Kvalitetsrapport 2008-2009 Furesøs Skolevæsen
FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008 2009 er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. www.furesoe.dk/kvalitetsrapport I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret 2008-2009 og de fremadrettede mål for skoleåret 2009-2010. God læselyst Børn og Unge DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 2
DISPOSITION Forord...2 Børn og Unge...2 Disposition...3 Furesø Kommunes Skolevæsen...4 Skolepolitiske mål 2008 2011...6 Rammen for skolernes arbejde med de skolepolitiske mål...7 Børn og Unges pædagogiske tilsyn...7 Partnerskab om Folkeskolen (PoF)...8 Indsatområder i PoF...8 Statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen...10 Eksempler på dialogspørgsmål ud fra statusanalysen...10 Sprog & Sammenhæng...11 De gode overgange...11 Helhed og dynamisk samarbejde mellem fritidshjem og skole...12 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau af Furesø Kommunes Skolevæsen...13 Fokusområder udpeget i sidste års kvalitetsrapport...13 Konklusion...15 Anbefalede FOKUSOMRÅDER 2009-2010...17 Børn og Unges generelle bemærkninger til arbejdet med de fælleskommunale mål i skoleåret 2008/2009...17 Understøttelse af de fælleskommunale mål...17 Bilag...19 DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST 3
FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Furesø Kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2009 af 7 grundskoler og en 10. klasseskole. I begyndelsen af 2008 blev det besluttet at fusionere Bybækskolen og Stenvadskolen og bygge den nye Lyngholmskole på Stenvadskolens grund. Bybækskolen og Stenvadskolen har på den baggrund udarbejdet en fælles kvalitetsrapport for 2008 2009. Lyngholmskolen startede den 1. august 2009. Alle skoler er som udgangspunkt 3 sporede, men på enkelte skoler er der årgange med 4 spor. Skolerne er: Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskole opstået af Bybækskolen og Stenvadskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen (10. klasseskolen) Alle skolernes kvalitetsrapporter findes på kommunens hjemmeside: www.furesoe.dk/kvalitetsrapport 4
Skolernes placering i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen fremgår af nedenstående kort: 5
SKOLEPOLITISKE MÅL 2008 2011 Byrådet vedtog den 19. december 2007 en skolepolitik gældende for kommunens grundskoler og 10. klasseskole for perioden 1. august 2008 31. juli 2011. Skolepolitikken er udformet på baggrund af Furesø Kommunes fælles vision for det gode børne- og ungeliv: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Skolepolitikkens fokusområder er: Faglighed Trivsel Inklusion For hvert fokusområde er der opstillet tre fælleskommunale mål. Alle skoler skal i løbet af den treårige periode arbejde med de ni mål. Det er op til den enkelte skole, hvor mange mål den ønsker at arbejde med det enkelte skoleår. Skolepolitikkens fælleskommunale mål er som følger: Fælleskommunale fokusområder Faglighed Trivsel Inklusion Fælleskommunale Mål At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber At børn og unge er medbestemmende om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser I skoleåret 2008-2009 skulle daginstitutioner og grundskoler dog arbejde med det fælleskommunale mål: at børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole. 6
RAMMEN FOR SKOLERNES ARBEJDE MED DE SKOLEPOLITISKE MÅL I forbindelse med den første kvalitetsrapport blev det besluttet, at skolerne skal benytte SMTTE modellen ved deres evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen forholder sig til fem parametre Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. SMTTE modellen benyttes på hver af de fælleskommunale mål, der arbejdes med. Med den sidste kvalitetsrapport blev det besluttet at udvide kvalitetsrapporten med de fremadrettede mål for det kommende skoleår. Det betyder, at de enkelte skolerapporter både indeholder evalueringen af skoleåret 2008-2009 og de fremadrettede mål for skoleåret 2009-2010. Forvaltningens pædagogiske tilsyn SMTTE - modellen Sammenhæng (baggrund, forudsætninger) Evaluering (registrering/vurdering) Mål (Hvad vil vi gerne opnå?) Tiltag (handlinger) Tegn (sanseindtryk på hvilke måder skal vi kunne se at vi er på vej mod målet?) BØRN OG UNGES PÆDAGOGISKE TILSYN Børn og Unges pædagogiske konsulent har det pædagogiske tilsyn med skolernes arbejde med de fælleskommunale mål. Tilsynet udøves ved, at skolens ledelse og den pædagogiske konsulent har to planlagte møder af 1 ½ times varighed to gange om året: i september /oktober og marts/april måned. På møderne i september måned drøftes, hvordan skolen vil arbejde med de fælleskommunale mål for skoleåret, mens mødet i marts er en evaluering af de igangværende mål med henblik på, hvilke mål skolen vil arbejde med i det kommende skoleår. For hvert møde udarbejdes referat med forvaltningens anbefalinger til, hvor skolen eventuelt skal sætte ind for at sikre den faglige kvalitet i undervisningen. Ud over de fastlagte møder står konsulenten til rådighed for løbende sparring med såvel skoleledelser som skolernes pædagogiske personale. 7
PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN (POF) Furesø Kommune deltager sammen med 33 andre kommuner og KL s i projektet Partnerskab om folkeskolen. Det 3 årige projekt afsluttes med udgangen af 2009. Formålet med projektet er, At udvikle folkeskolen med fokus på at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations- og problemløsningskompetencer samt evnen til at samarbejde Det brede fokus på elevernes udbytte er meget lig den brede definition af begrebet faglighed, som benyttes i Furesø Kommune. I Furesø Kommune defineres begrebet faglighed i en bred forstand, så det dækker både metode og paratviden. Som udtryk herfor er der på baggrund af værdigrundlaget for Furesø Kommunes skolevæsen blevet udpeget nedenstående indikatorer på det faglige niveau. Elevernes evne til at søge, ordne og anvende information. Elevernes evne til at være innovative og kreative på baggrund af tilegnet viden, herunder at forhold sig kritisk og undersøgende til omverdenen. Elevernes samarbejde med lærerne om fastsættelse af mål og fastlæggelse af arbejdsformer, metode og stofvalg. Elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder på baggrund af slut- og trinmål. Elevernes evne til at samarbejde om at lære. INDSATOMRÅDER I POF Partnerskabet har tre indsatsområder, som menes direkte eller indirekte at understøtte partnerskabets formål. Indsatsområderne er: Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion / specialpædagogisk bistand For hvert indsatsområde er der udarbejdet ønskede tilstande, der kendetegner den optimale situation til at sikre elevernes udbytte af undervisningen. De ønskede tilstande er defineret på baggrund af forskningsresultater og input fra forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet. 8
Indsatsområde Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/ specialpædagogiske indsats Ønsket tilstand Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. 9
STATUSANALYSEN I PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Partnerskabets hovedmål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Som redskab til at nå dette ambitiøse mål er statusanalysen og dens data en værdifuld kilde. I maj måned 2009 blev analysen gennemført for 3. gang, denne gang med udgangspunkt i skoleåret 2008-2009. Analysen indeholder data fra besvarelser fra samtlige ledere og medarbejdere i skolevæsenet, fra 25% af samtlige elever (1.338 elever i 5., 7., 9. og 10. klasse) og ca. 50% af disse elevers forældre (550 forældresvar). Partnerskabet har lagt et stort arbejde i først at udarbejde og derefter at gennemføre statusanalysen af elevernes faglige niveau, herunder kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, samt på de tre indsatsområder: ledelse, evalueringskultur samt faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand. Der har fremadrettet været arbejdet med at analysere statusrapporternes mange data, udvælge og prioritere særligt interessante problemstillinger og ikke mindst følge op på dem gennem dialog om aktiviteter og konkrete handleplaner. Statusrapporten indgår som en del af kvalitetsrapporten for at kvalificere den videre dialog om skoleudvikling på alle niveauer. EKSEMPLER PÅ DIALOGSPØRGSMÅL UD FRA STATUSANALYSEN Dialog mellem lærerteam og skoleledere kunne for eksempel omhandle: Er der accept og forståelse på vores skole for, at det ikke bare er dansklæreren men alle faglærernes ansvar at lære eleverne at læse og er kompetencerne hertil til stede? Hvordan stimulerer lærerne elevernes kreative og innovative kompetencer i deres fag, så eleverne bl.a. bliver bedre i stand til at finde nye måder at gøre tingene på? Hvad vil lærerne gerne have systematisk sparring på fra lederen? Hvordan inddrager lærerne eleverne, når de udarbejder elevplaner? Hvilke fælles principper for inddragelse af eleverne i udarbejdelsen af elevplaner samt opfølgning på elevplaner kunne understøtte den ønskede tilstand? Hvordan kan lærere og forældre afstemme forventningerne til hinanden, når det handler om at støtte barnets læring? Politisk perspektiv: Er politikerne i dialog med skolebestyrelserne om vigtigheden af, at forældrene bruger den viden, skolen giver dem om deres barns resultater og indsats, til at støtte deres barns læring? 10
Er der politiske mål for, hvor stor en andel af eleverne, der skal undervises i nærmiljøet og hvad der skal forstås ved nærmiljøet? Er der i skolernes ressourcetildeling incitament til, at flest mulige elever undervises i deres nærmiljø har skolerne fx mulighed for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt med holddannelse o. lign.? Er der tydelige politiske signaler om vigtigheden af, at skolerne skaber et læringsmiljø, der er præget af anerkendelse, trivsel og tid til læring? Skolens parter mødes allerede i dag i talrige sammenhænge. Det anbefales, at dagsorden for disse arenaer ofte bør tage afsæt i den forskningsbaserede viden, der ligger i statusanalysens indsatsområder og ønskede tilstande. Statusanalysen for Furesø Kommunes skolevæsen er vedlagt i bilag 1. SPROG & SAMMENHÆNG I 2007 igangsatte Furesø Kommune en 3-årig tværgående implementeringsindsats Sprog & Sammenhæng. Indsatsen er et led i realiseringen af de politiske målsætninger, som skal omfatte hele Børn og Ungeområdet i Furesø Kommune. Med Sprog & Sammenhæng vil Furesø Kommune dels sikre børn og unge gode sproglige og kommunikative kompetencer som nøglen til generelle trivsel, læring og udvikling gennem sprogstimulering og udvikling af børns og unges kommunikative færdigheder. Dels sikre helhed og sammenhæng ved skift i barnets liv og hverdag samt sikre, at de børn og unge, der har brug for en særlig indsats, ikke bliver taget ud af klassen og fællesskabet eller skolen, men kan rummes i den almindelige hverdag gennem et helhedsorienteret syn på det enkelte barn og den enkelte unge. I efteråret 2009 blev der i uge 40 afholdt en børn og unge konference med blandt andet en midtvejsstatus på Sprog & Sammenhæng, hvor der blev fokuseret på de gode overgange. DE GODE OVERGANGE En del af Sprog & Sammenhæng er at sætte fokus på de gode overgange. Når børn og unge begynder i en ny institution eller skole møder de ikke bare nye kammerater og nye voksne, men også nye krav og forventninger til, hvad de kan, og hvad de skal. Endvidere møder mange børn og unge i kortere eller længere perioder overgange mellem de almenpædagogiske og de specialpædagogiske tilbud i kommunens skoler og institutioner. I Furesø Kommune arbejder daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler på forskellig vis med at sikre gode overgange. Hver overgang til en ny institution eller skole må i princippet betragtes hver for sig, da der er forskel på, hvilke behov barnet, den unge, forældrene og de professionelle har i forbindelse med de enkelte overgange. Ved alle overgange er det dog samtidig væsentligt, at der sikres udvikling og understøttelse af børnenes grundlæggende kompetencer og lyst til at lære. 11
HELHED OG DYNAMISK SAMARBEJDE MELLEM FRITIDSHJEM OG SKOLE I skoleåret 2008-2009 blev projektet helhed og dynamisk samarbejde mellem fritidshjem og skole sat i gang med støtte fra BUPL s Udviklings- og Forskningsfond. Projektet har til formål at skabe den bedst mulige sammenhæng og samspil mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmets pædagogiske arbejde med henblik på at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Projektet skal endvidere bidrage med viden om, hvordan et styrket samarbejde mellem pædagog og lærer kan medvirker til at børnene møder passende udfordringer indenfor rammerne af det almenpædagogiske arbejde i fritidshjem og skole. Projektet som oprindeligt var berammet til kun at omfatte skoleåret 2008 2009, er nu forlænget således, at det også omfatter skoleåret 2009-2010. Forlængelsen skyldes, at der er indført, en ny ledelsesmæssig struktur med syv overordnede fritidshjem, som svarer til skoledistrikterne. I forhold til projektet har det betydet, at det ikke har været muligt at afvikle en del af projektets aktiviteter. Projektets første periode har bekræftet, at et styrket samarbejde i hverdagen mellem pædagoger og lærere er et væsentligt led i at sikre, at børnene kan møde passende udfordringer indenfor rammerne af de almenpædagogiske tilbud i fritidshjem og skole. I projektets første fase har der først og fremmest vist sig behov for at arbejde med de organisatoriske rammer for selve tilrettelæggelsen af samarbejdet. Med afsæt i projektets målsætning vil der derfor i næste projektperiode være behov for at rette et særligt fokus mod effekten af et styrket dagligt samarbejde i forhold til børnenes læring, udvikling og trivsel. De lokale arbejdsprocesser i projektet har i den første periode været med til at skabe et større kendskab til hinanden på tværs af faggrupper. I distrikterne er det især ledelserne, der har været i fokus og de relationer, der dér er blevet skabt i dette fælles projekt. Projektet har været med til at synliggøre, hvilke organisatoriske beslutninger vedr. planlægning, der er nødvendige. Såsom hvornår er det muligt for pædagoger og lærere at afholde fælles møder. Organiseringen af fritidshjemmene tilknyttet den enkelte skole er meget forskellig i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen. Det betyder, at samarbejdsrelationerne varierer fra område til område. Den sydlige del af kommunen er kendetegnet ved, at der er et fritidshjem tilknyttet den enkelte skole, hvor skolen og fritidshjemmet har lokalefællesskaber. Den nordlige del er kendetegnet ved, at der er 3-5 fritidshjem tilknyttet den enkelte skole, hvor fritidshjemmene er placeret i selvstændige bygninger, der ikke nødvendigvis ligger i tilknytning til skolen. På baggrund af første projektperiode kan der ikke dokumenteres, om samarbejdet fungerer bedre de steder, hvor der er lokalefællesskab i forhold til de steder, hvor der ikke er lokalefællesskab. Det ser ud til at kræve forskellige systemer og strukturer, og begge organisationssystemer har på hver deres måde fokus på at harmonisere de overordnede regler og rammer, når faggrupperne involveres og bliver en del af hinandens dagligdag. 12
SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU AF FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter fremgår det, at kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Ud over helhedsvurderingen skal den faglige vurdering også indeholde en specifik vurdering i forhold til undervisning i dansk som andet sprog og specialpædagogisk bistand. FOKUSOMRÅDER UDPEGET I SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT Understøttelse af skolepolitikken. Se de enkelte skolers SMTTE rapport Læsning ved udgangen af 1. klasse. Målet for folkeskolerne i Furesø Kommune er, at færre end 5 % af eleverne er usikre læsere. Antallet af usikre læsere er i maj/juni 2009 opgjort til at være 6,6 % af eleverne. Antallet af usikre læsere er det forløbne skoleår nedbragt fra 7,0 % til 6,6 %. Antallet af hurtige og sikre læsere er fastholdt i forhold til 2008 på ca. 88 %. Der skal fortsat arbejdes meget bevidst på en tidlig indsats over for alle børn for at nå målet. Ekstrabevilling fra Byrådet betyder, at den sidste gruppe af elever (de 6,6 % svarende til 32 børn) i perioden fra sommerferien frem til efterårsferien i 2. klasse får et ekstra intensivt læsetilbud ud over den almindelige undervisning. Indsatsen har betydet, at der kun er et fåtal usikre læsere midt i 2. klasse. Naturfaglige fag. Målet for Furesø Kommune er, at ingen skoler har et resultat i prøver eller test, der ligger under landsgennemsnittet. Resultaterne fra afgangsprøverne juni 2009 for de matematisk-naturfaglige fag ser på alle skoler i samtlige fag ud til at have opnået resultater, der vil ligge over landsgennem-snittet. Undtagelsen er matematik, problemløsning på én skole. Der har i den forløbne periode ikke været afviklet nationale test inden for det naturfaglige område.. Særlig indsats: Furesø Kommune tilbød for 2 år siden 25 medarbejdere en 2 årig uddannelse i linjefaget matematik (ekstra linjefag). 18 medarbejdere gennemførte første år og har deltaget i undervisningen andet år. 11 medarbejdere gik til eksamen og bestod. Uddannelsen blev lavet sammen med CVU Zahle og finansieret af kommunale midler i kombination med voksenuddannelsesmidler. Udvikling af skoleledelse. Målet i Furesø Kommune er, at skolernes ledelse på de enkelte skole, udøver ledelse, der af medarbejderne til stadighed vurderes tættere på de ledelsesmæssige ønskede tilstande, som er beskrevet i Partnerskab om Folkeskolen. Ved statusanalysen maj 2009 viste medarbejdernes vurdering af skolernes ledelse: 13
Fremgang på 9 % for så vidt angår ledelsens mål er ambitiøse, og tydelige for alle i skolens organisation og ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Fremgang på 13 % for så vidt angår skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur. Fremgang på 1% når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Børn og Unge har igen i løbet af året været holdt flere dialogsamtaler med de enkelte skoleledelser for at få fokus på, hvad der er nødvendigt for at få en bedre målopfyldelse. Ni skoleledere har eller er i gang med pd i ledelse. Fravær. Målet i Furesø Kommune er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes og elevernes fravær. Udvikling i ulovligt elevfravær (alle skoler) 2007-2008 Baseret på indberetning fra 85 % af samtlige 2008-2009 Baseret på indberetning fra 91 % af samtlige 10-20 % fravær 45 elever 40 elever 21 33 % fravær 14 elever 14 elever 33 45 % fravær 5 elever 3 elever Over 45% fravær 2 elever 2 elever Antal elever drop-out truede 1,3 % 1,1 % Udvikling i drop-out truede elever 50 40 30 20 10 0 10-20 % fravær 21 33 % fravær 33 45 % fravær Over 45% fravær 2007-2008 2008-2009 14
Medarbejderfravær Fra skoleåret 2007-2008 til skoleåret 2008-2009 er der sket et fald i det samlede sygefravær på 1 procent point (fra 6,2% til 5,2%). Hvis langtidssygdom ikke medtaget i statistikken er der et fald fra 4,5% til 3,3%. I skoleåret 2007-2008 var der et udsving i sygdomsfravær ex. langtidssygdom fra 1,8% på Egeskolen til 6,7 % på Solvangskolen. I skoleåret 2008-2009 er sygefraværet på skolerne mere jævnt fordelt fra Egeskolen med et fravær på 1,9% til Hareskov Skole med 4,1 %. Inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. Målet for Furesø Kommune er, at eleverne og medarbejderne oplever et fysisk godt lærings- og arbejdsmiljø. Elevernes undervisningsmiljøvurdering, elevrådenes vurdering, møde- og forberedelsesmuligheder for lærerteam og rengøringsstandarden er parametre, der kan være udgangspunkt for vurderingen. Se den enkelte skoles status på de fælleskommunale mål og på elevernes undervisningsmiljøvurderinger. KONKLUSION Ved at sammeholde de enkelte skolers egen vurdering af styrker og uviklingspotentialer i SUMOmodellen, fås et overblik over det samlede skolevæsens styrker og udviklingspotentialer. Konklusionen på det faglige standpunkt for det samlede skolevæsen tager udgangspunkt i det brede faglighedsbegreb. Vurderingen er foretaget på baggrund af folkeskolernes afgangsprøver, tilgængelige læsetests og skolernes selvevalueringer i statusanalysen. De faktuelle oplysninger som f.eks. resultaterne af afgangsprøverne kan findes i Kvalitetsrapport Datamateriale 2008-2009 mens skolernes selvevalueringer kan ses af statusanalyserne i de enkelte skolerapporter. På baggrund af det tilgængelige materiale vurderes det, at Furesø Kommunes skolevæsen fagligt ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Ved afgangsprøver efter 9. klasse i juni 2008 lå kommunen igen i top 10 i mange fag. Undtagelsen var dansk, skriftlig fremstilling og matematik problemløsning. Meget tyder på, at resultaterne fra prøvetermin juni 2009 fortsat ligger højt i forhold til det endnu ikke offentliggjorte landsresultat. Dette gælder dog fortsat ikke for dansk skriftlig fremstilling. Her tyder det ikke på, at den gennemsnitlige Furesø karakter for 2009 kan komme i top 10. Årets resultat (2009) i læsning ligger ligeledes under det forventede niveau. Resultatet i matematik problemløsning er derimod steget fra 6,5 til 7,5, et resultat, der i 2008 var et top 3 resultat. Hvad angår læseprøveresultaterne efter 1. klasse i maj-juni 2009, så ligger Furesø Kommune med 93,4 % sikre læsere betydeligt højere end det sidst kendte landsgennemsnit på 75 % sikre læsere. En vurdering af elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, er svært at dokumentere og sammenligne, da der ikke eksistere en metode for, hvordan disse egenskaber og færdigheder kan måles. Selvevalueringen i statusanalysen udarbejdet i Partnerskab om Folkeskolen giver et fingerpeg. Ud fra det samlede tilgængelige materiale må det fortsat vurderes, at Furesø Kommunes skolevæsen er kendetegnet som værende stærkt og attraktivt. 15
Faglig vurdering af den specialpædagogiske bistand Der har gennem de seneste år været arbejdet med, at den særlige indsats først og fremmest sker ved, at den ydes til børnene i deres normale miljø ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af hold og gruppedannelse. I Furesø Kommune defineres undervisningsdifferentiering i folkeskolerne på følgende måde: Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og opfølgning af undervisningen, hvor den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeses som en del af sociale fællesskaber. Elever og lærere opstiller og evaluerer i fælleskab faglige og sociale mål for klassen. På baggrund af den løbende evaluering opstiller elev og lærer i fælleskab individuelle mål for den kommende periode. Undervisningen tilrettelægges, så den giver udfordringer til alle elever. Den skal indeholde en høj grad af elevaktivitet med mulighed for valg mellem forskellige opgavetyper, arbejds- og organisationsformer. Meget tyder på at indsatsen omkring børn med særlige behov i højere grad er blevet systematiseret, og at personalets kompetencer er blevet styrket - herunder kompetencer vedrørende læsning. Det betyder, at skolerne i dag formår at inkludere mange flere elever end tidligere. Der skal fortsat bygges videre på de gode erfaringer for at videreudvikle organisationsformer, der kan leve op til de høje krav, der i dag stilles til en inkluderende folkeskole. Der skal arbejdes videre med økonomiske incitamentstrukturer, der understøtter den udvikling, der er igangsat til gavn for de udsatte børn. Det skal for eksempel tydeligegøres, hvordan der kan skabes fagligt holdbare løsninger i det lokale miljø for den økonomi en udskillelse af et barn til specialklasse mv. koster. På alle skoler bør det i relation til alle teams sikres, at der er medarbejdere, der har særlige forudsætninger for at den til enhver tid nødvendige specialpædagogiske bistand kan ydes. Faglig vurdering af undervisning i dansk som andet sprog Projektet Sprog og Sammenhæng, som er vedtaget af Børne- og af Skoleudvalget, er et igangsat projekt, der tog sit oprindelige udgangspunkt i en tidlig indsats for at forbedre tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Der har i uge 40 2009 været en midtvejsevaluering af projektet, som af tidsmæssige årsager ikke er med i denne rapport. Intentionerne i lovgivningen på tosprogsområdet er underlagt mere præcise tolkninger med det formål at forbedre de tosprogede elevers udbytte af skolegangen. Furesø Kommune arbejder med at leve op til disse krav. Fokus i de sidste 12 måneder har imidlertid været mere kvantitet end kvalitet. Det skyldes den eksplosiv stigning i tilvæksten af nyankomne elever til skolevæsenet. I år har der været yderligere fokus de to sprogede elevers resultater ved afgangsprøverne efter 9. klasse. Det fremgår klart af resultaterne for disse elever ved afgangsprøverne maj/juni 2009, at disse elevers resultater lå væsentligt under øvrige elevgruppers resultater. Børn og Unge har derfor over for Byrådet anbefalet, at der sættes særlig fokus på forbedring af de tosprogedes elevers afgangsprøveresultater. 16
ANBEFALEDE FOKUSOMRÅDER 2009-2010 BØRN OG UNGES GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL ARBEJDET MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRET 2008/2009 Grundskolerne og 10. klasseskolen er vidt forskellige steder i deres pædagogiske udvikling spændende fra skoler, der i en årrække har været afdelingsopdelt med selvstyrende team til skoler, der er i gang med at tage de første trin mod, at det pædagogiske personale på sigt skal arbejde i årgangsteam og i selvstyrende team. Denne strukturændring påvirker i høj grad indsatsen i arbejdet med de fælleskommunale mål. Der bruges mange kræfter på at få realiseret strukturændringen på en del af kommunens skoler. Arbejdet er nødvendigt og vil på sigt være med til at sikre den faglige kvalitet i undervisningen. Det er derfor vanskeligt at give et samlet billede af, hvad udbyttet af arbejdet med de fælleskommunale i skoleåret 2008-2009 har været. For at kunne opfylde de fælleskommunale mål skal skolerne leve op til nedenstående anbefalinger: At skolernes ledelser sørger for at skabe processer på skolerne, hvor både det pædagogiske personale og eleverne bliver inddraget i, hvordan de fælleskommunale mål kan udmøntes i praksis i skolehverdagen. Der skal skabes ejerskab til de fælleskommunale mål. At videndeling blandt det pædagogiske personale med arbejdet med de fælleskommunale mål bør fremover have en større prioritet på skolerne. At folkeskolerne i skoleåret 2009-2010 arbejder med det fælleskommunale mål: at børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. Det pædagogiske personale skal på baggrund af fælles mål sætte faglige og sociale mål for klassens/årgangens/holdets elever og sammen med den enkelte elev sætte faglige og sociale mål for ham eller hende. UNDERSTØTTELSE AF DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL Yderlige fokuspunkter der understøtter de fælleskommunale mål: Læsning ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at færre end 5 % af eleverne er usikre læsere. Det er et mål, der allerede blev sat med den første kvalitetsrapport for 3 år siden, og som fortsat er aktuelt Det er planen at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år, herunder et videre arbejde med tidlig indsats over for alle børn. 17
Faglig læsning Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der i samtlige fag sættes særligt fokus på faglig læsning. Det er planen at undervisningsvejledere sammen med læse- skrivekonsulenterne forestår denne indsats. Folkeskolens afgangsprøve. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at øge de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Dette skal blandt andet kunne måles ved, at de tosprogede elevers afgangsprøveresultater forbedres i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Det er planen, at der iværksættes en særlig uddannelse for lærere og pædagoger bestående af et modul på pd niveau, der har fokus på arbejdet med de to-sprogede børn. Financieringen af uddannelsesforløbet tænkes blandt andet finansieret af trepartsmidler afsat ved Overenskomst 2009 og ved voksenuddannelsesmidler. Udvikling af skoleledelse. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at skolernes ledelse på de enkelte skoler, udøver ledelse, der af medarbejderne til stadighed vurderes tættere på de ledelsesmæssige ønskede tilstande, som er beskrevet i partnerskab om Folkeskolen. Forsat dialog om de opnåede resultater i medarbejdervurderingerne og forsat fokus på lederuddannelse på pd niveau for alle nyere skoleledere. Fravær. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes og elevernes fravær. Der arbejdes stadig med stor fokus på medarbejderes og elevers trivsel. 18
BILAG Bilag 1: Statusanalysen for skoleåret 2008-2009 Adobe Acrobat 7.0 Document 19
Kvalitetsrapport 2008-2009 Furesø Skolevæsen Furesø Kommune Børn og unge Rådhustorvet 2 3520 Farum www.furesoe.dk Udgivet: 2009 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colaurbox.com 20