Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Relaterede dokumenter
Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen

Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen

Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen

Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen

Aftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen

Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse

Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Aftagerundersøgelse procesteknologi

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Aftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen

Aftagerundersøgelse Administrationsøkonomuddannelsen

Radiografuddannelsens relevans

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Socialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Læreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Fysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Bioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Koncept for fælles aftagerundersøgelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Jordemoderuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Fælles dimittendundersøgelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Læreruddannelsen på Fyns relevans

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Dimittendundersøgelse Laborantuddannelsen

Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Professionsbachelor i Laboratorieteknologi. Dimittendundersøgelse 2016

RAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011

Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Endeligt notat J.nr. 4071

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Aftagerundersøgelse 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Marts 2018

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Aftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Opfølgning på evaluering det samlede notat

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)

Stress og tabu. 5. november 2018

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011

Transkript:

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Opsummering af undersøgelsens resultater... 5 3. Kort om aftagerne i undersøgelsen... 6 4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer... 7 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau... 7 6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år... 13 7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede... 15 8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse... 17 9. Øvrige kommentarer... 19 Bilag 1: Metode og datagrundlag... 20 3/21

1. Indledning UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. For at kunne indfri denne ambition kræver det, at UCSJ har indsigt i omverdenens behov og forventninger til dimittenderne. Det er derfor afgørende, at UCSJ har en god kontakt til de aftagere, der ansætter dimittenderne. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber til at sikre denne kontakt. Aftagerundersøgelsen for sygeplejerskeuddannelsen giver indblik i aftagernes vurderinger af de nyuddannede, og formålet med undersøgelsen er i den forlængelse at bidrage med at sikre høj kvalitet og relevans i sygeplejerskeuddannelsen hos UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution. De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er: Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af dimittenderne Aftagernes vurdering af behov for efter- og videreuddannelse. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen danner sammen med en række andre undersøgelsesresultater baggrund for iværksættelse af nye og justerende indsatser for uddannelsesforbedring på sygeplejerskeuddannelsen I nærværende rapport præsenteres de uddannelsesspecifikke analyseresultater af aftagerundersøgelsen. Ud over denne rapport er der udarbejdet en rapport for den tværgående aftagerundersøgelse. Den tværgående aftagerundersøgelses rapport kan findes på UCSJ s hjemmeside www.ucsj.dk. Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ s aftagere. En stor tak til alle de aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede undersøgelsens spørgeskema. Datagrundlag for undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere, hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I 2016 er aftagerundersøgelsen for sygeplejerskeuddannelsen gennemført i perioden november december 2016. Der indgår i alt 25 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere for 84 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 14 % af det samlede antal dimittender i denne periode. I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af respondenter i de enkelte spørgsmål kan variere ud over de variationer, der skyldes at ved ikke - besvarelser er udeladt. I den udstrækning datagrundlaget har muliggjort det, er der foretaget uddybende analyser af relevante temaer i undersøgelsen med henblik på påvisning af statistisk signifikante forskelle mellem undergrupper dannet ud fra baggrundsvariable i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor der er fundet sådanne forskelle, vil de være præsenteret i rapporten. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1. 4/21

2. Opsummering af undersøgelsens resultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen. Relevansen af de nyuddannedes kompetencer 24 % af aftagerne vurderer i meget høj grad eller i høj grad, at de nyuddannede sygeplejerskers kompetencer lever op til arbejdspladsens behov, mens 56 % af aftagerne i nogen grad vurderer, at de nyuddannedes kompetencer lever op til behovene. Uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og niveau hos de nyuddannede Størstedelen af aftagerne vurderer, at 9 af de 10 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 9 af de 10 kompetencer fra studieordningen. Overordnet set er det på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Øvrige kompetencers vigtighed og niveau hos de nyuddannede Flertallet af aftagerne vurderer 9 af de 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 9 af de 10 kompetencer. På den baggrund er det vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. De vigtigste kompetencer i dag og om fem år I dag er de vigtigste grundlæggende kompetencer for nyuddannede sygeplejersker, ifølge aftagerne, praktiske handlekompetencer. Aftagerne skønner desuden, at der om fem år særligt er behov for, at sygeplejersker har praktiske handlekompetencer og personlige kompetencer. Praksis ved ansættelse af nyuddannede Over halvdelen af aftagerne (62 %) vurderer, at der er et behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede sygeplejersker på arbejdspladsen. Særligt introdage/introforløb, løbende feedback og statussamtaler angives som aktiviteter ved ansættelse af de nyuddannede. Behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet Næsten alle aftagerne vurderer, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Alle aftagerne er enige om, at det specielt er inden for sundhedsområdet, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. 5/21

3. Kort om aftagerne i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på svar fra 25 aftagere, som tilsammen er nærmeste ledere for 84 nyuddannede sygeplejersker, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. De 25 aftagere er primært ansat på regionale arbejdspladser, jf. figur 1. Figur 1: Hvor er du ansat? (n=25) 16% Statslig arbejdsplads Regional arbejdsplads Kommunal arbejdsplads 84% Privat arbejdsplads Fag- eller interesseorganisation Andet Ifølge figur 1 er 84 % af aftagerne i undersøgelsen ansat på regionale arbejdspladser, og de resterende 16 % er ansat på kommunale arbejdspladser. Aftagerne i undersøgelsen arbejder desuden primært inden for rehabilitering og genoptræning, jf. figur 2. Figur 2: Inden for hvilket arbejdsområde er du ansat? (n=25) 4% 8% Psykiatrien Somatisk hospitalsafdeling Plejecenter/plejehjem Hjemmesygeplejen Andet 88% Som det fremgår af figur 2, er 88 % af aftagerne ansat på en somatisk hospitalsafdeling, 8 % er ansat ved hjemmesygeplejen, og de resterende 4 % er ansat ved et plejecenter/plejehjem. 6/21

4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af aftagerundersøgelsens væsentligste formål er at undersøge, i hvilken grad aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer er relevante. Aftagerne er i spørgeskemaet blev bedt om at vurdere, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet lever op til arbejdspladsens behov. Figur 3: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? (n=25) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 24% 56% 20% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som det fremgår af figur 3, vurderer 24 % af aftagerne, at de nyuddannedes kompetencer i høj grad lever op til arbejdspladsens behov, mens 56 % af aftagerne i nogen grad vurderer, at de nyuddannede lever op til behovene. 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau Et centralt tema i undersøgelsen knyttet til relevansen af de nyuddannedes kompetencer, er at undersøge aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Såfremt der er overensstemmelse mellem vurderingen af vigtighed og niveau, er det en god indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer gennem deres uddannelse. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række uddannelsesspecifikke kompetencer fra sygeplejerskeuddannelsens studieordning og niveauet inden for disse kompetencer. 1 Aftagernes svar fremgår af tabel 1. 1 Uddannelsen har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra studieordningen. 7/21

Tabel 1: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående faglige kompetencer? a) I meget høj I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke grad b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt 1. a) Vigtighed 38% 43% 14% 5% (n=21) 10% 20% 55% 10% 5% 2. a) Vigtighed 29% 43% 24% 5% (n=21) 25% 60% 15% 3. a) Vigtighed 5% 29% 48% 14% 5% (n=21) 25% 40% 35% 4. a) Vigtighed 45% 25% 25% 5% 5% 20% 40% 25% 10% 5. a) Vigtighed 33% 38% 24% 5% (n=21) 5% 35% 25% 35% (n=21) 6. a) Vigtighed 29% 43% 14% 14% (n=21) 5% 25% 50% 10% 10% 7. a) Vigtighed 52% 14% 19% 14% (n=21) 5% 15% 45% 25% 10% 8. a) Vigtighed 43% 19% 19% 14% 5% (n=21) 15% 45% 25% 15% 9. a) Vigtighed 19% 57% 10% 10% 5% (n=21) 5% 20% 55% 20% 10. a) Vigtighed 33% 38% 19% 5% 5% (n=21) 5% 45% 35% 15% 1. Viden om og evne til at reflektere over forskellige forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdom 2. Evne til at forstå og reflektere over målrettede pædagogiske og kommunikative interventioner med involvering af patient, borger og pårørende 3. Viden om og evne til at forstå innovation som metode til forandring af praksis 4. Evne til at anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen 5. Evne til at anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i pleje- og behandlingsforløb 6. Evne til at anvende og vurdere kommunikation, vejledning og rådgivning i professionsfaglig og tværprofessionel praksis 7. Evne til selvstændigt at håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb 8. Evne til selvstændigt at tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og kliniske lederskab 9. Evne til selvstændigt at håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation ved sundhedsudfordringer og sygdom 10. Evne til at holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Det fremgår af tabel 1, at størstedelen af aftagerne vurderer, at 9 af de 10 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede sygeplejer- 8/21

sker kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 9 af de 10 kompetencer. Dette indikerer overordnet set, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Ses der nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at de kompetencer som aftagerne vurderer vigtigst for nyuddannede sygeplejersker, er viden om og evne til at reflektere over forskellige forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdom (1) samt evne til selvstændigt at håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation ved sundhedsudfordringer og sygdom (9). Her vurderer i alt 76-81 % af aftagerne således, at kompetencerne i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig fremgår det af tabellen, at kompetenceniveauet hos de nyuddannede sygeplejersker vurderes højest i forhold til evne til at holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov (10) samt evne til at anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i pleje- og behandlingsforløb (5), hvor i alt 40-50 % af aftagerne vurderer, at niveauet er meget højt eller højt. Der er således ingen sammenhæng mellem vurderingen af de vigtigste kompetencer og kompetenceniveauet hos de nyuddannede. Endelig viser tabellen, at den kompetence som aftagerne vurderer mindst vigtig for de nyuddannede, er viden om og evne til at forstå innovation som metode til forandring af praksis (3), hvor i alt kun 34 % af aftagerne i meget høj grad eller i høj grad mener, at kompetencen er vigtig. Samtidig vurderer aftagerne, at kompetenceniveauet hos de nyuddannede sygeplejersker er lavest i forhold til evne til selvstændigt at tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og kliniske lederskab (8), da 85 % af aftagerne mener, at niveauet er middel eller derunder. Her er der med andre ord heller ingen sammenhæng mellem vurderingen af kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede. En nærmere analyse viser, at der i spørgsmålet om kompetencernes vigtighed er en statistisk signifikant forskel på besvarelserne fra aftagerne fra de to ansættelsesområder, jf. figur 4. 9/21

Figur 4: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse deres arbejdsopgaver? Opdelt på ansættelsesområde 5,00 4,00 4,50 4,50 4,06 3,82 4,00 4,25 4,25 4,06 3,94 4,50 5,00 3,71 3,82 4,25 3,71 4,50 4,50 3,59 3,76 3,00 2,94 2,00 1,00 a b c d e f g h i j Regional (16-17) Kommunal (4) Lodret akse: 5) I meget høj grad / 4) I høj grad / 3) I nogen grad / 2) I mindre grad / 1) Slet ikke Vandret akse: a. Viden om og evne til at reflektere over forskellige forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdom b. Evne til at forstå og reflektere over målrettede pædagogiske og kommunikative interventioner med involvering af patient, borger og pårørende c. Viden om og evne til at forstå innovation som metode til forandring af praksis d. Evne til anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen e. Evne til at anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i pleje- og behandlingsforløb f. Evne til at anvende og vurdere kommunikation, vejledning og rådgivning i professionsfaglig og tværprofessionel praksis g. Evne til selvstændigt at håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb h. Evne til selvstændigt at tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og kliniske lederskab i. Evne til selvstændigt at håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation ved sundhedsudfordringer og sygdom j. Evne til at holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Sammenligningen mellem de to ansættelsesområders besvarelser i figur 4 viser, at det regionale områdes vurderinger gennemgående ligger lavest. Der er tale om en statistisk signifikant forskel mellem de to ansættelsesområders vurdering i underspørgsmål c (Mann-Whitney Test, p-værdi 0,039). Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de nyuddannedes niveau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter, jf. bilag 1. I tabel 2 ses sammenhængen mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau. 10/21

Tabel 2: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer? a) I meget høj I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad grad b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Ansvarlighed a) Vigtighed (n=19) Samarbejdsevner a) Vigtighed (n=19) Evne til at arbejde a) Vigtighed på tværs af fag og professioner (n=19) Selvstændighed a) Vigtighed (n=19) Faglig nysgerrighed a) Vigtighed (n=19) Udviklings- og omstillingsparathed a) Vigtighed (n=19) Kritisk refleksion a) Vigtighed (n=19) Evne til at anvende a) Vigtighed erhvervede teorier i (n=19) praksis (n=18) It-kompetencer a) Vigtighed (n=19) Formidlingskompetencer a) Vigtighed (n=19) 70% 25% 5% 16% 53% 21% 5% 5% 60% 35% 5% 11% 58% 16% 11% 5% 35% 40% 15% 10% 5% 32% 53% 11% 35% 35% 25% 5% 16% 53% 21% 11% 50% 40% 5% 5% 26% 26% 37% 11% 35% 45% 10% 10% 11% 47% 26% 11% 5% 35% 45% 15% 5% 16% 11% 47% 16% 11% 32% 26% 32% 11% 6% 17% 56% 17% 6% 20% 65% 10% 5% 47% 37% 11% 5% 30% 45% 15% 10% 32% 47% 16% 5% Det fremgår af tabellen, at flertallet af aftagerne vurderer 9 af de 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 9 af de 10 kompetencer. Det er på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Når der ses nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at de vigtigste kompetencer for nyuddannede sygeplejersker, ifølge aftagerne, er ansvarlighed og samarbejdsevner, idet i alt 95 % af aftagerne vurderer, at kompetencerne i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne, at de nyuddannedes kompetenceniveau er højest i forhold til it-kompetencer, ansvarlighed og samarbejdsevner, hvor i alt 69-84 % af aftagerne vurderer niveauet til meget højt eller højt. Her er der med andre ord tale om en forholdsvis god 11/21

overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede sygeplejersker. Endelig ses det af tabellen, at den kompetence der vægtes lavest med hensyn til vigtighed, er evnen til at anvende erhvervede teorier i praksis, da kun i alt 58 % mener, at kompetencen i meget høj grad eller i høj grad er vigtig. Samtidig vurderer aftagerne, at kompetenceniveauet hos de nyuddannede er lavest med hensyn til selvstændighed og evnen til at anvende erhvervede teorier i praksis, hvor 16-23 % af aftagerne vurderer, at niveauet er meget høj eller højt. Her er der således også en forholdsvis god overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og kompetenceniveauet hos de nyuddannede. En nærmere analyse viser, at der i spørgsmålet om de øvrige kompetencers vigtighed er en statistisk signifikant forskel på besvarelserne fra aftagerne fra de to ansættelsesområder, jf. figur 5 nedenfor. Figur 5: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse deres arbejdsopgaver? Opdelt på ansættelsesområde 5,00 4,00 4,75 4,75 4,56 4,44 4,75 4,75 4,50 4,25 3,88 3,81 4,50 4,50 3,94 3,94 4,00 3,73 4,25 3,94 4,75 3,75 3,00 2,00 1,00 a b c d e f g h i j Regional (15-16) Kommunal (4) Lodret akse: 5) I meget høj grad / 4) I høj grad / 3) I nogen grad / 2) I mindre grad / 1) Slet ikke Vandret akse: a) Ansvarlighed b) Samarbejdsevner c) Evne til at arbejde på tværs af fag og professioner d) Selvstændighed e) Faglig nysgerrighed f) Udviklings- og omstillingsparathed g) Kritisk refleksion h) Evne til at anvende erhvervede teorier i praksis i) It-kompetencer j) Formidlings-kompetencer Sammenligningen mellem de to ansættelsesområders besvarelser i figur 5 viser som tidligere, at det regionale områdes vurderinger gennemgående ligger lavest. Der er tale om en statistisk signifikant forskel mellem de to ansættelsesområders vurderinger i underspørgsmål j (Mann-Whitneys Test, p-værdi 0,039). 12/21

6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Et andet centralt tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste for sygeplejersker såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema bidrager med viden til sikring af, at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i den nærmeste fremtid. Figur 6: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for sygeplejersker? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer (n=19) 53% 42% 5% Teoretiske kompetencer (n=19) 16% 16% 42% 26% Relationelle kompetencer (n=19) 26% 21% 53% Personlige kompetencer (n=19) 21% 37% 26% 16% Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste Figuren ovenfor illustrerer, at størstedelen af aftagerne angiver, at praktiske handlekompetencer er de vigtigste for sygeplejersker (53 %) sammenlignet med teoretiske kompetencer, relationelle kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det af figur 6, at aftagerne vurderer, at relationelle kompetencer er den mindst vigtige af disse grundlæggende kompetencer, idet henholdsvis 21 % og 53 % vurderer, at det er den 3. vigtigste og 4. vigtigste kompetence. To af aftagerne har til dette spørgsmål valgt at kommentere og uddybe deres besvarelse. Hertil har en aftager bemærket, at det er en balance imellem alle de fire kompetencer, da det er svært ikke at have teorien i orden, hvis man fagligt skal argumentere og handle. Men hvis det hele kun handler om teori og ingen praksissnære kompetencer, så kommer man også til kort som sygeplejerske. Den anden aftager har bemærket, at de nyuddannede sygplejerske er meget langt fra den kliniske virkelighed, og at det tager op imod et halvt år, før en nyuddannet kan varetage alle de almene opgaver uden hjælp fra en mentor. I figur 7 ses aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompetencer der særligt er behov for, at sygeplejersker har om fem år. Der tegner sig et billede, der er forholdsvis ens i forhold til aftagernes vurderinger af, hvilke kompetencer der er de vigtigste i dag. 13/21

Figur 7: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for, at sygeplejersker har om 5 år? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer (n=19) 95% 5% Teoretiske kompetencer (n=19) 74% 26% Relationelle kompetencer (n=19) 53% 47% Personlige kompetencer (n=19) 79% 21% Andet (n=19) 5% 95% Valgt Ikke valgt Ifølge aftagerne er det praktiske handlekompetencer (95 %), personlige kompetencer (79 %) og teoretiske kompetencer (74 %), der i særlig grad bliver behov for, at sygeplejersker har om 5 år, mens de relationelle kompetencer vægtes lavere (53 %). Aftagerne har i dette spørgsmål haft mulighed for at uddybe deres besvarelser i forhold til hvilke kompetencer, der særligt er behov for, at sygeplejersker har om 5 år. I forhold til de praktiske handlekompetencer, har fem aftagere her bemærket, at det er væsentligt, at sygeplejersker kan arbejde med nye kliniske opgaver, at de skal kunne bruge deres teori i praksis, samt at de bør have mere viden inden for det praksisnære, og mindre viden om teoretikere. I forhold til de teoretiske kompetencer, har fem aftagere kommenteret, at sygeplejersker bør have en god forståelse inden for sygdomme og sygeplejeteorier, samt kunne koble teori og praksis sammen. Derudover har fire aftagere i forhold til de relationelle kompetencer kommenteret, at sygeplejersker skal kunne samarbejde og arbejde tværprofessionelt. Endelig har fire aftagere i forhold til de personlige kompetencer pointeret, at sygeplejersker bør være ansvarlige, vedholdende, professionelle, innovative, robuste og gode til at samarbejde. Som det fremgår af figur 7 har aftagerne også haft mulighed for at svare andet på spørgsmålet og selv tilføje kompetencer, som de vurderer, der særligt er behov for, at sygeplejersker har om 5 år. Denne mulighed har en af aftagerne (svarende til 5 %) valgt at benytte sig af og bemærket, at det er væsentligt, at sygeplejerskere om 5 år har indsigt i egen formåen. 14/21

7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen af dette tema giver viden til brug for sygeplejerskeuddannelsen ved forberedelse og forventningsafstemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet. Figur 8 nedenfor viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen sætter i gang ved ansættelse af nyuddannede sygeplejersker. Figur 8: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede sygeplejersker? 0% 20% 40% 60% 80% 100% En introdag / et introforløb inden for de første par måneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til arbejdspladsen og nye kollegaer (n=19) En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den nyuddannede bliver godt integreret (n=19) 84% 84% 16% 16% Løbende feedback til den nyuddannede (n=19) 68% 32% En statussamtale med den nyuddannede inden for de første tre måneder (n=19) 84% 16% Ingen af de nævnte aktiviteter (n=19) 100% Andet (n=19) 21% 79% Valgt Ikke valgt Som det fremgår af figur 8, iværksætter aftagernes arbejdspladser i lige høj grad aktiviteterne introdag/introforløb, mentorordning og statussamtale med de nyuddannede (84 %). Fire af aftagerne (21 %) har valgt at svare Andet på spørgsmålet og dertil uddybe deres svar. Sammenfattende har de fire aftagere bemærket, at de benytter sig af et uddannelsesforløb for de nyuddannede, regionens introduktionsprogram, eller en 14-dages intro. Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede sygeplejersker på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af figur 9. 15/21

Figur 9: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede sygeplejersker på din arbejdsplads? (n=16) 38% 62% Ja Nej Som det fremgår af figur 9, vurderer størstedelen af aftagerne (62 %), at der er et behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede sygeplejersker. Til dette spørgsmål fik aftagerne mulighed for at kommentere og uddybe på deres besvarelser. Hertil har syv aftagere sammenfattende kommenteret, at et godt introforløb er væsentligt for de nyuddannede, sådan at de bedre kan bruge deres teori i det praktiske samt at de nyuddannede skal have styrket deres handlekompetencer og viden inden for kvalitets- og forbedringsarbejde. Derudover har de bemærket, at fælles undervisning for de nyuddannede fungerer som en god aktivitet, og at de nyuddannede bør have mere praktik på de somatiske afdelinger. 16/21

8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse. Dette tema kan dels give en indikation af, på hvilke områder uddannelsen evt. bør styrke undervisningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution, bør prioritere at udbyde. Det skal bemærkes, at i spørgeskemaet blev aftagerne informeret om, at spørgsmålene under dette tema både vedrører nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Figur 10 viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Figur 10: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? (n=16) 6% 94% Ja Nej Som vist i figur 10 vurderer næste alle aftagerne, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Aftagerne er i den forlængelse blevet spurgt om, på hvilke områder de vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne fremgår af figur 11. Figur 11: På hvilke områder vurderer du, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? Spørgsmålet stilles kun til de respondenter, der svarede ja i figur 10. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sundhedsområdet (n=15) 100% Leder- og teamudviklingsområdet (n=15) 7% 93% Forvaltnings- og styringsområdet (n=15) 13% 87% Andet (n=15) 13% 87% Valgt Ikke valgt Som det ses af figur 11, vurderer alle aftagerne, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet, mens en mindre andel af aftagerne vurderer, at de har behov for efter- og videreuddannelse inden for forvaltnings- og styringsområdet (13 %) samt leder- og teamudviklingsområdet (7 %). 17/21

I dette spørgsmål havde aftagerne også mulighed for at svare andet og selv uddybe. Dette har 13 % valgt at benytte sig af, og en aftager har hertil svaret, at der er behov for efter- og videreuddannelse inden for ældreområdet. Endelig er aftagerne i relation til efter- og videreuddannelsestemaet blevet spurgt om, hvilke typer efter- og videreuddannelse de vurderer, kan være relevante for de pågældende medarbejdere. I figur 12 ses aftagernes besvarelse. Figur 12: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage? Spørgsmålet stilles kun til de respondenter, der svarede ja i figur 10. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagspecifikke kurser (n=15) 93% 7% Moduler på en diplomuddannelse (n=15) 53% 47% Særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper (n=15) 60% 40% En hel diplomuddannelse (n=15) 20% 80% Valgt Ikke valgt Som vist i figur 12 mener størstedelen af aftagerne, at de fagspecifikke kurser kan være relevante for de pågældende medarbejdere (93 %), mens kun 20 % af aftagerne vurderer, at det kan være relevant for medarbejderne at tage en helt diplomuddannelse. 18/21

9. Øvrige kommentarer I undersøgelsen har aftagerne haft mulighed for at komme med øvrige kommentarer, hvilket to aftagere af de nyuddannede sygeplejersker har valgt at benytte sig af. Hertil har en aftager bemærket, at alle sygeplejesker med tiden har behov for at uddanne sig, da det er sundt at se på egen praksis og handlinger. Den anden aftager har pointeret, at det er ærgerligt, at sygeplejestuderende på modul 12 er så meget væk fra afdelingen grundet projektskrivning. Aftageren har videre uddybet, at de sygeplejestuderende kommer til at mangle nogle basale kompetencer, såsom evnen til at uddelegere arbejde og indgå på en arbejdsplads. Kompetencer som aftageren oplever, at de nyuddannede mangler og som arbejdspladsen derfor skal hjælpe dem med at opnå. 19/21

Bilag 1: Metode og datagrundlag Udarbejdelse af undersøgelsen Aftagerundersøgelsen for sygeplejerskeuddannelsen er en del UCSJ s samlede aftagerundersøgelse for alle institutionens grunduddannelser. UCSJ s samlede aftagerundersøgelse er udarbejdet i samarbejde mellem UCSJ s kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ s grunduddannelser og aftagere. Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at deltage i et udviklingsmøde om undersøgelsen. Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen. Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en række obligatoriske spørgsmål til alle uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mulighed for, at de enkelte uddannelser kan tilføje temaer og spørgsmål, såfremt de har behov for viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Sygeplejerskeuddannelsen har tilføjet et enkelt baggrundsspørgsmål til spørgeskemaet. Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet blevet kvalificeret gennem høring af UCSJ s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra UCSJ s uddannelser. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninterview, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten medførte mindre ændringer i spørgeskemaet. Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger Målgruppen for UCSJ s samlede aftagerunderundersøgelse er aftagere, hvor en aftager er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyuddannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede havde, da de startede på arbejdspladsen. Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kontaktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen), hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere e-mailadresser på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplysninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet. Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse e-mailadresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddannede fra UCSJ. 2 2 Læs mere om bl.a. metode og gennemførelse af undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ s hjemmeside www.ucsj.dk under Kvalitet i UCSJ. 20/21

Datagrundlag Som det fremgår af tabel 1 blev 168 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i aftagerundersøgelsen for sygeplejerskeuddannelsen, og af dem svarede 25, at de var nærmeste ledere for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Derudover fremgår det af tabellen, at de 25 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for 84 nyuddannede sygeplejersker, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. Dette ud af et samlet antal dimittender på 605 i perioden 1. januar 2015-19. december 2016. 3 Tabel 1: Oversigt over datagrundlag Antal invitationer Antal besvarelser Antal nyuddannede som aftagerne er nærmeste leder for Antal dimittender udsendt (har ansat min. én nyuddannet) 168 25 84 605 Vurdering af datagrundlag Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen med fordel kunne have været højere. Antallet af besvarelser skal dog bl.a. ses i lyset af, at det er potentielle aftagere, som er inviteret til at deltage i undersøgelsen samt den generelt udfordrende opgave det er at indkredse aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. På trods af at antallet af besvarelser kunne ønskes højere og det er en mindre andel (ca. 14 %) af af UCSJ s samledes antal nyuddannede sygeplejersker, som undersøgelsen omhandler, er det vurderingen, at datagrundlaget for undersøgelsen er acceptabelt. Der bør dog i forbindelse med læsningen af undersøgelsens resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne. 3 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. 21/21