Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013
Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan vi anvender den til at handle anderledes og bedre
Viden skal ofte reguleres og tilpasses en ny kontekst Fordi rammerne i selv nogenlunde ens institutioner og kommuner er temmelig forskellige Fordi mennesker trods umiddelbar sammenlignelige opvækstvilkår og livsvilkår reagerer forskelligt på næsten enslydende påvirkninger
Vilde problemer Vilde organiseringer
Praksis forskning
Vi er ikke plaget af distance åget - at forskningen pine død skal foregå så langt fra de fænomener der undersøges, at der ikke er risiko for nogen påvirkning Udnytte nærheden fremfor at begræde den
Man får mulighed for at medtage mere af den viden, der eksisterer
Forskningen må i højere grad fokusere på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt på behov og forståelser i forskning
Det er vigtigt at supplere top-down vidensproduktion med bottom-up vidensproduktion
Det er i praksis og af praktikerne forskningsresultaterne og den øgede kundskab skal implementeres
Det skal være noget, der handler om noget af det, jeg kan bruge til noget. Det skal ikke blive for flyvsk, det skal være praksisnært på en eller anden måde, det synes jeg er vigtigt Socialrådgiver
Socialrådgiverne ønsker forskning Som tager udgangspunkt i specifikke problemstillinger Hvor de bliver inddraget i, hvilken viden, der skal understøttes
Det konkretes videnskab pragmatisk, kontekstafhængig og praksisorienteret viden, som går tæt på virkeligheden, fokuserer på praktisk aktivitet, praktisk viden og konkrete cases Modus 2 vidensproduktion anvendelsesorienteret, resultaterne diskuteres og vurderes af flere forskellige interessenter, er præget af en relativ flad netværks- og samarbejdsstruktur
Der eksisterer en anerkendt forskningsform, som passer rigtig godt til ønsket om udvikling af forskning i partnerskab mellem praksis og forskning
Hvad er praksisforskning?
Praksisforskning er ikke et mål men en proces og et middel Praksisforskning har ikke en fast ramme, men skal forhandles hver gang det etableres
Forhandlingen om praksisforskningen er omdrejningspunktet i processen
Nedskrivningen skaber mulighed for at også andre kan deltage i afklaringen
Forskning i socialt arbejde ikke med Forskningsspørgsmål, design, dataindsamling, analyse og formidling er styret og gennemført af eksterne forskere Der er ikke tale om partnerskab vedr. undersøgelsens øvrige elementer Praksis har ingen reel indflydelse på forskningsprocessen
Praksisforskning er typer af forskning, evalueringer og undersøgelser udført af praktikere
Praksisbaseret forskning udspringer af praksis og svarer på måder, der informerer praksis Epstein Praksisforskning er et fænomen, der opstår, når praktikere bedriver noget, de kalder for forskning i deres praksis, samtidig med at de går på arbejde Ramian
Praksis (og ikke universitetet) er forskningsinstitutionen
Praktikerne behøver ikke at være uddannede forskere de skal dog besidde viden om forskning de kan indgå i videnskabende netværk
Praksisforskning er typer af forskning, hvor der udføres forskning i et tæt samarbejde mellem praksis og forskning - under ledelse af uddannede forskere og af forskningsinstitutioner
Udgangspunktet er, at der eksisterer et behov og et krav om et tæt og ofte lokalt funderet samarbejde mellem praksis og forskning Begge parter skal primært gøre det de er bedst til Der eksisterer forskellige interesser i praksis og i forskning
Forskning som planlægges og udføres af forskere, og som ikke bygger på et forpligtende samarbejde mellem forskning og praksis kan defineres som Forskning i Socialt arbejde Forskning som fokuserer på, at praktikerne selv skal gennemføre forskning kan defineres som Praktikerforskning Forskning som har samarbejdet mellem praksis og forskning som omdrejningspunkt kan defineres som Praksisforskning
Forskning i soc. arb Praksisforskning Praktikerforskning Forskning Praksis Forskningsspørgsmål Problem Data indsamling Udredning Analyse Refleksion Konklusion Handling Perspektivering Forbedringer Nye spørgsmål Nye problemer
Praksisforskning er både en del af traditionelle forskningsprocesser og en del af processer i udførelsen af socialt arbejde Praksisforskningen kan nemt indeholde praktikerforskning, men det har sin egen position midt imellem forskning i socialt arbejde og praksis
Praksis skal være nysgerrig, kritisk reflekterende samt kritisk tænkende for at indgå i praksisforskning Austin, Dal Santo og Lee
Centrale elementer i praksisforsking: En kritisk forskning, som beskriver, analyserer og udvikler praksis En forskningsproces præget af nysgerrighed, kritisk refleksion og kritisk tænkning hos både forskere, praktikere og brugere Et tæt og forpligtende lokalt baseret samarbejde mellem forskere og praktikere i tilrettelæggelse, gennemførelse og formidling En deltagerorienteret og dialog baseret forskning, som er relevant for udviklingen af praksis og som vægter forskellige typer ekspertise i partnerskabet
Der anvendes metodiske tilgange karakteriseret ved: Typer af forskning som bygger på et anerkendt forskningsteoretisk og metodisk fundament Typer af forskning som bygger på aktuelle erfaringer, viden og behov i praksis Typer af forskning hvor ansvaret for selve forskningsprocessen er placeret hos anerkendte forskningsinstitutioner Typer af forskning hvor forskningsspørgsmål, analyser og resultater drøftes i en dialog mellem forskere, praktikere og brugere Typer af forskning som knytter sig til læreprocesser i praksis Typer af forskning som med udgangspunkt i socialt arbejdes kontekst - analyserer og beskriver aktuelle konkrete problemstillinger i såvel en empirisk som en teoretisk generaliserende sammenhæng
Forsknings-mindede praktikere Praksis-mindede forskere
Det er ledelsen, der skal tage ansvaret for valget af tilgang og det er ledelse og medarbejdere i samarbejde, der skal implementere formen i praksis
Begge parters viden respekteres Beslutninger træffes i fællesskab Forskelligheder udgør en styrke fremfor en konflikt
Forhandlingerne Kvalificerer forskningsprocessen Sikrer at forskningsresultaterne ikke blot får informativ karakter, men bliver en del af en udviklings- og læreproces
Forhandlingerne i praksisforskningsprocessen gør forskningen nærværende for praktikerne og praksis nærværende for forskerne