FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Relaterede dokumenter
INTERNATIONALT SAMARBEJDE - ET SPØRGSMÅL OM BÆREDYGTIGHED

SYGEPLEJE OG SYGEPLEJERSKENS ROLLE I DAGENS OG FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN

Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen - et debatoplæg

Fagligt Pædagogisk udvalg

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Afholdt d. 30. marts 2017

Klinisk lederskab i sygeplejen

Sygeplejen i onkologisk afdeling

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

Praktiksteds- beskrivelse

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

HÆMATOLOGISK AFDELING R

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Sygeplejefaglig referenceramme

Generel klinisk studieplan

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Klinisk lederskab af patientforløb

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL

Aftagerundersøgelse 2013

Udkast maj Ældrepolitik

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Vision og strategi for sygeplejen

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

DaSys forskningskonference, 16. November Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Disposition for workshop lokale B 102

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Situationsbestemt kommunikation

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Sygeplejens mange dimensioner og krav til handlingskompetencer

Skærmning i ord, anbefalinger og praksis

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Neurorehabiliterende sygepleje -

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Elevundersøkelen ( >)

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Temamøde med Over- og afdelingssygeplejersker. Mandag den 4. oktober Kl

Bydækkende netværk for kliniske vejledere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Strategidage. Fra fag til profession

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript:

FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE UDVIKLINGSTRÆK OG UDDANNELSE DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR, AUGUST 2017 1

SPØRGSMÅL - TEMAER Hvorfor behov for en ny uddannelse? Hvad skal fremtidens sygeplejerske vide og kunne? Hvad kendetegner uddannelse af fremtidens sygeplejerske? Hvad er der behov for at gøre anderledes i den kliniske uddannelse af de studerende? 2

FREMTIDENS SYGEPLEJE - HVEM DEFINERER DEN? Politikere Borgere Sygepleje Ledere Faget/kollegaer 3

KARAKTERISTIKA VED ARBEJDET SOM SYGEPLEJERSKE I EN KOMMUNE Foregår i høj grad i hjemmet eller tæt på hjemmet Stærkt fagligt fællesskab og selvledelse Høj grad af alene arbejde Generalist sygepleje men også specialiseret Ikke institutionelt afgrænset I spændet mellem sundhedslov og servicelov 4

NOGLE AKTUELLE UDVIKLINGSTRÆK OG DILEMMAER Disse endringene medfører at mange sykepleiernes pasienter ikke lenger er klassisk hospitaliserte, pleietrengende pasienterne i behov av akutt, medicinsk oppfølgning og lindrende pleie og omsorg. Mange trenger primært annen type omsorg og hjelp enn den vi tradisjonelt har vært vant til at yte. Tiltag der styrker den enkeltes evne til å mestre symptomer, gjennemføre krevende livsstilsendringer. Dette stiller nye, store krav til sykepleieutøvelsen. (Kirkevold, Marit. I Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen. DSR 2012) 5

TRADITIONELLE OG NYE ROLLER I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Behovet for sygepleje ændrer sig men samtidig øges behovet for traditionel sygepleje Krav om empowerment men også brug for omsorg Sygepleje kan foregå nær på men også på distance Generalist men også specialist Høj faglighed men også kunne indgå i tværfaglige sammenhænge Målrette sygeplejerskens kompetence hvor behovet er størst og samtidig have det overordnede ansvar (indsatsleder klinisk lederskab) 6

TRE VINKLER PÅ VIDENSDANNELSE OG KUNNEN 1) Velfærdsvinkel 2) Forståelse af fag, begreber og metoder 3) De studerendes erfaring aktuelt og livshistorisk Med andre ord er vidensdannelse ikke harmonisk, men modsætningsfyldt en proces hvor erfaringer, professionsviden (teoretisk som praktisk) og samfundspolitisk tænkning skal mødes. 7

SYGEPLEJEFAGLIGHED SOM KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER Grunnleggende forståelse for hvordan sykdom og uhelse griper inn i menneskers liv (både for pasient og pårørende) Vurderingskompetanse (evne til å avdekke hva som er den enkeltes opplevelser av sin situasjon, behov og mål, hvilke sykepleiebehov vedkommende har, evne til å prioritere behov og tiltak) Pasientrettet samhandlingskompetanse (evne til å samarbeide med pasient og pårørende slik at pasientens selvbestemmelse og integritet ivaretas) Profesjonsrettet samhandlingskompetanse (evne til å samarbeide med kolleger i og utenfor egen profesjon slik at pasienten får tilgang til best mulig behandling, pleie og omsorg) (Kirkevold, Marit. Fremtidens sygepleje. DSR. 2012) 8

SYGEPLEJEFAGLIGHED SOM KOMPETENCER 2 Klinisk kompetanse (god kunnskap og ferdigheter i gjennomføring av sykepleietiltak knyttet til grunnleggende behov og spesielle behov v/sykdom og funksjonssvikt) Helsefremmende og forebyggende kompetanse (kunnskap og ferdigheter til å hjelpe andre i å styrke egne helseressurser, fremme sunne vaner, livsstilsendringer og helse- og sykdomsrelatert egenomsorg) Klinisk lederskap (kompetanse til å veilede andre, organisere og prioritere arbeidoppgaver og bruke pleieteamets samlede ressurser og kompetanse best mulig for å møte pasientenes behov) Arbeide etisk forsvarlig og kunnskapsbasert (evne til å kritisk vurdere og anvende kunnskaper fra et bredt spekter av felt og tradisjoner) 9

LÆRINGSRUM Praksisrum Undervisningsrum Studierum 10

GOD ANDERLEDESHED Der skal eksistere læringsmiljøer også for de uddannede Skole og praktik skal respekteres i egen ret Udfordring og tryghed Ryste det der opfattes som selvfølgeligheder Deltagelse i praksisfællesskaber Fælles forståelse af begreber mm. 11

HVORDAN FØLGES DE NYE UDDANNELSER? Følgegruppe repræsentanter for Uc-sektor, kommunerne, Danske regioner, de faglige organisationer Mulige pejlemærker for evaluering: Generiske kompetencer, kliniske kompetencer, tværfaglighed, forskning og udvikling, sammenhæng mellem teori og klinik. 12

TAK FOR INVITATIONEN 13