse. Byggefeltet er afgrænset i en afstand af 15 m fra skel mod Skelagervej, 5 m fra skel mod Bygaden, 5 m fra skel mod de tilstødende grunde mod syd og 2,5 m fra skel mod den tilstødende grund mod øst. 5.2 Bebyggelsens højde og omfang * Bebyggelsesprocent maks. 40 * Etager maks. 2 * Bygningshøjde maks. 7,0 m målt fra terræn eller niveauplan, jf. Bygningsreglementet. 12 Maj 2003

13 Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Udformning Bebyggelsen skal udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver. 6.2 Ydervægge Ydervægge skal fremtræde enten som blank murværk eller som murværk der er vandskuret. Delpartier og mindre bygningsdele kan udføres i glas, træ, stål eller eternit. Træbeklædte flader skal fremstå i træets naturlige farve, eventuelt behandlet med træolie, eller fremstå malet i farver fra jordfarveskalaen. 6.3 Tage Tage på beboelsesbygninger skal udføres som ligebenede saddeltage med hældning på min. 15 o og uden valm. Tagbeklædning skal udføres med tegl, tagpap på trekantlister eller stål. Reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. 6.4 Mindre bygninger Mindre bygninger som fx. redskabsskure, cykelskure, garager, carporte, skure til affaldsordning etc. skal udføres med samme ydervægsmaterialer som beboelsesbygningerne eller opføres i træ i nuancerne nævnt under punkt 6.2 om træbeklædte flader. Der må placeres legeredskaber, bænke og lign. 7.2 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,0 m. Herudover må terrænreguleringer på mere end + 0,5 m i forhold til færdigreguleret terræn ikke foretages. 7.3 Beplantning De på Bilag 2, Arealanvendelse viste allétræer langs Skelagervej og Bygaden skal bevares. 7.4 Befæstelse Befæstelse på fællesarealer og veje m.v. skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion og i øvrigt således, at der opnås en god helhedsvirkning. 7.5 Belysning Belysning af veje og fælles opholdsarealer skal udføres således, at der opnås en god helhedsvirkning. 7.6 Hegn Hegn i skel må kun bestå af levende hegn. Faste hegn må kun opsættes i umiddelbar forbindelse med bebyggelse. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Ubebyggede arealer Der udlægges udendørs opholdsarealer til fælles brug for beboerne i et omfang svarende til min. 10% af grundarealet. Arealerne må ikke bebygges eller bruges til permanent oplag af nogen art, parkering, campering eller lign. Lokalplanområdet med nabobebyggelsen, set mod sydøst. Maj

14 Planbestemmelser 8. Veje og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Bygaden som vist på Bilag 2, Arealanvendelse. 8.2 Boligveje Boligveje udlægges i en bredde af min. 8,0 m med en kørebanebredde på min. 5,5 m. Etableres der parkering vinkelret på kørebanen, skal kørebanen have en bredde på min. 7 m. 8.3 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F, Parkeringsnormer, side Tekniske anlæg 9.1 Ledninger under terræn Elledninger, telefon- og TV-kabler og lign. skal fremføres under terræn. 9.2 Kloakering Ny bebyggelse skal separatkloakeres. 9.3 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg, som er synlige fra veje og fællesarealer. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres tekniske anlæg i miljøklasse 1-2 (se Bilag A, Erhvervskategorier) Støj fra trafik Ved opførelse af ny bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum. På udendørs opholdsarealer til bebyggelsen må støjniveauet fra trafik ikke overstige 55 db(a). 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse af grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når byrådet kræver det Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune Grundejerforeningens vedligeholdelsespligter Grundejerforeningen skal varetage grundejernes fælles opgaver som drift og vedligeholdelse af veje, belysning, fælles afløbsanlæg og fællesarealer m.m. inden for lokalplanens område Sammenslutning af flere grundejerforeninger Grundejerforeningen skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. 14 Maj 2003

15 Planbestemmelser 12.Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning Fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før de ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med: Pkt. 7.4 Befæstelse pkt. 7.5 Belysning pkt. 8.2 Boligveje 13. Lokalplan eller byplanvedtægt 13.1 Lokalplan Med vedtagelse og offentliggørelse af lokalplan ophæves lokalplan i sin helhed Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. Maj

16 Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. 16 Maj 2003

17 Tinglysning Maj

18

19 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Maj

20 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes at anlæggene Transformere (små) 1-2 kan indpasses på harmonisk måde. 20 Maj 2003

21 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Maj

22

23 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Maj

24

25 Matrikelkort: Bilag 1 Boliger ved Bygaden / Skelagervej, Sofiendal 3f 17b 17b 3l "ab" "b" Skelagervej 3dq 17c 17d "b" 3m 19g 24c 19o 19h 24e Bygaden 3do 3dp 19n 19q 24d 3de 19i 19k 19b 3r 3dn 19a 19l 7.00m SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE 1h 1a AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 1d Ejerlav: Sofiendal By, Skalborg DATO: MÅL 1:1000

26

27 Bygaden 68 60A 60B 64 Arealanvendelse: Bilag 2 57 Skelagervej 15 m 375A 375H m 5 m nedrives 5 m 10B 10A 61B 61C 62A 61A 61D Bygaden 6B 6A 65F 4B 65E 4A 61 66C 66A 66B 65D 65C 66D Kringelhøj SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE BYGGEFELT PRINCIPPIEL VEJADGANG ALLÉ-TRÆER DER SKAL BEVARES MÅL 1: M AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

28

29 Illustrationsskitse: Bilag 3 NORD Udarbejdet af: KSØ ARKITEKTER Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: IKKE I MÅL

30

31

32 Oversigtskort , 69( 6 (5 + $6 % <* 1 $ '( 6.(/$*(59(- % <* $ ' ( 1 1 '$/ ( 6 2), 6 9(- 1 < Ã1,% (9(- 0nO P 07, Lokalplanskabelon Aalborg Kommune