Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data

Kolofon Titel: Udgiver: Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Maj 2015 Redaktion: Projektgruppe: Design: Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet Gert Ahé, Vejdirektoratet (formand) Jane Snog, Københavns Kommune Armand Der-Stepanian, Københavns Kommune Anne Møller Brusgaard / Per Kristensen, Aarhus Kommune Poul Erik Kristoffersen, Randers Kommune Klaus Verner Nielsen, Grontmij Susanne Baltzer, Vejdirektoratet Mette Harbo, Vejdirektoratet Thomas Rohde, Vejdirektoratet Heidi Borum Varbøl, Vejdirektoratet Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet Os&Co Side 2 af 40

Indholdsfortegnelse 1. Landsdækkende analyse... 4 2. Fokus på 7 elementer... 5 3. Opgørelse af investeringsbehov... 6 4. Indsamling af data... 8 5. Offentliggørelse af landsdækkende resultater... 9 6. Kommunernes videre arbejde med resultaterne... 10 Bilag A Kørebaner... 11 Bilag B Afvanding... 14 Bilag C Cykelstier... 25 Bilag D Fortove... 30 Bilag E Broer og bygværker... 32 Bilag F Gadebelysning... 34 Bilag G Signalanlæg... 39 Side 3 af 40

1. Landsdækkende analyse Fokus på kommunevejenes tilstand Der er taget initiativ til en landsdækkende analyse, hvor alle landets kommuner inviteres til at deltage med data om kommunevejenes tilstand. Formålet med analysen er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og at synliggøre det gennemsnitlige investeringsbehov i de deltagende kommuner og på landsplan. Den valgte metode er en simpel og tilnærmet opgørelse, som den enkelte kommune kan vælge at benytte og bidrage til. Projektet er sat i gang af det Strategiske direktørforum, hvor repræsentanter fra KTC, KL og Vejdirektoratet på direktørniveau mødes og drøfter den strategiske udvikling af vejsektoren. Projektet udføres i regi af SAMKOM kommunernes og Vejdirektoratets samarbejde om det samlede vejnet. Synliggørelse der virker Projektet er inspireret af Københavns Kommune, der med genoprettelsesplanen Et løft til vejene har synliggjort potentialet for vedligeholdelse af kommunens veje for kommunalbestyrelsen. Det er lykkedes Københavns Kommune at formidle budskaberne om et investeringsbehov til beslutningstagerne i et kortfattet, tydeligt og ikke-teknisk sprog. Det er sket ved at opstille alternative scenarier for vedligeholdelse og investeringsbehov for genopretning og ved at tydeliggøre den økonomiske, trafikale og bylivsmæssige nødvendighed af et ordentligt vedligeholdelsesniveau. Forvaltningen besluttede i 2013 at fortsætte arbejdet med et 10-årigt scenarie. Indsamling af kommunernes data På de følgende sider fremgår det, hvordan landets kommuner kan bidrage med data til den landsdækkende analyse. Data indsamles indtil 1. oktober 2015 med henblik på en offentliggørelse af resultatet i forbindelse med Vejforum 2015. Det endelige produkt forventes at blive en samlet rapport med indikation af et teoretisk beregnet investeringsbehov i de deltagende kommuner samt en vejledning med inspiration til, hvordan de enkelte kommuner selv kan opstille simple investeringsscenarier. Side 4 af 40

2. Fokus på 7 elementer For at kunne skabe det ønskede øjebliksbillede af vedligeholdelsestilstanden af de kommunale veje på en håndterbar måde, er der gjort nogle valg med hensyn til afgrænsning af elementer, der opgøres. Overordnet er det valgt at opgøre investeringsbehovet for de elementer, der er omfattet af kommunens budget for kapitalbevarende drift. Opgørelsen vil således ikke omfatte private arealer, private fællesveje, forsyningsselskabers hovedledninger mv., ligesom vedligeholdelse, der kan karakteriseres som løbende drift, f.eks. grøfter og grusveje ikke indgår. De 7 udvalgte elementer er: 1. Kørebaner Kørebaner på de offentlige veje. 2. Afvanding Brønde og stikledninger, som afvander hele vejanlægget. 3. Cykelstier Befæstede cykelstier med kantsten mod kørebanen, samt befæstede cykelstier i eget tracé. 4. Fortove Fortove langs offentlige veje. 5. Broer/Bygværker Broer og bygværker med spændvidde på minimum 2 m. 6. Gadebelysning Belysningsanlæg, der ejes af kommunen. 7. Signalanlæg Alle byens lyssignaler med tilhørende styringscentral. Nogle kommuner vil måske i første omgang nøjes med at deltage i analysen med oplysninger om de elementer (kørebaner, fortove, cykelstier mv.), som kommunen har et rimeligt overblik over. Andre vil vælge at deltage med oplysninger om alle 7 elementer. I bilag A-G er der givet vejledning til, hvordan tilstanden af hvert af de 7 elementer kan registres og indrapporteres til SAMKOM-sekretariatet, der står for den landsdækkende analyse. Side 5 af 40

3. Opgørelse af investeringsbehov Hvis der i en årrække er anvendt for få midler til vedligeholdelse, vil der gradvis oparbejdes et investeringsbehov, der kan udtrykkes som forskellen mellem den aktuelle og den ønskede tilstand. Den ønskede tilstand kan f.eks. være fastlagt som den vedligeholdelsespraksis, der giver den laveste levetidsomkostning eller fastlagt ud fra et politisk bestemt æstetisk eller funktionelt niveau. I flere opgørelser opgøres investeringsbehovet som udgiften på renovering af de elementer, der overskrider en grænse for acceptabel tilstand. I forbindelse med en landsdækkende analyse som denne, kan det være svært at fastlægge en fælles grænse for en acceptabel tilstand for alle landets kommuner. Dels kan der fra kommune til kommune være forskellig holdning til, hvordan den acceptable tilstand skal fastlægges. Og dels er metoden ikke velegnet til benchmarking, da opgørelsen kun viser det akutte investeringsbehov og ikke noget om eventuelle kommende udfordringer og investeringsbehov. Hvis tilstanden af kommunens fortove f.eks. er opgjort efter en 5-trins-skala, hvor 1 er uacceptabel tilstand, vil metoden ikke tage højde for de fortove, der nærmer sig den uacceptable tilstand og derfor vil medføre et investeringsbehov i de følgende år. I denne landsdækkende analyse er der valgt at arbejde med en definition af investeringsbehovet, der for hvert af de 7 elementer baserer sig på en vurdering af den gennemsnitlige tilstand af alle elementerne i kommunen. Denne gennemsnitlige tilstand sammenholdes med den tilstand gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende renovering svarende til nedslidningstakten. Tilstanden opgøres således i forhold til elementets typiske levetid som en procentuel restlevetid. Metoden giver kun et øjebliksbillede af investeringsbehovet og ikke noget om genopretningsbehovet over en længere periode (f.eks. 10-20 år). En sådan beregning vil kræve, at der også tages højde for nedslidningen af elementerne over den pågældende periode. Investeringsbehovet er det beløb, der skal investeres for at løfte niveauet til det niveau, der giver en løbende udskiftning svarende til levetiden. En gennemsnitlig restlevetid på 50 % er valgt som det niveau, der medfører en løbende udskiftning af elementerne. Hvis vedligeholdelsesindsatsen svarer til den løbende nedslidning, er vejnettet i balance. Tilstandsregistreringen for fortove med en levetid på f.eks. 50 år vil ved tilfredsstillende løbende udskiftning vise, at den gennemsnitlige restlevetid er 25 år. Hvis den gennemsnitlige restlevetid er mindre end 25 år, er der et investeringsbehov. Er den gennemsnitlige restlevetid større end 25 år, er der et negativt investeringsbehov, dvs. en opsparing i form af en forøgelse af kapitalværdien af fortovene. Hvis analysen ikke viser et investeringsbehov, betyder det ikke, at der ikke skal afsættes midler til det pågældende element, men at det nuværende budget samlet set giver den ønskede udskiftning af elementet inden for den forventede levetid. Side 6 af 40

Eksempel princip for beregning af investeringsbehov Prisen for udskiftning af et element, der har en restlevetid på 100 % (dvs. er helt nyt) er 0 kr., mens prisen på udskiftning af et element, der har en restlevetid på 0 % (dvs. er helt nedslidt) svarer til prisen for et helt nyt element (f.eks. 80 kr./m 2 som i eksemplet på figuren). Prisen for udskiftning af et element, som funktion af restlevetiden antages derfor at være givet ved den grå rette linje gående fra (0,80) til (100,0). 80 Princip for beregning af efterslæb Pris for nyt element [kr./m2] 70 60 50 40 30 20 10 Faktisk gennemsnitlig restlevetid Ønsket gennemsnitlig restlevetid 0 0 20 40 60 80 100 Restlevetid [%] Hvis der f.eks. er registreret en gennemsnitlig tilstand af kommunens 7000 m 2 fortove svarende til en gennemsnitlig restlevetid på 20 % (markeret med rødt) og den ønskede gennemsnitlige restlevetid er 50 % (markeret med blåt), vil der være et gennemsnitligt investeringsbehov pr. element svarende til forskellen på prisen på nyt element ved ønsket restlevetid og prisen på nyt element ved faktisk restlevetid. Det samlede investeringsbehov for de 7000 m 2 fortove vil således være: 7000 m 2 * (64 kr./m 2-40 kr./m 2 ) = 168.000 kr. Det er kun i forbindelse med denne landsdækkende analyse, at det er besluttet at arbejde med en vedligeholdelsesindsats svarende til udskiftningstakten. De enkelte kommuner benytter naturligvis fortsat i eget regi deres egne forvaltningssystemers mere detaljerede registreringer og beregningsmetoder og fastlægger selv eget serviceniveau for de 7 elementer i forhold til egne rammer og prioriteringer. Kommuner, der har udarbejdet egne opgørelser over investeringsbehov, kan derfor opleve, at denne landsdækkende analyse giver et andet resultat end deres egne opgørelser pga. forskel i analysemetode. Side 7 af 40

4. Indsamling af data Udgangspunkt i eksisterende data For at kunne fastlægge investeringsbehovet er det nødvendigt at kortlægge elementernes mængde, tilstand og/eller alder. Det kan ske ved at benytte allerede eksisterende data om elementerne eller ved at foretage eftersyn af hele eller dele af kommunens vejnet suppleret med skøn og antagelser. Fælles for alle elementerne er, at et skøn er bedre end ingen oplysninger. Men jo mere konkret viden er, jo bedre. Derfor gives der både mulighed for at anvende kommunens eksisterende og måske detaljerede viden om de enkelte elementer og skønnede værdier og mere overordnede betragtninger, hvor der er behov for det. I tilfælde af, at der kun findes oplysninger for dele af vejnettet, kan de eksisterende oplysninger skaleres op eller suppleres med stikprøver. Generelt om simple eftersyn Hvis kommunen ikke har viden om de enkelte elementer og ønsker denne viden, er der givet forslag til hvordan et eftersyn kan udføres hurtigt og effektivt. I analysen er det forsøgt at fastlægge en metode, der dels gør datagrundlaget sammenligneligt, og dels anvender eksisterende metoder, så allerede indsamlede data kan anvendes. Hvor der ikke findes gængse metoder foreslås en simpel fremgangsmåde, hvor elementets tilstand vurderes efter en 5-trins karakterskala. Til brug for tilstandsregistreringerne efter den 5-trins karakterskala er der udviklet manualer med beskrivelser og illustrative fotos af de 5 tilstandskarakterer. Generelt om levetider og priser Prisen for udskiftning af et element afhænger blandt andet af, om elementet ligger i et landområde eller et byområde. For byområder vil der typisk være en noget højere pris på grund af ekstraomkostninger til afmærkning, trafikomlægning mv. end på mindre veje på landet. For at sikre et rimeligt billede af situationen og investeringsbehovet, er det vigtig, at beregningen af investeringsbehovet baseres på priser, der så vidt muligt afspejler de reelle priser i kommunerne. Kommuner med detaljerede oplysninger om elementernes levetider og priser har derfor mulighed for at angive egne oplysninger. For de kommuner, der ikke har egne oplysninger, er der givet forslag til levetider og priser for de enkelte elementer og i forbindelse med forslag til priser, er der angivet 2 priskategorier en lav og en høj med en kort beskrivelse. Inddatering af oplysninger I bilag A-G er der givet en vejledning til, hvordan tilstanden af hvert af de 7 elementer kan registres og indsendes til SAMKOM-sekretariatet, der står for den landsdækkende analyse. Til hvert element er der udarbejdet indberetningsskemaer, hvori de nødvendige oplysninger kan inddateres. Registreringen kan ske for en varierende mængde af det pågældende element. For hvert element indsættes det antal linjer, som er nødvendig for at give det mest retvisende billede af det pågældende elements tilstand samlet set. Der kan således indsættes én linje i inddateringsskemaet, der omhandler et enkelt af det pågældende element, f.eks. en gadelampe, eller vurderingen kan omhandle en hel vej, hvor der f.eks. er 20 gadelamper, eller et helt område. Den enkelte kommune vælger selv detaljeringsgraden alt efter det lokale kendskab og den tid, der er til rådighed til registreringerne. Hvis kommunen kun indmelder oplysninger for en delmængde af vejnettet, vil oplysningerne blive skaleret op, svarende til det samlede vejnet i kommunen. Side 8 af 40

5. Offentliggørelse af landsdækkende resultater Indsamlingen af kommunernes data om de 7 elementer foregår indtil 1. oktober 2015 med henblik på en offentliggørelse af resultatet i forbindelse med Vejforum i december 2015. Overblikket over vedligeholdelsestilstanden og investeringsbehovet i forhold til den kapitalbevarende drift af de 7 elementer vil blive samlet i en SAMKOM rapport, hvor resultaterne for de deltagende kommuner vil blive præsenteret på faktakort. For hvert delelement vil faktakortene med forskellige farvemarkeringer inden for forskellige intervaller give et visuelt billede af tilstanden og investeringsbehovet i den enkelte kommune og et overblik over hele landet. Rapporten vil ligeledes indeholde tabeller med de specifikke resultater samt gennemsnitsbetragtninger på landsplan. Eksempel på faktakort Resultaterne fra den landsdækkende analyse vil ligeledes blive indarbejdet i SAMKOMs digitale KommuneAtlas, så de mere detaljerede oplysninger bag resultaterne (registreringsmetode, mængder mv.) kan trækkes fra de klikbare kort. Ligeledes giver KommuneAtlasset mulighed for, at de specifikke resultater for udvalgte kommuner kan trækkes ud i en sammenligningstabel, som enten kan udskrives eller overføres til et Excel ark for videre bearbejdning. Side 9 af 40

6. Kommunernes videre arbejde med resultaterne I forlængelse af den landsdækkende analyse er det op til den enkelte kommune selv at kommunikere et eventuelt investeringsbehov over for de kommunale beslutningstagere og at opstille investeringsscenarier for, hvordan et eventuelt investeringsbehov kan håndteres. Til det formål vil SAMKOM i efteråret 2015 udarbejde et vejledningsmateriale med inspiration til, hvordan der kan opstilles simple investeringsscenarier på tilsvarende vis, som det er gjort i Københavns Kommunes genopretningsplan Et løft til vejene. I planen giver kommunen et overblik over den nuværende tilstand og hvad der skal til for at sikre, at kvaliteten af byens infrastruktur understøtter kommunens visioner og mål på transportområdet. Til at beskrive sammenhængen mellem udviklingen af tilstanden og de investerede midler har Københavns Kommune i genopretningsplanen opstillet 4 investeringsscenarier: fastholdelse af budget fastholdelse af tilstand genopretning over 20 år genopretning over 10 år der danner udgangspunkt for en vurdering af, hvordan vedligeholdelsesindsatsen håndteres bedst. For alle 4 investeringsscenarier har Københavns Kommune beregnet det gennemsnitlige årlige investeringsbehov for de 7 elementer og det samlede investeringsbehov over en 20 årig periode. Herudover har kommunen beskrevet konsekvenserne af de enkelte investeringsscenarier og det budget, der er nødvendigt for at holde elementerne i den tilstand, de er genoprettet til. I forbindelse med forberedelsen af den landsdækkende analyse har Københavns Kommune bidraget med viden og erfaringer fra arbejdet med kommunens genopretningsplan. Denne viden og erfaring, som blandt andet omfatter de følgende fokuspunkter, vil blive indarbejdet i vejledningsmaterialet til kommunernes videre arbejde med opstilling af simple genopretningsscenarier: Konkrete mål. Sæt konkrete mål for opgaven og genopretningsplanen. Hvis det f.eks. handler om at øge bevillingen for udvalgte elementer, så fokuser på de konkrete elementer, fastlæg investeringsbehovet og fokuser på målet. Interessenterne. Undgå teknisk tunge rapporter med meget tekst og mange beregninger og tabeller. Gå efter korte og illustrative eksempler og beskrivelser, der illustrerer tilstanden og dermed investeringsbehovet. Den rette timing. Vær bevidst om hvornår og med hvilke budskaber behovet for investering bringes. Fokuser gerne på emner, der optager politikerne i forvejen. Argumenter. Bring budskaberne om et investeringsbehov i et kortfattet, tydeligt og ikke-teknisk sprog og brug vedkommende argumenter, som f.eks. manglende investeringer opleves ved at broer og tunneler må lukke, antallet af erstatningssager stiger, trafikafviklingen og tilgængeligheden bliver dårlig og lign. Dokumentation og datagrundlag. Tag udgangspunkt i eksisterende data og udvid datagrundlaget løbende. Efterhånden som datagrundlaget udvides, vil der være behov for færre skøn og antagelser. Side 10 af 40

Bilag A Kørebaner Delelementer For kørebanerne kigges der alene på asfaltbelægninger samt belægninger udført med overfladebehandling. Fortove og cykelstier langs vejene registreres og analyseres separat. Registreringsmetode Vurderingen af kørebanebelægningens tilstand sker på baggrund af den visuelle skadesregistrering af vejoverfladen, som mange kommuner løbende laver til deres vejvedligeholdelsessystemer (RoSy PMS og Vejman.dk) samt oplysninger om belægningens alder og trafikmængden på kørebanen. Den enkelte kommune skal derfor blot give tilladelse til, at SAMKOM sekretariatet kan indhente de relevante databaser med oplysninger om udførte skadesregistreringer og nye belægninger fra kommunen eller fra kommunens systemudbyder, Vejdirektoratet eller Grontmij. På baggrund af de indsamlede databaser beregnes skadessum og alder baseret på metoden fra Vejregel om Tilstandsrapporter Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje. En vejs levetid afhænger af trafikbelastningen på vejen. Slidtagen på vejen afhænger af trafikmængden og i særlig grad af mængden af tunge køretøjer. Kommunens egne oplysninger om levetider for kørebanebelægninger kan indsendes sammen med tilladelsen til at indhente de øvrige oplysninger i kommunens vejvedligeholdelsessystem. Alternativt fastlægges levetiden som værdierne i Tabel 1. hvor mindre trafikerede veje på landet tildeles en lavere levetid end veje i byområder. Dette skyldes, at vejene på land ofte er historiske veje, der ikke er anlagt korrekt, men blot er tidligere hjulspor, der har fået en asfaltbelægning. Trafikmængde pr. døgn By Land > 200 Æ10 12 år 12 år 50-200 Æ10 15 år 15 år 5-50 Æ10 20 år 20 år < 5 Æ10 25 år 20 år Tabel 1: Forslag til værdier for levetid af nye kørebanebelægninger Levetiden kan reduceres som følge af støjreducerende slidlag og mange opgravninger i specielt byområder. Prisen for en ny kørebanebelægning afhænger af, om kørebanen ligger i byområde eller på landet. Kommunens egne oplysninger om priser for nye kørebanebelægninger kan indsendes sammen med tilladelsen til at indhente de øvrige oplysninger i kommunens vejvedligeholdelsessystem. Side 11 af 40

Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om priser for nye kørebanebelægninger kan følgende værdier anvendes: Priskategori 1 Priskategori 2 By 100 kr./m 2 150 kr./m 2 Land 70 kr./m 2 100 kr./m 2 Tabel 2: Forslag til priser for nye kørebanebelægninger Prisen afhænger blandt andet af belægningsløsningen og hvor omfattende afmærkningsforanstaltninger, der kræves under vejarbejdet. Priserne omfatter nyt slidlag, inkl. alle nødvendige følgearbejder, f.eks. hævning eller udskiftning af kantsten, forudgående reparationer, fræsning, kantforstærkning, hævning eller udskiftning af dæksler og riste, kørebaneafmærkning samt regulering af vejkanter. Tilladelsen til at indhente de relevante databaser kan gives i det følgende skema, hvor kommunens egne oplysninger om levetider og priser for nye kørebanebelægninger også angives. Vi vil gerne deltage med data om vores kørebaner Sæt kryds De relevante databaser kan indhentes hos Sæt kryds Kontaktoplysning (navn, e-mail adresse) mig / min kollega vores systemudbyder, Grontmij vores systemudbyder, Vejdirektoratet Kommunens egne oplysninger om levetider af nye kørebanebelægninger angives her: (bliv evt. inspireret af værdierne i Tabel 1 i vejledningen) Trafikmængde pr. døgn By Land > 200 Æ10 50-200 Æ10 5-50 Æ10 < 5 Æ10 Kommunens egne oplysninger om priser for nye kørebanebelægninger angives her: (bliv evt. inspireret af værdierne i Tabel 2 i vejledningen) By Land Pris [kr./m 2 ] Side 12 af 40

Eksempel indtastning af oplysninger om kommunens kørebaner I det følgende er der givet et eksempel på indtastning af oplysninger om kørebaner i X-købing Kommune, hvor: kommunen har givet tilladelse til, at de relevante databaser kan indhentes hos kommunen via Hans Hansen (hh@x-koebing.dk) kommunen har angivet egne oplysninger om levetider af nye kørebanebelægninger muligvis inspireret af værdierne fra Tabel 1 i vejledningen kommunen har angivet egne oplysninger om priser for nye kørebanebelægninger muligvis inspireret af værdierne fra Tabel 2 i vejledningen X-købing Hans Hansen 13. april 2015 Vi vil gerne deltage med data om vores kørebaner Sæt kryds x De relevante databaser kan indhentes hos Sæt kryds Kontaktoplysning (navn, e-mail adresse) mig / min kollega x Hans Hansen, hh@x-koebing.dk vores systemudbyder, Grontmij vores systemudbyder, Vejdirektoratet Kommunens egne oplysninger om levetider af nye kørebanebelægninger angives her: (bliv evt. inspireret af værdierne i Tabel 1 i vejledningen) Trafikmængde pr. døgn By Land > 200 Æ10 12 12 50-200 Æ10 15 15 5-50 Æ10 20 15 < 5 Æ10 25 20 Kommunens egne oplysninger om priser for nye kørebanebelægninger angives her: (bliv evt. inspireret af værdierne i Tabel 2 i vejledningen) By Land Pris [kr./m 2 ] 150 100 Side 13 af 40

Bilag B Afvanding Delelementer For afvanding kigges der på følgende 4 delelementer som en del af den kapitalbevarende drift: brønde inkl. stikledning (opgøres i stk.) pumper (opgøres i stk.) hovedledninger (opgøres i løbende meter) dræn (opgøres i løbende meter) Udgifter til løbende drift af pumper, brønde og ledninger medtages ikke i denne opgørelse. Det drejer sig for eksempel om karme og riste, der udskiftes pga. akutte skader eller i forbindelse med slidlagsreparationer og sugning af brønde mv. Registreringsmetoder Investeringsbehovet kan beregnes ved hjælp af følgende 4 forskellige metoder eller en kombination heraf. Hvis der både findes oplysninger om tilstand og alder af elementerne, skal der tages udgangspunkt i oplysninger om tilstanden. Metode 1: Aldersbetragtning Kendes delelementernes alder og levetid, kan investeringsbehovet fastlægges på baggrund af oplysninger om mængder, alder samt levetider og priser for nye delelementer. Metode 2: Betragtning om løbende udskiftning Er der ikke kendskab til delelementernes alder, kan investeringsbehovet fastlægges på baggrund af oplysninger om mængder samt levetid og pris for nyt delelement. Metode 3: Tilstandsregistrering ved tømning af brønde Er der foretaget en registrering af tilstanden af brønde og tilhørende stikledninger ved den foreslåede 5-trins karakterskala i forbindelse med tømning af brønde (f.eks. via tablet eller PDA), kan investeringsbehovet fastlægges på baggrund af mængden af brønde og tilhørende stikledninger, der bør udskiftes. Metode 4: Tilstandsregistrering ved TV-inspektion af ledninger Er der foretaget en tilstandsregistrering ved TV-inspektion af ledninger efter gældende regler, kan investeringsbehovet fastlægges på baggrund af data fra TV-inspektionen, der omsættes til en tilstandskarakter og dermed en restlevetid for ledningerne. Til brug for metode 3 og 4 er der udviklet en simpel 5-trins karakterskala til vurdering af tilstanden af brønde og tilhørende stikledninger. Ligeledes er der udarbejdet manualer med beskrivelser og illustrative fotos af de 5 tilstandskarakterer. Side 14 af 40

Metode 1: Aldersbetragtning Kendes delelementernes alder og levetid kan investeringsbehovet fastlægges på baggrund af oplysninger om mængder, alder samt levetider og priser for nye delelementer. Findes der et rimeligt overblik over, hvornår hovedledningerne er lagt, kan det forudsættes, at stikledningerne har samme alder. Oplysningerne indtastes i det tilhørende skema, hvor delelementer med samme værdier (alder, levetid og pris for nyt delelement) kan summeres og inddateres samlet. For delelementer med varierende værdier foretages indtastningen i det antal linjer, der er nødvendigt for at give det mest retvisende billede samlet set. Ekstra linjer indsættes efter behov. Samlet mængde delelementer i kommunen: Brønde inkl. stikledninger [stk.]: Pumper [stk.]: Hovedledninger [m]: Drænledninger [m]: Mængde Brønde inkl. stikledning ID / vejnavn / område [stk.] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./stk] Pumper ID / vejnavn / område [stk.] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./stk] Hovedledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./m] Drænledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./m] Side 15 af 40

Hvis kommunen har egne oplysninger om levetider og priser for nye afvandingselementer, anvendes disse. I tilfælde af manglende oplysninger om levetider og priser kan følgende værdier anvendes: Delelement Levetid [år] Brønd inkl. stikledning 75 Pumpe 10 Hovedledning 75 Drænledning 75 Tabel 3: Forslag til levetider for nye afvandingselementer Delelement Priskategori 1 Priskategori 2 Brønd inkl. stikledning 18.000 kr./stk. 25.000 kr./stk. Pumpe 20.000 kr./stk. 50.000 kr./stk. Hovedledning 1.500 kr./m 2.500 kr./m Drænledning 500 kr./m 800 kr./m Tabel 4: Forslag til priser for nye afvandingselementer Prisen afhænger blandt andet af, om der er tale om et landområde eller et byområde. For byområder vil der typisk være en noget højere pris på grund af ekstra omkostninger til afmærkning mv. i forbindelse med udskiftningen. Prisen omfatter nyt delement samt udskiftning, herunder opgravning, afmærkning mv. Side 16 af 40

Eksempel indtastning af oplysninger om kommunens afvandingselementer ved aldersregistrering I det følgende er der givet et eksempel på indtastning af oplysninger om afvandingselementer i X-købing Kommune, hvor: Søndervej er registreret med: 10 brønde med en alder på 35 år samt en vurderet levetid og pris på 70 år og 18.000 kr./stk. 1 pumpe med en alder på 5 år samt en vurderet levetid og pris på 10 år og 25.000 kr./stk. 500 m hovedledning med en alder på 50 år samt en vurderet levetid og pris på 60 år og 2.000 kr./m 400 m drænledning med en alder på 5 år samt en vurderet levetid og pris på 70 år og 500 kr./m Da de registrerede delelementer kun omfatter en andel af kommunens samlede delelementer (7.000 brønde, 12 pumper, 10.000 m hovedledninger og 8.000 m drænledning) vil oplysningerne blive skaleret op ved beregningen af investeringsbehovet for hele kommunen. X-købing Carl Carlsen 20. april 2015 Mængde Samlet mængde delelementer i kommunen: Brønde inkl. stikledninger [stk.]: 7.000 Pumper [stk.]: 12 Hovedledninger [m]: 10.000 Drænledninger [m]: 8.000 Brønde inkl. stikledning ID / vejnavn / område [stk.] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./stk] Søndervej 10 35 70 18.000 Pip-kvarteret 750 65 80 25.000 X-købing Nord 2.250 50 75 20.000 Pumper ID / vejnavn / område [stk.] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./stk] Søndervej 1 5 10 25.000 Pip-kvarteret 2 7 10 60.000 X-købing Nord 7 6 8 35.000 Hovedledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./m] Søndervej 500 50 60 2.000 Pip-kvarteret 1.000 65 75 1.500 X-købing Nord 5.000 60 70 3.000 Drænledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Alder [år] Levetid [år] Pris [kr./m] Søndervej 400 5 70 500 Pip-kvarteret 800 35 80 700 X-købing Nord 4.000 60 65 400 Side 17 af 40

Metode 2: Betragtning om løbende udskiftning Er der ikke kendskab til delelementernes alder, kan investeringsbehovet fastlægges på baggrund af oplysninger om mængder samt levetider og priser for nye delelementer. Dette sker ved en vurdering af, hvor mange delelementer, der bør udskiftes årligt for at sikre, at alle deleelementer udskiftes i løbet af deres levetid. Oplysningerne indtastes i det tilhørende skema, hvor delelementer med samme værdier (levetid og pris for nyt delelement) kan summeres og inddateres samlet. For delelementer med varierende værdier foretages indtastningen i det antal linjer, der er nødvendigt for at give det mest retvisende billede samlet set. Ekstra linjer indsættes efter behov. Samlet mængde delelementer i kommunen: Brønde inkl. stikledninger [stk.]: Pumper [stk.]: Hovedledninger [m]: Drænledninger [m]: Mængde Brønde inkl. stikledning ID / vejnavn / område [stk.] Levetid [år] Pris [kr./stk] Pumper ID / vejnavn / område [stk.] Levetid [år] Pris [kr./stk] Hovedledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Levetid [år] Pris [kr./m] Drænledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Levetid [år] Pris [kr./m] Side 18 af 40

Hvis kommunen har egne oplysninger om levetider og priser for nye afvandingselementer, anvendes disse. I tilfælde af manglende oplysninger om levetider og priser kan følgende værdier anvendes: Delelement Levetid [år] Brønd inkl. stikledning 75 Pumpe 10 Hovedledning 75 Drænledning 75 Tabel 5: Forslag til levetider for nye afvandingselementer Delelement Priskategori 1 Priskategori 2 Brønd inkl. stikledning 18.000 kr./stk. 25.000 kr./stk. Pumpe 20.000 kr./stk. 50.000 kr./stk. Hovedledning 1.500 kr./m 2.500 kr./m Drænledning 500 kr./m 800 kr./m Tabel 6: Forslag til priser for nye afvandingselementer Prisen afhænger blandt andet af, om der er tale om et landområde eller et byområde. For byområder vil der typisk være en noget højere pris på grund af ekstra omkostninger til afmærkning mv. i forbindelse med udskiftningen. Prisen omfatter nyt delement samt udskiftning, herunder opgravning, afmærkning mv. Side 19 af 40

Eksempel indtastning af oplysninger om kommunens afvandingselementer ved betragtning om løbende udskiftning I det følgende er der givet et eksempel på indtastning af oplysninger om afvanding i X-købing Kommune, hvor: X-købing Nord er registreret med: 2.250 brønde med en vurderet levetid og pris på 75 år og 20.000 kr./stk. 7 pumper med en vurderet levetid og pris på 8 år og 35.000 kr./stk. 5.000 m hovedledninger med en vurderet levetid og pris på 70 år og 3.000 kr./m 4.000 m dræn med en vurderet levetid og pris på 65 år og 400 kr./m Da de registrerede delelementer kun omfatter en andel af kommunens samlede delelementer (7.000 brønde, 12 pumper, 10.000 m hovedledninger og 8.000 m drænledninger) vil oplysningerne blive skaleret op ved beregningen af investeringsbehovet for hele kommunen. X-købing Carl Carlsen 20. april 2015 Mængde Samlet mængde delelementer i kommunen: Brønde inkl. stikledninger [stk.]: 7.000 Pumper [stk.]: 12 Hovedledninger [m]: 10.000 Drænledninger [m]: 8.000 Brønde inkl. stikledning ID / vejnavn / område [stk.] Levetid [år] Pris [kr./stk] X-købing Nord 2.250 75 20.000 Pumper ID / vejnavn / område [stk.] Levetid [år] Pris [kr./stk] X-købing Nord 7 8 35.000 Hovedledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Levetid [år] Pris [kr./m] X-købing Nord 5.000 70 3.000 Drænledninger ID / vejnavn / område Længde [m] Levetid [år] Pris [kr./m] X-købing Nord 4.000 65 400 Side 20 af 40