INTROUGE PROJEKTUGER FERIE Uge Emne Dansk/Historie Sprog og Lejr, møder m.m. Generelt: I nedenstående boks har vi prøvet at beskrive og forklare nogle af de rutiner, arbejdsgange og metoder, vi bruger i ældste 1 i dagligdagen. Vi prøver hele tiden at justere og tilpasse, så vi rammer eleverne og vores fælles mål bedst muligt. Vi har i denne rammeplan valgt at arbejde ud fra 3 fælles temaer inspireret af Kløvedal: Hjemhavn, Vind i sejlene og Under fremmede himmelstrøg. Sidste periode og tema I alle vindes retninger er placeret efter Skolens fødselsdag og er dermed ikke en del af Kløvedal-emnet. Læringsmål: I år har vi sat fokus på, hvordan vi kan inkorporere de nye læringsmål i vores daglige arbejde. De helt overordnede forenklede fælles mål kan findes på http://ffm.emu.dk/. Vi har sat læringsmål med den enkelte elev indenfor forskellige fag, som vi evaluerer på i forbindelse med samtalerne, således at vi kan se en udvikling og samtidig kan opstille nye mål sammen med elev og forældre. Vi vil her i foråret se på, hvordan vi får gjort læringsmålene mere synlige og måske også vedkommende for den enkelte. Det er et udviklingspunkt for os. I rammeplanen har vi nævnt enkelte læringsmål for de forskellige forløb og temaer. Dansk: I dansk skal vi arbejde alsidigt med sproget. Vi vil i høj grad tage afsæt i temaer som børnene kan relatere til såsom identitet, men vil samtidig arbejde frem mod en analytisk bearbejdelse af tekster. Introduktion til og arbejde med forskellige genrer vil stå centralt. Der vil være mange områder af danskfaget, som vi arbejder med løbende heriblandt grammatik og stavning (se kursusdansk) og læsning. Børnene vil løbende få individuelle læsekontrakter, vi vil læse med dem individuelt på skift og have fokus på forskellige læsestrategier, hver gang vi arbejder med tekster. It vil også indgå som en naturlig del af undervisning, ligesom børnene skal arbejde med at aflæse og skabe multimodale tekster som f.eks. en blog eller hjemmeside. Historie: Faget tager afsæt i kerneområderne: Historiebrug, kildearbejde samt kronologi og sammenhæng. Børnene skal arbejde på at forklare, hvorfor de historiske perioder skifter, og hvorfor livsformerne ændrer sig. Målet er, at børnene kan opstille en problemstilling, der kan bruges som retningsgivende i arbejdet med at undersøge et historisk forhold. Kildekritik er et helt centralt område i historiefaget. Kilder er alt, hvad man anvender for at få oplysninger om fortiden. Det er dog nødvendigt at arbejde med kilderne, før de kan give brugbar viden. Børnene skal kunne skelne mellem det, som en kilde beskriver og den tid, hvor den er fremstillet. Elevmøde: Tirsdag under spisning vil vi holde elevmøde. Elevmødet vil have fokus på det sociale klima i klassen, til og fra elevrådet, og hvad der ellers rør sig. Vi sætter os sociale øvemål og arbejder med ældste 1ernes eget regelsæt. Børnene vil på skift fungere som mødeledere. Vi vægter elevmøderne rigtig højt. Dels fordi fokus på et socialt velbefindende for alle forebygger mange konflikter, udvider børnenes empati og forståelse for hinanden og derfor i sidste inde også bidrager til fagligt fokus i fagene. Dels fordi vi her dyrker børnenes medbestemmelse og stillingtagen til det gode liv sammen med og for andre, som er en central del af friskolens værdigrundlag. FriFredag: FriFredag går på skift mellem eleverne, hvor de skriver om ugens gang og deres oplevelse af det. Lærerne har også en del, hvor vi fortæller om vores oplevelser, planer og informerer om vigtige sager. FriFredag skal læses af både forældre og børn. Det er vores vigtigste kommunikationsorgan sammen med intra. Idræt: Eleverne medbringer eget idrætstøj, fodtøj samt håndklæde. Der skal seddel med hjemmefra, hvis man er skadet og ikke kan deltage. Idrætsundervisningen vil 1
tage udgangspunkt i den alsidige idrætsudøvelse, hvor eleverne udvikler kompetencer indenfor idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel. Undervisningen vil altså både være praktisk og teoretisk. Kursusdansk: Undervisningen i kursusdansk er primært rettet mod grammatik, stavning, tegnsætning og skriveopgaver. Eleverne har fået udleveret grammatik og diktatbogen STAV 6 og 7. Herudover suppleres der med relevant materiale. Lektier: Lektier vil kun blive offentliggjort på elevintra. I sidste rammeplan blev det varslet, og vi håber, at I har fået opbygget en god lektiestruktur i hjemmet. Børnene skal tjekke Elevintra hver dag, og lærerne vil kontakte forældrene ved gentagne forsømmelser Læsebånd: Eleverne har individuelle læsekontrakter på elevintra, endvidere vil eleverne arbejde med individuelle mål indenfor læsning med udgangspunkt i læsehastighed, læseforståelse, læsestrategier, afkodningsstrategier, oplæsning m.m. I løbet af efterårssemestret vil vi have læst individuelt med alle og udfra dette og TLprøven sætte læsemålene. Læsebåndet har vi placeret efter den første pause, så det kommer til at lægge kl. 9.50-10.10. For at optimere læsningen vil vi bede jer om løbende at holde øje med, om I har nok læsemateriale. : I matematik vil vi hovedsagligt arbejde ud fra en form, hvor vi kommer med et kort oplæg på gruppen efterfulgt af arbejde med matematiske problemstillinger og matematiske færdigheder. Undervisningen vil tage udgangspunkt i, at eleverne udvikler kompetencer indenfor de 4 hovedområder: matematiske kompetencer, tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Ældste 1 vil løbende have ugeopgaver som afleveres fast mandag. Disse træner forskellige grundfærdigheder som også ligger udover emnet. Vi forventer, at alle medbringer lommeregner, tegneredskaber, mappe og papir til alle matematiktimer. Vi har i år prøvet at opdele timerne for at få en overskuelig struktur på matematiktimerne. Derfor vil mandag hovedsagelig være kursusdag (korte oplæg med mange opgaver), tirsdag vil være repetition af emner efter behov, og torsdag vil vi prøve at arbejde mere eksperimenterende og problemløsende i henhold til halvårsemnet. : Vi arbejder eksperimenterende og praktisk med emnerne og knytter erfaringerne op på teori. beskæftiger sig med alt geografi, biologi, fysik, kemi og teknik. Nogle gange arbejder vi kun med et fag andre gange med så mange som muligt. Vi øver os på at tage notater fra vores øvelser, læse fagtekster og uddrage den relevante viden, som vi skal bruge til at reflektere over vores undersøgelser og undren. I uge 4 vil vi deltage i den årlige naturvidenskabelige uge sammen med andre skoler. Hold 7 har fortsat undervisning på Vestre om torsdagen. Jakob og Henrik skiftes til at køre forløb på Vestre, mens Thomas har hold 6 på skolen. Begge hold har det samme emne, dog med forskellig vinkel. : I engelsk tilstræber vi at hvert modul vil indeholde dele af elementerne leg, læsning, grammatik, lytteopgaver og samtale. Der vil være fokus på, at Ældste 1erne i alle timer får talt engelsk. I engelsk vil Hold 6 og Hold 7 på skift være delt og samlet. Vi vil umiddelbart arbejde med de samme temaer og til dels også de samme materialer, men tilgangen til stoffet vil blive differentieret. Vi vil løbende arbejde med grammatik i Break og andet supplerende materiale. Tysk: Tysk på hold 6 og 7 bygger på de nye Forenklede Fælles Mål. Her er nøgleord for indlæring af de kommunikative kompetencer: rim, remser, spil, leg, sang, musik og bevægelse. De enkelte undervisningsforløb vil være målstyret. Ved hvert forløb vil vi formulere mål, der evalueres af børnene selv. Aktiviteterne vil skiftevis være fælles og individuelle. Det er vores mål, at børnene får opbygget en sproglig selvtillid, så de lige fra starten kan og tør tale tysk. Børnene skal lære at kommunikere på tysk mundtligt og skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Her vil vi arbejde med spørge- og svarteknikker. Fx wer, wie, wo, was og wann. Vi skal lære at bruge spørgsmålet som udgangspunkt for eget svar. Børnene skal endvidere præsenteres for tysksproget kultur og sammenligne denne med egen kultur. 2
I tyskmodulet vil vi opbygge et ordforråd indenfor nære emner, såsom: Jeg og min familie, fritidsinteresser, tal 1-100, farver, klokken, dyr, årstiderne, månederne og ugedagene. Inden for disse emner skal børnene blive i stand til at kunne lave en lille mundtlig dialog inden for emnet. De skal også kunne skrive enkle sætninger med ord fra emnet og blive sikker i brugen af verberne sein/haben i nutid og datid samt substantivernes køn og kendeord. Vi vil bl.a. gøre brug af følgende materialer som supplement til undervisningen: Gut gemacht hjemmesiden http://www.education.vic.gov.au/languagesonline/ app en Duolingo Buntes Deutsch Du bist dran Projekt: Projekt i Ældste 1 vil fortsat bygge over en traditionel projektopbygning med inspirationsfase, preprojekt, hvor eleverne selv søger viden og stiller spørgsmål, projektforløb, der foregår i grupper, og hvor der skrives en rapport bestående af problemformulering, undersøgelse, diskussion, konklusion og perspektivering. Derudover skal der være et kreativt produkt og en fremlæggelse. Der er tværfagligt projekt i uge 5. Studietime: Med udgangspunkt i elevernes egne mål og forudsætninger arbejdes der videre indenfor de forskellige fag og fagområder. Der kan dannes studiegrupper eller arbejdes individuelt. Vi vil være behjælpelige med egnet materiale og hjemmesider. Vi lægger vægt på, at eleverne selv bliver trænet i at se, hvor der er behov for en indsats eller ekstra udfordring. 52 JULEFERIE 1 Introuge Der åbnes op for emnet fra forskellige vinkler og forskellige fag. Vi mødes igen torsdag d. 5. januar Introdage 5. og 6. januar Almindelige skematider 2 Hjemhavn 3 Man skal vide hvor man kommer fra for at forstå hvor man begiver sig hen Dansk Da mor var dreng Vi tager et dyk ned i 70ernes litteratur og musik og snuser lidt til nogle af tidens store forfattere såsom Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og Dan Turéll. Vi vil arbejde med at finde frem til, hvad, vi mener, karakteriserer god børne- og ungdomslitteratur. Hippie I emnet for dette korte forløb vil vi komme omkring Woodstock, music culture and being young. Vi læser korte tekster og arbejder med at læse og forstå sangteksten af John Lennon Imagine. Børnene skal herefter selv producere sange om drømme Båden søsættes Vi arbejder med flyde- /synketeori på både og andre materialer. Her skal eleverne blive bekendte med Archimedes lov. Vi bygger skibe af modellervoks og tester deres bæreevne. anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Vidensmål: Eleven kan anvende modeller til 3
Troels Kløvedal 4 suge Hold 7 Alm. vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse og sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning. sammenhæng mellem tekst og kontekst Historie I historie arbejder vi med et af kanonpunkterne i dansk historie Energikrisen i 1973. Vi vil arbejde med at finde ud af, hvorfor netop dette år blev så vigtigt for dansk historie og derudover skabe os et indblik i, hvordan det var at vokse op og leve i 70ernes Danmark. bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse samt derigennem forklare historiske forandringers påvirkning af samfundet. Vi vil arbejde med kanonpunktet Energikrisen i Danmark1973 kildekritiske begreber Dansk Fortsat fra sidste periode Historie for fremtidens verden. kort tale om egne oplevelser, ønsker og drømme og udveksle synspunkter om kendte emner og situationer Vidensmål: Eleven har viden om udvalgte kultur- og samfundsgrupper Fortsat fra sidste periode forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Opstart med modellering+ Rente og valuta ken starter med et lille tilbageblik på de hidtidige temaer. Opstarten byder på eksperimenterende matematik, hvor eleverne skal bruge, det de har lært det sidste halve år. Derefter starter vi et kort og intens kursus om rente og valuta. udføre beregninger vedrørende procentuel vækst, herunder rentevækst elementer i modelleringsprocesser Verdenshavene og tidszoner Børnene skal igennem arbejdet med 4
undervisning Hold 6 Fortsat fra sidste periode Bilfrie søndage temaerne udvikle en forståelse for, at disse er en integreret og uadskillelig del af deres omverden. Læringsmål: Færdighedsmål: Børnene kan undersøge verdens indflydelse på lokale og globale forhold Vidensmål: Børnene har viden om have, oceaner, og tidszoner Koordinatsystem Eleverne er på vej op af den matematiske stige. Derfor skal vi kigge på linjernes ligning i et koordinatsystem. I uge 4 er hold 7 til naturfagsuge. I mens får hold 6 genopfrisket det grundlæggende om funktioner, så de alle er klar til at køre på i uge 6. Færdighedsmål: Børnene kan beskrive placeringer i hele koordinatsystemet og anvende lineære funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer Vidensmål: Børnene har viden om hele koordinatsystemet. 5 Dansk-historie tværfaglig projektuge: Rejsen I denne projektuge vil vi arbejde efter en traditionel projektform, hvor processen og samarbejdet vægter tungt. Børnene skal samarbejde ud fra en fælles interesse indenfor temaet om at producere en rapport sat op over en problemformulering, en fremlæggelse samt et kreativt produkt, der understøtter fremlæggelsen. I kan se mere her: Projekthjulet Læringsmål: Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling 5
Eleven kan disponere og layoute stof, så det fremmer hensigten med produktet Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger 6 Fremlæggelser Hjemhavn fortsat Dansk og historie Fremlæggelser, evaluering og fortsat fra sidste emne Fremlæggelser, evaluering + Fortsat fra sidste periode Ruten fastlægges - Atlas Troels Kløvedal var en meget berejst mand, og han har været i de fleste lande. Eleverne skal i denne uge arbejde i atlas, og blive bekendt med opbygningen af sådan et opslagsværk. Vi skal se på længde og breddegrader, verdensdele og de store oceaner. praktisk og teoretisk undersøge befolkninger og byers strukturer geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele Forældremøde tirsdag d. 3. februar 7 Vinterferie 8 Vind i sejlene Koordinatsystem forsat Dansk Essay - at rejse Homes no homes Er vi på rette spor? magnetisme + Fastelavn Man. d. 16. feb. 9 forandring. Troels Kløvedal Rejser er I dette forløb vil vi udvide Vi skal læse tekster, se filmklip astrofysik/navigation drømmen om vores genrekendskab og dykke og samtale om forskellige Når Troels Kløvedal var ude på de 7 JL tilbage man. d. 23. 10 ned i genren essay. Herunder vil vi arbejde med temaet at rejse, men i den forbindelse også, hvad man rejser fra, eller hvad der er rejsens udgangspunkt altså danskhed og identitet. Essaygenren måder at bo på bl.a. om at være et hjemløst barn og et barn på flugt noget Troels Kløvedal jo også i høj grad har prøvet. Vi vil i den fornbindelse også se nærmere på klassikeren Oliver Twist. verdenshave, var der i særdeleshed brug for at kunne navigere. Han var en af de få, der fortsat brugte sekstant på de første rejser. Derfor skal vi kigge på en sekstant, men samtidig også se på et kompas, jordens magnetfelt, tidevand og stjernerne til at navigere efter. feb. Pæd. Week tor.d.26.mar.+fre.d.27. mar. 6
befinder sig mellem fakta og fiktion, så det er ligeledes begreber, vi vil se nærmere på. Børnene skal arbejde med at læse, analysere og skrive egne essays. Dan Turèll vil være en af de forfattere, vi arbejder med. vurdere tekstens sproglige virkemidler og kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog, samt udarbejde opinions- og ekspressive tekster genre, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller samt viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Historie Handel og søfart Børnene skal her desuden udarbejde et skriftligt produkt om emnet fortælle om kulturelle forskelle og ligheder i enkle kulturmøder og udveksle synspunkter om kendte emner og situationer. Eleven kan skrive forståeligt og sammenhængende på engelsk Vidensmål: Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier hos udvalgte grupper Fra Oliver Twist filmen forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår Jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima Sandsynlighed Kurset handler om, hvordan vi fremstiller chance, risiko, sandsynlighed. Gennem praktiske un Mndersøgelser, skal eleverne anvende E0xcel til at fremstille diagrammer og kurver. vælge relevante deskriptorer og diagrammer til sammenligning af datasæt stikprøveundersøgelser og virkemidler i præsentation af data Handels og søfart har altid været en vigtig del af det danske samfund. I 1600-tallet begyndte danske skibe med købmænd ombord at sejle til fjerne lande. Her oprettede de handelsstationer og kolonier. Danmark deltog også i 7
11 Under fremmede himmelstrøg 12 13 Helt ind til benet mener jeg, at det at rejse er at opleve andre verdener end den man selv er født og opdraget i og at man kan lære af andre kulturer, der dertil igen giver én en større forståelse for sin egen verden, og dermed et større og mere berigende liv Troels Kløvedal handelen på den afrikanske vestkyst og byggede her flere forter for at beskytte handelen. Efter nogle år blev slaver den vigtigste vare. opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold, når Danmark var/er en kolonimagt Vidensmål: Børnene har viden om elementer, der indgår i Danmarks som kolonimagt dengang og i dag Dansk Kulturmøder I dette forløb vil vi arbejde med temaet kulturmøder. Vi vil herunder inddrage forskellige medier bl.a. pressefoto, kortfilm og digte, men det er temaet, der er centralt. Børnene skal øve sig i at argumentere og danne egne holdninger. De skal arbejde visuelt med at skabe deres eget udtryk over temaet. fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster og kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger. vurderingskriterier vedrørende form samt viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle Culture Clashes I arbejdet med kultursammenstø d vil vi flyve til fremmede himmelstrøg primært til Overthere - Amerika, for at lære mere om den oprindelige befolkning og deres levevilkår og historier. Vi skal læse legender og faktatekster og selv skrive en enkelt lille artikel. Fokus på grammatisk datid. give eksempler på forskelle og ligheder mellem kultur- og samfundsforhold i eget land og i engelsksprogede områder Vidensmål: Eleven har viden om engelsk som lingua franca. Hvor befinder vi os? Globalisering Vi skal arbejde med forskellige befolkninger i verden. I et miniprojekt, skal eleverne undersøge, hvilke ressourcer og levevilkår de forskellige lande har. undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Problemregning og Geogebra I disse uger vil vi for alvor åbne op for den mere problemregnende matematik. Vi skal snuse til, hvordan en matematik aflevering skal være bygget op, når nogle af eleverne snart skal i Æ2. På klassen vil vi arbejde med digitale værktøjer til at løse tegneopgaver. Eleverne vil her blive præsenteret for Geogebra. 8
problemstillinger Historie Fortsat fra sidste periode Vi går i land Eleven har viden om sammenhæng mellem genre, indhold og formål planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser metoder til at fremstille præcise tegninger, herunder med digitale værktøjer 14 Påskeferie 15 Prøveuge Prøveuge 2. påskedag man. d. 6. april Generalforsamling tor. D. 9. april 16 Skolens fødselsdag Skolens fødselsdag 17 I alle vindes retninger Dansk Middelalderlitteratur Vi vil arbejde med perioden Middelalderen ud fra et danskfagligt perspektiv. Vi skal se nærmere på litteratur fra Sport and sparetime activities miniprojekt, hvor børnene skal søge Klimaforandring På vores vej ud i den store verden, har vi set mange gode ting, men desværre også ting som har negative konsekvenser. Vi lørdag d. 18. april 18 dyberegående viden om skal derfor kigge på de negative perioden bl.a. ridderviser og selvvalgt emne indenfor sport konsekvenser, som drivhuseffekten har på Store Bededagsferie folkeeventyr samt sammen og fritid samt videregive jordens lande. Temaet vil have en fredag d. 1. maj reflektere over, hvilken denne. konstruktiv vinkel. De skal blive bekendte betydning familie og slægt har med de seneste naturkatastrofer og Lørdag d. 2. maj 2015: for mennesker i dag give korte sammenhængende derudover kigge på, hvad der er sket med KONFIRMATION sammenlignet med dengang. fremstillinger på basis af troperne og regnskoven i forlængelse af tillykke, tillykke, tillykke Færdighedsmål: Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng og undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed. Her særligt kendskab til genrerne udleverede informationer, producere multimodale teksttyper på engelsk og vælge hjælpemidler efter formål Vidensmål: Eleven har viden om teknikker til at bearbejde klimaforandringerne. beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning aktuelle klimaproblemtikker, klimateorier og ridderviser og folkeeventyr. information og til at variere sin klimamodeller Samtaleuge præsentation. Målestoksforhold + Tid og hastighed 9
19 kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon Historie Viborg i middelalderen I dette forløb vil vi dykke ned i dansk middelalder, hvor mange vigtige hændelser udspillede sig i og omkring Viborg. Vi vil i forløbet forsøge at komme mest muligt ud og få levendegjort historien. Vi skal blandt andet besøge Stiftmuseet og på byvandring. Som bonusoplevelse kan man eventuelt tage hele familien med til Maj Middelaldermarked ved Søndermølle i Kristi Himmelfartsferien. udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier og forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt og regionalt. Vidensmål: Eleven få viden om indenfor kanonpunkterne: Absalon, Kalmarunionen og reformationen i et lokalt perspektiv Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur 20 Dansk Individuelle projekter Love, love, love Når Troels Kløvedal skulle navigere sit skib, var han nødt til at kende til målestoksforhold for at kunne forstå sine kort. Derfor skal børnene ligeledes blive bekendte med begrebet målestoksforhold, og hvordan dette bliver brugt på kort. Som kaptajn og styrmand skal man også vide noget om farten på skibet. Børnene skal derfor kende til formlen for hastighed, så de kan beregne forskellige forsøg, vi afprøver på klassen. Færdighedsmål: Eleven har viden om størrelsesforhold sammenhænge i enhedssystemet Meteorologi Eleverne skal stifte bekendtskab med vind og vejr i dette tema. Begreber som højtryk og lavtryk, temperatur, tryk, nedbør og vejrudsigter vil være noget, der bliver sat fokus på. undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold vejr og vejrfænomener Kristi Himmelfartsferie fra tor. D. 14. maj 10
I dansk i denne periode vil vi køre individuelle danskfaglige projekter. Børnene er selv med til at vælge et overordnet tema for projektet ligesom produkt og fremlæggelsesform kan variere. selvstændigt formulere en afgrænset opgave og lancere større multimodale produktioner formidlingsformer Historie Kronologi Som afslutning på skoleåret 2014-15 vil vi arbejde med kronologi og sammenhæng. Børnene skal introduceres til Kanonpunkterne og sammenholde dem med årets arbejde Vi læser og skriver digte og sange samt taler om forskellige typer kærlighed. Fokus på arbejdet med synonymer og tillægsord, rim og remser. vurdere engelsksprogede tekster i forhold til genre og sprogbrug Vidensmål: Eleven har viden om hovedfaserne i skriveprocessen og om grammatiske kategoriers funktion. Ligninger Vi vil i dette kursus arbejde med, hvordan vi kan vise ligninger på en anden måde end i bogen. Vi afprøver forskellige strategier til at løse ligninger udenfor med forskellige materialer. Dette skal give eleverne en dybere forståelse for, hvordan ligninger hænger sammen og kan løses. opstille og løse ligninger og enkle uligheder strategier til løsning af ligninger 21 Færdighedsmål: Børnene kan placere de historiske perioder, som vi dette skoleår har arbejdet med i absolut kronologisk sammenhæng. De kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Vidensmål: Børnene har viden om kanonpunkter, og de har viden om historiske perioders tidsmæssige placering. Børnene kan forklare særtræk ved de historiske perioder vi har arbejdet Evolution Troels Kløvedal besøgte blandt andet Galapagosøerne på en af sine rejser. Dette fantastiske sted har dannet rammen om evolutionsteorien. Vi skal diskutere dyrelivet på øen, og se på hvordan dette har haft betydning for andre arter. undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder biologisk systematik og klassifikation 11
med i dette skoleår Børnene kan fortælle om, hvorfor de forskellige perioder har fået den betegnelse, som de har. Vi vil lave en tidslinje, hvor øvrige historiske tidspunkter (kanonpunkter) indplaceres. 22 Fælleslejr 23 Dansk og historie Fortsat fra sidste periode 24 Vi besøger bl.a. middelalderborgen Spøttrup Borg Fortsat fra sidste emne Brøkregning Dette tema i matematikken er særlig godt at få gentaget mange gange. Regnereglerne skal sidde rigtig godt fast, før eleverne kan anvende matematikken i praksis. Derfor øver vi os igen på disse. anvende brøker regneregler for brøker : Dyrelivet i å og sø Troels Kløvedal har en enorm viden om dyrelivet under vand, og dette skal vi undersøge i dette tema. Vi vil tage ned til det nærmeste å-løb, og afsøge, hvilke dyr vi kan finde og blive klogere på. Hertil skal eleverne arbejde med bestemmelsesduge til vandløb og ved hjælp af disse konkludere, hvordan vandkvaliteten er i netop dette å-løb. udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr karakteristiske naturområder 2. pinsedag man. d. 25. maj Lejr ons. d. 27. 29. maj Fre. d. 5. juni Grundlovsdag 12
: Rep. af forårets kurser 25 Musik- og teateruge: Forberedelse til lilleskolefestival for deltagerne hold 7 og hold 8 Projektuge for de hold 7ere og hold 8ere, der ikke deltager i Lilleskolefestival SSP emneuge om Det gode liv og Online kommunikation - hold 6 med hold 5 26 Basis Lilleskolefestival og Idrætsdage Opsamling 27 Sommerferie Afslutningsaften d. 16. juni kl. 18. Lilleskolefestival mandag onsdag d. 22. 24. juni Sidste skoledag fredag d. 26. juni Undervisningen er tilrettelagt sådan, at der arbejdes frem mod Fælles Mål. Se Fælles Mål for de forskellige fag på: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20-%20dansk.aspx 13