UVM Projekt: Intro til projektlærere Grafisk intro til progressionsmodellen: Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde Omverdensforståelse Kultur Kontekster Marked Økonomi Faglighed Personlig indstilling Tiltro til egne evner Acceptere usikkerhed Turde fejle, Etisk forholden Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger Link til Progressionsmodellen: http://www.ffeye.dk/media/256158/print._progressionsmodel entrepren_rskabs _og_innovationsundervisning.pdf Overordnet mål statens opdrag til os: Eleverne skal erhverve sig innovative kompetencer. UVM Projektets mål: At kvalificere progressionsmodellen i gymnasial sammenhæng. SAG projektets mål: At måle om de innovative kompetencer styrker læreprocessen af det faglige stof. De faglige og de innovative kompetencemål skal derfor være klart definerede og skal kunne måles særskilt og i samspil. I forhold til de innovative kompetencer, tager projektet udgangspunkt i progressionsmodellen. Midler: Nye opgavetyper Nye organiseringsformer i undervisningen, som stiller nye krav til eleverne i en ramme af klare faglige benspænd.
Model til mulig organiseringsform: Læreroplæg/opdrag Elevstyrede undervisningsekvenser Gruppeoplæg og præsentationer Faglig fordybelse/research Problemfelt/hypotese Idéudvikling Fællesrummet Fordybelsesrummet Maskinrummet Verdensrummet Revision: Ny hypotese/ny idéudvikling Udforming af løsningsforslag og produktløsninger Forberede oplæg/ præsentationer/ undervisningssekvenser Realitytjek Omverdensrelation Videndeling Generelle råd: 2. Udvælg et fagligt forløb/fagligt felt større eller mindre og omform det til et problemorienteret projekt/ en problemorienteret opgave, hvor eleverne selv skal fremkomme med et velreflekteret løsningsforslag, dvs. at de skal have en klar, fagligt kvalificeret hypotese for løsningsforslaget. Opgaven må meget gerne kræve at eleverne skal relatere til en omverden. 3. Graduerede tilgange til løsningsforslag - og dermed til kravene til elevernes innovative kompetencer: Teoretisk løsning: En præsentation af en teoretisk løsning på et konkret, fagligt problemfelt baseret på en teoretisk hypotese. Eksempel: En mindre faglig opgave, som stilles af læreren, hvor kravet til faglig refleksion og en induktiv tilgang står centralt. Produktløsning: En præsentation af et analogt eller digitalt produkt ledsaget af kvalificerede faglige refleksioner (hypoteser) evt. i form af en kort projektbeskrivelse. Eksempel: Et større eller mindre enkeltfagligt eller tværfagligt forløb, hvor kravet til faglig refleksion står centralt og hvor eleverne skal skabe et produkt ud fra faglige benspænd, som er formuleret af læreren
Autentisk problemløsning: En præsentation af en konkret idé, som kan løse et autentisk problem, baseret på en klar, fagligt kvalificeret og velreflekteret hypotese for løsningsforslaget i form af en længere projektbeskrivelse. Eksempel: Et større tværfagligt forløb (ex. AT innovation), hvor eleverne selv skal afgrænse/indkredse et konkret, virkeligt problem, som de skal komme med en konkret, velreflekteret idé til løsningen på/ et konkret løsningsforslag til. Der er typisk krav til omverdensrelationer/netværksarbejde. 3. Læg stor vægt på arbejdsprocessen. 4. Vælg organiseringsformer og arbejdsmetoder som understøtter en induktiv og primært elevstyret arbejdsproces, hvor eleverne kan: Arbejde i projektgrupper (gruppesammensætning og rollefordeling er vigtig) Styre processen samt reflektere over egen projektstyring (metareflektion) Fordybe sig fagligt: Undersøge, afdække og/eller definere problemet. ( i kortere, enkeltfaglige forløb, vil problemet/den problemorienterede opgave ofte være defineret af læreren) Reflektere over diverse faglige problemstillinger/felter. Relatere til en (evt. tænkt) omverden: målgruppe/aftager/netværk. Formulere en hypotese Foretage kvalificeret idéudvikling Løbende reflektere over/afprøve løsningsforslag i samspil med andre Løbende revidere på baggrund af refleksioner/afprøvninger Operere med en deadline Udforme et færdigt løsningsforslag Reflektere over eget løsningsforslag Lave en god præsentation af løsningsforslaget. Evt. skabe merværdi for andre/omverden
10 redskaber til innovativ undervisning JT 2013 Redskaber er delt i idéudviklingsredskaber og ideer til produktformer/redskaber til udvikling af produktformer. Specificer for eleverne, om de er innovative i proces, produkt eller begge dele. Redskab1: 25 ideer! Jeres første opgave er at komme op med 25 ideer. Ideerne skal skrives op på en stor planche/tavle. I må godt strukturere dem, mens I skriver så planchen får form som en klassisk brainstorm. Når de 25 ideer er skrevet op skal I fjerne 20, så de 5 bedste står tilbage. Redskab 2: Idéstafét Tag de 5 bedste ideer fra jeres brainstorm og gå videre med dem. Øverst formulerer I en ide, derefter går papiret rundt til idéudvikling fra alle i gruppen. Stafetten lægger op til næste øvelse. Redskab 3: Idéinterview Hver gruppemedlem skal tage en af de 5 ideer og gennemlæse papiret fra jeres idéstafet. Derefter skal gruppen skiftevis interviewe personen om ideen med en række spørgsmål (I må selvfølgelig godt supplere). Grundlæggende skal I forestille jer, at ideen faktisk er opfundet og sat i produktion. Et gruppemedlem udvælges til referent. Stil spørgsmål nogenlunde således: Beskriv kort ideen Hvorfor er det en god løsning på problemet? Hvem kan bruge løsningen? Hvordan skal den implementeres? Kunne det ikke være et problem at? Hvilke etiske problemer indebærer løsningen? Hvad koster den? Redskab 4: Vælg den bedste ide Udvælgelsen af den bedste ide kan ske på flere måder. Hvis I allerede er enige, kan I bare vælge jeres fælles favorit og gå videre. I de grupper, hvor valget står mellem flere gode ideer, kan I vælge en af følgende metoder: Anmod om en vejledning hos lærerne og pitch de to bedste ideer for dem. Lærerne stiller kritiske spørgsmål og hjælper jer frem mod en udvælgelse.
Skriv pro et contra for hver ide. Vælg den ide, der står stærkest. Skriv en 5 linjer lang beskrivelse af de to bedste ideer og lav en miniundersøgelse. Ring til eller opsøg 10 helt forskellige mennesker og fremlæg ideerne for dem. Modtage respons og sammenlign. Redskab 5: Hvad nu hvis? inden for sit felt, efter man har lavet den første research, idéudvikler man ved at stille spørgsmål til det eksisterende, til at vende det hele om kvalificeret idéudvikling, hvor man bliver nødt til at knytte sin faglighed til sine ideer. Ex: Paradigmet er at det er bedre at forebygge end at helbrede; hvad nu hvis det ikke er det? En måde at vende området på hovedet. Redskab 6: Lynskrivning som idégenerering inden for et fagligt område skriv 1000 ord om deres område uden at stoppe. (Kan ende i næste redskab ). Redskab 7: Skriv a six word story komprimer din idé i seks ord afgrænsning af idégenerering som resultat af fx lynskrivning (se ovenfor). Formidlingsredskaber og ideer: Redskab 8: Netværkstanken tving eleverne ud i at kontakte nærmiljøet som en del af researchfasen. Redskab 9: Formidling/præsentation lade eleverne idégenerere over præsentation af et fagligt område, så præsentationsformen afspejler det faglige indhold idégenerering over formen på præsentationen der er jo et væld af produktformer se nedenfor. Redskab 10: Undervisning af elever på andre, eller eget, niveauer, herunder i grundskolen. idégenerering over formen ved både 9 og 10 er det centralt, at der er helt klare benspænd ift. hvilke faglige og pædagogiske parametre der skal opfyldes, så det ikke bare bliver en demonstration af form. Produktformer: 1. Soundcloud.com sprogfag. Forum, hvor man kan uploade mindre lydoptagelser. 2. Quizlet finder selv begreber der svares i en quiz 3. Film eleverne er gode til at redigere og uploade på skolens youtubekonto. 4. Googlesites (websites om et emne er lette at oprette)
5. http://111variation.blogspot.dk et væld af ideer til variation af undervisningen og anderledes produktformer. 6. Innovation i historie (tak Brian ) Elever laver en udstilling (museum; webmuseum) Websites Artikel til avis Opslag til wikipedia Undervise andre Producere undervisningsmaterialer rollespil quizz; vendespil, interaktive tidslinjer og kort m.m. ibooks Author; interaktive billed/lyd/film bøger testsystemer individuel undervisning af elev/inddirekte test/overhøres - "5 itfælder": Elevbaseret "kursus" i it (søg på nettet; kildekritk etc.) Helt centralt ved løsningsforslag er at der opstilles en hypotese som svar på løsningsforslag løsningsforslaget XXX (nudgingkampagne) svarer følgende hypotese XXX Innovation i fagene: Innovation ift lektier/læreplan kan klassen samlet idégenerere på, hvilke lektier der skal gives for i et område vil den form for medbestemmelse give dem et overblik fra starten og gøre, at de rent faktisk læser til timerne? De fleste fag har skrevet innovation ind i deres læreplaner eksempel på innovation i fysik http://www.uvm.dk/uddannelserogdagtilbud/gymnasialeuddannelser/studieretninger- ogfag/forsoegsfagidegymnasiale- uddannelser/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf12/forsoeg%20med%20fag/120813%20 Fysik%20Fagsaertraek%20i%20innovationsprojekter%20i%20AT.ashx Innovation i matematik (tak Esben ) Nye financielle produkter, f.eks. mikrolån, hvis det skal smage af øko og idealisme. Bud på nye mål for ulighed i samfundet nok i samarbejde med samfundsfag. Ny matematiklære(e) bog til folkeskolen. Hertil kommer alt der pakkes ind som konsulentrapporter med svar og anbefalinger på virkelige udfordringer det kan være om trafik og støj og så meget andet!
Innovative elevkompetencer i faglige forløb Studieretning/klasse Forløbstitel og fag Faglige mål. Er de faglige mål nået? Innovative kompetence mål jf. Progressionsmodellen: Beskriv kort ift. følgende kategorier: 1. Handling 2. Kreativitet 3. Omverdensforståelse 4. Personlig indstilling Er de innovative kompetence mål nået? (Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke?) Nye undervisningsformer: Nye elementer, metoder og organiseringsformer til tilegnelsen af de faglige og innovative kompetence mål. Beskriv det nye (brødtekst) Kort evaluering af nye undervisningsformers/ organiseringsformers effekt Motivation. Har eleverne oplevet de innovative kompetence mål og de nye undervisningsformer/ organiseringsformer som motiverende for den generelle læring af det faglige område?