Mål og Midler Familieområdet

Relaterede dokumenter
Mål og Midler Familieområdet

Mål og Midler Familieområdet

Mål og Midler Klubber

Styring af det specialiserede udsatte område

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Klubber

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Dagtilbud

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet

Mål og Midler Dagtilbud

Dialogbaseret aftale mellem

Mål og Midler Skoler. Fokusområder

Kvalitetsmål på udvalgets politikområder

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Bemærkninger til budget 2019 politikområde Børn og Unge

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

Dialogbaseret aftale. mellem. Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen

TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Status på økonomi og handleplan

Standarder for sagsbehandlingen

Familie. Børn & Familieudvalget Regnskab Området omfatter Børn og ungeområdet, fordelt på følgende underopdelinger: Årets forløb kort fortalt

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Principper for det specialiserede børneområde

Indsats- og Anbringelsespolitik

Mål og Midler Tandpleje

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse

Budget 2016 muligheder og begrænsninger

Vision. Budget. Politikker. Tværgående politikker. Kvalitetsstandarder. Sektorpolitikker. Strategiplaner

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Haderslev Kommune 25. juli 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

BØRNE OG FAMILIEUDVALGET (FAMILIE)

ØKONOMI FAMILIEOMRÅDET 2018 OG

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Temamøde i BU 11. februar 2014

Budgetopfølgning april 2017

303 Udsatte børn og unge

Mål og Midler Tandpleje

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

STRATEGIPLAN FOR FAMILIEOMRÅDET

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Haderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Fælles ansvar for lokale løsninger. Dagtilbud Skoler. Politik for dagtilbud. bistand til småbørn. Anbringelsesgrundlag.

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Lys i øjnene. hos børnene, de unge og de voksne. Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Center for Børn og Familier. Centerchef Charlotte Ibsen

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats

1. Beskrivelse af området

Merforbruget fordeler sig med 10,6 mio. kr. på politikområdet Børnespecialområdet og 13,6 mio. kr. på politikområdet Voksenspecialområdet.

Tilbudsoversigt Familieområdet

Lys i øjnene. hos børnene, de unge og de voksne. Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Afvigelse ift. korrigeret budget

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Udvalget for familie og institutioner

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

Det specialiserede socialområde

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Favrskov Kommune Budget 2018 Driftsforslag

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Børn og Unge

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i og måltal for Gns Gns Gns Gns.

Børn og unge med særlige behov

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Regnskab Regnskab 2017

Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og socialministeriet

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.46

Haderslev Kommune 26. januar 2011 Det specialiserede sociale område 09/31305

Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau

Pejlemærker for samarbejdet med familien herunder Randers-trappen

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

Budgettets hovedposter (nettotal i 2018 prisniveau og kr.):

Baseline Fælles indsats

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Transkript:

Fokusområder Fokusområder: Særlige indsatsområder på tværs: Inklusion og tidlig indsats Implementere handleplaner i forhold til forældreansvar Implementere tidlig opsporing og indsats i Viborg kommune - indførelse af ny praksis, hvor der arbejdes med fælles systematikker og redskaber på tværs af alle fagligheder i B&U Fortsat fokus på den økonomiske styring med henblik på at sikre fortsat balance og stabilitet samt en optimal udnyttelse af de til området afsatte midler Metodeudvikling og effektmåling Myndighedsområdet (familieafdelingen) Der er i igangsat proces omkring udarbejdelse af servicestandarder for alle forebyggende foranstaltninger. Et vigtigt fokusområde vil i være implementering af disse. Som led i omlægning af indsatsen på forebyggelse og anbringelsesområdet, sættes fokus på etablering af og investering i forebyggende tiltag, herunder kompenserende støtteforanstaltninger til udsatte børn og familier. Der tages initiativer med henblik på sikring af øget netværksinddragelse, samt vil øget samarbejde med frivillighedsområdet være et særligt indsatsområde. Det forventes, at der på baggrund af nærmere analyse af ungeområdet vil ske ændringer i organisering, således der sker en langt større samling, specialisering og optimering af de ressourcer der er knyttet til området. Overgang fra ung til voksen vil i den forbindelse være et fortsat indsatsområde. Godkendelse og tilsynsområdet Der vil være forstsat fokus på en styrket indsats og opkvalificering af tilsynsområdet generelt, hvor der forventes indgået tværkommunale samarbejdsaftaler. Igangsatte tiltag på plejefamilieområdet vil have særlig høj prioritet med det formål at understøtte barnets reform samt de lokalpolitiske målsætninger om øget brug af plejefamilier, herunder netværksfamilier og kommunale plejefamilier. Der er udarbejdet og vedtaget ny aflønningsmodel for plejefamilier, som vil blive evalueret foråret. Leverandørområdet (døgnområdet og dagbehandling) Med udgangspunkt i Lys i øjnene, herunder nærhedsprincippet og lokale løsninger, vil der ske afdækning af behov og grundlag for tilpasning i eksisterende tilbud og eventuel etablering af nye, således efterspørgsel fra myndighedsområdet primært dækkes af Viborg Kommunes egne tilbud. Der udarbejdes ydelseskatalog i dagbehandlingen, så det er tydeligt, hvilke ydelser dagbehandlingen tilbyder. Dette sker i tæt samarbejde med familieafdelingen som bestiller. Sundhedsplejen Det forventes, at sundhedsplejen som følge af ny svangre omsorg/fødeplan vil få udvidede opgaver i barselsperioden, herunder i form af yderligere og tidligere besøg end i dag. Sundhedsplejen vil have et generelt og særligt fokus på den tidlige indsats, herunder ved etablering af tilbud om forældreuddannelse inspireret af Leksandmodellen. Sundhedsplejen vil tilstræbe en opkvalificeret og prioriteret indsats omkring børn og unge med særlige behov, eventuelt i form af etablering af et Sårbare team i tæt samarbejde med familieafdelingen. Sundhedsplejen vil i løbet af indgå i samarbejde med og være en del af det nye sundhedscenter. PPR PPR vil i det kommende år have særlig fokus på inklusion, tværfagligt samarbejde og implementering af ny lovgivning vedr. specialpædagogisk indsats. PPR vil have særlig fokus på ændret rolle som følge af ny tildelingsmodel samt ny lovgivning. Der vil i den forbindelse også ske tilpasning af visitationsprocedure. PPR vil under forudsætning af politisk godkendelse have fokus på kommunal hjemtagelse af sundhedsopgaver på børneområdet med henblik på at skabe ensartet, fleksibel og bedre service for borgerne. -2016 94

Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Familieområdet, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at alle børn og unge støttes til at mestre eget liv, så de opnår de samme muligheder som deres jævnaldrende at fremme inklusion af børn og unge gennem en rådgivende funktion i det tværfaglige samarbejde at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Udvikling Det er Byrådets mål, at det tværfaglige samarbejde bliver en naturlig del af den forebyggende indsats og arbejdet med familiesager at Familieafdelingens rådgivende funktion i det tværfaglige arbejde bliver udviklet og gjort synlig at samarbejdet med voksenområdet udbygges at Viborg Kommunes tilbudsvifte på familieområdet til enhver tid kan opfylde behovet for både forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger at Dagbehandlingen skal være fundamentet for det foregribende arbejde i Børn og Unge at der bliver fulgt op og evalueret på tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til enhver tid rettes mod de opstillede mål Rammer Det er Byrådets mål, at der er den nødvendige kapacitet på dag og døgnbehandlingsområdet INDSATSOMRÅDER Familieafdelingen Styrke en koordineret helhedsorienteret sagsbehandling i samarbejde med voksenområdet Styrke samarbejdet i SSP-regi (Skole, Socialforvaltning og Politi) Tilpasse og udvikle tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs af området Udvikle og forankre de selvstyrende team Udbygge og udvikle tilbud på afl astnings og plejefamilieområdet Dagbehandlingen Implementere en ny distriktsopdelt struktur og et fælles udgangspunkt for arbejdet i Dagbehandling Tilpase og udvikle tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs af området Beskrive ydelserne, så det er tydeligt, hvilke ydelser Dagbehandlingen tilbyder Anvende behandlingsplaner som et redskab i arbejdet Døgninstitutioner Etablere egne døgntilbud i nærområdet, som er målrettet kommunens konkrete behov for at leve op til anbringelsesreformens tanker om at udnytte nærområdets resurser Udvikle kommunale døgntilbud i nærområdet -2016 95

Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt, vedtaget af Byrådet den 10. oktober. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 2014 2015 2016 Forøgelse af antallet af henvendelser til åben anonym rådgivning. Udvikling af den åbne anonyme rådgivning skal kunne udgøre et alternativ til iværksættelse af foranstaltninger efter den sociale lovgivning. I løbet af / etableres tilbud om familieforberedelse, særligt til alle unge / sårbare familier i Viborg Kommune. Tilbuddet indeholder undervisning og er netværksskabende. Målet realiseres i Målet realiseres i Et øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser medførende en ændret udgiftsfordeling: 2011: 71% på anbringelser og 29% på forebyggelse. 2014: 65% på anbringelser og 35% på forebyggelse. Der vil fremadrettet blive arbejdet på en øget brug af netværks- og plejefamilier, og mindre brug af opholdssteder og institutioner. 65% af alle anbringelser i 2014 skal ske i plejefamilier/ netværks- og kommunale plejefamilier samt ophold på eget værelse kombineret med kontaktperson for gruppen af unge. Anbringelser fremover sker med udgangspunkt i nærhedsprincippet (at anbringelse af børn og unge fra Viborg Kommune som hovedregel sker i Viborg Kommune). -2016 96

2014 2015 2016 Reduktion i antallet af anbringelser i gruppen af udsatte unge mellem 15 og 18(23) år. Alle unge møder kun medarbejdere der er specialiserede i arbejdet med unge (model for samling af ungeområdet). Børn med funktionsnedsættelse, der fremover bevilliges døgntilbud vil ske med udgangspunkt i nærhedsprincippet. Dvs.at børn med funktionsnedsættelse fra Viborg Kommune som hovedregel henvises til et tilbud i Viborg Kommune, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Udsatte børn med begyndende vanskeligheder opdages tidligere, både i forhold til problemudvikling og alder. Det skal medvirke til at gennemsnitsalderen for førstegangsforanstaltninger falder. Flere børn, som ikke trives, opdages. Eks. de stille børn og de overansvarlige børn. Flere helt små børn, drøftes på tværfaglige møder, og der sikres støtte og rådgivning til forældre og personale. Forældrene inddrages fra start i forhold til barnets mistrivsel og ses som en ressource, der så vidt muligt deltager som aktiv part i alle møder vedrørende deres børn. Der arbejdes med overgange, så børn med behov for særlig støtte kendes og får den fornødne hjælp i det modtagende system, hvis der er brug for det. Flere problemstillinger løses i samarbejde mellem dagtilbud, skole og familie, fordi der gives professionelle råd og vejledning tidligt i forløbet, og dermed øgede handlemuligheder (dette er vejen til målet). Politisk behandling af model i Politisk behandling af model i Politisk behandling i -2016 97

ramme Beløb i 1000. kr. og i -priser Resultat 2011 2014 2015 2016 Kommunal sundhedstjeneste 13.640 13.633 13.868 13.869 13.869 13.869 Plejefamilier og opholdssteder m.v. 103.816 81.984 89.635 87.134 87.418 87.417 Forebyggende foranstaltninger 59.678 57.340 60.659 60.655 60.656 60.656 Døgninstitutioner 56.191 51.440 37.076 34.376 33.876 33.876 Sikrede døgninstitutioner 9.078 9.154 8.872 8.872 8.872 8.872 Indtægter fra den centrale refusionsordning 0-7.739-7.744-7.744-7.744-7.744 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 0 0 21.154 21.147 21.147 21.147 Familieområdet 242.403 205.812 223.520 218.309 218.094 218.093-2016 98

Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., P/L) Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., P/L) 300000,0 250000,0 200000,0 150000,0 100000,0 50000,0-2007 2008 2009 2010 2011 2014 2015 2016 Bemærkn.: 2007-2011 er realiseret forbrug. -2016 er det oprindelige budget. I 2009 opstod et stort udgiftspres på området, der resulterede i et stort underskud. Forskellige tiltag, bl.a. handlingsplan på området har bevirket, at udgiftsniveauet nu er reduceret så meget, at der forventes budgetoverholdelse i og fremover. Fra er PPR flyttet fra skoleområdet til familieområdet med i alt 22,6 mio. kr.. Endvidere er rammen reduceret som følge af budgetforliget i forbindelse med budgetvedtagelsen. Rammen blev reduceret med 5,0 mio. kr. i og med 10,0 mio. kr. i 2014 og fremover. -2016 99

forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2011 (driftsudgifter pr. barn) (pris pr. barn) (antal helårsbørn) Plejefamilier 282.110 294.113 297.233 147 156 156 41.484 45.817 46.303 Opholdssteder for børn og unge 774.401 695.952 582.899 82 76 76 63.416 52.823 44.242 Aflastningsordninger 138.229 121.913 91.157 187 153 153 25.910 18.598 13.906 Fast kontaktperson for barnet eller den unge 84.058 67.355 73.083 162 165 165 13.602 11.105 12.050 Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren 35.172 10.123 14.209 239 205 205 8.401 2.078 2.917 Døgninstitutioner for børn og unge 938.915 904.089 765.717 60 48 48 56.194 43.776 37.076 Sikrede døgninstitutioner m.v. 1.300.082 981.479 990.493 3 3 3 3.497 2.787 2.813 Afløsning og aflastning 114.677 161.702 68 68 0 7.830 11.041 (pris pr. sag) (antal indskrevne sager) Dagbehandling 63.457 59.606 59.801 229 247 276 14.532 14.723 16.505 (pris pr. barn) (antal børn) Kommunal Sundhedstjeneste 12.701 12.652 12.735 1.074 1.070 1.089 13.640 13.537 13.868 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 4.327 6.941 7.294 3.831 3.100 2.900 16.576 21.516 21.154 Øvrige nettoudgifter 1.747-5.291 1.658 20.27 Familieområdet I alt - - - - - - 258.999 229.299 223.533-2016 100

Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger(1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2011 Refusion særligt dyre enkeltsager 0-6.451-7.744 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge -1.084-363 -910 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge -2.862-1.368 4.240 Sikrede døgninstitutioner 5.693 2.404 6.059 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 0 0 9 Botilbud for personer med særlige sociale problemer 0 487 4 I alt 1.747-5.291 1.658-2016 101

Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: For familieområdets vedkommende er i anvendt det korrigerede budget idet oprindeligt budget ikke er retvisende. Generelt er det meget svært at vurdere mængden for budget. I de fleste tilfælde er anvendt samme som i. Prisforskellen vedrørende PPR(pædagogisk psykologisk rådgivning m.m.) er, at tale- /hørelærere i er flyttet fra skoleområdet til familieområdet. I alt 5,0 mio. kr. PPR er et udtryk for det totale antal oprettede sager. Det giver således ikke et reelt billede af ressourceforbruget på de forskellige faggrupper i PPR. Vedrørende sundhedsplejerskerne er en stor del af deres arbejde en indsats efter faglig vurdering / familiernes særlige behov. De er konsulenter til dagtilbud og skole - primært en indsats på institutionsniveau. Vedrørende Dagbehandling er registreringen på området i overgået fra at registrere på mors cpr. nummer til barnets cpr. nummer, hvilket betyder at tallene er usammenlignelige fra år til år. I den enkelte registrering ligger der forskellige ydelser, eksempelvis kan en registrering indeholde et 11.3 tilbud, et rådgivningstilbud på 7-10 samtaler, eller et 52.3.3. familiebehandlingsforløb med samtaler til familien, individuelle samtaler til enkelte familiemedlemmer over en længere periode, op til 1½ til 2 år. det fra skoleområdet Rammen er forhøjet med 1,0 mio. kr. til indførelse af DUBU(fællesoffentlig it-løsning, der vil fremme effektivitet og kvalitet på området Udsatte børn og unge) PPRs funktion er at virke for inklusion, således at flest mulige børn bibeholdes i normalregi. Som konsekvens heraf har PPRs praksis gennem de seneste år ændret karakter, således at den er blevet betydeligt mere konsultativ med henblik på at udvikle lærere og pædagogers kompetencer i forhold til at kunne imødekomme barnets behov i normalregi. I tråd med denne udvikling kunne det være relevant, hvis det kunne være muligt at kvantificere PPRs konsultative arbejde, således at denne praksis synliggøres i forhold til mere traditionel udredning og rapportskrivning. Både i 2011 og har der været anonyme forløb indskrevet, hvor det er tvivlsomt om de er registreret korrekt. Væsentlige ændringer i budgettet: rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) Rammen er forhøjet med 22,6 mio. kr. idet PPR er flyttet til familieområ- -2016 102