Forskellige formative feedback forståelser.

Relaterede dokumenter
Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Fagligt temamøde. Metakognition, selvregulering og konsolidering. Adjunkt Dorthe Geisnæs Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard

Danish University Colleges. Feedback er ikke bare feedback. Kirkegaard, Preben Olund. Publication date: Link to publication

Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard

Viden i skolen (VIS)

Hvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Den læringsmålstyrede undervisning

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Metakognition, selvregulering og konsolidering

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Oplæg og forberedelse

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Læreplan Identitet og medborgerskab

Synlig læring i 4 kommuner

LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Evaluering - med fokus på eleven, som den lærende

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

PRAKSIS. i specialundervisningen

Metakognition, selvregulering og konsolidering

Lektiehjælp og faglig fordybelse

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk evaluering

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Strategi for læring på Egtved skole

Skabelon for læreplan

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

KONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen!

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Uddannelsesplan Houlkærskole

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Usserød Skoles værdiregelsæt

Forandringsteori for Frivilligcentre

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3.

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Mentor ordning elev til elev

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Aktionslæring som metode

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Velkommen til dialogmøde

2. Kommunikation og information

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Strategi for læring på Egtved skole

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Teamsamarbejde om målstyret læring

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

Feedback i naturfagene og matematik

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Transkript:

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation.

Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer Hvad der skal læres. Vilje til at overvinde vanskeligheder. Undervisning: Kommunikation: Ser, hører og forstår henvendelsen. Feedback Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 2

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Tre teoretiske perspektiver på feedback Feedback som transmission: Feedback bygger bro mellem ståsted og ønsket ståsted. Underviseren viser sammenhængene. Feedback som dialog: Feedback er at stimulere til dialog, samarbejde og fælles fortrolighed om et indhold mellem deltagerne. Underviseren er dialogpartner Feedback som konstruktion i kommunikation: Forståelse er konstruktioner i kommunikation. Misforståelser er sandsynlige. Underviseren skal ofte metakommunikere. 3

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Feedback som transmission Feedback: Hjælper og viser elevernes vej i læringsprocessen. Bygger på Vygotskys princip om Zonen for nærmeste udvikling. Læreren er eksperten, der har kontrol. Bestemmer retningen, som den lærende skal gå. Sker ved at læreren identificere: Kløften mellem nuværende præstation og ønskede resultat. Eleverne tilskrives en passiv rolle som modtager gennem lærerens identifikation af kløften. 4

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Feedback som transmission Centralt i teorien er: Eleverne udvikler et begreb for kvalitet der ligner lærerens. Det skal gøre eleverne i stand til: Overvåge kvaliteten af det der produceres under arbejdet. Betyder at eleverne ved, hvad en god opgave er. Læreren informerer ofte sin opfattelse af, hvad der er god kvalitet. Når eleverne kender standarden for god opgave vil disse (antages det) kunne iværksætte relevante tiltag, der gør at kløften kan lukkes. 5

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Feedback som transmission Kritikken: Ansvaret eller arbejdet er ikke på eleverne selv. Eleverne umyndiggøres når læreren kontrollerer læringsprocessen. Faren for overstyring i processen der gør at eleverne ikke kommer til at tænke selv. Faren for reproduktion for at tilfredsstille læreren. Eleverne forbliver passive i stedet for aktive deltagere i vidensproduktionen. 6

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Feedback som dialog. Feedback som dialog: Bygger på et samarbejdende læringsparadigme: Samarbejde, dialog og fælles drøftelse. Feedback et resultat af et dialogisk samarbejde mellem underviser og elever. Feedback opfattes som en integreret del af læringen baseret på antagelse om: 1. Elever altid er aktivt involveret i at overvåge og regulere egen præstationer. 2. Eleverne kan altid anvende relevante strategier for at nå mål. 3. Elevernes egen feedback er den vigtigste i læringsprocessen. 4. Lærerens feedback er alene en ud af flere eksterne kilder, som eleverne kan anvende i vurdering af egen fremgang. 7

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Feedback som dialog. Feedback som dialog: Relationen er præget af ligeværdighed. Feedback er elevernes ansvar. Egen og fuld deltagelse er helt nødvendigt. Eleverne bliver involveret som ligeværdige deltagere. Læring er ikke noget læreren sætte i gang. Læring er noget der opstår i den måde det dialogiske fællesskab er organiseret på. Kan alle elever dette og har de tilstrækkeligt med tid og energi til denne form for deltagelse? 8

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Feedback som dialog. Kritikken: Arbejdsbelastningen er for stor for lærerne. Der er ikke tid, interesse eller energi til at investere i mange elevers arbejder. Læringstrykket på eleverne kan være så højt, at de kan have problemer med at udnytte læringsmuligheden i dialogerne. Eleverne har forskellige motivation for læring. Hvilke typer af feedback der vurderes som nyttige af eleverne. 9

Feedback som konstruktion i kommunikation: På hvilken måde kobles budskabet til egen horisont? Modtagelse - opmærksomhed Kommunikere for at skabe opmærksomhed Hvordan kan man vide om den anden kan høre, forstå og gøre det som bliver sagt? Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 10

3 problemstillinger i kommunikation Læring: Bliver det hørt Bliver det forstået Har det nogen effekt Undervisning: Hvad hører den anden. Hvad forstås. Hvilken effekt. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 11

Feedback som konstruktion i kommunikation læring Feedback er ikke noget, der gives men noget, der konstrueres på baggrund af, hvad der ses, og gives mulighed for at kommunikere om. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 12

Forsknings og udviklingspunkt. 1 Læring Tilgængeligheden af information. Den enkeltes adgang til dette, når det er relevant for læringsprocessen. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 13

Forsknings og udviklingspunkt. 2 Læring Feedback har et større potentiale til at fremme læring, når det forholder sig til et foreløbig læringsresultat. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 14

Forsknings- og udviklingspunkt. 3 Læring Det afgørende er ikke skriftlig eller mundtlig feedback. Det afgørende er om feedback forstås og anvendes mens der arbejdes med lærestoffet. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 15

Metakognitiv læring udvikling af kapacitet til selviagttagelse. Refleksivt forhold til egen læring. Lære om, hvad der er lært. Tale om, hvad er endnu ikke er lært. Metakognitiv opmærksomhed. Tale om det andet der også kunne være lært. Information om ikke viden. Formativ feedback Lære at anvende feedback. Konstruktion af feedback. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: pok@ucn.dk 16

Metakognitive læringsstrategier Klargøring af spørgsmål Undersøger forforståelser Er der viden nok om, hvad opgaven går ud på. Klargøring af spørgsmål Stille opklarende spørgsmål til allerede etablerede forståelser. Anvendes i opgaver med en vis sværhedsgrad. Som rollemodel Vise hvordan strategien anvendes Vise hvordan fagbegreber anvendes. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: pok@ucn.dk 17

Flere principper for god feedback Tage feedbacken i anvendelse. Anvende feedbacken til at forbedre arbejdet Giver feedback mulighed for forbedringer? Forbedring kan vises ved at arbejde med feedback til lærerne Give muligheder for at gentage den samme opgave Støtte elever i at genkende næste skridt i læring. Gentagelse af opgaven inddelt i forskellige komponenter Feedback alene til opgavens fx analyse Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Hurtig feedback er begrænset mængde af feedback så den faktisk anvendes. 18

Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 19 Mange tak for opmærksomheden God arbejdslyst