Vejledning til: Standard for byggeprogram

Vejledning til: Standard for byggeprogram 1. udgave Januar 2005

Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 2 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Vejledning...5 3 Indledning...7 3.1 Bygherre...7 3.2 Brugere...7 3.3 Baggrund og mål med byggeriet...7 3.4 Byggeplads...7 3.4.1 Arealforhold...7 3.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet...7 4 Byggesagens organisation...9 4.1 Organisation i programarbejdet...9 4.2 Organisation under det videre byggesagsforløb...9 4.3 Offentligt-Privat Partnerskaber...10 5 Forudsætninger...12 5.1 Byggeopgavens lovgrundlag...12 5.2 Myndighedsforhold...12 5.2.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold...12 5.2.2 Øvrige myndighedsmæssige forhold...12 5.3 Forsyningsmæssige forhold...13 5.3.1 Varme...13 5.3.2 Vand...13 5.3.3 Elforsyning...13 5.3.4 Kloak...13 5.3.5 Telefon...13 5.3.6 Antenne...13 5.4 Grundforhold...14 5.4.1 Servitutoplysninger...14 5.4.2 Funderingsforhold...14 5.4.3 Forurening...14 5.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger...14 6 Krav og ønsker til byggeriet...15

Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 3 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 6.1 Disponering af byggegrunden...15 6.1.1 Terræn og haveanlæg...16 6.1.2 Adgangsveje...16 6.1.3 Parkering...16 6.2 Arkitektur...17 6.3 Disponering af bygninger...17 6.3.1 Arealbehov...18 6.3.2 Tilgængelighed for handicappede...19 6.3.3 Teknikrum...19 6.3.4 Adgang til installationer...19 6.3.5 Vådrum...20 6.4 Lydkrav...20 6.5 Rengøring...20 6.6 Arbejdsmiljø...20 6.7 Indeklima og installationer...21 6.7.1 Temperaturforhold...21 6.7.2 Luftfugtighed...21 6.7.3 Luftkvalitet...22 6.7.4 Statisk elektricitet...22 6.7.5 Lys...22 7 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø...23 7.1 Kvalitetsplan...23 7.2 Miljøplan...23 7.2.1 Miljøprojektering...23 7.2.2 Miljøkrav til udførelse...24 7.3 Arbejdsmiljø...24 8 Byggearbejdets organisation...25 8.1 Udbud...25 8.1.1 Udbudsform...25 8.1.2 EU-licitation...26 8.1.3 Udbudsgrundlag...26 8.1.4 Udvælgelseskriterier...27

Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 4 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : 21-01-2005 8.1.5 Tildelingskriterier...27 8.2 Entrepriseform...28 8.3 Samarbejdsform...30 8.4 Styringsform...30 9 Økonomi...31 9.1 Anlægsbudget...31 9.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget...31 9.3 Totaløkonomi...32 10 Tid...33 10.1 Tidsplan...33 11 Drift og vedligeholdelse...34 11.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning...34 12 Referenceliste...35 12.1 Litteratur...35 12.2 Internetlink...36 12.3 Lovgivning...37

Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 5 af 39 Vejledning Dato : 21-01-2005 2 Vejledning Formålet med standard for byggeprogram er at give bygherren og brugerne af byggeprogrammer en ensartet standard for udformning af byggeprogrammet. Således at eventuelle misfortolkninger af byggeprogrammet kan mindskes ved at alle byggeprogrammer er opbygget efter samme standard. Standard for byggeprogram skal betragtes som et paradigme for udformningen af det projektspecifikke byggeprogram. Det er vigtigt, at der kun medtages de punkter i standarden, der er nødvendige for det aktuelle byggeprogram. Denne vejledning skal fungere som en hjælp til brugeren af standard for byggeprogram til at tilpasse byggeprogrammet det aktuelle byggeprojekt. Standard for byggeprogram er udarbejdet på baggrund af standardbyggeprogrammet, der er udarbejdet af Bascon for Vejle Amt [1] og Bygherrevejledningen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen [2]. Standard for byggeprogram er opdelt i følgende afsnit: Indledning, der indeholder de generelle oplysninger om byggeriet såsom oplysninger om bygherren, brugeren, byggegrunden, baggrund og mål med byggeriet. Byggesagens organisation, hvor byggesagens organisationer opstilles både i det aktuelle programarbejde og i den efterfølgende projektering og udførelse. Ved offentlige byggesager skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber beskrives. Forudsætninger, hvor alle forudsætninger for byggeriets projektering og udførelse opstilles, deriblandt: lovgrundlag, myndigheds-, forsynings- og grundforhold samt oplysninger om eventuelle eksisterende bygninger. Krav og ønsker til byggeriet, hvor alle krav og ønsker til byggeriet opstilles deriblandt: disponering af byggegrunden og bygninger samt byggeriets arkitektur og funktionalitet. Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvor eventuelle krav til kvalitets- og miljøplaner opstilles. Ligeledes kravene til arbejdsmiljøet i projektering, udførelsen og driften. Byggearbejdets organisation, hvor parametrene til udbud i form af valg af udbudsform, EU-licitation, udbudsgrundlag og tildelingskriterier opstilles. Ligeledes skal valget af entreprise-, samarbejds- og styringsform beskrives. Økonomi, her opstilles anlægsbudgettet, der kan også opstilles et driftsbudget. En beskrivelse af parametrene til en totaløkonomisk beregning kan også beskrives. Tid, hvor der opstilles en overordnet tidsplan, med angivelse af projektering og byggestart samt hvornår byggeriet ønskes taget i brug. Drift og vedligeholdelse, hvor krav og ønsker til plan for drift og vedligeholdelse opstilles. Standard for byggeprogram er udarbejdet således, at forklaringer til punktet er skrevet med kursiv, og dette skal ikke medtages i det endelige byggeprogram. I denne vejledning er forklaringerne til punkterne medtaget og herefter uddybet, forklaret og eventuelt med eksempler for punktet, dette er

Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 6 af 39 Vejledning Dato : 21-01-2005 skrevet med normal tekst. Eksempler er angivet i anførselstegn med angivelse af start og slut på eksemplet. Standard for byggeprogram benytter følgende typografi: Generel skrifttype: Times New Roman 12 pkt., efter 6 pkt. Overskrift 1: Times New Roman 14 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Overskrift 2: Times New Roman 12 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Overskrift 3: Times New Roman 12 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Sidemargin: 2 cm Top og bundmargin: 3 cm Standard for byggeprogram er udarbejdet i Microsoft Word XP med støtte af Microsoft Excel XP til udarbejdelse af anlægs- og driftsbudget og Microsoft Project 2003 til udarbejdelse af tidsplanen. I standard for byggeprogram er der benyttet automatisk indholdsfortegnelse. Henvisninger til forskellige afsnit, ved en printning af byggeprogrammets kæder og felter opdateres automatisk. Derfor skal man vælge menuen Funktioner Indstillinger fanebladet udskriv og markere felterne opdater felter og Opdater kæder : I denne vejledning benyttes der enkelte referencer, disse angives i klammer [] med et nummer og eventuelt sidetal. Bagest i denne vejledning er der en referenceliste over de benyttede referencer, samt en liste over relevant litteratur, lovgivning og internetsider.

Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 7 af 39 Indledning Dato : 21-01-2005 3 Indledning 3.1 Bygherre Beskrivelse af bygherren, med angivelse af kontaktperson, adresse og telefonnumre. Bygherren skal beskrives med en angivelse af kontaktperson, adresse og kontaktmuligheder, dette kan eksempelvis være: 3.2 Brugere Beskrivelse af byggeriets bruger, med kontaktpersoner, brugerområder, adresse og telefonnumre. Ligesom bygherren skal beskrives skal brugerne beskrives, hvis denne adskiller sig fra bygherren, også her angives brugerne med kontaktperson, adresse og kontaktmuligheder. Hvis der er flere brugergrupper angives disse hver for sig. En angivelse af brugerne kan eksempelvis være: 3.3 Baggrund og mål med byggeriet Beskrivelse af baggrunden og målsætningen for byggeriet. Det skal beskrives hvad baggrunden og målsætningen med byggeriet er. 3.4 Byggeplads Postadresse på byggegrunden angives med matrikelbetegnelse. Hvis byggegrunden kendes skal denne angives her. Er angivelse af byggegrund en del af udbudsgrundlaget kan dette også skrives her. Dette kan eksempelvis angives således: 3.4.1 Arealforhold Relevante arealforhold angives såsom: Grundareal Bebygget areal Etageareal Kælderareal Bebyggelsesprocent Evt. nuværende bebygget areal Evt. nuværende etageareal Evt. nuværende kælderareal Evt. nuværende bebyggelsesprocent Hvis byggegrunden er valgt på forhånd, kan de eventuelle arealforhold beskrives her. Dette kan eksempelvis være ved udbygning af eksisterende byggeri. Angivelse af arealforhold kan suppleres med tegninger af den nuværende disponering af byggegrunden med eksisterende bygninger. 3.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Beskrivelse af byggeriets brugers struktur, de funktioner der arbejdes med i byggeriet og hvilke adgangsveje der skal føre til byggeriet.

Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 8 af 39 Indledning Dato : 21-01-2005 Ved institutionsbyggeri kan der eksempelvis angives antallet af ansatte og beboere, samt deres adfærdsmønstre, handicaps, sygdomme, kriminalitet med mere. Ved industribyggeri kan der angives hvad der skal produceres i byggeriet. Eksempelvis med en angivelse af vægtbehovet for produktionen og lagerbehovet. Ved adgangsveje kan der for eksempel angives hvor mange adgangsveje, der skal føres til matrikelnumret og hvor mange adgangsveje der skal være i byggeriet, eksempelvis døre og porte. En angivelse af strukturen, funktioner og adgangsvejene til byggeriet, vil give de projekterende et indblik i hvorledes byggeriet kan konstrueres. En beskrivelse af de arbejdsfunktioner der vil forekomme i byggeriet, kan suppleres med beskrivelse af en eventuel produktionslinie, en beskrivelse af hvilke arbejdsprocesser der er i produktionslinien, og hvorledes komponenterne transporteres fra den ene funktion til den næste. Ligeledes skal en eventuel administrations og velfærdslokaler beskrives med angivelse af hvilke funktioner der ønskes i afsnittene. Ved institutionsbyggeri kan funktionsbeskrivelsen omhandle behandlingsafsnit i bygningen, og beboelsesafsnit. Ved beskrivelsen af behandlingslokaler beskrives hver lokale for sig, idet der ofte vil sættes forskellige krav til hvert behandlingslokale. Både for industri og institutionsbyggeri skal adgangsvejene beskrives. Ved industribyggeri kan dette eksempelvis være en angivelse af hvor meget varetransport der kommer til og fra fabrikken. Ligesom en beskrivelse af hvilke køretøjer der skal have adgang til området. Om dette er lastbiler med hænger eller mindre varebiler kan have indflydelse på disponeringen af grunden. For institutionsbyggeri kan en beskrivelse af adgangsvejene til og fra byggeriet omhandle om udrykningskøretøjer skal kunne benytte byggeriet. Angivelsen af adgangsveje uddybes i afsnit 6.1 Disponering af byggegrunden på side 15. Ved angivelsen af adgangsveje til byggeriet, kan adgangsvejene ind i bygningen beskrives med en angivelse af hvor mange yderdøre der skal være i bygningen.

Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 9 af 39 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 4 Byggesagens organisation 4.1 Organisation i programarbejdet Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med udarbejdelsen af dette byggeprogram, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. I programmeringen vil organisationen ofte være forskellig fra organisationen af den øvrige del af byggeprocessen. Derfor kan det være belejligt at definere hvorledes programarbejdet organiseres. For at få den bedste udnyttelse af byggeriet bør de fremtidige brugere inddrages i programmeringen. Dette kan gøres ved at bede de forskellige brugergrupper om at udarbejde programoplæg til, hvorledes de ønsker byggeriet indrettet med mere. For at styre programmeringen kan der udpeges en programleder, denne kan være en del af bygherrens organisation, eller der kan entreres en ekstern programleder. Det er programlederens opgave at udarbejde byggeprogrammet efter bygherrens og brugergruppernes programoplæg. Til hjælp for programlederen kan denne få bistand af arkitekter, ingeniører med videre, eksempelvis til hjælp med krav og ønsker til byggeriets arkitektur, den konstruktive opbygning eller de klimatekniske krav til byggeriet. Det opstillede organisations diagram bør suppleres med en beskrivelse af arbejdsopgaverne for involverede i programmeringen. Eksempelvis med en angivelse af hvad de enkelte brugergrupper skal medtage i deres programoplæg, det bør angives hvilke beføjelser programlederen har. 4.2 Organisation under det videre byggesagsforløb Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med det videre arbejde i byggeprocessen med projekteringen og udførelsen, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at

Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 10 af 39 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. Husk at organisationsfiguren skal harmonere med den valgte entrepriseform, der vælges i afsnit 8.2 Entrepriseform. Organiseringen i den øvrige del af byggeprocessen skal opstilles og beskrives, så alle involverede kender deres opgaver og plads i organisationen. Ligesom i programmeringen bør der i projekteringen være inddragelse af brugerne. De forskellige brugergrupper bør vælge én repræsentant for alle brugergrupper. Denne brugerrepræsentant skal sammen med bygherren sikre at krav, ønsker og visioner fra byggeprogrammet medtages og overholdes i projekteringen. Til at styre de administrative processer i byggeprocessen kan der entreres en bygherrerådgiver. Både bygherrerådgiveren og brugerne bør placeres som stab til bygherren, der er med til forbedre bygherren muligheder for sikring af, at byggeprogrammets krav, ønsker og visioner opfyldes. Valget af entrepriseform har betydning for den resterende del af organisationsdiagrammet. Organiseringen skal derfor altid koordineres med valget af entrepriseform, der beskrives i afsnit 8.2 Entrepriseform. Vælges der en entrepriseform forskellig fra totalentreprise, skal det vurderes hvorledes rådgivergruppen skal organiseres. Der kan vælges at entrerer en totalrådgiver, eller rådgiverne kan vælges hver for sig. 4.3 Offentligt-Privat Partnerskaber Ved alt offentligt støttet byggeri skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber undersøges. Denne undersøgelse skal beskrives. Fravælges mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber eller kan dette ikke opfyldes, beskrives dette her med en begrundelse for fravalget. Yderlige informationer om Offentligt-Privat Partnerskaber kan fås hos Erhvervs- og Byggestyrelsen på http://www.ebst.dk og http://www.udbudsprotalen.dk. Ved alt byggeri der er mere end 50 % offentligt støttet byggeri samt alt byggeri omfattet af statsbyggeloven, skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskab undersøges. Der skal foretages

Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 11 af 39 Byggesagens organisation Dato : 21-01-2005 en systematisk vurdering af mulighederne for et privat partnerskab med hensyn til levering og driften af byggeriet i X antal år. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside og på Udbudsportalen er der mere information om hvad undersøgelsen skal indeholde, ligeledes er der udarbejdet vurderingsværktøjer til sammenligning af finansieringen af byggeriet med eller uden Offentligt-Privat Partnerskab. På hjemmesiderne findes der også en basiskontrakt for indgåelse af partnerskab med en privat koncern.

Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 12 af 39 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 5 Forudsætninger 5.1 Byggeopgavens lovgrundlag Byggeriets lovmæssige grundlag skal undersøges og bekendtgøres her. Dette kan eksempelvis være at byggeriet er omfattet af en bestemt lov, bekendtgørelse eller lignende. Hvis byggeriet skal lovliggøres med dispensationer, skal det her angives hvilke dispensationer og myndigheder hvor dispensationerne skal søges. De søgte dispensationer kan eventuelt vedlægges som bilag. Ved alt byggeri skal det undersøges, om byggeriet er omfattet af forskellige love og bekendtgørelser, således at der inden byggestart er indhentet alle tilladelser og dispensationer. Det skal ligeledes sikres, at alle relevante dispensationer er søgt, således at byggeriet ikke kan erklæres ulovligt af myndighederne. 5.2 Myndighedsforhold Alle myndighedsforhold skal undersøges, således at de restriktioner der er sat i diverse bestemmelser er overholdt. Her behandles by og lokalplansforhold samt mulighed for at beskrive hvilke andre myndighedsmæssige forhold der skal overholdes. 5.2.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold Her angives den lokale myndigheds adresse, telefonnummer og kontaktperson Her angives hvilken kommuneplan og eventuel lokalplan, bebyggelsen er omfattet af. Der gives desuden en kort overordnet beskrivelse af hvilke bestemmelser, der giver væsentlig indflydelse på projektet, for eksempel udnyttelsesprocent, højde og afstandskrav, specielle krav til materialevalg, fredninger og så videre. Det skal angives hvilke lokale myndigheders restriktioner byggeriet er underlagt, hvilket ofte er den lokale kommune, samt hvilke by- og lokalplaner byggeriet er omfattet af. Er der for byggegrunden ikke udarbejdet en lokalplan skal denne proces igangsættes. Er der i lokalplanen angivet specifikke restriktioner for byggegrunden skal disse angives, således at der i projekteringen kan tages højde for disse. 5.2.2 Øvrige myndighedsmæssige forhold Angivelse af andre relevante myndigheders adresse, telefonnumre og kontaktperson samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan for eksempel være: arbejdstilsynet, fredningsnævnet, amtskommune, levnedsmiddel- og miljøkontrollen eller brandmyndighed.

Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 13 af 39 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 Det skal undersøges hvilke øvrige myndigheder der har indflydelse på byggeriets udformning og funktionalitet. Herover er en liste af fem myndigheder, der ofte har krav til byggeriets placering, udformning og indretning. Det skal derfor undersøges om der stilles krav fra deres side som skal overholdes eller søges dispensation fra. De relevante myndigheder skal angives med navn, adresse og kontaktperson, for at myndighederne kan inddrages i projekteringen, med henblik på en sikring af at deres krav til byggeriet overholdes. 5.3 Forsyningsmæssige forhold Det skal undersøges hvilke forsyningsmæssige forhold der omhandler byggeriet. Der skal søges om tilslutning til de relevante forsyninger. Herunder er beskrevet de seks forsyningsmuligheder der typisk skal være til byggeriet. I enkelte tilfælde kan det kræves at der gøres ekstra tiltag for at sikre forsyningen, eller for at forsyningen er mulig. Disse tiltag skal beskrives for hvert punkt, ligesom de relevante forsyningsmyndigheder listes med navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson. Det skal også undersøges hvor på byggegrunden der er tilslutningsmuligheder for de enkelte forsyninger. Dette skal gøres for at opnå den bedst mulige disponering af byggegrunden. Angives i afsnit 6.1 Disponering af byggegrunden på side 15. 5.3.1 Varme Tilslutningsmulighed til fjernvarmeforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. Er der ikke fjernvarmeforsyning i området, angives anden energikilde. 5.3.2 Vand Tilslutningsmulighed til offentlig vandforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. 5.3.3 Elforsyning Tilsluttes elforsyningsselskabets net. Elforsyningsselskab og tilslutningssted angives. 5.3.4 Kloak Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig spildevandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig regnvandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives. 5.3.5 Telefon Tilsluttes telefonselskabets net. Telefonselskab og tilslutningssted angives. 5.3.6 Antenne Tilsluttes offentligt hybridnet, lokal antenneforening eller eget antenneanlæg, i nævnte prioriteringsrækkefølge. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted angives.

Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 14 af 39 Forudsætninger Dato : 21-01-2005 5.4 Grundforhold Ligesom for forsyningen skal alle grundforhold undersøges og oplyses. Herunder er der tre grundforhold der skal undersøges og beskrives. Er der for byggegrunden andre grundforhold skal disse også undersøges og beskrives. 5.4.1 Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her. 5.4.2 Funderingsforhold Der skal udarbejdes en geoteknisk rapport, og de væsentligste forhold for bebyggelsen refereres, rapporten vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser på grund af funderingsforholdene redegøres der for i afsnit 9.1 Anlægsbudget på side 31. 5.4.3 Forurening Der skal normalt udarbejdes en forureningsrapport. Rapporten skal udarbejdes af specialister, som har erfaring i forureningsundersøgelser. Er der ikke tidligere konstateret forurening på grunden, skal der udarbejdes en historisk redegørelse for grundens tidligere anvendelse. Redegørelsen kan ofte udleveres af byggegrundens miljømyndigheder, eksempelvis hos det pågældende amt. På baggrund af den historiske redegørelse, skal der foretages en vurdering af, om der skal undersøges for en eventuel forurening, og i bekræftende fald hvilke stoffer der skal undersøges for. Findes der forurening på grunden, skal forslag til afværgeforanstaltninger beskrives. Er der konstateret forurening på grunden, skal det vurderes, om de tidligere udførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til den fremtidige anvendelse. 5.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Såfremt der på grunden er eksisterende bygninger, beskrives bygningens funktion, hovedkonstruktioner, materialevalg og tilstand. Der redegøres ligeledes for eventuelle ombygninger og tilbygninger samt hvilke bygninger, der skal nedrives. Såfremt der på byggegrunden er eksisterende bygninger skal disse beskrives, så de projekterende har mulighed for at inddrage bygningerne i deres projektering. Findes der gældende tegninger for de eksisterende bygninger skal disse vedlægges. Bygninger på matriklerne ved siden af byggegrunden kan også beskrives, således at byggeriets arkitektur kan tilpasses de eksisterende bygninger, hvis dette ønskes.

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 15 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 6 Krav og ønsker til byggeriet For at give de projekterende de bedste muligheder for at projektere byggeriet efter bygherrens og brugernes krav, ønsker og visioner, skal alle krav og ønsker til byggeriet fremsættes. Der bør kun angives krav, hvor der er tale om egenskaber ved byggeriet, der anses for nødvendige, og derfor skal være med i projektet. De ønsker der angives er egenskaber ved byggeriet, der anses for ønskelige, og derfor er det ikke et direkte krav at de indgår i byggeriet. Kan ønskerne indpasses bør egenskaberne medtages. Ved angivelsen af krav og ønsker skal det sikres, at den arkitektoniske og konstruktive frihed hos de projekterende ikke fratages, ved at der angives for mange og restriktive krav til byggeriet. Det er væsentligt at være omhyggelig med sprogbrugen i byggeprogrammet. Krav skal altid forstås bogstaveligt, og man skal undlade at sondre mellem ufravigelige og andre krav. Krav skal altid udtrykkes med ordet skal eller med konstaterende sætninger. Alle forhold, som ikke er krav, udtrykkes som ønsker. Brugen af andre ord som eksempelvis kan eller bør skal undgås, da de kan give anledning til tvivl og kan opfattes som ønsker og ikke som krav. Ordet må skal altid undgås, da det kan være tvetydigt. [2, side 96] De angivne krav ønsker til byggeriet kan omfatte mange og forskelligartede egenskaber såsom bygningernes størrelse, højde og funktion, materialekvalitet, arkitektonisk fremtræden fleksibilitet samt tilgængelighed. I denne standard skal der tages stilling til følgende: disponering af byggegrunden, arkitektur, disponering af bygninger, rengøring, arbejdsmiljø og indeklima og installationer. I tilfælde af at der skal opstilles flere eller færre krav og ønsker til byggeriet kan disse tilføjes indenfor hvert punkt. 6.1 Disponering af byggegrunden Der redegøres for hoveddisponeringen af byggegrunden, med angivelse af hvor bygninger, hovedadgangsveje, parkering og eventuelle støjvolde placeres, hensyntagen til nabobebyggelser, rekreative områder, eksisterende beplantning med videre. Ved institutionsbyggeri beskrives hvilke specielle tiltag, der skal foretages på grunden for eksempel ved blinde, svagtseende, psykisk og fysisk handicappede eller kriminelle. Ved fabriksbyggeri beskrives hvilke forhold der skal tages ved eksempelvis mulighederne for tungt trafik på grunden og lignende. Ved redegørelsen af disponeringen af byggegrunden skal det sikres, at disponeringen overholder de bestemmelser der er fremsat i lokalplanen for området, med hensyn til bebyggelsesprocent, placering af byggeri på grund med mere. Er der specielle krav eller ønsker om placering af byggeriet på byggegrunden, skal dette angives, det kan eksempelvis være for at opnå de bedste lysforhold i bygninger og lignende.

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 16 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Skal der i forbindelse med byggeriet tages specielle forholdsregler og lignende der har betydning for disponeringen af byggegrunden, skal dette anføres her. Et eksempel kunne være, at der ved institutionsbyggeri skal opføres et hegn eller mur med kun en hovedindgang, skal dette angives således de projekterende har mulighed for medtage dette krav i disponeringen af byggegrunden. 6.1.1 Terræn og haveanlæg Der redegøres for hoveddisponeringen af terræn og haveanlægget, herunder beplantning og udeopholdsarealer. Udendørsområder kan indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. Ved anlæggelse af terræn og haveanlæg skal det angives hvorledes disse ønskes udformet og anlagt, samt med en angivelse af hvilken beplantning der ønskes. Ved denne angivelse af disponeringen af udearealer bør dette overholde de retningslinier, der er fremlagt af blandt andet Dansk Standard og diverse invalideorganisationer. Ved redegørelsen skal det også tages i betragtning hvem brugerne af udearealet er, det vil sige at der skal tages forhold for eventuelle handicaps og bevægelsesbesvær ved brugerne af området. 6.1.2 Adgangsveje Der skal redegøres for adgang for kørende, herunder persontransport og varetransport, eventuel brandvej og adgang for gående. Det skal angives hvor mange adgangsveje til grunden der ønskes, ligesom det skal angives hvem der skal benytte adgangsvejen. Om adgangsvejen skal benyttes af let eller tung trafik, om der skal være mulighed for vende- og manøvreområder på grunden. Ikke alle ansatte og besøgende kommer kørende til grunden, derfor kan det overvejes, om der skal indrettes separate adgangsveje for gående. Ved denne overvejelse kan eventuelle placeringer af stoppesteder for diverse offentlige transportmidler tages med i betragtning. Det skal også angives hvilke overvejelser der gøres vedrørende udrykningskøretøjers muligheder for adgang til området, såsom brandkøretøjer og ambulancer. Det skal overvejes, om der skal oprettes brandveje omkring byggeriet. 6.1.3 Parkering Der skal angives antallet af: Parkeringspladser Parkeringspladser for handicappede Cykelparkering (overdækkede og ikke overdækkede).

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 17 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 I opgørelsen skal der oplyses både om, hvor mange pladser der skal anlægges og om udlagte (reserverede) pladser jf. Bygningsreglementet, seneste udgave. Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0, parkeringspladser til handicappede skal dog mindst have en størrelse på 3,4 x 5,0 m Det skal angives hvor mange parkeringspladser der er behov for, samt hvilke krav der er stillet i byggetilladelsen eller i lokalplanen. Her skal det tages i betragtning hvor mange ansatte og besøgende der skal have mulighed for parkering. Ligeledes skal det undersøges om der skal oprettes, og hvor mange parkeringspladser, til handicappede. Det skal ligeledes undersøges hvilket behov og krav der er til cykelparkering og hvor meget plads der kræves til cykelparkering. 6.2 Arkitektur Det skal her angives, om der er krav og ønsker til den arkitektoniske udformning af bygningen. Eksempelvis kan dette gøres visuelt ved at tage billeder af bygningers arkitektoniske fremtoning der enten ønskes eller ikke. Ligeledes kan det angives om bygningen skal have samme arkitektur som de omkringliggende bygninger eller dette ikke er et krav. Der kan her angives ønsker til bestemte materialevalg eller facadeløsninger, uden at blive tekniske, eksempelvis: granitsten, stålfacade, blikfacade, mursten, mørk eller lys facade, med mere De krav og ønsker der måtte stilles til den arkitektoniske fremtoning af byggeriet, skal beskrives med et eventuelt valg af materialer eller facadeløsninger. Dog bør det sikres at kravene og ønskerne til arkitekturen ikke fratager arkitekternes mulighed for at sætte deres præg på byggeriet. De krav og ønsker der måtte være til bygningens arkitektur kan fastsættes af både bygherren og brugerne, og kan illustreres ved brug af illustrationer og billeder af arkitektoniske løsninger der enten ønskes eller ikke ønskes. Hvis byggeriet skal opføres som en forlængelse af et nuværende byggeri eller som en del af en større helhed, kan der stilles krav om, at bygningen ikke skiller sig ud fra de øvrige bygninger i området. Der kan i lokalplanen stilles restriktioner om valget af materialer, og at byggeriet eksempelvis skal have samme arkitektoniske fremtoning som den øvrige bebyggelse. 6.3 Disponering af bygninger Ved angivelsen af disponeringen af bygningen eller bygningerne skal der fokuseres på funktionaliteten af bygningen. Om rumadskillelsen skal udføres som lette skillevægge, der giver en større fleksibilitet af bygninger eller som permanente vægge.

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 18 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Der skal ligeledes fokuseres på arealanvendelsen af bygningen samt hvilke funktioner der skal udføres i bygningen. Det skal ligeledes overvejes, om der på grund af de forskellig funktioner stilles krav om adskillelse af funktioner med mere. 6.3.1 Arealbehov Beskrivelse af det arealbehov som byggeriets og brugernes forskellige funktioner har. Dette kan angives i kvadratmeter og antal rum. Arealbehovet kombineres med rumskemaet herunder. Beskrivelsen suppleres eventuelt med en angivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal rum og arealkrav (nettoareal). Hvis der er særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler kan disse beskrives. Herunder er vist et eksempel på et rumskema for et værkstedsbyggeri. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for palleløfter 40 m² 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for transport af 40 m² tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af beskæftigelsesværksteder, 10 m² og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab med 3m² hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, fotokopimaskine og 6m² telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² Det skal undersøges og angives hvilket arealbehov, der skal stilles til byggeriets udformning. Dette gøres med en beskrivelse af de funktioner der skal udføres i byggeriet, samt med en angivelse af nettoarealet for funktionens udførelse. Det skal undersøges og beskrives hvilke krav der stilles til funktionens udførelse, eksempelvis hvis det kræves at funktionen udføres i et separat rum, eller der stilles ekstra arbejdsmiljømæssige forholdsregler til funktion med mere. Hvis det på forhånd er fastlagt hvilke rum/lokaler der skal være i bygningen eller bygningerne kan disse opstilles i et rumskema, som vist herover, med en angivelse af antal, rumbetegnelse, specielle krav og nettoarealet. Ved angivelsen af specielle krav til rummet kan det eksempelvis angives hvilke muligheder der skal være til adgangen til rummet, eller hvilke installationsmæssige forholdsregler der skal tages i rummet.

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 19 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 6.3.2 Tilgængelighed for handicappede Ved alt nybyggeri og renovering skal det sikres at handicappede skal kunne benytte byggeriet, det vil sige at det skal beskrives hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages i projekteringen. Et eksempel på en beskrivelse kan være følgende: Bygningen skal indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. Bygningen skal indrettes med: Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre og Indvendige døre skal udføres som automatiske døre, der åbner ved snoretræk, eller døre uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Til brug for beskrivelse af handicaptiltag henvises der til følgende publikationer: SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. Fra 1. januar 2005 skal både renovering og nybyggeri sikre at handicappede ikke forhindres i at benytte byggeriet. Det vil sige at det skal angives hvilke tiltag der skal gøres for at gøre det tilgængelig for handicappede. Her ovenfor er der angivet et eksempel på en beskrivelse af hvad der skal tages i betragtning i forbindelse med projekteringen. I tilfælde af at den handicappede skal kunne bevæge sig frit rundt i bygningen uden hjælper skal dette også beskrives, med hensyn til hvilke tiltag der skal tages for at sikre den frie bevægelighed. Både Erhvervs- og Byggestyrelsen og diverse invalideorganisationer har udarbejdet pjecer og vejledninger, der har til formål at informer bygherre og projekterende i hvorledes der tages hensyn til handicappede. 6.3.3 Teknikrum Udformes bygningen med teknikrum skal kravene til teknikrummet beskrives her. Et krav kan eksempelvis være at der indrettes et teknikrum for hele bygningen eller at der på hver etage af bygningen skal indrettes teknikrum. Er der specielle krav til ventilationen af bygningen, skal det sikres at der er plads til diverse centralaggregater i teknikrummet. Husk at dette punkt skal harmonere med afsnit 6.7 Indeklima på side 21. Skal der til byggeriet installeres et klimaanlæg kan det være praktisk at afsætte plads til et teknikrum, hvor alle de klimatekniske installationer styres fra. Hvor mange teknikrum og hvor store rummene skal være afhænger af hvilke krav der opstilles til indeklimaet. Dette punkt skal koordineres med de klimatekniske krav der opstilles i afsnit 6.7 Indeklima på side 21. 6.3.4 Adgang til installationer Det skal her angives hvilke krav der stilles til adgangen til installationerne med hensyn til vedligeholdelse og reparation af installationerne. Dette kan eksempelvis være en angivelse af kravene til inspektionslemme i loftet.

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 20 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Ved alle installationer skal det sikres, at der er mulighed for inspektion, rengøring og vedligeholdelse af installationen, derfor skal der være mulighed for adgang hertil. Der kan også stilles krav om, at der skal være mulighed for inspektion af armaturer og aggregater over loftniveau, dertil skal loftet forsynes med inspektionslemme. 6.3.5 Vådrum Det skal her angives hvilke krav der skal stilles til vådrum, eksempelvis hvis der er specielle kloakeringsforhold til omklædnings og baderum, ellers henvises der til bygningsreglementets krav til indretning af vådrum. Hvis der stilles specifikke krav til antallet og omfanget af vådrum skal dette angives, ellers skal alle vådrum indrettes efter bygningsreglementets bestemmelser. Ved industribyggeri kan det eksempelvis være, at der skal indrettes omklædningsfaciliteter med mulighed for bad. For institutionsbyggeri kan det være, at der skal indrettes bademuligheder for handicappede i hver vådrum. 6.4 Lydkrav Hvis der i bygningen er specielle krav til lydreguleringen og lydisoleringen skal dette beskrives, ellers henvises der til bygningsreglementets lydregulerings krav. Der kan angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne bør foretages af et uvildigt firma. I bygningsreglementet står det anført at bygninger skal udføres og indrettes så brugerne sikres et tilfredsstillende lydforhold. Hvis der for byggeriet er specifikke lydkrav som byggeriet skal overholde, skal dette angives for hver konstruktionsdel. Ligeledes kan det anføres, at der skal foretages lydmålinger og hvorledes målingerne skal udføres. 6.5 Rengøring Stilles der specielle krav og ønsker til rengøringsmulighederne af bygningen kan det angives her. Dette kan eksempelvis være, at alle overflader ikke let kan tilsmudses og er lette at rengøre. Husk at dette punkt skal reguleres med planen for drifts- og vedligeholdelsen i afsnit 11 på side 34. Stilles der specielle krav til rengøringen af bygningen skal dette angives, med henvisning til hvorledes overflader og kanter skal udformes for at tilgodese rengøringsmulighederne. Det kan eksempelvis være at alle kanter og lignende ikke forhindrer brugen af specifikke rengøringsmaskiner og rengøringsmidler. Dette punkt skal koordineres med planen for drifts- og vedligeholdelse i afsnit 11, for at sikre, at de projekterende og de udførende medtager dette i deres overvejelser og drifts- og vedligeholdelsesvejledning. 6.6 Arbejdsmiljø Hvis der til bygningens forskellige funktioner er specielle arbejdsmiljømæssige forhold, der har indflydelse på projekteringen og indretningen af bygningen skal dette angives her. Eksempelvis kan bygherrens/virksomhedens/institutionens sikkerhedsorganisation inddrages i projekteringen og indretningen af bygningen. Ellers henvises der til Arbejdsmiljøfondens pjece Planlægning og arbejdstilsynets vejledninger.

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 21 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Det skal undersøges om de forskellige funktioner i bygningen kræver, at de indrettes efter arbejdstilsynets anvisninger, dette skal beskrives. Det kan eksempelvis være at en funktion kræver en sikkerhedsafstand til de øvrige funktioner, eller at funktionen kræver lokalventilation. For at kunne medtage alle funktioner i overvejelsen, bør den lokale sikkerhedsorganisation medtages i beslutningsprocessen. 6.7 Indeklima og installationer Der er i bygningsreglementets kapitel 11 og 12 opstillet krav til en bygnings indeklima og klimatekniske installationer, derfor skal der ved projekteringen af byggeriet lægges vægt på at opnå et godt indeklima. Der lægges vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer mv. Af publikationer af generel karakter henvises ud over Bygningsreglementet til: Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Denne publikation indeholder en række generelt anvendelige råd og anvisninger om, hvorledes bygningen indrettes mest hensigtsmæssigt ud fra et hygiejnisk synspunkt, Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993, SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen, SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation og Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima, SBI-rapport nr. 200. Samspillet mellem en lang række faktorer fastlægger tilsammen indeklimaet. Disse faktorer er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. I bygningsreglementet står det anført hvilke minimumskrav, der skal stilles til indeklimaet og de klimatekniske installationer. Hvis der i bygningen stilles skærpede krav til indeklimaet skal dette anføres i punkterne herunder. Ved opstillingerne af krav og ønsker til indeklimaet bør anvisningerne fra arbejdstilsynet medtages. 6.7.1 Temperaturforhold Eventuelle krav og ønsker til komforttemperaturen ved bygningens enkelte funktioner skal beskrives. Specielle krav til varme og kølingsanlæg kan også beskrives her. De krav der stilles til temperaturforholdene skal harmonere med ved aktivitetsniveauet af den funktioner der udføres. Ved kontorarbejde anbefales følgende komforttemperaturer, om sommeren 23º C og om vinteren 21º C. Skal der benyttes lokalt afkøling eller opvarmning skal dette beskrives, for på denne at tage disse forhold med i projekteringen. 6.7.2 Luftfugtighed Stilles der i bygningen specielle krav med hensyn til luftfugtigheden i skal angives her. Det kan eksempelvis være i forbindelse funktioner i der kræver en høj eller lav luftfugtighed.

Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 22 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : 21-01-2005 Hvis der skal stilles specielle krav til luftfugtigheden i byggeriet, eller i lokaler ved enkelte funktioner/områder skal disse krav angives, med en beskrivelse af i hvilke områder og funktioner der kræves specielle krav til luftfugtigheden. Hvis det på forhånd kendes hvilke tiltag der skal gøres for at ændre luftfugtigheden bør disse angives, eventuelt med benævnelse af anlægsmærke og lignende. 6.7.3 Luftkvalitet Her angives den luftkvalitet, ligeledes kan det angives om der i bygningen er specielle krav til luftkvaliteten ved specielle funktioner i bygningen. Et eksempel på en angivelse af luftkvaliteten for en institution er herunder: Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blank murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås. Kræver byggeriet at der stilles specielle krav til luftkvaliteten i bygningen, både i hele bygningen og lokaler, skal dette beskrives. Disse krav kan eksempelvis omhandle at luftskiftet til bestemte lokaler sættes op, eller at der benyttes finere filtre. 6.7.4 Statisk elektricitet Kræver bygningen, at der stilles specielle krav til statisk elektricitet, kan dette anføres her. 6.7.5 Lys Der bør i bygningen afskærmes mod generende direkte og diffust sollys, samt generende reflekser. Med henvisning til SBI-rapport 200 (Kontormiljø og skærmarbejde indeklima) bør belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i dataskærme undgås.

Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 23 af 39 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : 21-01-2005 7 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 7.1 Kvalitetsplan Her angives hvilke krav der stilles til kvalitetssikring af byggeprojektet hos både de projekterende og de udførende. Kravene bør indeholde en angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau, en plan for indholdet af kvalitetsmapperne med mere. Herunder er der opstillet en række punkter som kvalitetsplanen bør indeholde: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. Et af de store problemer i bygge- og anlægssektoren er ringe kvalitet i byggeriet, derfor er det vigtigt, at der i byggeprogrammet opstilles krav til, hvad kvalitetssikringen skal indeholde. Endvidere bør der tages stilling til, hvad der skal sættes som et acceptabelt kvalitetsniveau af både projekteringen og udførelsen. I bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder er der opstillet en række krav og vejledninger til hvad kvalitetssikringen af byggeriet skal omfatte og indeholde. Bekendtgørelsen er kun gældende for offentligt støttet byggeri, men det anbefales at øvrige byggeopgaver også følger bekendtgørelsens punkter. 7.2 Miljøplan Her angives hvilke krav der stilles til en miljøplan for byggeprocessen, dette gælder både for projekteringen og udførelsen. Ved visse bygge- og anlægsopgaver skal der udarbejdes en miljøplan for byggeriet, denne plan kan indeholde generelle krav og specifikke krav til enten projekteringen og udførelsen. 7.2.1 Miljøprojektering Under projekteringen tages en lang række beslutninger, som har betydning for materialevalget, udformningen, opførelsesmetoderne, driften, vedligeholdelsen og i sidste ende fjernelsen af bygningen. Dermed har projekteringen også en afgørende indflydelse på forbruget af ressourcer, sundhedseffekterne på mennesker samt belastningen af det omgivende miljø fra råstofferne udvindes til bygningen rives ned. I byggestyringsreglerne er der indarbejdet bestemmelser, som sikrer at der under projekteringen også fokuseres på miljøaspektet. Bestemmelserne er i overensstemmelse med Håndbog i

Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 24 af 39 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : 21-01-2005 miljørigtig projektering BPS-publikation 121, der er retningsgivende for inddragelsen af miljøaspektet i amtets byggesager. Derudover henvises der til følgende litteratur: Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer BPS-publikation 129 og Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter miljøstyrelsen Det overordnede mål for miljøindsatsen er at minimere: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø For at opnå dette kan der udarbejdes et miljøprogram og en miljøplan for byggeriet. I forbindelse med projekteringen skal der træffes en række beslutninger om hvilke materialer der skal benyttes i byggeriet, materialerne må ikke have en miljø- eller sundhedsskadelig effekt. Hvis der fra bygherrens side stilles ekstra krav til byggematerialerne, såsom brug af genbrugsmaterialer med videre, skal dette bekendtgøres i programmeringen. For på denne måde at valget af materialer kan indarbejdes i det totaløkonomiske overslag. For øvrige oplysninger om miljørigtigt projektering henvises der til publikationerne beskrevet herover. 7.2.2 Miljøkrav til udførelse Inddragelsen af miljøaspektet bygger på en formulering af en række miljømål for byggeriet. Miljømålene formuleres på baggrund af den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger samt en prioritering og afgrænsning af miljøindsatsen. Hvis der opsættes specifikke miljøkrav til udførelsen af byggeriet, kan dette indarbejdes i kvalitetssikringen til de enkelte punkter i kvalitetsplanen. Hvis der opstilles miljømål for udførelsen skal dette bekendtgøres i programmeringen, således at miljømålene kan medtages i udbudsmaterialet. De miljømål der opstilles for udførelsen kan også indarbejdes i samarbejdsaftalen, hvis dette benyttes. 7.3 Arbejdsmiljø Her angives det hvis der skal stilles krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen i både projekteringen og i udførelsen. Ellers henvises der til arbejdstilsynets vejledninger på http://www.at.dk. Hvis det ønskes, at der stille specifikke krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen, der afskiller sig fra arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets krav, kan dette gøres her. Ved en opstilling af specifikke krav må det påregnes at dette vil gøre projektet dyrere.

Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 25 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 8 Byggearbejdets organisation 8.1 Udbud En byggesag kan udbydes og organiseres på mange forskellig måder, ofte hænger valget af udbudsform sammen med udbudsgrundlaget, udvælgelses- og tildelingskriterier og entrepriseform. Det skal derfor nøje overvejes hvorledes byggearbejdet skal udbydes og organiseres. Herunder beskrives de overvejelser der skal gøres, ligeledes beskrives de forskellige udbudsformer/grundlag, entrepriseformer med mere. Hele beskrivelsen af udbudet er baseret på [3]. 8.1.1 Udbudsform Der skal redegøres for om projektet påregnes udbudt i offentlig licitation, begrænset licitation efter prækvalifikation, underhåndsbud eller omvendt licitation. Projekter, hvor anlægssummen er under kr. 2 millioner eksklusiv moms, kan udbydes som underhåndsbud jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, 13. Herunder beskrives de fire udbudsformer, der forekommer flere forskellige udbudsformer, men dette er der afgrænset fra at beskrive. Yderlig information om andre udbudsformer henvises der til [3, side 110-114] Offentlig licitation Ved en offentlig licitation kan alle interesserede entreprenører afgive bud på opgaven. Ved en offentlig licitation er tildelingskriteriet for opgaven ofte billigste pris. Ved en offentlig licitation skal der ske en tilbudsbedømmelse af alle tilbud, der ikke udelukkes eller fravælges. Bedømmelsesprocessen indledes med en gennemgang af samtlige indkommende tilbud, for at bedømme om nogle tilbud erklæres ukonditionsdygtige. Begrænset licitation efter prækvalifikation Ved en begrænset licitation kan kun de entreprenører, der har modtaget en opfordring til at afgive tilbud, afgive bud. Udvælgelse af entreprenører der skal have muligheden for at afgive tilbud vælges efter en prækvalifikation, udvælgelseskriterierne for en prækvalifikation beskrives i afsnit 8.1.4 Udvælgelseskriterier på side 27. Ofte kan alle entreprenører søge om prækvalifikation, men der vælges typisk fem eller flere bydende efter prækvalifikationen. Tildelingskriterierne kan både være billigste pris eller økonomisk mest fordelagtige bud. Underhåndsbud Ved underhåndsbud henvender bygherren sig typisk til maksimalt fire entreprenører, med en opfordring til at afgive bud på opgaven. Tildelingskriterierne ved underhåndsbud kan være både billigste pris eller økonomisk mest fordelagtige bud, ofte tildeles opgaven efter laveste pris. For anlægssummer under kr. 2 millioner kan også offentligt støttede byggerier udbydes i underhåndsbud, dette beløb hæves formegentligt med indførelsens af en ny tilbudslov, der ventes vedtaget i løbet af foråret 2005, til kr. 3 millioner.

Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 26 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Omvendt licitation Ved en omvendt licitation fastsættes prisen i udbudsmaterialet, og der konkurreres på de kvalitative underkriterier, såsom produkt, proces, tjenesteydelser og partnering. Omvendt licitation er bedst egnet ved valg af totalentreprise som entrepriseform. Tildelingskriterierne er her det økonomisk mest fordelagtige bud. 8.1.2 EU-licitation I 1996 vedtog EU Kommissionen en tilpasning af EU s udbudsdirektiver til den nye WTO aftale om offentlige indkøb. Denne tilpasning vedrører bl.a. beregningsmetoden for tærskelværdierne efter EU direktiverne. Dette betyder bl.a., at tærskelværdierne omregnes til hvert lands egen valuta. Værdierne opdateres hvert andet år. For offentligt støttede bygge og anlægsarbejder (Bygge- og anlægsdirektivet 2004/18/EØF) er følgende værdier gældende for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005: Kr. 44.019.088,- Aktuelle værdier indhentes på http://www.udbudsportalen.dk. For at sikre en fair konkurrence i EU, skal alle offentlig støttede bygge- og anlægsopgaver over en bestemt sum udbydes i en EU-licitation. Tærskelværdien for EU-licitationen afhænger af udbudsopgaven, på Udbudsportalen kan tærskelværdierne findes og hvilke opgaver tærskelværdien omhandler. 8.1.3 Udbudsgrundlag Udbudsgrundlaget skal beskrives, og der skal tages stilling om grundlaget skal være: Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Husk at valget af udbudsgrundlag skal harmonerer med valget af tilbudskriterier og entrepriseform. Valget af udbudsgrundlaget omhandler på hvilket grundlag entreprenørerne skal afgive tilbud på, desto tidligere entreprenøren/entreprenørerne afgiver tilbud desto mere indflydelse får entreprenøren/entreprenørerne på det endelige byggeri. Ønskes entreprenørernes erfaringer medtaget i projekteringen kan det være ideelt, at der afgives tilbud på enten byggeprogrammet eller dispositionsforslaget. Ønskes der derimod ikke at entreprenørernes erfaringer skal medtages kan udbudsgrundlaget være forprojektet eller hovedprojektet. Valget af udbudsgrundlag hænger meget sammen med valget af udbudsform og entrepriseform, eksempelvis afgives der typisk ved totalentreprise tilbud på baggrund af byggeprogrammet og ved fagentreprise enten for- eller hovedprojektet.

Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 27 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 8.1.4 Udvælgelseskriterier Her angives det hvorledes de bydende entreprenører skal prækvalificeres, med angivelse af hvilke kriterier der ligger til grund for prækvalifikationen. Målet med en prækvalifikation er at afskære de entreprenører, der ikke opfylder de betingelser der kræves for at afgive tilbud. Prækvalifikationen er ikke en udvælgelse af den bedst egnede entreprenør. Prækvalifikationen kan foregå på baggrund af ansøgerens økonomi, ressourcer, referencer og kvalitetsstyringssystem, hvor hvert punkt kan vægtes forskelligt. Hvor: Økonomi omhandler eksempelvis, at ansøgerens omsætning er mindst fire gange så stor som entreprisesummen. Ressourcer omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren kan dokumenterer at denne har eller kan skaffe de nødvendige ressourcer til entreprisens udførelse. Referencer omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren har de nødvendige referencer fra tidligere entrepriser, der er sammenlignelig med den aktuelle entreprise. Kvalitetsstyringssystem omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren har et kvalitetsstyringssystem, der sikrer en acceptabel kvalitetssikring og niveau. Udvælgelseskriterierne skal ikke nødvendigvis oplyses i forbindelse med licitationen, dog forventes det at der bliver vedtaget en ny tilbudslov i løbet af foråret 2005, hvor det er krævet at udvælgelseskriterierne er listet og vægtet i udbudsmaterialet. 8.1.5 Tildelingskriterier Her angives det hvorledes de indkommende tilbud vægtes, tilbudene kan enten bestemmes som billigste pris eller som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium skal det angives hvorledes de enkelte kriterier vægtes. Eksempelvis: Pris (50 %) Arkitektur (20 %) Placering (10 %) Kvalitet (10 %) Alternative materialer (10 %) Der skelnes mellem to tildelingsmuligheder, billigste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Herunder beskrives de to tildelingsmuligheder. Billigste pris Ved tildelingskriteriet billigste pris konkurreres der udelukkende på at afgive det billigste tilbud på grundlag af udbudsmaterialet. Tildelingskriteriet billigste pris anvendes ofte ved de udbud hvor projektmaterialet typisk enten er færdig projekteret eller efter myndighedsgodkendelsen. Ligesom tildelingskriteriet ofte benyttes ved hoved-, stor- og fagentrepriser.

Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 28 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Det økonomisk mest fordelagtige tilbud Tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud benyttes ofte ved de udbud hvor projektmaterialet ikke er færdig udarbejdet. Ved dette tildelingskriterium skal der opstilles en række udvælgelseskriterier og deres vægtninger, ligesom ved prækvalifikationen. I eksemplet herover er der angivet nogle punkter der kan benyttes som kriterier. Tildelingskriterierne skal ikke nødvendigvis oplyses i forbindelse med licitationen, dog forventes det at der bliver vedtaget en ny tilbudslov i løbet af foråret 2005, hvor det er krævet at tildelingskriterierne er listet og vægtet i udbudsmaterialet. 8.2 Entrepriseform Her beskrives entrepriseformen, med en angivelse af en kontraktligstruktur, de valgmulige entrepriseformer er: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise Husk at valget af entreprise skal harmonere med valget af byggesags organisation og udbudsformen. Valget af entrepriseform har blandt andet påvirkning på hvor meget indflydelse bygherren har på projekteringen af projektet. Der arbejdes med fire traditionelle entrepriseformer, hvor totalentreprise er den entrepriseform hvor bygherren har mindst indflydelse på projekteringen, idet rådgiverne er entreret af totalentreprenøren. Den entrepriseform hvor der kontraktligt er størst indflydelse fra bygherren er ved fagentreprise. Herunder beskrives de fire traditionelle entrepriseformer hver for sig. Totalentreprise Ved totalentreprise står totalentreprenøren for både projekteringen og udførelsen, det vil sige at totalentreprenøren bestemmer hvem denne vil have kontrakt med. Bygherren har her kun kontrakt med totalentreprenøren. Udbudsgrundlaget er typisk ved totalentreprise byggeprogrammet eller dispositionsforslaget, og tildelingskriteriet vil typisk være det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Fordelene ved en totalentreprise er at bygherren kun har kontrakt med en part, og har overladt alt styring og koordineringsansvar til totalentreprenøren. Ulemper ved totalentreprise er, at bygherren ikke vil have den samme kontrol med projekteringen som ved de øvrige entrepriseformer, samt at de projekterende kan blive hæmmet af totalentreprenøren i deres konstruktive og arkitektoniske frihed. En anden ulempe ved totalentreprise er, at entrepriseformen ofte er den dyreste entrepriseform, idet der betales for at totalentreprenøren styrer og koordinerer hele processen. Totalentreprise benyttes typisk på store bygge og anlægsprojekter, hvor totalentreprenørens erfaringer kan være til stor fordel. Ligeledes kan totalentrepriser benyttes på projekter, hvor der ønskes en konkurrence på alternative udformninger og placeringer. Hovedentreprise Ved en hovedentreprise har bygherren kontrakt med rådgiverne og en hovedentreprenør. Bygherren vælger her selv rådgiverne, hvor hovedentreprenøren vælger dennes underentreprenør.

Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 29 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 Udbudsgrundlaget kan ved en hovedentreprise spænde over alle forslag og projekter fra byggeprogrammet til hovedprojektet. Hvis det ønskes at inddrage hovedentreprenørens erfaringer i projekteringen vil udbudsgrundlaget ofte være dispositions- eller projektforslaget. Ønskes det ikke at entreprenøren skal inddrages i projekteringen vil udbudsgrundlaget være for- eller hovedprojektet. Tildelingskriteriet vil ved en hovedentreprise ofte være billigste pris, det kan forekomme, at det ønskes, at hovedentreprenøren kommer med alternative løsningsmuligheder, hvorved at tildelingskriteriet vil blive det økonomisk mest fordelagtige tilbud men stadig med mest vægtning på prisen. En fordel ved hovedentreprise er, at bygherren her vil få maksimalt indflydelse på projekteringen, idet bygherren her selv har entreret rådgiverne. En anden fordel ved hovedentreprise er at bygherren får fordel af at hovedentreprenørens erfaringer vedrørende styring og koordinering, idet det er hovedentreprenøren der har ansvaret for ledelsen af byggepladsen. En tredje fordel ved hovedentreprise er at entreprenørens erfaringer kan udnyttes i projekteringen, uden at hovedentreprenøren får en for dominerende magt i forhold til de projekterende. En ulempe ved hovedentreprise er at entrepriseprisen også her ofte vil være dyrere end ved en fagentreprise, idet der betales for at hovedentreprenøren skal styre byggepladsen. Storentreprise Forskellen mellem en storentreprise og en hovedentreprise er, at her deles entreprisen mellem to eller tre storentreprenører, dette kan eksempelvis være en bygningsentreprise og en installationsentreprise. En anden forskel er, at bygherren eller dennes rådgivere har styrings og koordineringsansvaret mellem storentreprenørerne. Dette vil kunne medføre en forøgelse af udgifterne, da rådgiverne skal have betaling for koordineringen, hvilket også storentreprenørerne tager. En fordel er, at der ved eksempelvis en installationsentreprise, kan entreres en storentreprenør, der har en specialviden og entreprisen, hvilket en hovedentreprenør ikke nødvendigvis har. Fagentreprise Ved en fagentreprise har bygherren her kontrakt med hver enkel fagentreprenør, det vil sige at antallet af arbejder og entrepriser er typisk ens med antallet af fagentreprenører. Koordineringen af entreprenørerne og byggepladsen er ved fagentreprise overladt til bygherren eller dennes rådgivere. Udbudsgrundlaget ved en fagentreprise er ofte for- eller hovedprojektet, og tildelingskriteriet vil typisk være billigste pris med den undtagelse, at der kan stilles ønske om at entreprenøren kan komme med alternative løsningsforslag. En fordel ved fagentreprise er, at projektet typisk er færdigprojekteret inden udbudet, hvorved bygherren har mulighed for at ændre i projektet inden udførelsen. En anden fordel er, at en fagentreprise ofte giver bygherren det billigste byggeri, idet tildelingskriteriet er billigste pris, og at konkurrencen mellem de bydende er størst. En ulempe ved fagentreprise er, at entreprenørernes erfaring ofte ikke inddrages i projekteringen, idet entreprenørerne typisk vælges efter projekteringen. En anden ulempe er, at rådgiverne ofte ikke har den samme styring og koordinerings erfaring som en hovedentreprenør har, dette vil kunne give komplikationer i forbindelse med udførelsen.

Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 30 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : 21-01-2005 8.3 Samarbejdsform Ved offentligt støttede byggerier skal det undersøges, om der kan benyttes Partnering på projektet. Derfor, hvis det vælges at benytte en bestemt samarbejdsform på byggeprojektet, skal dette beskrives her, med angivelse af kriterierne for grundlaget for samarbejdet. Disse kriterier kan eksempelvis være: Projektorganisationen, hvorledes organiseres partneringen Forslag til åben økonomi Forslag til resultatmåling løbende i processen Procesbeskrivelse med angivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven Konflikthåndteringsmodel For at øge effektiviteten og samarbejdet i byggeprocessen, kan der benyttes en samarbejdsform som retningslinie for samarbejdet. Partnering er en samarbejdsform, der er accepteret af alle byggeriets parter. I henhold til bekendtgørelse nummer 1135 af 15. december 2003 skal offentligt støttet byggeri undersøge og dokumenter muligheder for brugen af partnering. Samarbejdsformen kan med fordel også benyttes på andre byggeprojekter. En forudsætning for en vellykket partnering er, at entreprenøren/entreprenørerne bliver taget med i projekteringen, det vil sige at udbudsgrundlaget er enten byggeprogrammet, dispositions- eller projektforslaget. Partnering kan benyttes i entrepriseformer, dog benyttes partnering ikke så tit ved fagentreprise, idet udbudsgrundlaget her ofte er for- eller hovedprojekt. Sent udbud er ikke en grund til at fravælge partnering, da partnering stadig kan benyttes selvom entreprenørerne ikke er inddraget i projektering, ulempen er dog at entreprenørernes erfaringer ikke kan medtages i projekteringen. I en partneringaftale skal der opstilles en række parametre som er styrende for samarbejdet. Eksempler på disse er opstillet herover. For at fremme samarbejdet og produktiviteten kan der indføres en incitamentsaftale i partneringaftalen. Incitamenterne skal virke som et fælles mål for aftalens aktører. Incitamenterne kan være både økonomiske og kvalitative gevinster, der udløses ved en fælles opfyldelse af de opstillede mål for incitamentsaftalen. 8.4 Styringsform Ved alt offentligt støttet byggeriet skal der i udførelsesfasen benyttes Lean Construction som styringskoncept. For privatfinansierede byggerier er dette ikke et krav. Benyttes der et styringskoncept i byggeprocessen, skal det beskrives her med angivelse af kriterier for konceptet. En måde at øge produktiviteten i udførelsesfasen er at benytte en styringsform, såsom Lean Construction. Lean Construction er et redskab til at mindske brugen af ikke værdiskabende aktiviteter, og dermed fremme logistikstyringen på pladsen. Fra d. 1. juli 2002 blev det et krav, at der ved alment byggeri og offentligt støttet andelsboligbyggeri, skal foreligge en plan for gennemførelse og styring af logistikplanlægningen på byggepladsen, det vil sige at der skal benyttes Lean Construction som styringsredskab. Lean Construction kan principielt benyttes i alle byggeprocessens faser, og er dermed ikke kun et værktøj til forbedring af udførelsen. Yderlige oplysninger om Lean Construction henvises der til http://www.leanconstruction.dk/.

Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 31 af 39 Økonomi Dato : 21-01-2005 9 Økonomi 9.1 Anlægsbudget Der skal udarbejdes et anlægsbudget for byggeprojektet, med angivelse af de forventede udgifter til køb af grund, rådgiverudgifter, entreprenørudgifter med mere. Til beregning af budgettet benyttes Microsoft Excel, tabellen herunder er eksempel på opstilling af anlægsbudgettet. Budgettet kan redigeres ved at dobbeltklikke på tabellen. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Køb af byggegrund Rådgiverudgifter Entreprenørudgifter Udsmykning Bygherreleverancer Uforudsete udgifter Samlede udgifter For at sætte de økonomiske rammer for byggeprojektet er det nødvendigt at udarbejde et anlægsbudget, hvor der gives et overslag på udgifterne til byggeriet, med køb af grund over udgifterne til rådgiver og entreprenør til udsmykningen og bygherreleverancerne. Der bør i anlægsbudgettet afsættes et beløb til de uforudsete udgifter, der med stor sandsynlighed kommer i forbindelse med både projekteringen og udførelsen.detkanværesværtatgiveetrigtigtbudpå størrelsen af anlægsbudgettet, idet der kan komme ændringer i forbindelse med projekteringen og udførelsen, derfor skal det overvejes om budgetoverskridelser kan accepteres, og hvorledes disse kan dækkes, selvom budgetoverskridelser helst skal undgås. En løbende revidering af anlægsbudgettet er påkrævet for at sikre at budgettet ikke skrider. En grund til at budgettet kan overskrides er, at der i programmeringen ikke er taget højde for nutidsværdien af arbejdet. Der bør derfor i budgetplanlægningen tages højde for at byggeprocessen kan forløbe over flere år. Hvis der for byggeriet er et meget stramt budget, kan det overvejes om udbudsformen skal være omvendt licitation, hvor de bydende giver bud med et projekt til den anførte anlægspris, udbudsformen er nærmere beskrevet i afsnit 8.1.1 Udbudsform på side 25. 9.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget Det kan vælges at udarbejde et driftsbudget. Ligesom anlægsbudgettet udarbejdes driftsbudgettet i Microsoft Excel. Ved driftsbudget angives de forventede udgifter forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste og variable udgifter i en femårig periode. Beskrivelse Kloak og vandafledning Vand Varme El Samlede udgifter Faste udgifter ekskl. moms Variable udgifter ekskl. moms

Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 32 af 39 Økonomi Dato : 21-01-2005 Ligeledes angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering over en femårig periode. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Terræn, belægning og beplantning Udvendig vedligeholdelse af bygningen Indvendig vedligeholdelse af bygningen Installationer Samlede udgifter For at undgå overraskelser i driften af byggeriet kan der udarbejdes et drifts- og vedligeholdelsesbudget for både forsyningen og bebyggelsen. Det er ikke sikkert, at der i programmeringen kan udarbejdes et rigtigt drifts- og vedligeholdelsesbudget som kan overholdes i driften. Budgettet skal derfor revideres i forbindelse med projekteringen, således at når byggeriet tages i brug er budgettet udarbejdet på baggrund af de rigtige data. Ligesom for anlægsbudgettet skal der tages højde for nutidsværdien af drifts- og vedligeholdelsesudgifter når byggeriet tages i brug. 9.3 Totaløkonomi Hvis det ønskes, at der skal udarbejdes et totaløkonomisk overslag for byggeriet, skal dette beskrives her. Der er på forhånd lavet flere forskellige regneark der behandler totaløkonomien, men ikke en de facto standard. Derfor skal det undersøges hvilket totaløkonomiprogram der bedst egner sig til dette projekt. Det totaløkonomiske budget angives som et budget lignende budgetter herover. Et totaløkonomisk overslag af byggeriet kan hjælpe bygherren til at bestemme årsomkostninger for byggeriet og levetidsomkostningerne. Det totaløkonomiske overslag kan normalt ikke bestemmes i programmeringen. Derfor bør byggeprogrammet indeholde krav til det totaløkonomiske overslag, der beregnes i forbindelse med projekteringen. Der findes flere forskellige beregningsprogrammer til totaløkonomien, hvert program har sine fokusområder, og der bør i programmeringen tages stilling til hvilket beregningsprogram der skal benyttes.

Byggeprogram Kapitel : 10 Side : 33 af 39 Tid Dato : 21-01-2005 10 Tid 10.1 Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeriet, med angivelse af overordnede perioder og milepæle. Husk at vurdere risikoen for forsinkelser i de forskellige arbejder i tidsplanlægningen. På figuren er vist et eksempel på en tidsplan med angivelse af tidsforbrug til programmering, projektering, myndighedsgodkendelse, udførelse og indflytning. Tidsplanen er udarbejdet i Microsoft Project, og kan ændres ved at dobbeltklikke på figuren. Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeprocessen, denne tidsplan skal som minimum indeholde krav om start på byggeriet og tidspunkt for ibrugtagelse. Tidsplanen bør udføres som et Gantt diagram, vist herover. Dette er en de facto standard for alle tidsplaner benyttet i byggeprocessen. Den tidsplan der udarbejdes i programmeringen kan indeholde krav til længden af faserne i byggeprocessen, det vil sige at der også tages stilling til hvor lang tid de projekterende skal have til at udarbejde udbudsmaterialet og hovedprojektet. Tidsplanen skal koordineres med valget af udbudsgrundlag og entrepriseform, det vil sige at hvis det ønskes at entreprenøren skal inddrages i projekteringen, nytter det ikke at afholde licitationen efter projekteringen og så videre.

Byggeprogram Kapitel : 11 Side : 34 af 39 Drift og vedligeholdelse Dato : 21-01-2005 11 Drift og vedligeholdelse 11.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Der angives her en plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. Indeholdende de punkter/områder som de projekterende og udførende skal medtage i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Ligeledes kan det angives om drifts- og vedligeholdelsesvejledningen eksempelvis skal være digitalt eller som en mappe. Herunder er angivet nogle punkter der kan medtages i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig. For at sikre den bedste drift og vedligeholdelse af byggeriet, skal de projekterende og de udførende udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesvejledning for byggeriet og dennes installationer. For at denne vejledning kan udføres specifikt til det aktuelle byggeri skal der opstilles krav og ønsker til, hvad vejledningen skal indeholde og omhandle. Nogle af de projekterende har paradigmer til driftsog vedligeholdelsesvejledninger, derfor bør dette undersøges hos de valgte rådgivere. Kravene til drifts- og vedligeholdelsesvejledningen kan også være, at denne skal være en integreret del af projektmaterialet. Hvis der eksempelvis benyttes OOP 1 kan der i en tilknyttet database være en drifts- og vedligeholdelsesvejledning til hvert objekt i byggeriet. Det kan også stilles krav til, at der i drifts- og vedligeholdelsesvejledningen er indarbejdet et overslag på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, som kan benyttes i drifts- og vedligeholdelsesbudgettet i afsnit 9.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget på side 31. 1 OOP:ObjektOrienteretProjektering

Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 35 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 12 Referenceliste Der er i denne vejledning benyttet følgende referencer: [1] Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Bascon Vejle Amt Bygningsafdeling, 2004 [2] Bygherrevejledning Forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 [3] Valg af tilbud Mogens Høgsted Ingeniøren bøger, 2003 ISBN: 87-571-2472-8 12.1 Litteratur I vejledninger henviser der til følgende litteratur: DS håndbog 105 Udearealer for alle, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, DS 3028 Tilgængelighed for alle. Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund. Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter, Miljøstyrelsen. Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993. SBI-anvisning 146, Køkkener for Bevægelseshæmmede. SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation. SBI-rapport nr. 200, Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima. BPS-publikation 121, Håndbog i miljørigtig projektering. BPS-publikation 129, Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer. Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6, Sundhedstryelsen.

Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 36 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 12.2 Internetlink Oversigt over relevante internetsider, der kan benyttes til udarbejdelsen af byggeprogrammet. Arbejdstilsynet www.at.dk BAT-kartellet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet www.bat-dk.org BrancheArbejdsmiljøRåd www.bar-web.dk Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg www.bar-ba.dk By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut www.by-og-byg.dk Byggecentrum www.byggecentrum.dk Byggematerialeindustrien www.bi.di.dk Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet, Samarbejde - BIPS www.bips.dk Byggeriets Evaluerings Center - BEC www.byggeevaluering.dk Byggeskadefonden www.byggeskadefonden.dk Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Byggeteknisk Erfaringsformidling www.byg-erfa.dk Byggevarepriser www.byggevarepriser.dk Bygherreforeningen i Danmark - BID www.bygherreforeningen.dk Danmarks Statistik www.dst.dk Dansk Byggeri www.danskbyggeri.dk Dansk Center for Byøkologi www.dcue.dk Dansk Center for Tilgængelighed www.dcft.dk Dansk Facilities Management - netværk www.dfm-net.dk Dansk Standard www.ds.dk Akademisk Arkitektforening www.dal-aa.dk Den danske Landinspektørforening www.ddl.org Det Centrale Handicapråd www.dch.dk Erhvervs- og Boligstyrelsen www.ebst.dk EU-udbud, Simap www.simap.eu.int Foreningen af Rådgivende Ingeniører - F.R.I www.frinet.dk Forsvarets Bygningstjeneste www.fbt.dk Håndværksrådet www.hvr.dk Ingeniorforeningen i Danmark - IDA www.ida.dk Klagenævnet for Udbud www.klfu.dk

Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 37 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Konkurrencestyrelsen Kulturarvsstyrelsen Lean Construction DK Miljøteknisk Brancheforening Murerfagets Oplysningsråd PAR-F.R.I Rådet Praktiserende Arkitekters Råd - PAR Praktiserende Landskabsarkitekters Råd - PLR Retsinformation Slots- og Ejendomsstyrelsen - SES Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Tagpapbranchens Oplysningsråd TOR Tekniq, installatørernes organisation Teknologisk Institut Træbranchens Oplysningsråd Udbudsportalen Vinter konsulenterne for bygge og anlæg www.ks.dk www.kuas.dk www.leanconstruction.dk www.mtbf.dk www.muro.dk www.par-fri.dk www.par.dk www.p-l-r.dk www.retsinfo.dk www.ses.dk www.s-fou.dk www.tagpapoplys.dk www.tekniq.dk www.teknologisk.dk www.top.dk www.udbudsportalen.dk www.vinterkonsulenterne.dk 12.3 Lovgivning Oversigt over relevant lovgivning, alt kan findes på retsinformation. Love Lov om statens byggevirksomhed m.v. (Statsbyggeloven), nr. 228 af 19. maj 1971 Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love, nr. 1093 af 21. december 1994, jf. lbk. nr. 336 af 13. maj 1997. Lov om arbejdsmiljø, jf. lbk. nr. 784 af 11. april 1999. Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), nr. 450 af 7. juni 2001 Aktstykke 331 (SEA-reformen) af 24. august 2000. Bekendtgørelser Bekendtgørelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri, nr. 463 af 15. juni 1992, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri, nr. 684 af 20. juli 1994, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden, nr. 728 af 5. september 1995, Bygge- og Boligstyrelsen.

Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 38 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger, nr. 282 af 18. april 1997, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, nr. 202 af 23. marts 2000, By- og Boligministeriet. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø, nr. 574 af 21. juni 2001, Arbejdsministeriet. Bekendtgørelse om bygherrens pligter, nr. 576 af 21. juni 2001, Arbejdsministeriet. Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 589 af 22. juni 2001, Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsbekendtgørelsen), nr. 595 af 9. juli 2002, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal, nr. 1394 af 17. december 2004, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Cirkulærer Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede (Handicapcirkulæret), nr. 49 af 23. marts 1972, Boligministeriet. Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri m.v., nr. 9067 af 17. februar 2004, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder, nr. 9833 af 15. december 2003, Finansministeriet. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder mv., nr. 174 af 10. oktober 1991, Bygge- og Boligstyrelsen. Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, nr. 25 af 7. februar 1995, Miljø- og Energiministeriet. Cirkulære om vedligehold af statens bygninger, nr. 160 af 10. december 2002, Finansministeriet. Cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver, nr. 159 af 17. december 2002, Finansministeriet. Cirkulære om selvforsikring i statens, nr. 9204 af 22. marts 2004, Finansministeriet. Vejledninger Vejledning om pris og tid 1993, nr. 65 af 29. april 1993, Bygge- og Boligstyrelsen. Vejledning om AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed af 10.12.1992 Bygge- og Boligstyrelsen, januar 1994, nr. 22 af 31. januar 1994. Vejledning om vinterbyggeri, nr. 4010 af 31. oktober 1995, Bygge- og Boligstyrelsen. Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, nr. 11986 af 1. maj 2001, By- og Boligministeriet. Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed, oktober 2001, By- og Boligministeriet.

Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 39 af 39 Referenceliste Dato : 21-01-2005 Vejledning om byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed, 2002, Branchemiljørådet for Bygge & Anlæg. Vejledning til tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen, 2002, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udbudsregler - EU s udbudsdirektiver, vejledning, februar 1998, Konkurrencestyrelsen. Vejledning om støttet byggeri, logistik i udførelsen af byggeriet, 18. august 2003, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Forskrifter og bestemmelser i øvrigt Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89). Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). General Conditions for the provision of works and supplies within building and engineering (AB 92, engelsk version) Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93). General Conditions for turnkey contracts (ABT 93, engelsk version). Bygningsreglement 1995 (BR 95), nr. 4002 af 13. februar 1995 med senere ændringer (tillæg 1-5) Direktiver Tjenesteydelsesdirektivet (TYD) (Rådets dir. nr. 92/50/EØF af 18. juni 1992, som ændret ved Rådets dir. nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997 og Kommissionens dir. nr. 2001/78/EF af 13.9.2001). Bygge- og anlægsdirektivet (BAD) (Rådets dir. nr. 93/37/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Rådets dir. 97/52/EF af 13. oktober 1997) Vareindkøbsdirektivet (VAD) (Rådets dir. nr. 93/36/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets dir. nr. 97/52/ EF af 13. oktober 1997 og Kommissionens dir. nr. 2001/78/EF af 13. september 2001) Forsyningsvirksomhedsdirektivet (FSVD) (Rådets dir. nr. 93/38/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Rådets dir. nr. 98/4/EF af 16. februar 1998)