Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland



Relaterede dokumenter
SMART PUBLIC FOOD -SMART CITIES

Smarte byer Smart mad til mange?

Øko 25 år FVM factfile

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

Det økologiske spisemærke

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Hvordan skaber vi synergi mellem forskning, erhverv og det offentlige.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

Økologi en genvej.l lokale fødevarer i offentlige ins.tu.oner?

Økologisk mad i danske skoler

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

Projekt - Godt købmandsskab på fødevareområdet

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Vil du også fejres? Idékatalog til fejring & overrækkelse afspisemærket. Kære spisested,

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

Rådgiverens guide til omlægningstjek

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Oplevelsesbaseret innovation

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør

Introduktion til måltidsbarometeret

FOKUS PÅ ØKOLOGISK KØD SIDE 2 Tid: Onsdag den 30/1 kl SUCCES MED VEGETAR- OG VEGANSK MAD SIDE 3 Tid: Onsdag den 30/1 kl

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2018 MAJ

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl ca

GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

ØKO LØFT. Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Økologi

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

pwc.dk Guldkorn til vækst Hvad skaber en vækstvirksomhed? v/kent Larsen, PwC

Identificerede barrierer 6. maj 2015

bedste tilverdens Leverandør

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

I Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi indgår Ældre- og Handicapforvaltningen med seks bæredygtighedsmål og indsatser:

Socialdirektørkredsen 12. August 2014

Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

BORGMESTERENS AFDE- LING Fælles Service Aarhus Kommune

Se mulighederne som producent og kend dine kunder. v/ Helle Bossen, Økologisk Landsforening

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

Det økologiske marked

MEDIEOMTALE KANTINEPRISEN

Mad på sygehus Hvordan kan vi måle og hvorfor?

Velkommen til fremtidens økologi! I ØKO-hallerne på Foodexpo marts 2018

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

Organisering udfordringer og løsninger

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fremgang det kommende. 17. marts 2017

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

Ansøgning om tilskud i 2015

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd,

Guide til grønne indkøb

Klik for at redigere i masteren

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Autentisk og kompetent

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne

ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift

Transkript:

Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland Konference: Øget økologi i det offentlige Torsdag den 18. september DGI Nordkraft Bent Egberg Mikkelsen, Professor Aalborg Universitet Abstrakt: Fremme af anvendelsen af økologiske råvarer og produkter i det offentlige står højt på agendaen i Danmark. Således også i Nordjylland Baggrunden for dette indlæg er AAU s mangeårige arbejde som Danmarks førende videnscenter for den offentlige mad herunder projekterne Ekologika1, FoodServInSPIRE2 og Foodtura3 og den viden de tre projekter har genereret af viden om omstilling til økologi for storkøkkener. Indlægget fokuserer på fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland og tre vigtige temaer: indkøbsaftalerne, måling og tælling samt udfordringen i at skabe merværdi for slutbrugerne. Det diskuterer de særlige forudsætninger, der eksisterer i regionen Nord og nogle af de perspektiver der findes for innovative fødevareindkøb i det offentlige. Indlægget sætter region Nord ind på det økologisk Danmarks kort 1 www.ekologika.aau.dk 2 www.foodservinspire.aau.dk 3 www.foodtura.aau.dk

Eating is an agricultural act,' Wendell Berry It is a political act, too. Michael Pollan, The Omnivore's Dilemma

Køkken Kommune Indkøber Uddannelse Leverandør Evaluering (Konsulent) Økologisk i det offentlige 6vigtige niveauer

Facts Omsætning fødevarer 110 mia/år Heraf 4 5 mia i offentlige køkkener Svarende til ca 15 mia i måltidsværdi 500.000 måltider pr. dag 80 sygehuse 100 Kommunale centralkøkkener 500 Kommunale, regionale & statslige kantiner Dertil skoler, dagtilbud, døgnforplejning etc 6 10.000 storkøkkener

Inddragelse og evidens SoL Bornholm som eksempel

Øko Foodservice: 15 pct Detail Eksport Foodservice Alternative ØLF, 2013. Alle værdier er opgjort i salgspriser fra producent

Økologi fordelt på typer af storkøkkener Nøgletal 2010 2013 Institutioner: Kantiner: Restaurant/hotel/cafe: Andre (tankstationer mv.): 36% 31% 18% 15% Rikke Thorøe Grønning Økologisk salg i Foodservice, 1H 2010 2H 2013

Økologi fordelt på typer af fødevarer Nøgletal 2010 2013 Total økologi: 948 mio p.a (4 5 mia) Svarende til + 11% p.a Kolonial: 36 % Mejeri: 36 % Frugt & grønt: 18 % Frost: 7% Kød/fjerkræ: 3% Rikke Thorøe Grønning Økologisk salg i Foodservice, 1H 2010 2H 2013

Økologi målt i vækst af spisemærker Nøgletal 2010 2013 2009 2014

Spisemærker fordelt på type Guld Sølv Bronze

Spisemærker fordelt på ejere Kommune Region Stat Cateringoperatør Privat

Øko i storkøkken Geografisk spredning Nord Midt Syd Sjælland Hoved Økologisk salg i Foodservice, 1H-2010 2H-2013, Rikke T Grønning. ØLF

Økologi i det offentlige udvikling 2010 2013 Økologisk salg i Foodservice, 1H-2010 2H-2013, Rikke T Grønning. ØLF

I risikosamfundet skal alt måles Ikke alt der kan tælles tæller og ikke alt der tæller kan tælles Einstein, A

Køkkenledernes menu Vi skal tænke på vores børnebørn Man skal arbejde med det her for grundvandet Det smager tit bedre... Godt for elever med ADHD At starte i det små starte med at købe økologiske mejeriprodukter Det eneste vi har brug for, det er at mødes og vidensdele, vidensdele, vidensdele Jo længere man kommer i processen, jo mere har man brug for netværk. De første procent kommer nemt Det handler om at få puttet fagligheden tilbage i køkkenet Få håndværket tilbage i køkkenet... kende råvarerne og få lov til at forarbejde dem Niras, 2014: Økologiomlægning i offentlige køkkener Erfaringsopsamling og potentialer

Kommunens menu Økologien skal søbes ind i alle mulige andre projekter, og omvendt. Det skal rodfæstes Økologien var bare i alle kroge af byen, så derfor fanger det jo an Politikerne vil gerne have nogle tal, de kan måle på Man kan fremme økologi, hvis man beviser, at det hænger sammen med kvalitet Selve området er jo nyt for både min chef og mig, så vi skeler til dem, vi arbejder sammen med i arbejdsgruppen Økologi bliver brugt rimelig offensivt i vores kommunikationsstrategi Det er jo en imageting, det viste sig, han kunne faktisk være stolt af det her Hvis det skal være muligt at omlægge til økologi, skal der jo være nogle indkøbsaftaler, som gør det muligt at købe økologiske varer Blandingen af decentral handlefrihed og centrale stordriftsfordele, det er den balance, vi skal finde Niras, 2014: Økologiomlægning i offentlige køkkener Erfaringsopsamling og potentialer

Medarbejdernes menu Medarbejdere skal kunne se formål bl.a ved at indgå i helhed, have værktøjer og have fælles mål hvor ledelsen støtter op (på alle niveauer) Individuelle forskelle i formålet med økologi (sundhed, miljø osv) Men vigtigt at det indgår i helheden på stedet og indgå som en del af øvrige mål på stedet. Synliggør at det er en trinvis proces, så opgaven synes mere overskuelig end alt på en gang. Finde balance mellem decentrale handlemuligheder for køkkenerne inden for centrale rammer. Ledelse skal sætte disse rammer, forventninger og mål (så køkkenerne ved at det prioriteres), Tænke det ind i større sammenhæng, så det giver mening for mange. Og samarbejde med de relevante parter. Samtidig hjælp køkkenerne med at udfordre de strukturelle udfordringer som f. eks. indkøbsaftaler, kvalitetsstandarder. Medarbejderne skal klædes på med viden og værktøjer. Behov for uddannelse, viden og kommunikation på alle niveauer og til alle grupper der har relation til maden og måltider Mette Fuglsang: Økologiomlægning i et medarbejderperspektiv vilje, viden og værktøjer"

niras Uddannelsernes menu Vi er jo en skole, der skal være med på beatet Det skal de vide noget om, alle eleverne, selv kokkene, så de kan gå ud og være en del af en verden, hvor flere siger, at de arbejder med økologi Økologien vil vi arbejde meget fokuseret med. Så det forhåbentlig rammer tidsbilledet nu og eleverne kan tage det med i deres fremtidige virke Der er ved at blive grundlagt en ånd vi gør det ved at bruge økologiske varer i undervisningen, den måde at arbejde med det i hele organisationen Det er også den her medaljering, guld, sølv, bronze, det tror jeg da, der ligger enormt meget prestige i Økologien ligger jo så absolut i produktionen, i det køkkentekniske Vi satser mere på sæsonvarer, det er jo også det, der ligger i en kokkeuddannelse, at vide hvornår hvad er i sæson Niras, 2014: Økologiomlægning i offentlige køkkener Erfaringsopsamling og potentialer

Ekologika: facts Der deltager 80 køkkener og institutioner i EkoLogika projektet, fra Bornholm til Nordjylland over Fyn, Roskilde og Århus. EkoLogika omfatter ca 350 kursusdeltagere hvoraf ca 325 er deltager fra Nordjylland. Af disse var godt 230 fra store køkkener som sygehuse og madservice. De øvrige er hovedsagligt fra kantiner, dag og døgninstitutioner.

Ekologika Startmåling: økoprocent i de enkelte køkkener, 1. kv. 2013. Deltagende institutioner Kantine Sygehus Dagtilbud Skoler Madservice Aalborg Plejehjem 13 5 54 5 1 1 Gennemsnitlig Øko % : 9% 6% 50% 23% 0% 3% Variation 0 33% 0 26% 0 100% 0 58% 0% 3% Der vil i løbet af efteråret 2014 blive lavet en opfølgende slutmåling og håber at uddele en del spisemærker ved slutseminaret 5. november. Men ved tale med køkkenerne kan vi høre at der er meget forskel hvor langt køkkenerne er kommet med økologien siden start

Økologi i det offentlige en folkesag

En Nordlig Taskforce 3 Kloge fødevareindkøb* økologiske, regionalt og lokalt forankrede indkøb i det offentlige. Stille viden til rådighed for indkøbere og andre relevante aktører i kommuner, regioner og stat om indkøb af økologiske, regionale og lokale fødevarer baseret på den erfaring som de deltagende parter har indhøstet i gennem de sidste 3 års projekter på området Stille viden om indkøbsjuridiske barrier og strategier til rådighed Stille viden til rådighed om de deltagende parters herunder virksomheders erfaringer til rådighed om samarbejde i værdikæden fra køkken til producent om innovativ indkøbspraksis Stille viden til rådighed om tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde i de deltagende organisationer om innovative indkøbspraksisser for fødevarer *Morgan & Sonnino, Creative procurement, 2008

Konklusion Uddannelse skaber forandring Potentiale for regions/kommune og tværforvaltnings samarbejde Gode finansierings muligheder Leverandør inddragelse er afgørende Spredt data grundlag ringe koordinering Nord har særlige forudsætninger

Nordjylland har særlige forudsætninger Stærkt regionssamarbejde Aalborg kommune tværforvaltning Region tværforvaltning Kommune/Region/Universitet Projekt portefølje Gode finansierings muligheder Gode muligheder for madtilmange på tværs

Perspektiver Kapacitets opbygning blandt ansatte Nord som foregangsland for Mad Mange Øko strategier som bidrag til regional fødevare økonomi Indrage erhvervslivet fx Nordjyske Fødevareerhverv Efterspørgsel efter storkøkken know how en eksport vare?

Tak til Dagmar projektet www.dagmar.plan.aau.dk FRIDA projektet www.frida.plan.aau.dk SoL projektet www.sol bornholm.dk Ekologika projektet www.ekelogika.au.dk) FoodServInSPIRe www.foodservinspire.aau.dk Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation NaturErvhverv & Landdistriktsordningen Sofie Husby Michelle Werther Rene Langdahl Mette Fulgsang Sol Teamet