Fra forskning til praksis? From research to practice?

Bachelorprojekt 4. juni 2013 Modul 14 Fra forskning til praksis? Om implementering af evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer From research to practice? About implementation of evidence-based nursing guidelines Monica Berg Djurhuus 681891, F2010C Frederikke Ellersgaard Holm 681605, F2010A Vejleder: Vibeke Jørgensen: Antal anslag (inkl. mellemrum): 70.612 Dette projekt må gerne anvendes til internt brug på Professionshøjskolen Metropol og dertil tilknyttede kliniske vejledere. I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr. 1016 af 24. august 2010-19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminander med deres underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift, Monica Berg Djurhuus Underskrift, Frederikke Ellersgaard Holm

Resumé På baggrund af vores nationale og internationale erfaringer, undrer vi os over variationer af non-invasive temperaturmålingsmetoder. Vi ønsker at undersøge problematikken omhandlende implementering af sygeplejefaglige evidensbaserede retningslinjer. Vores indsamlede litteratur påpeger, at rektal temperaturmåling giver det mest præcise måleresultat. Gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser indsamler vi empiri fra Region Hovedstaden, Danmark, der belyser vores problemformulering; evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer har stor betydning for patienterne. På hvilken måde kan Region Hovedstaden have implementeret, evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer i forhold til non-invasive temperaturmålingsmetoder? Gennem vores indsamlede empiri konkluderer vi, at ikke alle afdelinger anvender den nyeste retningslinje om den rektale temperaturmålingsmetode. Vores kvantitative undersøgelse påviser, at 42 % af sygeplejerskerne, der anvender øretermometre antager, at denne metode giver det mest præcise resultat. Igennem vores projekt fremhæver vi faktorer, der kan have betydning for implementering af evidensbaserede retningslinjer. Abstract On the basis of our clinical experience, both nationally and internationally, we are wondering why there is a variation in non-invasive temperature measurements used. We want to investigate the issue concerning the implementation of nursing evidence-based guidelines. Through our collected literature we have discovered that rectal temperature measurement provides the most accurate measurement result. Through quantitative and qualitative studies we collected empirical data from Region Hovedstaden, Denmark, which highlights our problem statement; evidence-based nursing guidelines are important for patient care. In which way can Region Hovedstaden implement evidence-based nursing guidelines regarding non-invasive temperature measurements. Based on the data we conclude that not all departments use the latest guidelines on the rectal temperature measurement method. Our data shows that 42% of nurses who use ear thermometers assume that this method provides the most accurate results. Through our project, we highlight factors that may effect the implementation of evidence-based guidelines. Side 2 af 40

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 5 1.0.1 Temperaturmåling og patientsikkerhed... 5 1.0.2 Sundhedsfaglig kvalitet og udvikling... 6 1.0.3 Implementering... 7 1.2 Afgrænsning... 8 1.3 Problemformulering... 8 2.0. Videnskabsteori og metode... 9 2.1 Videnskabsteori... 9 2.2. Metodevalg... 9 2.2.1 Interviewguide... 10 2.2.2 Spørgeskema guide... 11 2.3 Etiske og juridiske overvejelser... 11 3.0 Litteratursøgning... 12 3.1 Søgning af artikler... 12 3.2 Litteratur udvælgelse... 14 4.0 Analytisk metode... 16 4.1 Kvalitativ metode... 16 4.2 Kvantitativ metode... 17 5.0 Analyse... 17 5.1 Non-invasive målingsmetoder... 18 5.2 Sundhedsfaglig kvalitet... 21 5.3 Sundhedsorganisation og forandring... 22 5.4 Ledelse og implementering... 23 5.5 Fra forlegenhed til modstand?... 25 6.0 Diskussion... 26 6.1 Litteratur og artikler... 27 6.2 Metodiske overvejelser... 27 6.3 Data og empiri... 28 6.4 Ulemper ved non-invasiv temperaturmåling... 29 Side 3 af 40

6.5 Ledelse, udvikling og implementering... 30 6.6 Sygepleje og forlegenhed... 30 7.0 Konklusion... 31 8.0 Perspektivering... 31 9.0 Litteraturliste... 33 9.1 Bøger... 33 9.2 Artikler... 34 9.3 Internetkilde... 35 10.0 Bilag... 37 10.1 Bilag 1: Søgeprotokol... 37 10.2 Bilag 2: Spørgeskema til sygeplejersker... 39 10.3 Bilag 3: Resultater... 40 Følgende bachelorprojekt er udført i et samarbejde mellem Monica Berg Djurhuus og Frederikke Ellersgaard Holm, under vejledning af Vibeke Jørgensen. Vi har overordnet udarbejdet projektet i fællesskab, men med individuelle ansvarsområder. Monica har haft det overordnede ansvar for tekstbehandlingen af Patricia Benner og Jean Piaget, der er anvendt til at belyse vores problemformulering. Frederikke har overordnet bearbejdet Jocalyn Lawlers teori omkring forlegenhed, samt Bo Ahrenfelts teori omhandlende, forandring i en organisation og implementeringen af denne. Side 4 af 40

1.0 Indledning Igennem vores uddannelse har vi lært at søge den nyeste forskning og anvende de nyeste evidensbaserede kliniske retningslinjer. I vores klinikforløb har vi oplevet en stor variation i anvendelsen af non-invasive temperaturmålinger. Dette undrer os, da det kan have store konsekvenser for patienterne. 1.0.1 Temperaturmåling og patientsikkerhed Virginia Henderson (1969) er en af de mest anerkendte sygeplejeteoretikere. Hun beskriver i bogen Sygeplejens Grundlæggende Principper 14 grundlæggende behov. Et af disse behov er at hjælpe patienten til at holde kropstemperaturen inden for normale grænser. Her understreger hun vigtigheden af, at sygeplejersken er orienteret om patientens aktuelle kropstemperatur. Sygeplejersken skal have en forståelse for de fysiologiske principper for varmeøgning og tab. Henderson beskriver yderligere, at sygeplejersken skal måle patientens temperatur med et termometer og kunne reagere herudfra (Henderson, 1969). Igennem forskellige klinikforløb, har vi oplevet stor variation, i anvendelsen af metoder, hvorpå sygeplejersker måler patienternes temperatur. I Australien bliver der brugt pandetermometre, som er en målemetode, hvor kernetemperaturen beregnes ud fra hudtemperaturen. I Jylland har vi oplevet, at de måler rektal temperatur hver morgen, på alle patienter. I København har vi ligeledes observeret, at der bliver brugt øretermometre samt oplevelsen af modstand mod rektale målinger. Vi undrer os over denne variation på temperaturmålingsmetoder, både internationalt, danske regioner imellem og internt på hospitaler. Vi undrer os over denne variation, da forskning entydigt peger på rektale temperaturmålinger, som den mest pålidelige målemetode (Smitz et al., 2008; Wøldike et al., 2008; Smith et al., 2008; Craig et al., 2002). Måling af patientens kropstemperatur, er en basal observation i daglig klinisk praksis, i lighed med måling af blodtryk, puls og respirationsfrekvens, og er dermed en vigtig klinisk parameter. Ændringer i kropstemperaturen, er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og præcise temperaturmålinger er således, af afgørende betydning for den optimale behandling og pleje. Diagnosticering af alvorlige infektioner, hviler i høj grad på, korrekt registrering af kropstemperaturen (Wøldike et al, 2008). Kroppens kernetemperatur og ændringer i denne, kan måles ved en invasiv eller en non-invasiv metode. En invasiv målemetode kan udføres, ved placering af et termometer i arteria pulmonalis, blæren eller øsofagus. Den non-invasive målemetode, kan udføres rektalt, i munden, øret, aksillen, eller over panden. Ved en invasive metode måles kropstemperaturen, så tæt på kernetemperaturen, som muligt, hvorved man får Side 5 af 40

en direkte måling. Ved den non-invasive målemetode, måles kropstemperaturen perifert (Wøldike et al., 2008). Diagnosticeringen af alvorlige infektioner såsom pneumoni, sårinfektion og sepsis, afhænger af en korrekt måling af kropstemperaturen. Alvorlige infektioner kan opdages ved en høj eller uregelmæssig springende temperatur (Pedersen, 2010; Robson & Daniels, 2013). En fejlmåling af patientens temperatur, skal ifølge Bekendtgørelsen af Sundhedsloven (2010), som led i kvalitetsarbejdet, registreres, som en utilsigtet hændelse (UTH). Ved en UTH forstås, at en patient har været udsat for en unødvendig fejl under behandlingen, hos en sundhedsfaglig virksomhed. En UTH skyldes ikke patientens sygdom, men kan være kendte eller ukendte hændelser, som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende for patienten (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I Danmark blev der i 2012, ifølge Patientombuddets Årsrapport 2012, registreret 155.791 UTH. Dette er en stigning på knapt 60 %, i forhold til 2011. Denne stigning ses, som et udtryk for en kulturændring, hvor sundhedspersoner taler mere åbent om UTH og ikke et udtryk for flere fejl. Fra denne rapport ses, ifølge World Health Organization (WHO) klassifikationer for Patient Sikkerhed (ICPS), at 19,9 % af alle UTH, er kliniske processer, herunder temperaturmåling. Den Danske Kvalitets Model (DDKM) tager udgangspunkt i afsluttede samt lukkede sager, der er sendt ind til Patientombuddet. I alt har 21.000 hændelser passet ind i DDKMs klassifikationer. Disse hændelser er blevet klassificeret efter 16 standarder. Her ses det, at ca. 4 % af alle UTH, fører til kritisk forværring, af patientens tilstand (Patientombuddet, 2013). 1.0.2 Sundhedsfaglig kvalitet og udvikling I det danske sundhedsvæsen er der, ifølge Bekendtgørelsen af Sundhedsloven, et krav om kvalitetsudvikling (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). Det danske sundhedsvæsen har i det seneste årti i høj grad fokuseret på kvantitet. Der skal blandt andet behandles flere patienter, ventelister skal nedbringes og budgettet skal overholdes (Kousholt & Kousholt, 2012). Hvordan er kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, i tider med knappe ressourcer og nedskæringer? Samfundsmæssige ændringer, med et øget krav om kvalitet og effektivisering i sundhedsvæsnet, medfører blandt andet et krav om, sygeplejens deltagelse i forskning. Forskning i sygepleje følger nationale og internationale anbefalinger. Denne forskning er med til, at skabe ny viden indenfor sygeplejens virksomhedsområde. Dette består af, at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). Side 6 af 40

DDKM, er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udspringer fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). DDKM bliver drevet i et samarbejde mellem Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Apotekerforening og Dansk Erhverv (IKAS, 2013). DDKM er et dansk akkrediteringssystem til systematisk, og kontinuerlig måling, vurdering og kvalitetsudvikling, af alle offentlige finansierede sundhedsydelser (Jørgensen & Almind, 2010). Kvalitetssekretariatet er en del af Rigshospitalets udviklingsafdeling. Sekretariatet arbejder blandt andet med patientsikkerhed, klinisk kvalitet samt patientoplevet kvalitet. Kvalitetssekretariatet er i samråd med Kvalitetsrådet og centrenes kvalitetskoordinatorer, processtyrende for akkrediteringsbesøgene, ved Joint Commission International (2013) og DDKM. Kvalitetssekretariatet fungerer på hele Rigshospitalet og har en direkte kontakt til direktionen. Under vores klinikforløb, har vi ikke haft kendskab til kvalitetssekretariatet. Da kvalitetssekretariatets arbejde indebærer, at udvikle og udarbejde kliniske retningslinjer, undrer det os, at sekretariatet, ikke er mere kendt, blandt almene sygeplejersker. Ifølge sundhedsstyrelsens hjemmeside, bliver der afsat 20 mio. kr. årligt fra 2012-2015 til, at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Dette skal på baggrund, af evidensbaseret viden, give en faglig anbefaling, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering, på konkrete patientgrupper (Sundhedsstyrelsen, 2012). Disse retningslinjer er gældende på alle hospitaler og klinikker i det danske sundhedsvæsen (IKAS, 2013). Yderligere findes der regionale retningslinjer, der er udarbejdet af regionerne og beskriver et overordnet emne. Afhængigt af hvilken fag- eller patientgruppe denne omhandler, skal forskellige råd, sammenskrive den regionale retningslinje, til en lokal klinisk retningslinje. Igennem evidensbaserede retningslinjer opretholdes en standard, der skal sikre alle patienter et ligeværdigt optimalt plejeforløb. Sygepleje baseres på at handle med omhu og samvittighedsfuldhed (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, skal sygeplejersken være velfunderet og den faglige viden, skal være ajourført. Grundlaget for sygepleje er tillid og respekt for mennesker. Dette indebærer, at sygeplejersken behandler patienten unikt og i sammenhæng med patientens omgivelser (Dansk Sygeplejeråd, 2004). 1.0.3 Implementering I forbindelse med vores klinikforløb, har vi begge oplevet, udfordringer før og under en implementeringsproces. Hvert år, kommer der nye standarder og kvalitetssikringer, med Side 7 af 40

fokus på arbejdssikkerheden blandt medarbejderne samt patientsikkerheden. Igennem vores undervisning på modul 13, Ledelse og kommunikation, har vi fået indblik i offentlige samt private virksomhedsprocesser. Vi vælger, at holde fokus på, de mulige udfordringer, der må være i en implementeringsproces, på et hospitalscenter i Region Hovedstaden. I forbindelse med nye evidensbaserede retningslinjer, findes der forskellige strategier til hvordan disse kan implementeres. Det er i denne forbindelse essentielt, med en ledelse, der kan implementerer de nye retningslinjer. Det er oversygeplejersken og afdelingssygeplejerskens ansvar, at stå for den daglige ledelse, drift, økonomi samt at de sygeplejefaglige opgaver bliver udført korrekt. Ledelsen stræber mod en effektiv drift, udvikling af afdelingen og dens medarbejdere (Wisborg, 2004). For at skabe en udvikling, er forandring essentielt (Marchionni & Ritchie, 2007). Ledelsen har det overordnede ansvar for, at afdelingen overholder kvalitetsstandarderne. Dette indebærer, at den nyeste evidensbaserede forskning implementeres, på afdelingen. 1.2 Afgrænsning De samfundsmæssige ændringer, medfører en højere forventning hos borgerne, om kvalitet og effektivitet i det danske sundhedsvæsen (Kousholt & Kousholt, 2012). Patientens tilstand vurderes blandt andet ud fra temperaturmålinger, og er derfor vigtig i sygeplejen. På baggrund af, vores klinikforløb, har vi oplevet varierende brug, af non-invasive temperaturmålingsmetoder. Vi undrer os over variationen, af anvendte målingsmetoder, da den evidensbaserede forskning viser, at rektal målingsmetoden, er den mest pålidelige kilde. Ud fra vores oplevelser, er dette ikke tilfældet, hvilket har vakt vores undren. For at den nyeste udvikling kan komme patienterne til gavn, er det essentielt, at både ledelse og de enkelte sygeplejersker, har fokus på implementeringen af denne. Vi er derfor kommet frem til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer har stor betydning for patienterne. På hvilken måde kan Region Hovedstaden have implementeret, evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer, i forhold til non-invasive temperaturmålingsmetoder? Side 8 af 40

2.0. Videnskabsteori og metode I projektet fokuserer vi på implementeringen af ny sygeplejefaglig evidens. Vi ønsker, at udarbejde et projekt, der beskriver de problematikker, der kan opstå når ny evidens skal implementeres. I dette afsnit, gennemgår vi vores videnskabsteoretiske baggrund. Herefter vores valg, af metoder og giver en uddybende beskrivelse, af udførelsen af disse. Afslutningsvis beskriver vi, vores etiske og juridiske overvejelser samt tanker under udførelsen, af projektet. 2.1 Videnskabsteori I denne opgave, benytter vi os, af et hermeneutisk forskningsdesign. Herigennem forsøger vi, at forstå og fortolke udfaldet, af vores indsamlede empiri, i forhold til vores problemformulering. Vores forskningsdesign tager udgangspunkt i filosoffen Hans-Georg Gadamer (Gadamer), da han bryder med den traditionelle hermeneutiske tankegang. Han mener, at subjektet er uadskilleligt fra objektet, og at subjektets forforståelse indgår i forståelsen, af et fænomen (Dahlager & Fredslund, 2007; Gadamer, 2001). For at kunne forstå, hævder Gadamer, at en forforståelse er nødvendig. Han ser ikke forforståelse som negativ, men derimod som, altid tilstedeværende og uundgåelig. Forforståelse omfatter alt, hvad vi på forhånd ved eller tror om det andet, vi vil forstå (Dahlager & Fredslund, 2007). Gadamer (2001) beskriver yderligere, hvordan en specifik anskuelse af et problem, vil have betydning for udfaldet. Det vil sige, at når vi vælger den metode, vi vil belyse vores empiri med, har vi allerede valgt et synspunkt, der vil have betydning for det resultat, vi kommer frem til. Efter et semistruktureret interview med en forskningssygeplejerske og en klinisk sygeplejerske, har vi empiri i form af to subjektive interviews. Vi er bevidst om, at disse to interviews ikke kan sammenlignes. I projektet har vi, nogle foreliggende antagelser og forforståelser, som følge, af vores erfaringer og oplevelser, fra tidligere klinikforløb. Her har vi, oplevet udfordringer under implementeringsprocesser, hvor ledelsen har en essentiel rolle. Ydermere har vi en antagelse om, at kulturen på afdelingen, skal håndteres individuelt, i forhold til sygeplejerskegruppen. 2.2. Metodevalg Vi undersøger, implementeringen af non-invasive temperaturmålinger, på et hospital i Region Hovedstaden. Ydermere ønsker vi, at få et indblik i hvordan udvikling og forskning går fra, at være ny teoretisk viden, til en sygeplejefaglig arbejdsgang. Hertil er vi bevidste om, at ny teoretisk forskning kan udspringe af praktiske refleksioner (Benner, 2009). Side 9 af 40

Til at belyse implementeringen af forskningen, indsamler vi empiri via semistrukturerede interviews, fra en forskningssygeplejerske og en klinisk sygeplejerske samt en kvantitativ undersøgelse. Vi vælger, at interviewe en forskningssygeplejerske for, at få en nuanceret definition, af arbejdet med forskning og udvikling i sygepleje. Herudover interviewer vi, en klinisk sygeplejerske for, at få et indblik i implementeringen af forskningen og udviklingen, på en afdeling. Da sygeplejerskerne, har et fagligt ansvar for udførelsen, af den kliniske temperaturmåling, udvælger vi sygeplejersker til at besvare vores kvantitative undersøgelse. Undersøgelsen mål er at indsamle 50 spørgeskemaer fra sygeplejersker fordelt på fem afdelinger. Vi har fået uddelegeret to afdelinger og dermed er kun 20 spørgeskemaer besvaret. Afdelingerne, der indgår i undersøgelsen, er udvalgt, af den kliniske undervisningsansvarlige sygeplejerske, på det pågældende hospitalscenter. 2.2.1 Interviewguide Vores interview udføres af én interviewer samt én observatør, på baggrund, af en semistruktureret interviewguide. I interviewet, er der en kontinuerlig vekselvirkning, mellem spørgsmål og svar. Ved semistrukturerede interviews, forløber interviewet, som en interaktion mellem forskerens spørgsmål og interviewpersonens svar. Nogle spørgsmål er planlagt og står i interviewguiden, andre udspringer af informantens svar. Interviewet bliver optaget digitalt og efterfølgende transskriberet (jf. Brinkmann & Tanggaard, 2010). På et overordnet plan, skelnes der mellem en tematisk og dynamisk dimension, af en interviewguide. En tematisk guide, indeholder spørgsmål, som inden selve interviewet antages for vigtige, at belyse. Under selve interviewet bør man sikre sig, at komme rundt om de temaer, man vil afdække, i den endelige rapport, fra interviewet. Dynamisk set er spørgsmålene, i vores guide med til, at fremme en positiv interaktion. Den holder samtalen i gang og motiverer informanterne til, at tale om deres oplevelser og følelser (Kvale & Brinkmann, 2009). Der kan ifølge Kvale og Brinkmann (2009), skelnes mellem forskellige typer af interviewspørgsmål. Vi konstruerer på forhånd, nogle forskningsspørgsmål og ud fra disse strukturerer vi, vores interviews. Ved et semistruktureret interview, har vi mulighed for, at gå i dybden med informantens svar, hvilket tillader en samtalebaseret tovejskommunikation. Vi er åbne for, at informanten kommer med nye relevante emner undervejs. Fremgangsmåde Før udførelsen, af vores to interviews, søger vi på informantens professionelle baggrund. Ud fra denne forhåndsviden samt vores problemformulering, strukturerer vi vores Side 10 af 40

forskningsspørgsmål. Vi starter vores foreliggende interviews med en briefing. Her gør vi informanten bevidst om formålet, optagelsen og rettighederne af interviewet. Derefter får informanten mulighed for, at stille intervieweren spørgsmål, som følge af Kvales (1997) interviewguide. Under interviewet, udviser vi respekt, har et åbent kropssprog og er åbne for nye vinkler, af problemformuleringen (Kvale, 1997). I vores forberedelser, har vi fokus på to emner, der ud fra vores problemformulering, giver os relevant information på området. Ud fra hvert af disse emner, konstruerer vi nogle strukturerede underspørgsmål. Vi tager disse spørgsmål op, hvis informanten ikke selv, kommer ind på området (ibid.). Efter emnerne er berørt, afslutter vi interviewet med en debriefing. Her opsummerer vi, hovedpunkterne i interviewet. Informanten får lov til, at komme med feedback, rettelser eller yderligere informationer, vi ikke har berørt, under interviewet. 2.2.2 Spørgeskema guide Vi vælger, at udarbejde en kvantitativ undersøgelse til sygeplejersker på baggrund af projektets problemformulering. Vi uddeler spørgeskemaer til 20 sygeplejersker, på to hospitalsafdelinger. Formålet, med undersøgelsen er, at belyse sygeplejerskernes brug og holdninger til non-invasive temperaturmålingsmetoder. I undersøgelsen, spørger vi til respondentens køn, alder samt antal arbejdsår som uddannet sygeplejerske. Disse spørgsmål, er baggrundsvariabler og betydningsfulde faktorer, i forbindelse med analyser af handlinger og holdninger (Boolsen, 2008). I forbindelse med en spørgeskemaguide, anvender vi forskellige skalatyper. Med skalatyperne interval- og ratioskala, beregner vi gennemsnittet af informanternes alder (ibid.). 2.3 Etiske og juridiske overvejelser I vores projekt inddrager vi, ikke patientfølsomt data, og derfor kontakter vi ikke persondatatilsynet (Justitsministeriet, 2000). De personer, der indgår i vores projekt, er sygeplejersker. I vores projekt indsamler vi, empiri og data i form af interviews og spørgeskemaer. Materialet, behandles med varsomhed og anonymitet. Efter interviewet, har informanten ret til, at gennemlæse det transskriberede materiale. Vi informerer respondenter ved interviewets start, deres ret til ikke at besvare spørgsmålene. Vi gør os overvejelser om, hvordan vi under interviewet, skal udvise respekt og taknemmelighed. For at forskningssygeplejersken og den kliniske sygeplejerske, skal kunne udtrykke deres egne meninger, afholder vi interviewet bag lukkede døre. Interviewene foregår på respondentens arbejdsplads. Dette gør vi for, at danne et trygt miljø for respondenterne. Dog er vi bevidst om, at vores spørgsmål kan sætte informanten i en dårlig position, da kritik af ledelsen, kan opstå. Under vores projekt, overholder vi Helsinki-Deklarationen (World of Medical Association, Side 11 af 40

1964) og Juridiske retningslinjer (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013) for indsamling af data til projektet. Ved projektet afslutning, destruerer vi, det indsamlede empiri, i henhold til Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk (2013). Vores kvantitative undersøgelser, bliver udført på to afdelinger. Disse afdelinger er udvalgt, af den kliniske uddannelsesansvarlige på det pågældende hospital. Vi udfører spørgeskemaundersøgelsen, i sygeplejerskernes arbejdstid, hvilket kan have indflydelse på deres svar. Undersøgelsen er frivillig og vi behandler den indsamlede data anonymt (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013). 3.0 Litteratursøgning For at, belyse vores problemformulering, søger vi litteratur på databasen CINAHL, da denne database indeholder evidensbaseret litteratur og undersøgelser. Ydermere, søger vi artikler på Ugeskrift for læger. Igennem Københavns Hovedbibliotek, Det Kongelige Bibliotek samt Professionshøjskolen Metropols Studenterbibliotek søger vi bøger. Vi søger på forfattere samt litteratur fra tidligere moduler. I vores projekt, anvender vi hovedsagligt primærkilder på deres originalsprog. Dette gør vi, for at få den oprindelige definition, på den pågældende teori. Derved undgår vi eventuelle fejltolkninger. Det efterfølgende afsnit, indeholder en beskrivelse, af vores artikelsøgning samt den anvendte litteratur. 3.1 Søgning af artikler Vores problemformulering omhandler implementering af den nyeste evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinje. Vi vælger, artikler skrevet på dansk og engelsk for, at få et bredt søgningsspektrum og inkluderer eventuelle internationale undersøgelser. I databasen CINAHL, vælger vi, videnskabelige artikler og undersøgelser, med et sundhedsfagligt perspektiv. Minimum én af forfatterne, af artiklerne, har en sundhedsfaglig baggrund. Vi vælger dette for, at afgrænse vores søgning, til et sundhedsfagligt fokus. I vores litteratursøgning, anvender vi den boolske kombinationsoperator OG (eng.: AND). Den boolske operator, giver en indsnævret søgning, da alle søgeord skal være repræsenteret i artiklen. Søgning med kombinationen ELLER (eng.: OR) giver et for bredt søgningsresultat. Kombinationen IKKE (eng.: NOT), er irrelevant for vores søgning, da vi ikke ønsker, at ekskludere patienter, sygdomme eller lignende (Hørmann, 2012). Vi ekskluderer artikler, der ikke er peer reviewed for, at komme frem til artikler, der er evidensbaserede og anerkendt af andre forskere på området. Vi tidsbegrænser vores søgning til mellem år 2002-2013. Herved kommer vi frem til, de nyeste artikler og den nyeste evidens, på området. Side 12 af 40

Vi søger på, Nursing AND Leading change AND Implementation. Her kommer vi, frem til en artikel Organizational factors that support the implementation of a nursing Best Practice Guideline, offentliggjort 2007. Artiklen er udarbejdet af Caroline Marchionni og Judith Ritchie. De er begge kliniske forskningssygeplejersker på McGill University Health Center, QC, Canada. Artiklens mål er, at diskutere organisatoriske faktorer, der har indflydelse på implementering af kliniske retningslinjer. Her er udarbejdet et pilotprojekt med udgangspunkt i, at undersøge den organisatoriske kultur og ledelse, i forbindelse med implementering af kliniske retningslinjer. De kommer frem til, at på trods af god kultur på afdelingerne, stadig er variationer i implementeringsprocessen, af kliniske retningslinjer (se bilag 1) (Marchionni & Ritchie, 2007). Gennem CINAHL søger vi yderligere på Rectal thermometry AND Compared AND Ear thermometry. Her kommer vi frem til artiklen; Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review, offentliggjort 2002. Artiklen er udarbejdet af Jean V Craig, Gillian A Lancaster, Stephen Taylor, Paula R Williamson og Rosalind L Smyth. Denne artikel er en mataanalyse, hvor 31 undersøgelser, bliver sammenholdt. I undersøgelsen kommer de frem til, at der ved anvendelse af øre- og rektaltermometre, er en spredning på 1,5 grad, ved gentagne målinger (se bilag 1) (Craig et. al, 2002). I Ugeskrift for læger finder vi frem til en artikel, Temperaturmåling fra 10. marts 2008. Denne artikel er udarbejdet af tre læger, Peter Michael Wøldike, Rasmus Smith og Allan Linneberg. Undersøgelsen omhandler en klinisk procedure, hvor de undersøger øre- og rektaltermometre. Disse metoder bliver anvendt i 95 % af tilfældene i Danmark. I undersøgelsen skal sundhedspersonalet, angive i journalen, hvilken temperaturmålemetode de har benyttet. De konkluderer, at al rutinemæssig temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger bør foretages med et elektronisk rektaltermometer (se bilag 1) (Wøldike et. al, 2008). Yderligere igennem Ugeskrift for læger finder vi artiklen Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger fra 26. maj 2008. Artiklen er udarbejdet af de samme læger, som ovenstående artikel, Rasmus Smith, Peter Michael Wøldike og Allan Linneberg. Formålet med dette studie er, at undersøge, hvilke metoder der anvendes som førstevalg ved klinisk måling af temperatur på hospitalsafdelinger i Danmark. De konkluderer, at der er væsentlige forskelle imellem regioner og specialer i valg af metode. I Side 13 af 40

hovedstadsområdet og Sjælland fortrækker de øremåling, mens de i Jylland foretrækker rektalmåling (se bilag 1). Disse undersøgelser og artikler finder vi relevante, da de omhandler vores problemformulering. I analysen holder vi disse artikler op mod vores teoretiske viden og indsamlede empiri. 3.2 Litteratur udvælgelse For at, besvare vores problemformulering, vælger vi, at inddrage et bredt spektrum, af teorier. I det følgende afsnit, gennemgår og begrunder vi, det valgte litteratur. Kvalitetsudvikling I vores projekt, kommer vi ind på sundhedsfaglig kvalitet, i det danske sundhedsvæsen, og udviklingen af denne. Kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen bliver beskrevet af Christine Kousholt og Henrik Breiner Kousholt i Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet fra 2012. Denne bog forklarer opbygningen, af det danske sundhedsvæsen, i forhold til kvalitetsudvikling. Her, beskriver forfatterne, udviklingen af det danske sundhedsvæsen og forholder sig kritisk til dette. Bogen beskriver tre overordnede emner, kvalitet i de offentlige ydelser, kvalitetsudviklingsprocesser og metoder til udvikling og monitorering af disse. Da vores projekt, omhandler implementering af ny evidens og kvalitet i sundhedsvæsenet, finder vi denne litteratur relevant. Kousholt og Kousholt, gør indledningsvis læseren opmærksom på, at de arbejder med værktøjer inden for New Public Management (NPM). NPM er, ifølge Kousholt og Kousholt (2012) et opgør med det offentlige hierarkiske og bureaukratiserede system. Gennem denne bog får vi, et indblik i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen og dens historiske kontekst. Dette anvender vi, til at belyse den historiske kvalitetsudvikling og hvilken indflydelse dette har på patientbehandlingen (Kousholt & Kousholt, 2012). Organisationsteori Jørgen Frode Bakka og Egil Fivelsdal, skildrer i deres bog Organisationsteori struktur, kultur, processer, forandring, omstilling og fornyelse i en organisation. I kapitel 11, beskriver de en case omkring Rigshospitalet, hvor de gennemgår en organisatorisk strukturel forandring op gennem 1990 erne. Med udgangspunkt i denne case, beskriver de et ydre politisk forventningspres på organisationen, såvel som forandringsprocesser der internt finder sted. En helhedsmodel for forandring samt forandringsperspektiver bliver præsenteret. Ydermere bliver forandring, som proces beskrevet og hvordan medarbejderes holdning er en essentiel faktor, i denne proces. Derefter bliver modstand mod forandring gennemgået, samt de forskellige faser, medarbejderne kan opleve. Denne litteratur giver os, et kendskab til Side 14 af 40

forandringsprocessen, inden for Rigshospitalet, som organisation. Dette er relevant, da organisationens struktur har indflydelse på ledelsens fordeling og bureaukratiske opbygning. Ledelsens fordeling kan have indflydelse på implementeringsprocessen, på den enkelte afdeling (Bakka & Fivelsdal, 1998). Vores problemformulering, omhandler implementering i en organisation, derfor finder vi denne litteratur relevant. Forandring I bogen Förändring som tillstånd, beskriver Bo Ahrenfelt forandring. Hans tilgang er, at alle mennesker lever i en foranderlig verden, hvor det eneste man kan være sikker på er, at man skal dø. Ahrenfelt (1995) argumenterer for, at det er et grundvilkår for mennesker, hele tiden at forandre sig, for at overleve. Ydermere beskriver Ahrenfelt gode råd til forandringsledelse samt de organisatoriske udfordringer, der finder sted, under en forandringsproces. Yderligere beskriver Ahrenfelt, det individuelle perspektiv. Her kommer han ind på, hvordan miljøet påvirker vores person. Yderligere beskriver han, implementeringsprocessen og de faktorer, der spiller ind på denne. Afslutningsvis definerer han, at forandring altid er unikt, og aldrig kan standardiseres (Ahrenfelt, 1995). I vores projekt, er et overordnet emne, forandring og implementering. Derfor finder vi Ahrenfelt relevant i forhold til vores problemformulering. Sygeplejeerfaringsteori Patricia Benners (født 1942) teori i bogen Fra novice til ekspert mesterlighed og styre i klinisk sygepleje praksis, beskriver sygeplejerskens udvikling fra novice til ekspert. I denne bog forklarer hun, hvordan den erfarende og reflekterende sygeplejerske, er en afgørende faktor, for udvikling af klinisk sygepleje (Benner, 1995). Derfor anvender vi, denne teori til, at diskutere sygeplejerskernes indflydelse på udvikling og forandring. Samt forskningens indflydelse på sygeplejen i praksis. Forlegenhed I kapitel seks i bogen Bak skjermbrettene sykepleie, somologi og kroppslige problemer beskriver Jocalyn Lawler (født 1949) nogle regelsæt, der ligger til grund for sygeplejeprocesserne. Disse regler læres igennem praksis og er nødvendige i et samfund, hvor kroppen og kropsfunktioner er private anliggender (Lawler, 1996). Da der ofte er modstand under en implementeringsproces, undersøger vi, om faktorer som blufærdighed og forlegenhed, har indflydelse på en implementeringsproces, af rektale målinger. Derfor anvender vi Lawlers teori, i forbindelse med sygeplejerskernes følelser, ved rektale temperaturmålinger. Side 15 af 40

Læring Jean Piaget (Piaget) var en schweizisk psykolog (født 1896), der er kendt for sine studier af tankeprocessen. I bogen, Success and Understanding, beskriver Piaget en skemateori der forsøger, at beskrive hvordan mennesker strukturer viden og dermed læringen. Ny viden udvikler forståelse for omverden ved enten, at assimilere eller akkommodere sig i de eksisterende kognitive skemaer. Ved assimilation lagres ny viden, ind i de etablerede skemaer og man har derved en evne til, at begribe noget nyt umiddelbart. Det vil sige, at man tilpasser det kendte, uden at ændre kognitive strukturer. I akkommodation bliver etablerede skemaer tilpasset, det vil sige, at man ved at ændre ved kognitive strukturer, giver plads til at kunne opfatte "det nye". Akkommodation og assimilation har til formål, at skabe balance mellem nye erfaringer og etableret viden (Piaget, 1978). Vi anvender denne teori, i forhold til tidsperspektivet, af implementeringsprocessen, af non-invasive temperaturmålinger. Læringen kan have indflydelse på forandringsprocessen, derfor finder vi denne teori relevant. 4.0 Analytisk metode For at, få det bedste resultat i vores projekt, søger vi på materiale som, danske og internationale undersøgelser samt bøger med teoretisk viden. Denne søgning giver os, en bred baggrundsviden, om emnet. Vi udfører tidligt i projektforløbet et interview med en forskningssygeplejerske. Her får vi indblik i hvordan sygeplejeforskning, på et hospital, kan finde sted. Yderligere bliver vi bevidst om, at selve implementeringsansvaret, ligger hos ledelsen på den enkelte afdeling og de kliniske sygeplejersker. Med hjælp fra forskningssygeplejersken, kommer vi i kontakt med en klinisk sygeplejerske, der i det daglige står for, implementering af ny forskning. Denne kliniske sygeplejerske indvilliger i et interview. Vi transskriberer og analyserer begge interviews og anvender citater, i forhold til vores teori. I det følgende afsnit Kvalitativ metode, beskriver vi den kvalitative analysemetode. Efter interviewene, udarbejder vi vores spørgeskemaer og uddeler dem til de tildelte afdelinger. Vi får spørgeskemaerne retur og behandler den indsamlede data. 4.1 Kvalitativ metode Fænomenologi er en filosofisk retning, men kan også anvendes i forbindelse med teksttolkning. I vores valgte teksttolkning, følger vi Giorgis fænomenologiske analysemetode. Med denne fænomenologiske metode, kan vi strukturere vores analyse, ud fra de overordnende emner, der berøres i begge interviews (Christensen et. al, 2007). Side 16 af 40

Denne fænomenologiske metode, omfatter fire trin. I første trin, skal forskeren danne sig et helhedsbillede af interviewmaterialet og hvilke emner, der skal indgå. Dette gøres ved gennemlæsning af materialet, hvor forskeren bestræber sig på, at sætte sin forforståelse ud af spil. Dermed taler interviewteksten for sig selv. Ved andet trin skal dele, der er relevante for de forskellige emner, systematisk identificeres. Herefter skal de endelige emner og deres indhold bearbejdes. I tredje trin skrives en tekst, for hvert enkelt emne, af forskeren, som sammenfatter indholdet. Da forskeren her, selv skal skrive en tekst, med udgangspunkt i det indsamlede empiri, kan vi forstå dette, som en hermeneutisk tilgang. I det sidste og fjerde trin i analysen, udarbejdes en indholdsfortegnelse for hvert emne, ud fra emnernes indhold. Yderligere tildeles en overskrift til de citater man vælger, at anvende ud fra interviewet (Christensen et al., 2007). 4.2 Kvantitativ metode Indledningsvis formulerer vi, nogle dikotomskala spørgsmål for, at afklare informantens køn. Køn er en betydningsfuld faktor, i forbindelse med handlinger og holdninger. Ydermere formulerer vi, ratio spørgsmål, hvor vi spørger om informantens alder. Dette gør vi, da alder er en diskriminerende faktor og vi skal derfor være bevidste om denne. Disse spørgsmål giver os en typeværdig og median for alder og fordeling, af mænd og kvinder i undersøgelsen (Boolsen, 2008). I den resterende del af spørgeskemaet anvender vi, spørgsmål inden for nominal-, ordinal- og intervalskala til, at belyse vores problemformulering. Gennem programmet Excel udfører vi en skematisk opdeling, af informanternes svar (se bilag 3). Ud fra disse tabeller, analyserer og fortolker vi, den indsamlede data. 5.0 Analyse Vi inddeler vores analyse i forskellige overordnede emner, der beskriver emnerne i vores interviews samt resultaterne, fra spørgeskemaundersøgelsen. Indledningsvis i afsnit 5.1. gennemgår vi, det historiske perspektiv vedrørende den rektale temperaturmålingsmetode. For at analysere, hvad der ligger til baggrund for patienternes behandling gennemgår vi UTH. Vi beskriver, UTHs betydning for udvikling og implementering, af evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer. Yderligere, kommer vi ind på non-invasive temperaturmålingsmetoder og sygeplejerskernes fortrukne metodevalg. Herefter analyserer vi, vores kvantitative undersøgelse, i forhold til vores indsamlede litteratur og data. Side 17 af 40

I afsnit 5.2, beskriver vi kvalitet i sundhedsvæsenet og udviklingen af denne. Ydermere analyserer, vi hvordan implementering går fra forskning til praksis, gennem forskningssygeplejerskens erfaringer. Derefter belyser vi, gennem Benners teori, hvordan praksis kan have indflydelse på forskning. For at, få et indblik i sundhedsvæsenet, beskriver vi i afsnit 5.3, organisationens struktur og opbygning. Ydermere analyserer vi, kvalitetsudvikling gennem DDKM samt det økonomiske aspekt i implementering, af non-invasive temperaturapparater. I afsnit 5.4, analyserer vi, ledelse og implementering i forhold til vores problemformulering. Vi starter med en kort beskrivelse, af New Public Management (NPM) og dens indflydelse på den offentlige sektor. Gennem Ahrenfelt analyserer vi, forandring som en proces samt dens indflydelse på medarbejderne. Her tager vi udgangspunkt i implementeringen af den kliniske retningslinje, omhandlende rektale temperaturmålinger. Vi analyserer yderligere, Piagets teori om assimilativ læring og holder denne op mod vores indsamlede empiri. I afsnit 5.5 analyserer vi, vores kvantitative og kvalitative undersøgelse i forhold til Lawlers teoretiske tilgang. Her belyser vi, hvilke faktorer, der blandt andet, kan spille ind på implementeringsprocessen. I vores kvantitative undersøgelse, har vi indsamlet data fra to forskellige afdelinger, A og B, på et hospital i Region Hovedstaden. I alt har vi, fået 21 spørgeskemaer retur, heraf er to ikke brugbare på grund af, ikke entydige svar. Vores data, tager udgangspunkt i 47 % fra afdeling A, og 53 % fra afdeling B. Resultaterne fremgår af bilag 3. Gennemsnitsalderen er 35 år og det ses, at 90,5 % af informanterne er kvinder og 9,5 % er mænd. Resultaterne viser, at informanterne gennemsnitlig, har været ansat på to afdelinger og har ni års anciennitet. 5.1 Non-invasive målingsmetoder Der er registreret UTH ved hæmatologiske patienter, som er immunsvækkede og derfor kræver behandling ved temperaturstigning. Derfor opfordres disse patienter til selv, at måle deres temperatur jævnligt. Ifølge forskningssygeplejersken er der registreret UTH, hvor disse patienter, hjemmefra har målt en rektal temperatur på over 38,5 grader. Efterfølgende har de på hospitalet fået målt en temperatur i øret på 36,2 grader. På trods af, at patienterne har haft høj puls og føler ubehag, blev der ikke opstartet nogen behandling. Behandlingerne blev ikke opstartet på baggrund, af de afebrile målinger i øret. UTH som disse, kan muligvis undgås, hvis sygeplejerskerne måler temperaturen rektalt, på afdelingen. Side 18 af 40

Tidligere i sundhedsvæsenet, blev der anvendt kviksølvtermometre, til bestemmelse af patienternes temperatur. Op igennem 1980 erne, blev der opmærksomhed omkring, risikoen for kviksølvforgiftning. Dette medførte, at man erstattede kviksølvtermometre til elektroniske apparater (Wøldike et al., 2008). Forskningssygeplejersken husker, da hospitalet gik fra, at måle temperaturer rektalt til, at måle temperaturer i øret. De første undersøgelser viste, at øretermometeret i teorien målte præcist. Hvor øretermometeret i praksis, viste varierende målinger, med stor spredning ved gentagne målinger (Dodd et al., 2006; Smith et al., 2008). Denne spredning, kan vises gennem, Bland Altmann plot. Denne grafiske polt, viser forskellen af middelværdien mod gennemsnittet af målinger, fra den samme person. Denne metode anvendes til, at visualiserer spredningen mellem to resultater. I dette tilfælde, er det spredningen af temperaturresultaterne, målt rektalt og i øret. En stor spredning ved gentagende målinger, er lig med et dårligt resultat. I vores kvantitative undersøgelse fremgår det, at 63 % af informanterne foretrækker, at måle temperaturer i øret. De resterende foretrækker hovedsageligt, at måle temperaturer rektalt (se tabel 1). Craig et al.(2002) har udarbejdet en international metaanalyse, hvor de har samlet 101 undersøgelser, og heraf inkluderet 26 undersøgelser fra 1987 til 2000. Gennem en dataanalyse, kan forfatterne konkludere, at der er stor spredning fra rektalmålinger til øremålinger. Yderligere konkluderer de, at temperatur målt via øret, kan svinge med minimum en grad, i begge retninger (Craig et al., 2002). Hos Smith et al. (2008), tager de udgangspunkt i metaanalysen af Craig et al. (2002). Smith et al. har undersøgt, hvilke temperaturmålingsmetoder, der er førstevalg blandt sygeplejersker, på hospitalsafdelinger, i Danmark. Gennem en Tabel 1 Foretrukne målemetode A (Rektal) 32 % B (Oral) 5 % C (Øre) 63 % I alt 100 % kvantitativ undersøgelse, på 348 afdelinger over hele Danmark, har de undersøgt, hvilken målingsmetode sygeplejersker foretrækker. I Nordjylland foretrækker 26 %, at måle temperaturer i øret og 70 % foretrækker, at måle rektalt. 71 % i hovedstaden foretrækker, at måle temperaturer i øret og 27 % foretrækker, at måle rektalt. Dette stemmer nogenlunde overens, med vores indsamlede data (se tabel 1). Forskningssygeplejersken er bevidst om, den nationale, varierende brug af rektale temperaturmålingsmetoder. Forskningssygeplejersken fortæller: I alle andre landsdele, end Region Hovedstaden, måler man rektalt ( ) Det gør de, fordi de ved, at det er mest præcist. Side 19 af 40

Denne variation undrer os, derfor spørger vi informanterne, i vores kvantitative undersøgelse, om deres holdninger bag non-invasive målemetoder. I tabel 2 fremgår, at 37 % af informanterne, begrunder deres foretrukne metodevalg, da det giver det bedste målingsresultat. 32 % af sygeplejerskerne vælger rektalmålinger, som den foretrukne metode (se tabel 1). Alle disse sygeplejersker begrunder deres valg ud fra, at det giver det bedste resultat. Yderligere fremhæver 33 % af disse, at det er den nyeste sygeplejefaglige retningslinje samt, at de føler tryghed, ved anvendelse af denne metode. Ingen af disse sygeplejersker, angiver tidsbesparelse som begrundelse for anvendelse, af den rektale målemetode (se tabel 2). 63 % af informanterne foretrækker, at anvende øretermometre (se tabel 1). I tabel 2, angiver 58 %, at anvendelsen af øretermometre, er en tidsbesparende metode. Yderligere angiver 42 %, at det viser det bedste målingsresultat (se tabel 2). Tabel 2 - Baggrund for valg af non-invasiv temperaturmålingsmetode 1. Det viser det bedste resultat 2. Jeg sparer tid 3. Det er det mest hygiejniske 4. Det er den nyeste retningslinje 5. Det er den, de andre sygeplejersker bruger 6. Jeg føler mig tryg ved denne metode A: Rektal x x x A: Rektal x A: Rektal x A: Rektal x x A: Rektal x A: Rektal x x 100% 33% 33% B: Oral x C: Øre x C: Øre x C: Øre x x x x C: Øre x x x C: Øre x 100% 7. Andet C: Øre x C: Øre x x C: Øre x C: Øre x C: Øre x x C: Øre x C: Øre x 42% 58% 17% 17% 25% Total 37% 23% 7% 10% 0% 13% 10% Yderligere i dette projekt, har vi spurgt informanterne, fra Region Hovedstaden, hvilken målingsmetode, de har bedst erfaring med. Resultatet syntes, at stemme overens med sygeplejerskernes foretrukne valg. Vi kan ikke entydigt, ud fra vores Side 20 af 40

spørgeskemaundersøgelse, konkludere en sammenhæng mellem sygeplejerskernes foretrukne målemetoder og deres bedste erfaring. For at kunne dette, skal vi sammenholde hver af informanternes svar på spørgsmål fem, hvilken temperaturmålingsmetode foretrækker du, at anvende? og syv, hvilken målingsmetode har du bedst erfaring med? (se bilag 2), hvilket ikke er muligt. Ud fra vores, udvalgte artikler konkluderer vi, at rektal målinger, giver den mest pålidelige temperaturmåling. Ydermere beskriver vi vigtigheden, af præcise temperaturmålinger (Wøldike, 2008). Vores undersøgelse viser, at 58 % har bedst erfaringer med øretermometre, på trods af, at forskningen entydigt peger på, at Tabel 3 Erfaring med målemetode A (Rektal) 42 % B (Oral) 0 % C (Øre) 58 % I alt 100 % rektale målinger har mindst spredning. 5.2 Sundhedsfaglig kvalitet Som nævnt tidligere, omhandler dette afsnit kvalitet samt hvilken indflydelse praksiserfaring og forskning har på udviklingen, af kliniske retningslinjer. Ifølge WHO, omhandler kvalitetsarbejdet blandt andet, høj professionel standard, minimal patientrisiko samt høj patient tilfredshed (Jørgensen & Almind, 2010; Legido-Quigley, 2008). Kvalitet i sundhedsvæsenet omhandler, at den rette behandling gennemføres korrekt første gang og at der er en sammenhæng i patientforløbet. Herudover er der fokus på forebyggelse frem for behandling og at der ikke sker fejl i patientforløbet (Jørgensen & Almind, 2010). Kvalitet behøver nødvendigvis ikke, at koste mere. Det gør til gengæld dårlig kvalitet med dårligt tilrettelagt patientforløb, fejloperationer, flaskehalse, forkert eller for sent behandling (Kousholt & Kousholt, 2012). Sundhedsfaglig kvalitet indebærer, de ydelser og handlinger, som sundhedsprofessionelle, yder i forbindelse med deres kliniske arbejde (ibid.). Den måde, ydelserne produceres og leveres på, kan altid forbedres, og arbejdet med den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet, er en kontinuerlig proces. Der skal til stadighed arbejdes med, at forbedre praksis og de mål, som er fastsat for kvaliteten. Udviklingen i kvalitetsarbejdet har de seneste ti år fokuseret på, at udvikle organisatoriske og brugeroplevet kvalitet. Det, der i dag er fokus, er kortere svar og ventetider, færre aflysninger, patienttilfredshed, kommunikation og information. Denne udvikling kan for eksempel ses i de accelererede patientforløb. Igennem opstilling af servicemål, arbejdes der systematisk med sundhedsfaglige kerneydelser. For eksempel udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer og fastlæggelse af indikatorer og standarder (ibid.). Side 21 af 40

Forskningssygeplejersken formidler, den nyeste evidens til centralledelsen samt de ledende sygeplejersker. Derudover har forskningssygeplejersken en vejledende funktion for kliniske sygeplejersker, udviklings- og oversygeplejersker. Indførelse af nye kliniske retningslinjer, kræver en ændring i afdelingens struktur. Under denne forandringsproces kan der opstå spørgsmål blandt medarbejderne. Forskningssygeplejersken kan her hjælpe med, at besvare spørgsmål omkring, evidensen bag de nye kliniske retningslinjer. Forandring og implementeringen, af nye kliniske retningslinjer, tager tid og kræver omstillingsparathed blandt sygeplejerskerne. Ahrenfelt forklarer vigtigheden af, at medarbejdere, i dette tilfælde sygeplejersker, kender baggrunden for forandringen. Hvis sygeplejerskerne ikke kender baggrunden, vil det virke som en kaotisk proces, hvor medarbejderne påvirkes af kræfter, de ikke kan identificeres med eller forstå. Dette vil, ifølge Ahrenfelt, medføre modstand eller modvilje mod det nye (Ahrenfelt, 1995). Benner beskriver, den enkeltes sygeplejerskes udvikling, fra novice til ekspert, samt vigtigheden af sygeplejens udvikling, i praksis. Novicer følger nøje afdelingens regler, hvorimod ekspertsygeplejersken arbejder intuitivt ud fra sit professionelle skøn. Dette skøn kan udfældes, som noget vi plejer, og kan være en hindring, i en forandring. Man kan se novicerne som mere omstillingsparate i en forandring, da de kan være mere åbne for nye regler, i forhold til eksperterne (Benner, 2009). Sygeplejersker har en dybdegående viden om en bestemt patientgruppe. Denne viden, skal anvendes til, at forholde sig kritisk og sætte spørgsmålstegn ved pleje og behandling af patienten (ibid.). Ifølge vores interviews, er sygeplejerskerne bevidst om, den ukorrekte måling, ved brug af øretermometre. Sygeplejersken kan hurtigt tage en beslutning, samtidig med, at reflektere over sine handlinger og den pågældende patients behandling. Ifølge Benner ligger praksis til baggrund for forskningen af sygeplejen (ibid.). Hvis problemet er stort, kan det være nødvendigt, at forske i det. Herved kan der argumenteres for, ifølge Benner (2009), at forskning starter i praksis. 5.3 Sundhedsorganisation og forandring I dette afsnit kommer vi ind på DDKM. Yderligere analyserer vi, implementering af noninvasiv temperaturmåling og det økonomiske aspekt i denne proces. Som nævnt tidligere, har sundhedsvæsnet gennemgået en stor strukturel forandring, siden 1990 erne. Denne forandring skyldes et eksternt pres fra den politiske arena, hvor der blev sat en forventning, om høj faglighed og effektiv drift af hospitalerne (Bakka & Fivelsdal, 1998). I den forbindelse blev IKAS stiftet (IKAS, 2013). IKAS koordinerer udviklingen af DDKM, der Side 22 af 40