Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indledning Ringsted Kommune skal være kendt som en ambitiøs kommune og et godt sted at bosætte sig og/eller etablere virksomhed. En større bosætning og nye arbejdspladser vil være til gavn for alle borgere i kommunen. Herværende politik ligger i forlængelse af en række hensigtserklæringer som byrådet vedtog i forbindelse med budget 2011. Det er målet, at der gennem den økonomiske politik formuleres nogle pejlemærker for den økonomiske udvikling, der kan styres efter i den indeværende byrådsperiode og frem. Dette kan understøtte det flerårige sigte med budgetlægningen samt konkretisere de målsætninger, der skal indgå i arbejdet med Direktionens og forvaltningernes budgetoplæg. Der lægges op til en ambitiøs økonomisk politik i indeværende byrådsperiode, som sikrer en konsolideret økonomi ved udgangen af byrådsperioden. Det er samtidig ambitionen, at der skal være et stærkt økonomisk fundament at bygge videre på i den efterfølgende byrådsperiode, med henblik på mulighederne for at skabe et økonomisk råderum og fremme nye vækstinitiativer. Den økonomiske politik behandles hvert år af Byrådet i forbindelse med budgetlægningen og omfatter hele budgetperioden. I forbindelse med budgetprocessen udarbejdes en række forslag til budgetbidrag, der forudsætter, at det kommende budget inklusiv overslagsår befinder sig indenfor rammerne af den økonomiske politik. Den generelle samfundsøkonomi er anstrengt. Kommunerne må forvente, at tilskud og finansiering til serviceudvidelser fra statens side vil blive begrænset. Fra 2011 vil kommuner som ikke overholder serviceudgiftsrammen blive pålagt økonomiske sanktioner. Det indebærer at kommunen selv skal tilbagebebetale 60 %, og at alle kommuner i fællesskab skal tilbagebetale 40 % af en eventuel overskridelse. Ringsted Kommunes økonomi er blevet styrket i relation til budgetvedtagelsen for 2011 som har skabt en forbedret driftsøkonomi og en øget likviditet i overslagsårene. Budget 2011 sikrer samtidig, at kommunen vil være i stand til at overholde serviceudgiftsrammen. Ringsteds Kommunes økonomi balancerer således i 2011. Der er dog ingen reserver til at håndtere en service- og anlægsmæssig opdrift, indenfor rammerne af det eksisterende budget. Det er således vigtigt, at der i budgetårene 2011-2014 føres en stram økonomistyring med henblik på opbygning af likviditeten og hermed reserver til håndtering af uforudsete og uundgåelige merudgifter. På sigt vil en stram økonomistyring kombineret med evt. stigende indtægter, tilvejebringe et bedre råderum til service- og anlægs udgifter, vækstinitiativer eller ændringer i beskatningsgrundlaget. På ovenstående baggrund foreslår Direktionen, at den økonomiske politik i indeværende byrådsperiode skal indeholde følgende overordnede målepunkter: 1. Overskud på den ordinære drift. 2. Niveau for anlægsrammen. 3. Budgetmodel. 2

4. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer 5. Skatteudskrivning. 6. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. 7. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet. 8. Gældens størrelse. For hvert af de 8 målepunkter er der formuleret et antal konkrete mål for, hvordan det overordnede mål udmøntes. Dette er uddybet i det efterfølgende. 1. Overskud på den ordinære drift Ringsted Kommune skal sikre en sund økonomi til at finansiere den politisk prioriterede drift og udvikling af kommunens virksomhed. Ringsted Kommune skal være kendt for at være en ambitiøs kommune, som gerne vil være på forkant med udviklingen. Hvis Ringsted Kommune skal være foregangskommune, så kræver det ikke blot, at der er skabt balance på budgettet, men at der bliver genereret et solidt budget med overskud til at finansiere investeringer i anlæg og i den fortsatte udvikling af kommunens opgaveløsning. Målsætningen Ringsted Kommunes resultat af den ordinære drift skal vise et overskud, som kan finansiere det ordinære anlægsbudget og afdrag på lån samt være robust overfor økonomiske konjunkturudsving. Der skal derfor på sigt være et overskud på mindst 120 mio. kr. I 2012 vil der ske afregning af for meget modtaget skatter og tilskud i 2009 hvorfor målet for overskud af ordinær drift vil være 72 mio. kr. Målet på 120 mio. kr. vil derfor først gælde fra 2013 og efterfølgende år. Ved ordinært driftsresultat forstås de løbende indtægter (i form af skatter, tilskud og renteindtægter) minus de løbende nettodriftsudgifter. En tættere budgetopfølgning og økonomistyring i relation til samtlige enheder/institutioner har som målsætning, at det proaktivt forhindres så vidt som muligt, at der opstår merforbrug og dermed behov for tillægsbevillinger. I det løbende budgetår (inkl. overslagsår) vedtages der ikke ufinansierede tillægsbevillinger vedrørende serviceudgifter indenfor de enkelte udvalgs budgetrammer. Udvalgene peger på kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer indenfor egen budgetramme i tilfælde af merudgifter på et område som ikke kan håndteres indenfor rammerne af overførselsreglerne. Ved uundgåelige merudgifter af meget stort omfang kan det komme på tale, at foretage kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer på tværs af sektorer. 3

2. Niveau for anlægsrammen Ringsted Kommune skal være et godt sted at leve for byens borgere og en attraktiv by at flytte til. Et centralt element er, at Ringsted Kommune til stadighed skal have et stort og bredt udbud af kvalitetsboliger og ledige byggegrunde, og at både eksisterende og nye boligområder har en høj kvalitet. Det er desuden af stor betydning, at kommunen i øvrigt kan tilbyde ordentlige og trygge rammer for børnefamiliens hverdag, gode natur- og fritidsoplevelser, og inspirerende og oplevelsesrige bymiljøer. Der skal derfor sikres midler i budgettet til investeringer i anlæg, som kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. Målsætningen For at sikre så smidig en anlægsstyring som muligt anvendes rammebudgettering i videst mulige omfang. Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 50 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014, hertil kommer byudviklingsprojekter. (køb og salg) Politiske ønsker om store enkelt investeringer kan finansieres via opsparing over nogle år, under forudsætning af at den samlede anlægsramme på 50 mio. kr. pr. år overholdes. Opsparing til større enkeltinvesteringer vil medføre, at der i et givent år benyttes tilsvarende mindre på anlæg. I den efterfølgende byrådsperiode arbejdes der på at skabe økonomisk råderum, således at anlægsbudgettet kan udvides med henblik på at undgå et vedvarende efterslæb på vedligeholdelse. Byudviklingsprojekter budgetlægges således, at der skabes klarhed og overblik over de enkelte projekter. Det skal samtidig sikres, at der er budgetmæssig sammenhæng. I budgetperioden 2011-2014 budgetlægges jordforsyning ud fra konkret viden og skøn om jordsalgsindtægter. Byudviklingsprojekter planlægges fleksibelt, det vil sige at byggemodningsinitiativer udskydes, hvis det viser sig at salgsindtægter ikke svarer til det forventede. Byudviklingen fastlægges på baggrund af en samlet politisk vedtaget strategi og hvor den samlede økonomi skal være neutral for kommunen, dvs. indtægter og udgifter skal opveje hinanden hen over en planperiode. Herunder skal provenuet fra salg af byggegrunde medvirke til at nedbringe kommunens gæld via ekstraordinære afdrag, når der er kommet bedre gang i salget af grunde. 3. Budgetmodel Ringsted Kommunes nuværende budgetmodel tager udgangspunkt i rammebudgettering. Budgetteringen starter med et overordnet udgangspunkt. Udgangspunktet er således finansieringen, dvs. hvad er der råd til. Ringsted Kommune har hidtil benyttet rammebudgettering kombineret med aktivitetsbudgettering og demografiregulering på visse områder. Hidtil er beskæftigelsesområdet ikke blevet behandlet særskilt, men er i forbindelse med budgetmæssige ændringer blevet behandlet på lige fod med øvrige områder. Økonomiske ændringer på området har indgået i kommunens samlede råderum. 4

Fremtidige budgetterings mekanismer Økonomiudvalg fastsætter en samlet ramme for udvalgene, som derefter fordeles i rammer til de enkelte udvalg. Det bemærkes, at der i fastsættelse af den samlede ramme samt fordelingen heraf er et stort element af prioritering. Rammebudgettering har herunder en tendens til at fastfryse et serviceniveau. Det vil ofte være nødvendigt at supplere med andre budgetmekanismer f.eks. demografi- og aktivitetsmodeller. En fordel ved rammebudgettering er, at der er fokus på finansiel balance i udgangs-punktet. Derudover bliver arbejdet i udvalgene styrket. De enkelte udvalg får mulighed for at prioritere og omfordele inden for rammen og således udarbejde udvalgets budgetbidrag i overensstemmelse hermed. Rammerne omfatter alene driftsudgifterne, idet behovet for anlægsudgifter kan variere meget fra år til år og derfor må underkastes en anden og samlet prioritering. Der gennemføres mange ændringer på beskæftigelsesområdet i disse år. Ændringerne har meget store styringsmæssige og økonomiske konsekvenser på både den korte og længere bane for kommunerne. Det kan ofte være svært, at forudsige de præcise konsekvenser før ændringerne er implementeret. Området reguleres både via direkte tilskud/refusioner, aconto-udbetalinger samt via budgetgaranti og udlignings-ordninger. Der kan være økonomiske forskydninger mellem budgetår. Overførsler på området indgår ikke i opgørelserne over serviceudgiftsrammen. Målsætning På områder, hvor det findes formålstjenstligt ud fra et styringsmæssigt perspektiv, kan der anvendes budgettildelingsmodeller i forhold til institutionerne, som er baseret på årets aktivitet. Disse modeller har som grundlæggende princip, at der skal være en direkte sammenhæng mellem en aktivitet og det budget, der er til rådighed. Hvis der sker ændringer i aktivitetsniveauet reguleres budgettet i opadgående eller nedadgående retning. I dag er anvendes aktivitetsbaserede budgettildelingsmodeller for områderne, skoler og dagtilbud samt hjemmeplejen. For så vidt angår områder: Specialiserede tilbud, Sundhed, Ældre, Børn og Unge bliver budgettet reguleret i forhold til demografisk udvikling. I forbindelse med budgetproces 2012 gennemgås Kommunens budget- og demografimodeller med henblik på, at sikre en gennemsigtig og afbalanceret budgettildeling som fastholder det politisk bestemte serviceniveau. Det overvejes i dialog med øvrige fagforvaltninger om andre områder end de nuværende med fordel kan styres via en aktivitetsmodel. Der gives bedre mulighed for at udvalgene kan prioritere indenfor de givne rammer. I forlængelse af arbejdet med at indføre et nyt økonomisystem gennemgås og overvejes bevillingsstruktur med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige og fleksible styringsmuligheder. Eventuelle forslag til ændringer i budgetmodeller og bevillingsstruktur forelægges og godkendes i økonomiudvalget og byrådet. 5

Budgetteringen på beskæftigelsesområdet behandles særskilt og på baggrund af en sektoranalyse. Der er ingen overførselsmuligheder på området og budgettet reguleres løbende i relation til aktivitetsudviklingen. Tilførsler via budgetgaranti mv. samt mindreforbrug placeres i en særskilt pulje under Økonomiudvalget, med henblik på at sikre økonomisk dækning af området i overslagsår. Likviditetsmæssigt behandles området særskilt med henblik på, at undgå et pludseligt og uforudset stort kassetræk. 4. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer En ulempe ved rammebudgettering er, at økonomiaftalen mellem regeringen og KL og indtægtssiden ikke kendes, når rammen fordeles. Derudover kan det være vanskeligt, at prioritere på tværs af rammerne. En ren rammebudgettering har derfor den ulempe, at den ikke har noget bud på, hvordan man frigør ressourcer til nye initiativer eller omprioriteringer på tværs af serviceområder. Som et svar på dette kan rammebudgettering sammentænkes med, at der tilvejebringes et prioriteringsrum. Det vil give mulighed for at finansiere eventuelle ønsker om, at omprioritere i de økonomiske rammer på serviceområder. Målsætning Der indarbejdes en omprioriteringspulje svarende til 3 % af serviceudgiftsrammen, hvoraf det er målsætningen at 2 % omprioriteres. (ca. 27,2 mio. kr.) i budgetforslag 2012. Der udarbejdes forslag for 3 % med henblik på at skabe politiske valgmuligheder. Økonomiudvalget fastlægger en fordelingsnøgle mellem fagudvalgene i forbindelse med budgetindkaldelsen. Fagudvalgene skal udarbejde konkrete og prioriterede forslag. Forslagene kan omfatte effektiviseringer / kapacitetstilpasninger / omstruktureringer eller servicetilpasninger på områder hvor kommunen har et højere serviceniveau end andre sammenlignelige kommuner. For alle forslag gælder det, at forslagene skal være varige og realiserbare driftsreduktioner. Derudover må de forvaltningsspecifikke forslag ikke medføre service eller udgiftsmæssige konsekvenser for opgaveløsningen i andre udvalg, medmindre der er tale om et fælles forslag på tværs af forvaltninger. Der opgøres brutto/netto udgifter i de konkrete forslag, dvs. at der redegøres for evt. investeringer i form af implementerings- og driftsomkostninger forbundet med realiseringen af et forslag. Fagudvalgene fremsender en konkretiseret ønskeliste til serviceforbedringer og anlægsønsker. Forslag fremsendes til Økonomiudvalget i henhold til de i budgetindkaldelsen fastlagte formkrav. 5. Skatteudskrivning Skatteudskrivningen spiller i et vist omfang en rolle for borgeres og erhvervsvirksom-heders valg om bosættelse og etablering af virksomhed i Ringsted Kommune. På sigt kan en sænkning af skatteudskrivningen bidrage til at øge interessen for at flytte til Ringsted Kommune, hvilket vil medføre en forøgelse af skatteindtægterne. Det vil i givet fald give bedre muligheder for investeringer i service og anlæg til gavn for alle borgere i Ringsted Kommune. 6

Målsætningen Når det økonomiske råderum tillader det, skal der på sigt arbejdes på at nedbringe beskatningsniveauet. De skattefinansierede takster skal afspejle serviceniveauet. Takster skal, indenfor lovgivningens rammer, fremskrives med den samme pris- og lønfremskrivning, som anvendes på driftsudgifterne. 6. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Hvert år forhandles der mellem KL og regeringen om indgåelse af en aftale om kommunernes økonomi. Heri indgår blandt andet aftaler om væksten i serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning og anlægsrammer mv. Disse aftaler indgås for kommunerne under ét. Den enkelte kommune kan afvige fra dele af aftalen på bestemte punkter, hvis lokale forhold taler herfor. Målsætningen Ringsted Kommune tager forhandlingsresultatet mellem KL og regeringen til efterretning og har som forudsætning i forbindelse med budgetvedtagelsen, at den årlige aftale om kommunernes økonomi overholdes. Ringsted Kommune vil dermed søge at bidrage til, at aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi overholdes for kommunerne under ét. 7. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet Ændringen af likvide aktiver er det samlede resultat af alle kommunens indtægter minus kommunens udgifter inklusiv optagne lån, afdrag og øvrige finansforskydninger. Ringsted Kommunes kassebeholdning skal som minimum have den nødvendige likviditet til at dække de løbende betalinger. Der bør også i kassebeholdning være kapacitet til at fungere som stødpude overfor statslige indgreb og uforudsigelige begivenheder. Indenrigsministeriet arbejder ud fra en antagelse om en ultimo likviditet på 3 procent af bruttodrifts og anlægsudgifter ved vurderinger af låneansøgninger fra kommunerne og påbud om binding af likviditet. Dette vil for Ringsted Kommune svare til en ultimo likviditet på ca. 80 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 230 mio. kr. Det forventes, at regnskabet for 2010 vil vise en ultimo likviditet på ca. -100 mio. kr. Ifølge kassekreditreglen må den gennemsnitlige likviditet for de senest 365 dage ikke være negativ. Gennem det seneste år har den gennemsnitlige likviditet i Ringsted Kommune været på ca. 50 mio. kr. KLK s analyse af administrationsudgifterne peger bl.a. på, at en relativ høj overførselsadgang kan medvirke til, at der skabes en stor og uhåndterbar gæld i institutioner. Større gældsophobning forringer kommunens likviditet. 7

Målsætningen Den årlige ændring af de likvide aktiver i alt (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ over den 4 årige budgetperiode. Ved udgangen af indeværende byrådsperiode er det målsætningen at ultimo likviditeten udgør ca. - 30 mio. kr. og den gennemsnitlige likviditet 120 mio. kr. På længere sigt arbejdes der på, at ultimo likviditeten hvert år skal være på 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til en ultimo likviditet på ca. 80 mio. kr. og en gennemsnitlig likviditet på ca. 230 mio. kr. Tilbageholdenhed hvad angår overførselsmuligheder mellem budgetår kan bidrage til at forbedre likviditeten. Positive overførsler I regnskabsår 2011 fastsættes overførselsadgangen til 5 % hvad angår daginstitutioner. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 10 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. For specialinstitutioner fastlægges overførselsreglerne jf. rammeaftalen. Den udgør pt. 5 %. For øvrige institutioner fastlægges overførselsadgangen til 2 %. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 5 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. Der differentieres i overførselsadgangen hvad angår daginstitutioner, idet der er tale om små institutioner kombineret med en meget stram budgetmodel, hvor der reguleres på månedsbasis afhængig af det faktiske børnetal. Der er ingen andre institutionerne der har tilsvarende stramme budgetforudsætninger. Negative overførsler Merforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud. Afdragsordninger hvad angår negative merforbrug der overskrider overførselsreglerne forhandles konkret. Udvalgsbevillinger Som udgangspunkt er der ikke overførselsadgang hvad angår udvalgsbevillinger. Der tages dog separat politisk stilling til evt. konkrete overførsler fra udvalgsbevillingen i forlængelse af regnskabsaflæggelsen via en samlet sag. Ændringer i overførselsreglerne kan opsummeres jf. nedenstående tabeller. Eksisterende regler (regnskabsår 2010) Overførselsregler regnskab Mindreforbrug 2010 (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang Ingen overførselsadgang Institutionsbevilling - specialinstitutioner Institutionsbevilling øvrige udgifter Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Overskud kan overføres med op til 10% Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Underskud må maksimalt udgøre 10% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) 8

Nye regler (regnskabsår 2011) Overførselsregler regnskab 2011 Mindreforbrug (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang* Ingen overførselsadgang* Institutionsbevilling daginstitutioner Institutionsbevilling - specialinstitutioner Institutionsbevilling øvrige institutioner Overskud kan overføres med op til 5% (i særlige tilfælde 10%) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Overskud kan overføres med op til 2% (i særlige tilfælde 5%) Underskud må maksimalt udgøre 5% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Underskud må maksimalt udgøre 2% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) * Overførsler af udvalgsbevillinger forelægges dog som en samlet sag i forlængelse af regnskabsafslutningen med henblik på drøftelse af eventuelle dispensationer. 8. Gældens størrelse Ringsted Kommune har lånefinansieret en del af tidligere anlægsinvesteringerne for at sprede den økonomiske belastning over en årrække. Investeringerne har båret frugt idet de har bidraget til, at Ringsted Kommune har været en vækstkommune frem til starten af finanskrisen. Tidligere investeringer giver et godt afsæt til at øge væksten i kommunen, når der for alvor kommer gang i samfundsøkonomien igen. Kommunal gæld er ikke et økonomisk problem, så længe et passende afdrag sikres og finansieres. Målsætningen Byrådet har den 11. oktober 2010 (BY 10/6333) bl.a. behandlet spørgsmålet om gældsafvikling. Jf. byrådets beslutning begrænses ny lånoptagning mest muligt. Gælden afdrages med ca. 40 mio. kr. hvert år i forhold til den samlede gældsbyrde, (ordinære lån og lån til ældreboliger) således at kommunens gæld pr. indbygger reduceres hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen. I tilfælde af ekstraordinære indtægter som følge af f.eks. salg af kommunale ejendomme eller grunde bidrager indtægterne til en reduktion af gældsbyrden. Ekstraordinære omstændigheder og anlægsbehov kan medføre et behov for optagelse af nye lån. I givet fald forøges afdragene tilsvarende lånoptagelsen. 9