Inkluderende byggesten



Relaterede dokumenter
IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

IT som kompenserende teknologi

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Værdier i det pædagogiske arbejde

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Antimobbestrategi Gedved Skole

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Børne- og familiepolitikken

APPROACHING INCLUSION

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Specialklasserne på Beder Skole

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Løgumkloster Distriktsskole

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Vi vil være bedre Skolepolitik

Velkommen til Christiansfeld Skole. Inspirationsfolder fra forældre til forældre om den gode skolegang på Christiansfeld Skole

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Børne- og Ungepolitik

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Alle børn skal lære mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Kvalitativ inklusion. ! Af Rasmus Alenkær, PhD.

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sunde og glade børn lærer bedre

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Transkript:

Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1

Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion et udtryk for værdier 4 2

Specifik inklusion / eksklusion 5 Aktuelle værdier Menneskelig inklusion Rummelighed & anerkendelse Økonomisk inklusion Udnyttelse af ressourcer Social inklusion Værdi i fællesskab Uddannelses inklusion Kvalitet i læring Politisk inklusion Dannelse Specialpædagogik Udsatte børn Samfundsmæssig inklusion Borger Epistemologisk inklusion System vs. individ 6 3

Grundlæggende forståelser Psyko-medicinsk perspektiv Transdisciplinært perspektiv Organisatorisk perspektiv 7 Kvalitativ inklusion: Ingen skal inkluderes mere end andre Almen Vidtgående behov Udsatte Udfordrende Handicap 8 4

Fra segregering til fuld inklusion Segregering Rummelighed Ansvarlig inklusion Fuld inklusion Eleven befinder sig fysisk uden for almenskolens rammer, eksempelvis i et special-tilbud. Eleven hører ikke til i det almene. Eleven befinder sig fysisk på skolen. Eleven har ikke nødvendigvis noget med skolens øvrige elever / praksis at gøre. Eleven hører egentlig ikke til i det almene, men er der alligevel. Eleven opholder sig så tæt på det almene læringsfællesskab som muligt. Elevens konkrete behov er vigtigere end placeringen i det almene, hvorfor der anvendes hold, kurser og særlige tilbud. Eleven opholder sig konstant i det almene læringsfællesskab. Alle indsatser foregår i klassen. Man lærer bedst sammen og der er ingen grænser for, hvad vi kan. Alle organiseringsformer retter sig imod elevens oplevelse af, at være del af det store fællesskab. Der er grænser for inklusion, men også mange muligheder som bør udforskes. 9 Pointe Vi bør først vælge redskabet, når vi kender opgaven 10 5

IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Skolen Klasse Hold Vidtgående behov SFO Akademisk inklusion 11 Dynamisk holddeling Hvilken sammensætning matcher den pædagogiske opgave? 12 6

Pointe At være inkluderende er ikke nødvendigvis at inkludere. 13 Inklusion som samspil mellem indsats og effekt Vi inkluderer! Og jeg synes det virker! Hurra! 14 7

IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 15 IC3 Tjekliste Skole Fysisk rollemodel Skolens personale er rollemodeller for eleverne mht. generel sundhed Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Tilgængelighed Alle lokaler er tilgængelige / fremkommelige for alle elever. Miljø Skolens miljø er indbydende og afstemt efter elevernes behov. Afvekslende læringsmiljø Læringsaktiviteter kan foregå flere steder og med forskellige elevgrupperinger. Ro Skolen er et roligt sted, hvor alle kan fordybe sig i undervisning og læring. Restitution Skolen tilbyder god mulighed for restitution i pauserne: bevægelse, ro, leg og hygge. Mad & drikke Alle elever har mulighed for at få sund mad og rigeligt med væske i løbet af skoledagen. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler ligner almindelig skoleinventar og skiller sig mindst muligt ud. Tjeklisten er ikke en facitliste, men emner som bør tilstræbes i bevægelsen mod øget inklusion. Tjeklisten udvikles løbende. Se de seneste opdateringer på www.alenkaer.dk. Har du forslag til ændringer, er du velkommen til at indsende dem via e-mail. Opdateret 1. oktober 2012 Social rollemodel Skolens personale er rollemodeller for eleverne mht. et anerkendende og respektfuldt menneskesyn Fællesskaber Alle elever har så tæt tilknytning til det almene fællesskab som muligt. Aktiv og jævnbyrdig deltagelse Alle elever deltager aktivt og jævnbyrdigt i fællesskabets aktiviteter Fælles rutine Alle elever følger i størst muligt omfang sine jævnaldrende i skolens daglige rutine. Ekstraordinære aktiviteter Alle elever deltager i størst muligt omfang i skolens ekstraordinære aktiviteter (fester, tema-dage m.m.) Social værdi Der arbejdes aktivt på, at alle elever har værdi for fællesskabets praksis. Åbenhed Der tales åbent om særlige behov, både i skolehverdagen og i forældresamarbejdet. Proaktiv indsats Arbejdet med trivsel blandt eleverne koordineret, målrettet og involverer alle. Responsiv indsats AKT-problematikker håndteres metodisk, målrettet og involverer alle omkring barnet. Forældresamarbejde Dialogen mellem skole og hjem, samt dialogen i forældregruppen, prioriteres højt. Voksen / elev-relation De professionelle arbejder aktivt på at skabe en respektfuld og venlig relation til alle elever. Uddannelsesmæssig rollemodel Skolens personale er rollemodeller for eleverne mht. arbejdsindsats og omhyggelighed Niveau Opgaver er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger. Fagligt bidrag & faglig succes Alle elever kan bidrage aktivt og værdifuldt. Alle elever har mulighed for at opleve succes. Mening Der er sammenhæng mellem skolens aktiviteter og elevens livssituation Feedback / karakterer Alle elever får feedback og evt. karakterer. Det er OK at lave fejl Alle elever er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at blive nedgjort Læringsstil Eleven har mulighed for at lære på den måde, der bedst passer til elevens læringsstil. Instruktion og læringsledelse Eleven instrueres på flere forskellige måder, herunder verbalt og skriftligt. Forudsigelighed & struktur Enkelt-lektioner og skoledagen som helhed er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur. Hjælpemidler Særlige hjælpemidler bruges som en almindelig og integreret del af hverdagen Støtte Faglig støtte forhindrer ikke elevens deltagelse i fælles aktiviteter. 16 8

IC3 forældreopgaven Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 17 IC3 Tjeklisten Forældre Rollemodel Forældre er deres børns rollemodel i forhold til et sundt liv. Søvn Eleven møder veludhvilet om morgenen. Morgenmad Eleven har inden skoledagens start indtaget et ordentligt morgenmåltid. Rolleskift Skolen og hjemmet har hver sine forskellige rettigheder og forpligtelser. Forældre hjælper deres børn med at forstå dette. Klokkens kimen Eleven er klar til undervisning når det ringer. Forældre forstyrrer ikke dagens start. Mad og drikke Eleven får rigeligt med sund mad og drikke i løbet af skoledagen. Påklædning Elevens tøj matcher skoledagens udfordringer. Forældre støtter skolens beklædningspolitik. Orden Eleven har orden i skoletasken og i undervisningsmaterialerne. Forældre hjælper med dette. Rollemodel Forældre støtter deres børn i et åbent og respektfuldt menneskesyn. Voksensnak Forældre taler aldrig kritisk eller negativt om skolens børn (og voksne), mens børnene børnene hører det. Åbenhed om særlige behov Forældregruppen taler åbent og informativt om handicap og særlige behov. Aftaler for medgang og modgang Der er klare aftaler for, hvordan man som forældre forholder sig, både i medgang og modgang. Konflikt I tilfælde af konflikt involveres skolen ALTID tidligt i processen. Fælles rutine Eleven følger sine jævnaldrende i skolens daglige rutine. Ferie holdes i skolens ferie. Ekstraordinære aktiviteter Alle elever deltager i ekstraordinære aktiviteter, eksempelvis fødselsdage og udflugter. Alle forældre har medansvar for dette. Sociale relationer Forældre støtter aktivt elevernes sociale relationer. Forældre hjælper med at udvide elevens venskabskreds. De usynlige og svage Forældre har fokus på de usynlige eller socialt svage børn i elev-flokken Rollemodel Skolen er elevens arbejdsplads. Forældre optræder som rollemodeller i forhold til dette. Lektielæsning Lektielæsning prioriteres som en væsentlig del af familiens hverdag. Forstyrrelser minimeres. Ros gives. Lektier Lektier er klar til tiden. Altid. Feedback / karakterer Forældre handler målrettet på den feedback, skolen giver i forhold til elevens faglige behov. Frivilligt, fagligt arbejde Forældre støtter deres børn i frivilligt, fagligt arbejde (eksempelvis frilæsning m.m.) Tjeklisten er ikke en facitliste, men emner som bør tilstræbes i bevægelsen mod øget inklusion. Tjeklisten udvikles løbende. Se de seneste opdateringer på www.alenkaer.dk. Har du forslag til ændringer, er du velkommen til at indsende dem via e-mail. Opdateret 1. oktober 2012 18 9