LOKALPLAN BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 2001

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks Aalborg Telefon Aalborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Bolig- og centerområde, Thulebakken, Hasseris Redegørelse Lokalplanens formål...5 Lokalplanområdet...5 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...6 Kommuneplanen...6 Lokalplaner...6 Trafik...8 Varmeforsyning...8 Miljøforhold...8 Tilladelse fra andre myndigheder...8 Lokalplanen Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Ophævelse af lokalplan...13 Retsvirkninger...14 Vedtagelse...14 Tinglysning...15 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...17 Støj fra trafik, Bilag C...21 Parkeringsnormer, Bilag F...23 Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsplan... Bilag 3 Aalborg Kommune

4 Redegørelse Hass erisv ej Thule bakke n Nord Stolpe dalsve j Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål Lokalplanområdet Lokalplanområdets anvendelse fastsættes til boligog centerformål. Lokalplanen sikrer, at butiksarealet ikke kan udvides yderligere i området. Den nye bebyggelse skal i materialevalget harmonere med områdets eksisterende bebyggelse. Langs Hasserisvej mod boligområdet skal lokalplanen sikre, at det eksisterende beplantningsbælte bevares. Området skal have vejadgang fra Thulebakken. Lokalplanområdet afgrænses af Hasserisvej, Thulebakken og Stolpedalsvej. Mod syd er der dagligvarebutikker, og der er ved at blive opført en bygning til centerformål og kontorer. Mod nord er der plejeboliger mv. November 2001 Området er godt 2,4 ha stort. 5

5 Redegørelse Området set fra Hasserisvej / Thulebakken Lokalplanområdets omgivelser Vest for lokalplanområdet ligger Hasseris Bymidte, med butikker m.v., og plejehjem. Øst for området ligger boligområdet på Thulebakken. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er beliggende inden for kyst nærhedszonen, der er defineret som et 3 km. bredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planloven skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Inden for området giver lokalplanen ikke mulighed for at opføre bebyggelse, der er højere end den bebyggelse, der allerede er i området og der er ikke 6 visuel kontakt mellem fjorden og området. Det vurderes derfor, at fremtidig bebyggelse ikke vil påvirke kysten visuelt. Kommuneplanen Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens bestemmelser for rammeområde C1, Stolpedalen. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse hermed er der i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdet et tillæg nr til byplanrammerne, blad C1. Herved er der åbnet mulighed for at etablere større service virksomhed inden for området. Lokalplaner Lokalplanens område er allerede omfattet af 2 lokalplaner: November 2001

6 Redegørelse I den sydlige del af området, mod Stolpedalsvej, omfattes lokalplanområdet af den gældende lokalplan nr Thulebakken. I denne er området udlagt til centerformål. Med den endelige vedtagelse af lokalplanen ophæves den hidtil gældende lokalplan for den del, der er omfattet af nærværende lokalplan Den nordlige del af området er omfattet at lokalplan Heri er en del af områdets anvendelse fastlagt til boligformål og offentlige formål. Plejehjemmet Med den endelige vedtagelse af lokalplanen ophæves den hidtil gældende lokalplan helt. Kommuneplanens illustrationsplan, 1: November

7 Redegørelse Trafik Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres trafikdæmpende foranstaltninger på Hasserisvej. Formålet hermed er at knytte centerområdet på begge sider af Hasserisvej sammen. Varmeforsyning Området skal tilsluttes Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning. Langs Hasserisvej er etableret en tinglyst fjernvarmeledning og pumpestation. Miljøforhold A. Grundvand Der stilles ikke særlige krav til sikring af grundvandet. B. Kloakering Lokalplanens område er omfattet af kommuens spildevandsplan. Ny bebyggelse skal separatkloakeres. Sanitært spildevand ledes til eksisterende ledning i Thulebakken. Overfladevandet ledes via eksisterende ledning i Thulebakken til eksisterende forsinkelsesbassin øst for lokalplanens område. C. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der indenfor lokalplanområdet er deponeret affald eller har været aktiviteter, der kan give anledning til forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Krydset Hasserisvej / Stolpedalsvej D. Støj fra trafik For at sikre et acceptabelt støjniveau fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen skal udformes på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra trafik for boliger ikke overstiger 30 db(a), og for kontorer o.l ikke overstiger 35 db(a). Støjniveauet på opholdsarealer må ikke overstige 55 db(a). Støjdæmpende foranstaltninger mod de omliggende veje må ikke etableres som jordvolde eller lignende. Tilladelse fra andre myndigheder Realiseringen af lokalplanen kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder end Aalborg Kommune. Der gøres opmærksom på tinglyst deklaration om fjernvarmeanlæg gennem området, af , se bilag 2. 8 November 2001

8 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf Planbestemmelser Bolig- og centerområde,thulebakken, Hasseris Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. November

9 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at området kan anvendes til offentlige formål, boliger og centerformål, at beplantningsbæltet langs Hasserisvej fastholdes, at butiksarealet ikke udvides yderligere, og at ny bebyggelse, i materialer og udformning, gives en karakter, der tilpasser sig omgivelserne. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter flg. matrikelnumre: Gl. Hasseris By, Hasseris 8 di, 8 dk, 8 dl, 8 dm, 8 dn, 8 dp, 8 dq, 8 dr, 8 ds samt del af umatrikuleret vejareal ba og b samt alle parceller, der efter den 31. juni 2000 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanens område opdeles i område A, B og C, som vist på Bilag 1 og Zoneforhold Lokalplanens område ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Område A Anvendelse: * boligformål * offentlige formål som plejehjem, og institutioner af almennyttig karakter. I beplantningsbæltet må der ikke bebygges, som er vist på Bilag Område B Anvendelse: * klinikker (ikke dyreklinikker), * kontorer, * service, * kulturelle formål, * institutioner, * rekreative formål 3.2 Område C Anvendelse: * butikker (højst m 2 til dagligvarer, og højst 700 m 2 til udvalgsvarer), # * butikker med værksted, * hotel / restaurant, * klinikker (ikke dyreklinikker), * kontorer, * service, * kulturelle formål, * institutioner, * rekreative formål # I området må det samlede bruttoetageareal til butikker højst blive m 2 til alle varergrupper. Anvendelsen og miljøklasser er specificeret i Erhvervskategorier, Bilag A. 3.3 Tekniske anlæg Der kan opføres mindre transformerstationer og andre tekniske anlæg, som er nødvendige for områdets lokale forsyning. 10 November 2001

10 Planbestemmelser Bolig- og centerområde,thulebakken, Hasseris 4. Udstykning Der må ikke udstykkes grunde med et mindre areal end 100 m2. Tekniske anlæg, jvf. pkt. 3.3, kan udstykkes til sokkelgrund. Facader skal udføres i blank mur i gule murteglsten, som traditionelt muret byggeri. Dele af facaderne kan udføres i cedertræ som det eksisterende byggeri indenfor område A. Vinduer skal udføres med rammer af træ, stål, jern eller aluminium med smalle profiler. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsens højde i område A Etager max. 2 Højde max. 8,5 m. 6.2 Bebyggelsens udseende i område B Tage skal udføres med en taghældning på 25-45o. Tagbeklædningen skal være rød vingetegl. Facader skal udføres i gul tegl. 5.2 Bebyggelsens højde i område B Etager max. 2 Højde max. 10 m. Vinduer skal udføres med rammer af træ, stål, jern eller aluminium med smalle profiler. 5.3 Bebyggelsens højde i område C Etager max. 2½ Højde max. 11 m. 6.3 Bebyggelsens udseende i område C Tage skal udføres med en taghældning på 30-45o. Tagbeklædningen skal være rød vingetegl. 5.4 Byggefelt i område A Ny bebyggelse i området skal opføres indenfor byggefeltet på bilag 2. Højest brutto etagemeter. Facader skal udføres i blank mur i gule murteglsten, som traditionelt muret byggeri. Vinduer skal udføres med rammer af træ, stål, jern eller aluminium med smalle profiler. 5.5 Byggefelt i område B Ny bebyggelse i området skal opføres indenfor byggefeltet på bilag 2. Højest brutto etagemeter. 5.6 Område A, B og C Bebyggelsen kan sammenbygges i skel. Bygningsreglementets bestemmelser om afstand til naboskel samt det skrå højdegrænseplan er derfor ikke gældende for bebyggelse inden for de på Bilag 2 markerede byggefelter. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Bebyggelsens udseende i område A Tage skal udføres med en taghældning på 30o. Tagbeklædningen skal være rød vingetegl. November 2001 Bebyggelsens karakteristiske tagudformning 11

11 Planbestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 Ubebyggede arealer Ubebyggede arealer indenfor hele lokalplanens område skal udformes, så arealerne fremstår som en helhed med ensartede beplantninger og materialer. 7.2 Oplagring Oplagring uden for bygningerne eller uden for dertil indrettede og tæt afskærmede arealer må ikke finde sted. Der skal tages hensyn til skyggegener ved placering af opholdsarealer. Se Bilag Opholdsarealer Der skal reserveres arealer til udendørs ophold i forbindelse med boliger. Hvor opholdsarealer ikke kan etableres på terræn, kan arealerne alternativ etableres som altaner. 7.3 Træer Eksisterende beplantning langs Hasserisvej og Stolpedalsvej skal bevares. 8. Veje, sti og parkering I område A skal plantningen bevares som et tæt beplantet bælte bestående af store træer, især eg og bøg. 8.1 Vejadgang Vejadgange til den enkelte ejendom må kun etableres fra Thulebakken, i princippet, som vist på Bilag 2. Område B vejbetjenes fra Thulebakken via adgangen i område A. I område B og C skal de grønne arealer fremstå som græsarealer med spredte trægrupper. Den lille fliseplads mod Hasserisvej skal afskærmes af bøgehække. Parkeringspladser skal afskærmes med bøgehække og lindetræer. 8.2 Hastighedsdæmpning På den del af Hasserisvej, der er omfattet af lokalplanen, kan der, hvis trafikudviklingen gør det nødvendigt, tillades etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger. 8.3 Parkering Der skal udlægges areal til parkering. Arealerne til parkering skal overholde de vejledende normer, der er nævnt i det til enhver tid gældende tillæg til kommuneplanen, pt. Hovedtillæg 1997, Parkering. Se Bilag F, Parkeringsnormer. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger El-ledninger, TV-kabler, telefonstik og lignende må kun udføres som jordkabler. Bevaringsværdige træer langs Hasserisvej 12 November 2001

12 Planbestemmelser Bolig- og centerområde,thulebakken, Hasseris 9.2 Antenner Der må ikke etableres udvendige, individuelle antenneanlæg. Enkeltstående antenner til erhvervsmæssig kommunikation kan dog tillades af Aalborg Kommune. 9.3 Kloakering Ny bebyggelse skal separatkloakeres. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering af virksomheder Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder inden for miljøklasserne 1-2 (se skemaet Erhvervskategorier, Bilag A). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag ved lokalisering af virksomheder Støj fra veje Ny bebyggelse skal sikres mod støj fra omliggende veje. Bebyggelsen skal udføres på en måde, der sikrer, at støjniveauet ikke overstiger de til enhver tid gældende grænseværdier for støj. Se Bilag C, Støj fra trafik Støjafskærmning må ikke etableres som jordvolde. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. - bebyggelsen er tilsluttet kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. For ny bebyggelse i området er der nedlagt forbud mod direkte el-varme. - der er anlagt de til området hørende, opholdsarealer, beplantninger og eventuel støjafskærmning, - der er anlagt af de til byggeriet hørende P- pladser, jf Ophævelse af lokalplaner 13.1 Lokalplan Lokalplan , Thulebakken, tinglyst den 13, september 1989, ophæves delvis for den del af området, der er omfattet af nærværende lokalplan. Bestemmelsen i lokalplan , pkt og 11.2, om grundejerforening er bibeholdt. Den bibeholdte bestemmelse om grundejerforening betyder, at ejerne af ejendommene matr. nr. 8 dp, 8 ds, 8 dr og 8 dq har pligt til at slutte sig sammen i en grundejerforening til varetagelse af grundejernes fælles opgaver så som drift og vedligeholdelse af det til ejendommene hørende fællesareal matr. nr. 8 dn Lokalplan Lokalplan , Thulebakken, tinglyst den 8. januar 1996, ophæves helt. 12. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: November

13 Planbestemmelser Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod fx ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private tilstandsservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. 14 November 2001

14 Tinglysning November

15 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. November

16 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Ingen "Store specialbutikker" med Lavprisvarehus 1-4 mere end 200 m 2 bruttoetage- Supermarked 1-3 areal. Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Eventuel begrænsning af hotel- Diskotek 1-3 størrelse fremgår af rammerne. Hotel 1-3 Indretning af kasino kan kun ske, Restauration o.l. 1-3 hvis det er nævnt i rammerne Klinikker Kiropraktor 1 Sygehus, dyrehospital o.l. kun, Læge, tandlæge o.l. 1 hvis det er nævnt i rammerne Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter November 2001

17 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Store bebyggelser skal være Medborgerhus 1-3 særskilt afgrænset i rammerne Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Store anlæg skal være særskilt Parker afgrænset i rammerne Torve, pladser o.l. November

18 Bilag C: Støj fra trafik Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. November

19 Parkeringsnormer: Bilag F Bolig- og centerområde,thulebakken, Hasseris P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. November

20 Matrikelkort: Bilag 1 Bolig- og centerområde,thulebakken, Hasseris Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE OMRÅDEGRÆNSE AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:

21 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE OMRÅDEGRÆNSE VEJADGANG TRÆER - BEPLANTNING FJERNVARMELEDNING BYGGEFELT REGNVANDSLEDNING PARKERING BEVARINGSVÆRDIGT TRÆ AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:

22 Illustrationsplan: Bilag 3 Nord HASSERISVEJ THULEBAKKEN STOLPEDALSVEJ AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:2000

23 Oversigtskort Nord 1:8000 Aalborg Kommune