UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK/MASTER (MMS) VUT II/L 2009/2010 Kaptajn A.S. Pilgaard Syndikat MAHAN 17. maj 2010 SPECIALE Link 16 som NBO enabler udfordringen ved at indføre netværksteknologi i Forsvaret. Vejleder: MJ H.P.H. Michaelsen Specialets antal ord: 20.579 UKLASSIFICERET
ABSTRACT This study will investigate the coherence of both Network Based Operations (NBO) and Link 16 in the context of a doctrinary, technological and organizational perspective. It will scrutinize the problem and discover if Link 16 actually supports NBO within the Danish Armed Forces? The Danish Armed Forces has adapted NBO from NATO, who has been influenced by the US and the UK. NBO is still in its making and the study examines if the doctrines and concepts are the sole provider of networkbased thinking. Link 16 has allready been integrated in the Danish Air Force and the first signs of support of common operations appear. Exploring the domains, the theses would suggest that Link 16 is a generator of the technological coherence in the Alliance. The relevant knowledge and discussions make the hub of the study towards discovering, if Link 16 is initiating the coherence in the Danish Armed Forces. Looking at Link 16 and NBO in its implementation, the study applies two paths of perspective. No, Link 16 has not yet proven reliable to support the growth of NBO. And yes, Link 16 will most likely be the future driver of the NBO coherence in the Danish Armed Forces. 2
RESUMÉ Forsvaret (FSV) beskrives i de missioner, visioner og værdier, der blev forfattet for få år siden. De danner dermed ophav til FSV drejning mod et fokuseret internationalt engagement. Den forøgede kamp-indsats i udlandet, herunder i Afghanistan, har affødt eskalerede krav om at indgå gnidningsløst med alliancepartnere i militære netværk med våben- og sensorsystemer. FSV har derfor afstemt sin holdning til Netværksbaserede Operationer (NBO), og igangsat en konceptuel retningsanvisning på organisationens netværksbaserede fremtid. NBO vil understøtte effektbaserede operationer, og skabe integration og interoperabilitet på joint (værnsfælles) og combined (multinationalt) niveau. Begrebet kan betegnes som en art filosofi, en tankegang. NBO fremstår derved som en effektivisering af allerede kendte modus operandi, for så vidt deltagerne i netværket er istand til at tilvejebringe netværket, sikre informationsflow samt forøge bevidstheden om at orkestrerer samarbejdet. FSV har i de senere år indført Link 16 med udgangspunkt i Flyvevåbnet (FLV). Indførelsen kommer senere i de to andre værn. Link 16 har, som teknologi, stor berøringskraft i FSV organisation. Kompleksiteten i Link 16 skaber desuagtet visse forhindringer på vejen til at fremme samarbejdet på tværs af værnene. Hvis man betragter udfordringerne i et større perspektiv, vil FSV engagement med Link 16 partnerlande kunne påvirkes af, at teknologien beherskes til gavn for samarbejdet. Det overordnede formål med at indføre Link 16, er da også at forøge sammenhængskraften i alliance- og koalitionsforholdet. Hvorfor det næsten kan beskrives som værende en bevidst handling at gøre Link 16 til et fokuseringsemne inden for NBO. Specialet undersøger derfor både NBO og Link 16, i rammen af krigsførelsens kredsløb og betragter udviklingen og dertilhørende udfordringer i et arkitektur perspektiv. Selvom påvirkningen fra andre nationer herunder USA og England er anselig, vil fokus være på FSV gøren og laden. Specialet sætter fokus på forskelligheden i NBO og Link 16. Doktrinært viser NBO en stærk side, hvorimod Link 16 står svagt. Det er lige omvendt i teknologiperspektivet, hvor Link 16 sætter dagsordenen og NBO mangler substans qua sin filosofiske natur. Specialet afslører en mulig organisatorisk tilvæning, der har potentiale til at forandre FSV til at opnå need-toshare. Endeligt vurderes behovet for uddannelse og træning af de to begreber. Analysen af Link 16 i forhold til NBO afslører, at der er to mulige udfaldsrum. Link 16 er ikke for nuværende det initiativ, det understøtter NBO. Men fremtiden peger på, at Link 16 med tiden og tilstrækkelig prioritering, får mulighed for at understøtte NBO. Hvilket stiller krav om en beslutning fra FSV øverste ledelse om, at prioriterer NBO, som igen vil give den nødvendige sammenhængskraft, og herunder også påvirke Link 16. 3
INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT...2 RESUMÉ...3 INDHOLDSFORTEGNELSE...4 KAPITEL 1, INDLEDNING...5 KAPITEL 2, NBO...15 KAPITEL 3, LINK 16...31 KAPITEL 4, TEORIER...40 KAPITEL 5, ANALYSE...45 KAPITEL 6, KONKLUSION...58 Bilag 1: Speciale struktur... BBB Bilag 2: Link 16 implementering... B Bilag 3: Begrebsapparat...C Bilag 4: Teori analysemetode...g Bilag 5: Krigsførelsens Kredsløb...H Bilag 6: Opdelt EA model...j Tillæg A: Bibliografi...i Tillæg B: Interview referater...v Tillæg C: Interviewguide... xxiv Tillæg D: Godkendelsesproces...xxvii 4
KAPITEL 1, INDLEDNING Hvordan kan det være, at Netværksbaserede Operationer (NBO) begrebet får så lidt opmærksomhed i det netop konsoliderede forsvarsforlig 2010-2014? Det vil dette speciale kun kunne spekulere over. Den militære virkelighed er stadig fokuseret mod en effektbaseret tilgang og nu har Forsvarskommandoen (FKO) lagt endnu et lag til den virkelighed NBO! 1 NATO har, med USA (US) og Storbritannien (UK) som foregangsmænd, udtrykt et behov for at sætte mere fokus på Need-to-share 2. Et begreb, der dækker ambitionen om NBO på en måde, der både møder organisationen, teknologien og doktriner som de parametre, der skal justeres. Justeringen giver sig udslag i en betragtning om, at hele NATO bør netværke fra det strategiske ned til det taktiske niveau. Forsvaret (FSV) har adopteret enkelte mekanismer, såsom mål-arktitekturer og modenhedsniveau-betragtninger af NATO og specialet vil afdække, hvorvidt ambitionsniveauet for FSV stemmer overens med de handlinger, der er blevet foretaget. Bliver der gjort, hvad der bliver sagt? Med de redskaber, der består af empiri, teori, analyse og konklusion, vil specialet kigge ind i FSV organisation, undersøge doktriner og teknologier samt undersøge uddannelses- og træningsaspekter. Derved afdækkes FSV virkelighed lag for lag, og denne virkelighed vil i relation til en overordnet arkitekturbetragtning vise, hvorvidt der er en overordnet mening med det hele i et NBO perspektiv! Den militær-teknologiske udvikling i Forsvaret, herunder på NBO området, har afstedkommet en indførelse af Link 16 som det netværk, det er nødvendigt at benytte, for at deltage i kommende konflikter med FSV partnere 3. Link 16 vil forventeligt afløse eksisterende legacy-systemer, og bane vejen for en mere fokuseret militær tilgang til det netværksbaserede miljø. Dog forventes princippet om militærets forpligtelse til at servicere et mål med kinetisk energi inden for de nuværende rammer dog stadig opfyldt. Indkøbet af Link 16 er værnsfælles, og uagtet at Link 16 systemet ikke er et nyt system, har der været erkendte opstartsvanskeligheder, og indførelsen, herunder implementeringen og operationaliseringen, er ikke foregået uden udfordringer. Indførelsen sker etapevis fra værn til værn, først Flyvevåbnet og derefter de to andre værn, og integreringen sker for nuværende udelukkende på det teknologiske niveau. Dette betyder, at der er fokus på samspil mellem de enkelte systemer, og ikke så meget på det doktrinære, altså anvendelsen af Link 16. Kort fortalt er det et værktøj, der indkøbes og indføres i det værnsfælles regi, uden at værnene endnu er rede til at bruge det. Således motiveret vil dette speciale undersøge de udfordringer, som Link 16 vil stille forsvaret i, samt belyse disse i forhold til NBO tankegangen. Metoden følger i de efterfølgende afsnit. 1.1 Opbygning 1 Danish Defence Target Architecture (DEFTA) og FKO eget koncept for NBO peger på at, både nutiden og fremtiden for FSV ligger i den netværks og digitalbaserede sfære. (DEFTA 2009 og FKO PDU 2: NBO koncept) 2 Engelske begreber forekommer flere gange i specialet og vil herefter genkendes ved skråskrift. Begreberne er desuden gennemgået i begrebsapparatet ved bilag 3. 3 Link 16 er en luftbåren, netværksbaseret teknologi, der vil blive gennemgået i detaljer senere i specialet. 5
Formålet med dette kapitel er at redegøre for rammerne omkring specialet. Indledningsvis beskrives baggrunden for opgaven. Derefter diskuteres emnet: Link 16 en NBO enabler - udfordringen ved at indføre netværksteknologi i Forsvaret. Herefter diskuteres referencerammen, som er NBO koncepten for FSV og de indledende begrundelser vedrørende Link 16. Således identificeres problemfeltet, der er udgangspunktet for fokuseringen på selve problemformuleringen. Kapitlet redegør for flere mulige teorier og der udvælges den/de bedste, hvorefter specialets metode beskrives. Efterfølgende redegøres for empirisk og emnemæssig afgrænsning. Specialets struktur opstilles, og afslutningsvis redegør kapitlet for nødvendige og opstillede forudsætninger samt formalia. 1.2 Baggrund Med de øgede krav til omstilling til NBO og fastholdelse af Effektbaserede Operationer (EBAO) i FSV har der siden 2003 været fokus på interoperabilitet i FSV. Ikke kun mellem platforme, men også mellem C2-systemer (command and control). I forbindelse med udviklingen af taktiske link-systemer i de tre værn er sket i forskellig takt samt den konkrete forskellighed i formater og teknologi, er der skabt et behov for en ensretning af ovenstående. Med udgangspunkt i opdateringen af F-16 jagerflyet i MLU regi (Mid Life Update) 4 er der i M3 indført en opdatering til Link 16, hvilket har betydet, at Fighter Wing Skrydstrup (FWSKP) 5 siden 2004 har indført og afprøvet Link 16 på egen hånd. FWSKP erfaring med Link 16 har betydet, at Flyvevåbnet (FLV) fører an i implementeringen, og har derved fået til opgave at bistå med implementeringen i de to andre værn. For nuværende er der FLV-planer om indførelse af Link 16 i (flere) F-16, C-130 og ACW (Air Control Wing) 6. Hæren har planer om indførelse af en gateway 7 til Battle Management System (BMS), og Søværnet forventer indførelse i Fleksible Støtteskibe samt Patruljeskibene. 1.3 Opgaveanalyse I opgaveanalysen diskuteres det udpegede emne med henblik på at fokusere specialet, og opstille en egnet problemformulering. 1.3.1 Diskussion af emne Udgangspunktet for opgaveanalysen er det overordnede specialeemne: Link 16 en NBO enabler - udfordringen ved at indføre netværksteknologi i Forsvaret, der indeholder fire substantielle begreber: Link 16 NBO enabler Udfordring Forsvaret En indledende diskussion af disse begreber vil danne baggrund for den videre opgaveanalyse, samt specialets fokusering og afgrænsning. 4 Jf. MLU update plan. En opdatering af F 16 flyet. Opdateringen løber i M cycles, inkrementelt én ad gangen (kaldet M1, M2 osv). Opdateringsprogrammet indeholder både opdatering på motor, avionics, navigation og også kommunikation, herunder Link 16 (i M3). 5 FWSKP er hjemmebase for F 16. 6 I ACW er Link 16 indført på C2 og management niveau, både i CRC KAR og i MACC. 7 Elektronisk enhed i et data eller telenet, som udgør et forbindelsesled til andre net. Via en gateway kan brugere i ét net således kommunikere med brugere og applikationer i andre net. 6
Link 16 er et samlet system for kommunikation, navigation og identifikation, beregnet for udveksling af data for overvågning og kommando-kontrol mellem såvel C2-platforme som våbenplatforme. Link 16 tilbyder både voice- og datakommunikation, systemet har høj kapacitet, er modstandsdygtig overfor jamming og aflytning, og tilbyder både navigation og identifikation. Grundet sin fleksibilitet beskrives Link 16 ofte som et internet til militære formål, men dette populære udtryk er udelukkende baseret på det kommunikative. Link 16 bruger andre protokoller end de Internet baserede (IP) og er derfor ikke et internet. Det teknologiske aspekt ved Link 16, og den relativt lange implementeringstid i FSV, peger på flere problemer. Det er et meget specialiseret system, der kræver ekspertviden af en anden mentalitet end den normalt eksisterende i den tekniske kadre 8 i FSV. Projektstyringen af implementeringen har virket løs og usammenhængende, og der har været tvivl om, hvem der har haft teten på den overordnede styring 9. Desuden er det særdeles udfordrende at koble Link 16 på eksisterende legacy-systemer og uddrage, henholdsvis inkorporere alle relevante data. Endelig fungerer Link 16 netværket på en frekvens, der udfordrer den civile flytrafik og kræver derfor en stram styring og rekordering af netværket, hver gang det er operativt. Og dette er en større udfordring end forventet. 10 Link 16 er til gengæld særdeles udbredt. Defense Information Systems Agency (DISA) oplyste i 2004, at US på daværende tidspunkt havde mere end 10.000 Link 16 brugere og det må forventes, at tallet globalt set er vokset med den internationale udbredelse. Uanset, at systemets design er mere end tredive år gammelt, ses i dag intet alternativ til Link 16 familien som taktisk datalink. NBO enabler skal forstås som den aktivitet, der fremmer NBO. NBO kan forstås som de aktiviteter, hvormed både specialister og generalister, processer og teknologi arbejder sammen for at skabe en redundant og betimelig: Adgang til information, Deling af information, og Samarbejde mellem de involverede. I stedet for at skubbe information videre i systemet på en organiseret og kategoriseret måde, vil NBO kunne skabe en mulighed for, at hver bruger særskilt kan opsnappe relevant information samt bidrage med viden og erfaring. Et NBO system kræver først og fremmest en interoperabel infrastruktur. Det er blandt andet teknologi, og en vigtig del, men ligeså vigtig, er brugen af strukturen og ikke mindst den adfærd som brugeren(e) lægger for dagen. Det betyder, at brugeren skal uddannes og trænes i de processer, der danner metodikken i brugen af netværket, og som er dannet på baggrund af de doktriner, der skaber rammerne for løsning af opgaverne. Uanset, om man er specialist eller generalist, er det vitalt af NBO tankegangen giver et human-machine user interface (HMI) 11, der er ligetil at bruge og virker logisk i situationen. Informationsperspektivet peger i retning af behovet for kommunikation. Hvis kommunikationen skal flyde frit i både dybden og bredden i organisationen, bør rammerne være til stede. Teknologien til dette forventes at være mere end blot Link 16. 8 Personale, mandskab. 9 Interview JDLOC. 10 Interview PEJ og JFK. 11 HMI de teknikker og den teknologi, der sætter maskiner og mennesker i stand til at kommunikerer direkte. 7
Udfordring anskues i specialet som værende de tiltag, som FSV må forberede sig på at skulle gøre, i f.m. implementering af et nyt netværksbegreb (i dette tilfælde NBO). Begrebet udfordringer ses derfor i form af udfordringer ved forudgående og fremadrettede, nødvendige tiltag. Forsvaret er kombinationen af de tre værn i et joint (værnsfælles) perspektiv. I det nuværende EBAO perspektiv fokuseres betydeligt på, hvilke effekter der skal leveres i.f.m opgaveløsningen. Det danske forsvar er ikke erfarent i at træne joint i NATOPS (nationale operationer), men mere erfarent i INTOPS (internationale operationer alias missioner). Det læres fra gang til gang på INTOPS af de forskellige enheder/mandskaber. Derfor sker der ofte en degradering af forståelsen af joint operationer, når der ikke trænes med andre nationer. Forklaringen findes i et andet begreb: Combined (multinationalt), hvor FSV har en modus operandi om at samarbejde ikke kun med andre nationer, men også med deres (forskellige) værn for den bedst mulige servicering af et mål. Det er af simpel nødvendighed, idet FSV ikke (endnu) har brugt kapaciteter, der er robuste nok til en selvstændig opgaveløsning. NATO har i længere tid konkretiseret doktriner og arbejder på operativt niveau med udarbejdelse af planer og taktikker på joint (og combined) niveau. Derudover må det vurderes, at USA er den nation, der er længst fremme med operativ konflikt-erfaring, samt har det største og mest trænede (NBO-erfarent) militære apparat i verden i dag. Også andre lande har Link 16 og bruger netværkstankegangen, herunder UK. Hvis det danske forsvar skal indgå i et NBO scenarie, skal der følgelig identificeres muligheder og begrænsninger for træning, uddannelse og reel kamperfaring på både det taktiske og operative niveau i et NBO miljø. 1.3.2 Konkretisering af emne Ved at geninddrage hvad emnet for undersøgelsen er: Link 16 en NBO enabler - udfordringen ved at indføre netværksteknologi i Forsvaret, kan der uddrages forskellige spørgsmål, der ønskes belyst: I koncepten for NBO og med det nuværende doktrinære grundlag for Link 16 - hvor ligger da skæringspunkterne, og hvorledes understøtter Link 16 da NBO koncepten? Hvilke orgamisatoriske ændringer (hvis nogle?) må der gennemføres i FSV for at optimere brugen af Link 16? Hvor effektivt er Link 16 systemet, og hvilke andre mulige teknologiske udfordringer skal overvindes, såfremt Link 16 skal understøtte NBO? 1.4 Problemformulering På baggrund af de i opgaveanalysen identificerede problemstillinger, opstilles følgende problemformulering: På baggrund af en analyse af Link 16 og NBO i FSV undersøges den doktrinære, teknologiske og organisatoriske sammenhængskraft, i relation til hvorledes Link 16 understøtter NBO. 1.5 Teorier 8
I valg af teorier er forskellige muligheder vurderet. Problemformuleringen opstiller tre elementer i forhold til specialet: Doktrin, teknologi og organisation. Desuden lægges en fokusering på uddannelse til grund for en successiv operationalisering af både Link 16 og NBO. I søgen efter en fornuftig tilgang til opgaveløsningen har flere teoretiske modeller været overvejet m.h.p. at finde et analyseværktøj, som kan anvendes til at analysere problemfeltet. Følgende fire modeller har været vurderet og vil kort blive diskuteret herunder: Service orienteret arkitektur (SOA) er anvendeligt til at bryde store IT systemer ned i funktioner og tilbyde disse funktioner som services hos brugerne. En service er en selvstændig applikation (som implementerer en forretningsproces), og som ikke er koblet til noget bestemt system. Applikationer i en serviceorienteret arkitektur kan kobles sammen med andre applikationer på kryds og tværs, afhængig af behovet. SOA virker ved første øjekast tillokkende, idet netop SOA er grund-ide en som NBO og også IKT i FSV bygger på (groft skitseret 12 ), men metoden vil ikke tydeligt nok kunne afklare styrker og svagheder i analysen med hensyn til doktrin og struktur. Og den vurderes ikke at være overordnet nok til at behandle sammenhængen mellem Link 16 og NBO. SOA vælges derved ikke som analysemodel i dette speciale. Leawitts systemmodel er en beskrivelse af organisationsadfærd ud fra fire betydelige elementer: Struktur, Teknologi, Opgave og mennesker. Leawitts model kan anvendes til at beskrive organisationers adfærd, og hvilken indflydelse de fire elementer har på hinanden særligt under forandring. Umiddelbart virker modellen rigtig, idet både teknologi og struktur (og mennesker) indgår som delelementer. Uagtet at der ikke er nævnt mennesker i problemformuleringen, har diskussionen dog stadig været på baggrund af blandt andet det menneskelige aspekt, og netop derfor kunne modellen være attraktiv. En analyse vil altså umiddelbart kunne nå langt, men vil stadig mangle det doktrinære perspektiv for at opnå det komplette billede af sammenhængen mellem NBO og Link 16. Leawitt vælges derfor ikke som analysemodel i dette speciale. Krigsførelsens kredsløb 13 er en model, som kan anvendes til at beskrive tre vigtige elementer i et udviklingsforløb; Doktrin, Teknologi, Organisation. Teorien baseres på de tre bærende elementers afhængighed, idet den indbyrdes påvirkning af disse er uundgåelig. Dette speciale vil diskutere og analysere nødvendige initiativer for at afdække om Link 16 kan implementeres til fuld understøttelse af NBO, og i den sammenhæng fokuseres på doktrinære, teknologiske og organisatoriske konsekvenser og deres indbyrdes indflydelse. Det giver derfor mening at se organisationens udvikling som et resultat og et samspil med også de doktrinære tilstande og udviklinger, ligesom også den teknologiske udvikling og målsætning er afgørende. Krigsførelsens kredsløb må derfor betegnes umiddelbart egnet til at analysere på problemformuleringen og danner derfor dette speciales overordnede ramme for at beskrive NBO og Link 16. Kredsløbet peger ikke specifikt på uddannelse, men da modellen ofte er brugt i militære sammenhænge, og idet uddannelse vurderes af betydning for implementering af både NBO og Link 16, medtages begrebet hér. 12 Jf. IKT strategien for 2008 2011 anvendes DEFOSA (Defence Overarching Systems Architecture) som systemarkitektur til at beskrive sammenhængen i FSV IKT systemer med udgangspunkt i SOA. Specialets metode bør være over dette niveau (i form af mål arkitektur). 13 Beskrevet af Cand. Polit. M.S. Jensen Garderhusarregimentet (årstal ukendt), opfundet ved K.V. Nielsen (FAK) i 1965. 9
Dette betyder, at henholdsvis NBO og Link 16 som begreber, indskrives i de tre primære elementer: Doktrin, Teknologi og Organisation, og derudover påsættes et ekstra element: Uddannelse, hvori NBO og Link 16 også bearbejdes. Teorien gennemgås og operationaliseres mere detaljeret i Kap. 4. Enterprise Arkitektur er et begreb, der er udviklet over tid og af flere betragtningsmåder. Her gennemgåes kort Enterprise Arkitektur (EA). EA er en model, der viser hvordan virksomheder kan vælge en vej i deres strategi, sætte IT ind som et styrende værktøj og skabe en metode, der giver mulighed for at træffe de bedste valg. Der er tre nøgleprincipper: EA drejer sig om at opnå alignment 14 mellem forretning og IT. EA kan bruges til at sikre at virksomheden kan reagere hensigtsmæssigt på strategiske udfordringer. Med EA er det muligt at træffe de bedst mulige tekniske valg i relation til IT applikationer, data og infrastruktur. Det er derved en overordnet måde for en virksomhed at gennemskue og bearbejde sine egne processer og systemer (herunder også IT-systemer) for derved at erkende, hvor koncentreret virksomheden er i forhold til mål, opgaver og fremtid. Udgangspunktet er forretning og IT, og sammensmeltningen af disse. Modellen virker umiddelbart som et fornuftigt valg, selvom perspektivet er på et højt niveau. Det vil være en udfordring at gå analytisk i dybden, og dette bør derfor være i fokus. Jeg vil bruge endnu en model til at fokusere specialet: Krigsførelsens Kredsløb. Det vil være derved give en opdeling i en tilstrækkeligt snæver ramme, der derefter kan analyseres med EA. Derudover kræver modellen en smule justering for at bruge den på teknologi i stedet for IT. EA vælges derfor som analysemodel i dette speciale, og modellen gennemgås og operationaliseres derfor mere detaljeret i Kap. 4. 1.6 Metode Metoden for specialet vil indledningsvist redegøre for den grundlæggende empiri, hvorfra problemet udspringer: NBO. Med udgangspunkt i en historisk opridsning af NBO samt FSV brug af samme vil rammen dannes for analyse arbejdet med Link 16. Empirien for implementeringen af Link 16 vil også udgøre en kort historisk opridsning, derefter en uddybende redegørelse for implementeringstakt samt Link 16 nuværende status og berøringsflade. De valgte teorier gennemgås, diskuteres og operationaliseres. De efterfølgende kapitler er analyse kapitler i hvilke Krigsførelsens kredsløbs tre hovedområder bruges til at nedbryde empirien, analysere denne ved hjælp af EA 15 og uddrage delkonklusioner. Desuden analyseres uddannelse som et selvstændigt kapitel, og der uddrages delkonklusion. 14 på linje med! 15 Se analysemetode figur 8, bilag 4. 10
Metoden kan bedst beskrives som undersøgende, med vægten lagt på almene militære principper såsom at redegøre først - analysere derefter, for til sidst at ende ud med en konklusion. Da der ikke er krav om anbefaling, gives denne ikke. Dette betyder, at specialet mere vil antage en teoretisk argumenterende metode end et reelt stabsstudie. Det vurderes dog, at målet kan nås ved en stringent analyse og konklusion. Nedenstående figur 1 er et analyse- og konklusionsbillede af specialets struktur 16, og det anbefales at skimme dette før end videre læsning foretages. Følgende udsnit fra specialets struktur ses visuelt opdelt: Enterprise Architecture DOKTRIN NBO +,, x, % DOKTRIN L 16 = DOK DELKONKLUSION TEKNOLOGI NBO +,, x, % TEKNOLOGI L 16 = TEK DELKONKLUSION ORGANISATION NBO +,, x, % ORGANISATION L 16 = ORG DELKONKLUSION UDDANNELSE NBO +,, x, % UDDANNELSE L 16 = UDD DELKONKLUSION SAMLET KONKLUSION Figur 1: Analysemetode og konklusion i specialet. (red.) Hvert kapitel afsluttes med delkonklusioner, og efterfølgende konkluderes samlet, jf. figur 1. Læsevejledning: I forbindelse med læsning af specialet anbefaler jeg at have skimmet strukturen samtidig med læsning af kapitel 1. Derefter anbefaler jeg at læse kapitel 2 og 3 (redegørelse) som de er. Herefter bør teorikapitlet (4) gennemgås, hvilket vil give et godt afsæt til at tage fat i analysekapitlet: 5. I kapitel 5 vil jeg anbefale at have bilag 6 åbent for at fokusere læsningen i relation til de brugte modeller. Derefter kan konklusionskapitlet (6) færdiglæses. 1.6.1 Emneafgrænsning Emnet afgrænses på følgende måde, idet formalia grundlæggende overholdes 17 : Specialet skrives i Center for Operationsstøtte og Simulation, og grundidéen er at give specialet en operativ egenart. Simulation vil som delområde af NBO og Link 16 behandles i den udstrækning, det har indflydelse på det operative. Empirien, herunder bearbejdningen af data, er kvalitativ. Det forventes ikke, at der er meget Link 16-data til rådighed, grundet den korte tid som Link 16 har eksisteret i FSV, og hvor der ikke er tilstrækkelig data forventes evt. interview af nøglepersoner i Link 16 processen. Desuden forventes NBO data at være tilstrækkeligt til rådighed. 16 Bilag 1. 17 Specialet skal udgøre mellem 14.000 og 21.000 ord, hvilket svarer til 40 60 sider. 11
NBO i andre lande og i NATO inddrages som empiri til analysearbejdet, og der analyseres både på FSV egne data på området, samt andre landes relevante NBO data. Link 16 er indkøbt af civile producenter (både i FSV såvel som i andre nationer) og er ikke homogent indkøbt eller implementeret i de enkelte lande. Derfor kan det være nødvendigt at sammenligne forskellige leverandørers produkter, dog vurderes det i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt det har indflydelse på analyse og konklusion. Det økonomiske aspekt inddrages i relevant omfang, men behandles ikke særskilt. Specialets kilder er hovedsageligt baseret på åbne kilder og nødvendige interviews. Såfremt der inddrages klassificerede kilder, vurderes i hvert enkelt tilfælde prioriteten af empirien, og hvis kilden indeholder essentiel viden, vil denne naturligvis medbringes og specialets klassifikationsgrad efterfølgende diskuteres, hhv. ændres. Analysen af specialets problemformulering vil hovedsageligt foregå på meso-niveau, hvorimod de empiriske undersøgelser vil omfatte alle niveauer (+ makro og mikro), hvor dette skønnes hensigtsmæssigt. 1.6.2 Data/empiri afgrænsning Specialets empiriske grundlag består hovedsageligt af militære kilder, både udenlandske og danske. Der er med få undtagelser brugt uklassificerede kilder, og i enkelte tilfælde Til Tjenestebrug-klassificerede kilder. Indhentningen af data fra disse kilder har været i form af punkt-nedslag, og da der ikke har været overført sensitivt materiale, bliver specialet samlet vurderet som UKLASSIFICERET. Der er brugt få grundbøger og mange rapporter. Tilgangen til grundbøger er minimal grundet emnerne (specifikt Link 16), og rapporterne har derved antaget hovedkilde form. For at skabe balance i valg af empiri har der været foretaget interviews for at understøtte og kvalificere den valgte empiri. Hoveddelen af empirien er fra perioden 2003-2009, med enkelte afstikkere. Da specialet problembehandler nyere teknologi og tilhørende virksomhedsarkitektur, har det været betimeligt at bruge nyere litteratur. Hvert enkelt kildemateriale er refereret og diskuteret i tillæg A (bibliografi), og det er validitets- og reliabilitetsmæssigt vurderet indenfor felterne objektivitet og troværdighed. Samlet vurderes materialet at være fyldestgørende for redegørelse og analyse af problemområdet. Kildeindhentning er stoppet pr. 14. april 2010. 1.7 Specialestruktur Specialet vil være opbygget i kapitel form, og metoden vil som før nævnt være indhentning og bearbejdning af kvalitativt data samt deduktiv i sin form. Med udgangspunkt i den valgte teori analyseres empiri og data, og der konkluderes til sidst. Specialets struktur vil være som følger: Abstract og Resumé. KAPITEL 1, INDLEDNING: Specialets disposition tager udgangspunkt i en indledende opgaveanalyse og -diskussion af det overordnede emne. Denne afsluttes med en fokusering, som leder til specialets problemformulering. Efterfølgende opstilles teorier, og der vælges den metodiske tilgang. Herefter afgrænses emne og empiri, og specialestruktur opstilles. Kapitlet afsluttes med forudsætninger og formalia. 12
KAPITEL 2, NBO: Kapitlet indeholder en redegørelse, der empirisk dækker de tre områder i trekanten i Krigsførelsens kredsløb, samt en redegørelse for uddannelse. NBO som koncept danner udgangspunktet for specialet, og der redegøres i kapitlet for oprindelsen og grundtanken, samt for FSV afsæt til NBO tilgangen. Da NBO rammen tillige er iværksætter for en ny filosofi 18 i FSV, vil redegørelsen lægge op til dette i form og indhold. KAPITEL 3, LINK 16: Kapitlet indeholder en redegørelse, der empirisk dækker de tre områder i trekanten i Krigsførelsens kredsløb, samt en redegørelse for uddannelse. Tidsperspektivet i Link 16 gennemgås i forhold til implementeringstakten, og der inddrages så vidt muligt erfaringer og data fra andre lande. Kapitlet opbygges således, at det lægger op til efterfølgende analyse på hvert enkelt område, samt er klar empirisk til at indgå i en analyse med NBO. KAPITEL 4, TEORIER: Hvilke teorier bringes i spil? De opstillede og valgte teorier fra kapitel 1 gennemgåes for at opnå en bedre forståelse og operationaliseres yderligere for at afdække styrker og svagheder. Teorierne bringes i anvendelse i efterfølgende kapitel. Teorierne vil være Krigsførelsens kredsløb og Enterprise Arkitektur. KAPITEL 5, ANALYSE: NBO og Link 16 analyseres med de anvendte teorier. Det betyder at NBO analyseres i doktrin-rammen, derefter Link 16 i doktrin-rammen. Derefter fortsættes med teknologi, organisation og uddannelse. Der delkonkluderes efter hver ramme, for hvert af de fire områder i dette kapitel. KAPITEL 6, KONKLUSION: Fra kapitel 5 uddrages de endelige, samlede konklusioner hvilke vil være et koncentrat af del-konklusionerne. 1.8 Forudsætninger Af hensyn til specialets troværdighed, fastslås følgende forudsætninger: NBO fortsætter i prioritering som det mest prioriterede begreb, næst efter EBAO i FSV. Link 16 implementeringens grundlæggende karakteristika, som oprindeligt planlagt, herunder fremtidig implementeringstakt samt udnyttelse og integration af eksisterende legacy systemer fortsættes. Empirien til rådighed er lødigt og troværdig, samt dækkende for specialet (kritik af empiri foretages i tillægget). Kildeindhentningen er afsluttet 14. april 2010. 1.9 Formalia Opgavens formalia er givet ved Fakultet for Strategi og Militære Operationer (FSMO) i vejledningen. Der anvendes grammatisk kommatering. Specialet er på dansk, bortset fra Abstract og fra enkelte kilder. Engelske begreber og citater vil forekomme, idet emnet er teknologisk og doktrinært tungt og er præget af forholdene omkring oprindelsen af disse (Link 16 teknologien er udviklet i USA, og danske militære doktriner læner sig tungt opad amerikanske og engelske doktriner, og bruger derved betegnelser herfra). Der er et begrebsapparat i bilaget. Fodnoter benyttes hovedsageligt til henvisning af kilder samt til uddybning eller forklaring af begreber. Specialet uden abstract, resumé, indholdsfortegnelse, begrebsapparat, bilag og tillæg består af i alt 20.759 ord. 18 Filosofi er et vidtløftigt begreb, der her blot skal betegne tendensen til at få FSV gjort mere interoperabelt på det doktrinære, såvel som det teknologiske område. Specialet vil ikke specifikt bearbejde de kulturelle og menneskelige mekanismer, der er nødvendige for at NBO gennemsyrer organisationen fuldstændigt. 13
14
KAPITEL 2, NBO Følgende kapitel omhandler en redegørelse for NBO. Initiativtagerne til NBO har primært været US, efterfulgt af UK. Ved NATO efterfølgende studie- og konceptarbejde med NBO, er det erkendt, at disse to nationer har banet vejen for NATOs valg af NBO tilgang, hvorfor kapitlet vil redegøre for NBO i rækkefølgen: US UK NATO DK. I netværkssammenhæng vil den logik afføde de forskellige forkortelser således: NCW NEC NNEC - NBO 19 2.1 US NCW United States of America (USA ~ US) beslutning om at NCW understøtter US strategiens fire del-områder; Homeland Security, Major Combat Operations, Stability Operations og Strategic Deterrence, koncentrereres i et sæt fremherskende principper, der driver fremskridtet for, hvorledes US ønsker at organisere, træne og operere med sin netværksbaserede styrke 20. Nedenstående principper gennemgås kort: Information superiority vindes først og fremmest ved at samle og udnytte alle sensorer og efterretningsenheder samt nægte fjenden adgang til information. Shared awareness gælder begge veje, - i netværk skal alle både afgive og indhente information. Speed of command sker i det øjeblik, netværket virker optimalt og informationerne flyder frit, og med operationel risiko er det muligt at oprette processer og procedurer der forøger beslutningskraften og hastigheden. Selv-synchronization er muligt, således at (mindre) enheder initierer løsning af opgaver baseret ud fra viden om Commander s Intent 21, hvilket igen fører til øget operationstempo og fleksibilitet. Dispersed forces understøtter en mulighed for at skræddersy den rette mængde (militær) styrke på rette tid, og på rette sted. Demassification er effektbaseret tilgang af deployerede styrker, hvor NCW muliggør en mindre styrkeopbygning og forøger tempo af styrkedeployering i det taktiske perspektiv for derved at forstyrre fjendens målfatning. Deep sensor reach er forøgelsen af ISR 22 samt brugen af sensorer i missionsområdet som afskrækkelsesmiddel. Desuden skal NCW forøge hver våbenbærende platform til også at være en sensor uagtet om det er den individuelle soldat eller det er en satellit. Alter Initial conditions at higher rates of change er princippet om at bruge alle principperne i samklang, således at en værnsfælles styrke vil være i stand til at udnytte og ændre en fjendes perspektiv. Typisk vil det dreje sig om at være initiativ-tager og skabe konteksten for både fjende og allierede (og US). 19 NCW = Network Centric Warfare, NEC = Network Enabled Capability, NNEC = NATO Network Enabled Capability. 20 Side 7 10 i US DOD Implementation of NCW. 21 Enheden kan operere selvstændigt og løse de korrekte opgaver på den korrekte måde ud fra viden om Commander ens intentioner. På den måde er det muligt at agere, i stedet for kun at reagere. 22 Intelligence, Surveillance, Recognaissance. 15
Compressed operations and levels of war forøger og udbygger det værnsfælles niveau nedad, betydende at selv små enheder på taktisk niveau fusioneres og operere joint, hvilket forventeligt vil forøge deployeringstider, både ind i missionsområdet og inde i missionsområdet. I forhold til at implementere NCW er US Department of Defense ~ forsvarsministeriet (DoD) tredelt 23 : 1. Prioritér udvikling, istandsætning og implementering af netcentriske koncepter og kapabiliteter. Det er vigtigt at tænke langsigtet og gøre alle enheder interoperable. Fokus skal ligge på situational awareness og synchronization, samt udvikle modeller og simulationer, der bringer US tættere på forståelse og håndtering af komplekse netværk. 2. Fastsæt specifikke mål og gør dem målbare. For at lette overgangen til netcentrisk tankegang, skal en værnsfælles enhed gøres netcentrisk på en robust måde, således at den kan eksperimentere med netværkscentriske koncepter og kapabiliteter. Det er essentielt, at eksperimenterne og udviklingen kan måles inden for områderne informationskvalitet, samarbejde, awareness (opmærksomhed) og situational awareness. 3. Overkom forhindringer i udviklingen af NCW. På områderne teknologi, kultur og organisation findes de største hindringer for at nå en acceptabel NCW status. For at overkomme disse, kan fokus lægges på netværkssikkerhed, interoperabilitet, netværksteknologi samt en forøget forståelse af menneskelig og organisatorisk adfærd. Allerede i US DoD politiske miljø er det vigtigt at støtte innovation for at udnytte NCW fulde potentiale, og ikke kun på det militære niveau. Transformationen af US funktionsområder 24 foregår ikke som et projekt med en afslutning, men nærmere som en glidende overgang fra en platforms-centrisk tankegang til en netværks-centrisk, illustreret ved følgende figur: Figur 2: NCW implementering en evolution af funktionsområder. (US NCW) 23 Side 11 i US DOD Implementation of NCW. 24 Side 43 i US DOD Implementation of NCW. 16
Hvert enkelt funktionsområde, der overtager føringen i at være mere net-centrisk end de andre på et givet tidspunkt, vil lede til en krævet net-centrisk forøgelse af de andre områder. Der skal være balance i udviklingen, og den militære transformation og NCW implementering drejer sig om at ændre værdier, holdninger og overbevisninger af US Forces omkring udviklingen og anvendelsen af kampkraft. Implementering af NCW i US er på værnsniveau, joint niveau og allied/multinational niveau. Generelt for dem alle er de erfaringer, der allerede er kommet via niveauernes udforskning af nye teknologier og operationelle koncepter på kamppladsen samt i multinationale missioner såsom OEF og OIF 25. US DoD påpeger tre områder, der kræver opmærksomhed: NCW giver en fordel ikke mere end dette. Det er ikke en kampafgørende filosofi i en effektbaseret militær virkelighed, men en hjælp til at genere succes. NCW er en del af en kontinuerlig militær konkurrence, og hvor US forces er militært overlegne på kamppladsen, har mulige modspillere bevæget sig imod en irregulær og terroristisk modus operandi i den ene ende af skalaen, og WMD i den anden ende. US DoD må, ved hjælp af NCW, skifte fokus til at imødegå disse udfordringer. I fremtiden vil informations- og netværkteknologi blive hvermands eje, og for at have fordelen på sin side må NCW aktører blive i stand til at ændre organisationsmønstre, doktriner samt udvikle og implementere teknologier i et hurtigt tempo. 26 2.2 UK NEC Nedenstående gennemgang af UK forståelse af Network Enabled Capability (NEC) består hovedsageligt af et koncentreret og fremadrettet afsnit, der tages med for at pege på og virkelighedsgøre UK påvirkning af NATO Network Enabled Capability (NNEC). Det er medtaget som en ramme-forståelse af dansk forsvars primære partnere inden for NBO, og er som sådan vigtig for specialet. Summen af UK visioner og planer indvirker på NNEC studien, og denne (NNEC) vurderes tilstrækkelig til, at læseren kan danne sig et overblik af konglomeratet af tre aktørers forståelser af NBO (her menes NEC, NCW og NNEC). UK vil gennemføre og implementere hendes vision af NEC i en tre-trins udvikling. Modenhedsniveauerne (gennemgås senere) vil med udgangspunkt i et værnsfælles fokus af Information Netværk Brugere (oversat fra people ) dreje UK Defence over i en NEC baseret retning inden 2012. Hovedretningen vil være internt i UK Defence, inden for områderne doktrin, organisation, processer og udstyr. Interoperabilitet sikres ved træning og uddannelse, samt en tilvæning af systemer og arbejdsstrukturer, samtidig med at den generelle effektivitet bibeholdes. Efter 2012 begynder den reelle transition, der vil foregå i inkrementelle stadier. Områderne er de samme, men forandringerne vil primært foregå indenfor organisatoriske og tekniske systemer, herunder ved køb og implementering/ibrugtagning af Joint Strike Fighter. UK 25 OEF = Operation Enduring Freedom (Afghanistan), OIF = Operation Iraqi Freedom (Irak). 26 Side 68 i US DOD Implementation of NCW. 17
udnytter derved sensorer til skabelse og udnyttelse af et fælles situationsbillede udover hvad platformen i øvrigt er designet til, hvilket forventes at styrke Information Management. I fremtiden forventes det modne NEC miljø i UK Defence, at omdanne forskellige enheder i organisationen i et synkronistisk og dynamisk forbedret samarbejde, hvor NEC er den kulturelle norm. Forventeligt ses NEC at sprede sig til andre aktører, såsom FN og Røde Kors udadtil og andre ministerier indadtil. 27 2.3 NNEC NATO Network Enabled Capability program så dagens lys i 2005 med udarbejdelsen af Feasiblity studien. 28 Studien blev udarbejdet med udgangspunkt i US Network Centric Warfare (NCW) program og UK Network Enabled Capability (NEC) program. På baggrund af tre principper fra NCW, adopterede NATO således Netværk Information Brugere (oversat fra people ). Principperne udspringer af følgende (nedenstående boks er kopieret direkte fra NNEC-FS, side 6): Basic Tenets 29 of Network-Centric Warfare 1. A robustly networked force improves information sharing. 2. Information sharing enhances the quality of information and shared situational awareness. 3. Shared situational awareness enables collaboration and selfsynchronization, and enhances sustainability and speed of command. 4. These, in turn, dramatically increase mission effectiveness. I principperne forstås de enkelte dele således: Netværk. Det er essentielt at netværkets størrelse afhænger af kompleksiteten af operationen, styrkens sammensætning og temaet (Major Combat eller humanitær hjælp 30 ). Og det er vigtigt for information sharing at styrken sammensættes på en netværksmæssig robust måde. Information. Et overordnet fokus er at skabe en klar sammenhæng mellem typen af operation, typen af delt information samt udnyttelsen af denne og hvilke kapabiliteter der skal understøtte informationsindhentning/deling. Brugere. Brugere i denne sammenhæng består både af brugere og beslutningstagere. Og som sådan peger principperne på at et fokusområde i NCW er decision superiority (citat): the state in which better-informed decisions are made and implemented faster than an adversary can react. Ovenstående citat kræver informationsoverlegenhed og fælles forståelse af situationsbilledet, hvilket vil aflede et øget operationstempo blandt andet på baggrund af en hurtigere beslutningsproces. Samtidig forøges sammenhængskraften på joint og combined niveau samt effektiviteten af operationerne. 27 Side 12 15 i UK Understanding NEC. 28 Side 4 8 NNEC Feasibility Study (version 2.0) 29 Tenets betyder principper, læresætning (Gyldendals røde ordbøger). 30 Jf. NATO opgøres planlægning af operationer til at fokuseres mod 4 kampagne temaer der er stigende i anvendelsen af vold: Peacetime military Engagement, Peace Support, Counter Insurgency og Major Combat. (NATO GOP) 18
Hvordan forstås NATO NNEC? Definitionen ser således ud: NATO Network-Enabled Capability (NNEC) is the Alliance s ability to federate 31 the various components of the operational environment, from the strategic level (including HATO HQ) down to the tactical levels, through a networking and information structure. 32 Definitionen tager udgangspunkt i ønsket om ikke at pålægge nationerne en byrde i at udskifte legacy systemer til nye netværksbaserede, men motivere dem til at inkrementelt forbedre de eksisterende systemer. 2.3.1 Dimensioner NATO peger på to områder/dimensioner, der styrer udviklingen, det kognitive og det tekniske. Det kognitive område i NNEC perspektiv skal forstås som den evne, der projicerer teknisk opnået information over i reel viden. I den kognitive kontekst har samarbejde og vidensdeling i alliancesammenhæng altid været af vital betydning for succesraten af operationer. I NNEC sammenhæng er nytænkningen udtrykket i en udvidelse af begrebet information, således at der udover træning og uddannelse involveres Information Management. Information Management sammenfatter flere forskellige bud på kognitiv og teknologisk adfærd, der er nødvendige for at skabe både en overordnet forståelse og en situational awareness, der vil genererer beslutnings- og informationsoverlegenhed. Udfordringerne ved at skabe denne overlegenhed udgøres af kendte faktorer i et multinationalt miljø, såsom sprog, vaner, historie og sociale værdier. I erkendelse af at disse faktorer nedbringer individets mulighed for at assimilere informationen, både i hastighed, mængde og kompleksitet, har det betydning for nationale strategier for at træne og uddanne personellet på den mest hensigtsmæssige måde. 31 Ordet er nyt og defineres således: Collection of capabilities in which independent constituent systems are centrally managed into a coherent capability. In NNEC, NATO performs the functions that federate these capabilities without commanding national components. 32 NNEC VISION AND CONCEPT, side 4 (2006 02 06) 19
Figur 3: Et billede af sammenhængen mellem kognitive og tekniske værktøjer. (NNEC VISION AND CONCEPT) Teknologi i NNEC perspektiv består af nuværende alliance-kapabiliteter. De funktionelle områder (air, maritime, land etc.) har i historisk sammenhæng ofte måtte anstrenge kræfternes anvendelse for at være joint. Ved at fremme en Service Orienteret Approach (SoA), og forsøge at inkorporere et tvær-informativt niveau vil NATO modulært generer en større fleksibilitet, samtidig med at militær sikkerhed samt sikring af redundant information bibeholdes. Dette betyder i al enkelhed at sikkerhedsbegrebet bevæger sig over mod et need-toshare 33 som afløsning for det kendte need-to-know. Fokus går derved mod at sikre, at informationen flyder frit, i forhold til at sikre den militære sikkerhed. I en mere teknologispecifik kontekst repræsenterer Link 16 (som et taktisk data-link (TDL)) en luftbåren platformsteknologi, som flere alliance lande har investeret, og stadigt investerer stor energi i at implementere. 34 NATO beskriver sin version af fremtiden som en introduktion af en mere moden teknologi i form af en Airborne Networking Waveform, der vil være grundstenen for et komplet færdiggjort airborne network. TDL procedure og træning bør derfor sættes i højsædet for fremme Networking and Information Infrastructure (NII) arkitekturen. 2.3.2 Modenhedsniveauer NATO vil styre udviklingen ved at fokusere på NATO Response Force (NRF) 35 kapabiliteter (se figur 4), der dels giver mulighed for at have en samlet, militær enhed at eksperimentere med og dels for at have mulighed for at validere NNEC operative effekt. Resultaterne af eksperimenterne vil derved være med til at drive implementeringsprocessen, hvor følgende hovedområder vil blive evalueret: Doktrin, organisation, træning, materiel, ledelse, personel, militære anlæg og interoperabilitet. For at kunne måle hvor langt de enkelte områder er fra at nå fuld NNEC transformation, indføres modenhedsniveauer der dækker: De-confliction Coordination Collaboration Coherence Figur 4 (nedenstående) viser sammenhængen imellem modenhedsniveauerne. 33 Kaldes også duty to share. Det er en ændring af forståelsen for at dele informationer, hvor kilden af informationen pusher informationen videre i systemet, efter en screening af relevansen for derved at sikre at modtageren får den rette information. Dog med den tese, at det er bedre at skubbe mere information fra sig end at begrænse sig. Fordi begrebet need to know historisk har været begrænsende af modtagerens adgang til informationer, og derved nedsat på effektivitet og operationshastighed. 34 Side 32 i NNEC FS VOL II. Medtages i større omfang i 3. Kapitel i dette speciale, hér foretages blot et nedslagspunkt for at fremdrage en umiddelbar relevans i NNEC FS. 35 NRF er den NATO enhed, der er sammensat af styrkebidrag fra forskellige lande, under operativ kommando af NATO. NRF bruges af NATO til, blandt andet, at transformere de enkelte landes styrker over i den/de ønskede modeller der tidssvarer NATOs behov. (egen fortolkning af red.) 20